2 minute read
Transfer på amu
Transfer på amu Ifølge empirien ser lærerne transfer lige så vigtig på amu som på eud. Ifølge lærerne er noget af det vigtigste for transfer, erfaringsudveksling mellem kursisterne. ifølge lærerne sker det nærmest automatisk. Fx siger Per ”Jamen det synes jeg meget de gør i kraft af det her vidensdeling, når de kommer ud i grupperne, hvor man kan høre det summer med fortælling om hvordan de har fundet den og den fejl osv. det kører meget på oplevelser og hvad de nu laver i hverdagen” . Ifølge Wahlgren har specielt voksne brug for muligheden til at udveksle erfaringer med andre. Det er med til at styrke både læring og transfer (Wahlgren, 2019). Lærerne fortæller ikke ret meget om, hvad de konkret gør i selve undervisningen for at fremme transferen for kursisterne. De fokuserer mest på, at de bruger relevante fejl og opgaver som minder om det kursisterne arbejder med til dagligt. Jeg fortolker det som at lærerne ikke er bevidste om hvordan de egentlig anvender transfer til dagligt. Ifølge Wahlgren har voksne brug for at blive bragt i situationer, hvor de laver associationer til det lærte, ellers er de ikke motiveret for transfer. Ifølge teorien vil der sandsynligvis være en mere nær transfer fra hvad kursisterne lærer på kurset, til når de anvender det i dagligdagen ift. eud eleverne, da stoffet er mere fagligt målrettet (Wahlgren, 2019). Ib fortæller, at han oplever at kursisterne kommer og siger til ham, at ”Den youtube video du lavede, den går jeg direkte hjem og bruger, for det er meget lettere end at stå og læse alt det her”. Kursisten giver her udtryk for sin begejstring, da han kan overføre det videoen, viser til sin daglige praksis. Ifølge teorien kræver det abstraktion, at kursisten kan se værdien i det lærte (Wahlgren, 2019). Ifølge Wahlgren vil alle kursister ikke kunne se den samme værdi af den samme video i deres praksis. Det kan skyldes, at de har svært ved at overføre den føler, som videoen eksempelvis omhandler til en tilsvarende føler med samme funktion, men med et andet design på en traktor hjemme i virksomheden. Det kan læreren ifølge Wahlgren hjælpe på vej, ved at lade kursisten tænke over, hvad er det videoen, demonstrerer og hvordan kursisten selv kan anvende videoen og den viden fremadrettet (Wahlgren, 2019). Ifølge Wahlgren er det vigtigt, at læreren har en relation til kursisten, som naturligt vil have tillid til videoen, når læreren forklarer anvendelsesmulighederne med videoen. Samtidig vil videoen også vise at læreren har engageret sig i undervisningsplanlægningen, ved at have brugt tid på at lave en video, som er brugbar for kursisterne efter kurset. Dette belønnes ifølge Wahlgren med motivation for læring og transfer af kursister generelt (Wahlgren, 2019).