Valg af teorier til analysen

Næste skridt i processen har været først at lave en meningskondensering af informanternes udtrykte meninger, hvor jeg har lavet kortere og mere præcise formuleringer (Kvale, 2003). Herefter har jeg meningskategoriseret spørgsmål og svar i kategorierne læring, motivation og transfer. Jeg har først gjort det ved at markere spørgsmålene, og efterfølgende fundet de ord og sætninger i svarene, som ud fra min forforståelse indikerer, at det omhandler emnet. De spørgsmål og svar som ikke er relevante for emnet, er nu fjernet (se figur 2) Figur 2 eksempel. på meningskondensering- og kategorisering (Kvale, 2003). Den sidste del i processen drejer sig om meningsfortolkning, hvor jeg med mit perspektiv på, hvad det er der undersøges, ud fra mit hermeneutiske ståsted fortolker, hvad der siges direkte, til underkategorier som fx kendetegn, succes og udfordringer (se figur 3), hvor jeg efterfølgende ud fra min induktive tilgang har kunnet finde teori, som kan bruges til at belyse mine data ved hjælp at de konkrete sætninger og citater der er tilbage (Gudnasson & Hersom , 2020). Hele processen er dynamisk og jeg har Figur 3 eksempel. på meningsfortolkning af transfer nærlæst, og hørt interviewene flere gange for at verificere min forståelse (Kvale, 2003).

Valg af teorier til analysen

Jeg vil i analysen ud fra empirien belyse, hvordan lærerne ser på læring, motivation og transfer på amu og eud.

Jeg vil starte med at analysere læring med udgangspunkt i John Deweys pragmatisk konstruktivistiske opfattelse af læring (Aarkrog, 2018). Det gør jeg, da jeg gerne vil undersøge, hvad der kendetegner undervisningen, ifølge lærerne, ift. samspillet mellem handling, refleksion og erfaring på amu og eud. Derudover vil jeg se på, hvilken type kognitiv læring, der kendetegner undervisningen på begge uddannelser. Det vil jeg gøre ved hjælp af Jean Piagets forståelse af adaption (Aarkrog, 2018) samt ud fra Bjarne Wahlgrens beskrivelse af kognitiv dissonans, hvor jeg vil få en større forståelse for udfordringerne for læring ifølge empirien (Wahlgren, 2019). Herefter vil jeg analysere motivation ved hjælp af Dorte Ågård og Wahlgren for at undersøge, hvordan lærerne oplever motivation i undervisningen både for eleverne og kursisterne (Wahlgren, 2019), samt hvordan selvbestemmelse og opgaveværdi har indflydelse på motivationen (Ågård, 2018). Til sidst vil jeg analysere transfer, her vil jeg belyse, hvordan lærerne ser transfer i undervisningen, ved hjælp af Vibe Aarkrogs teori om transfer (Aarkrog, 2015), samt Wahlgrens syn på transfer ift. voksenundervisning (Wahlgren, 2019).