Transfer

kvalitativ størrelse, som er situationsbestemt og dynamisk, hvor fokus ikke er på hvor motiverede elever og kursister er, men hvad og hvorfor det motiverer dem (Ågård, 2018). Selvbestemmelsesteorien er en delteori som Deci og Ryan har udviklet. Den omhandler to grundantagelser om motivation, hvor den første grundantagelse drejer sig om betydningen af menneskelige basale behov. Det drejer sig om oplevelse af kompetence, tilhørsforhold og selvbestemmelse. Med kompetence menes der en følelse af at have forudsætningerne for kunne slå til, samt blive udfordret på et passende niveau. Tilhørsforhold handler primært i eud og amu om at elever og kursister oplever relationer til lærerne og de andre elever eller kursister. Ligeledes at de har følelsen af tryghed og sikkerhed, og at de hører sammen med dem, som de er sammen med. Selvbestemmelse er følelsen af, at man har kontrol og ejerskab med sit arbejde, man er engageret i det man laver og lærer i undervisningen. Ifølge Deci og Ryan vil alle mennesker, når disse tre behov er tilfredsstillet, handle på baggrund af indre motivation. Omvendt vil det svække motivationen, hvis en af de tre behov ikke opfyldes (Ågård, 2018). Den anden grundantagelse handler om forskellen på indre og ydre motivation. Den indre motivation er kendetegnet ved oplevelsen af, at man har kompetence, tilhørsforhold og selvbestemmelse. Ydre motivation omhandler, hvorvidt man er motiveret pga. det resultat eller konsekvens, der er resultat af ens handlinger. Kan eleven eller kursisten se sig selv bruge den nye viden? Eller dumper eleven faget og værste tilfælde gennemføres uddannelsen ikke eller mister kursisten sit job? Ifølge Deci og Ryan er ydre motivation ikke noget der enten er eller ikke er, der kan være nuancer i den ydre motivation. De har derfor defineret et kontinuum hvor eleven og kursisten gerne skal arbejde fra ”fordi jeg skal” hen imod ”det giver mening” (Ågård, 2018). Opfattelsen af de enkelte opgaver i undervisningen har indflydelse på motivationen hos kursister og elever. Opgaveværdi er en delteori, som kan bruges til at belyse dette. Teorien har fire slags værdier i fokus; den personlige interesse, værdien af præstationen, nytteværdien og omkostningerne. Teorien forklarer fx hvor vigtig det er at skabe sammenhæng mellem stoffet og verden uden for skolen, at give eksempler på hvad den nye læring og opgaver kan bruges til. Det nye stof skal skabe glæde og personlig interesse for eleven og kursisten. Endvidere skal det have betydning samt være meningsfuldt og ikke give ubehag (Ågård, 2018).

Transfer

Jeg vil primært bruge Aarkrogs beskrivelse af transfer, men også supplere med Wahlgrens forståelse og tilføjelser. Transfer betyder, at man overfører og anvender det man har lært til andre mere eller mindre tilsvarende situationer. Dvs. at kunne overføre teori til praksis i undervisningen, samt at overføre det man har lært på skolen til virksomheden. Transfer og læring er tætforbundne, når man lærer forsøger man at finde frem og anvende det man har lært, til det nye man skal lære (Aarkrog, 2015). Alt efter hvor mange ligheder der er mellem indlæringssituationen og anvendelsessituationen kan der bruges taksonomibegreberne nær transfer og fjern transfer. Disse kan hjælpe underviseren med fx at forstå, hvordan elever og kursister opfatter og forstår sammenhængen mellem det de skal lære, og det de skal anvende. Det kan fx bruges til lave undervisningsdifferentiering. I denne opgave vil jeg bruge taksonomien til at forstå, hvordan lærerne ser elevernes og kursisternes transfer ift. undervisningen samt skole og arbejdsplads (Aarkrog, 2015). Aarkrog beskriver nær transfer således ”Transfer, hvor der er mange ligheder mellem indlærings- og anvendelsessituationen” (Aarkrog, 2015, s. 113). Hendes beskrivelse af fjern transfer er således ”Transfer, hvor der er få ligheder mellem indlærings- og anvendelsessituationen (Aarkrog, 2015, s. 113). Det betyder at

hvis der er relativt mange ligheder er det lettere at overføre og anvende det lærte. Modsat, hvis der er få ligheder mellem indlærings- og anvendelsessituationen, er det vanskeligere at overføre og anvende det lærte.

Der er fire forhold som har indflydelse på, hvordan eleverne og kursister oplever om det er nær- eller fjern transfer, den fysiske kontekst er den første. Her handler det om i hvor høj grad de fysiske omgivelser i indlærings- og anvendelsessituationen ligner hinanden. Jo større forskel der er jo mere fjern, vil transferen blive. Forhold nummer to er den tidsmæssige kontekst. Her drejer det sig om, hvor lang tid der går fra indlærings- og anvendelsessituationen. Det kan være tiden fra læringen har foregået på skolen til tiden det bliver brugt på arbejdspladsen, eller tiden mellem at man har lært en teori og skal anvende den i praksis i undervisningen. Transferen vil være nær, når den tidsmæssige afstand kort. Det tredje forhold er den sociale kontekst, hvor fokus er de sociale relationer i indlærings- og anvendelsessituationen. Arbejder kursisterne fx individuelt i teori, men i grupper under praktikopgaverne på kurset, eller lærer eleverne i grupper på skolen, men arbejder alene, når de kommer hjem i virksomheden. Da vil transferen være fjern. Det sidste forhold læringsmediet drejer sig om, hvorvidt det medie man bruger i indlærings- og anvendelsessituationen, ligner hinanden. Fx hvis tavleundervisningen i teori skal anvendes til at uføre en praktisk opgave vil transferen blive mere fjern for eleverne og kursisterne. Den rette kombination af disse forhold vil det fremme motivationen og læringen hos eleverne og kursisterne (Aarkrog, 2015).