3 minute read

Motivation på amu

Next Article
Transfer

Transfer

den bedste undervisning, tror jeg” . Det er endnu et eksempel på at lærerne ikke siger meget om deres egen rolle, men blot at de konstaterer at så fungere undervisningen. Engagement er et tegn på at noget giver værdi for eleverne, at de er motiverede. Ifølge Ågård kan det være en hjælp for lærerne fremadrettet at finde frem til, hvorfor eleverne er engagerede. Er det fordi, at de er ydre motiveret, og at de ved, at de får fri, når de er færdige med opgaven? Eller er det fordi de er indre motiveret, da opgaven interesserer dem og engagementet dermed er drevet af lyst? Eller er det fordi at eleverne kan se at opgaven giver mening for dem, at de kan bruge opgaven derhjemme eller på næste skoleforløb? (Ågård, 2018).

Motivation på amu Min empiri viser tydeligt, at motivation på amu opleves og erfares umiddelbart noget anderledes af lærerne. De siger sammenstemmene, at kursisterne er motiveret lige så snart de kommer på kurset. Per supplerer med ”De ved godt hvorfor de er her, det der deres job og de får løn for at være der”. Men er det en motivation for læring blot at være til stede for kursisten? Umiddelbart bærer Per´s kommentar ifølge Ågård præg af en i første omgang negativ ydre motivation, da kursisterne er interesseret i deres løn og i at have et arbejde (Ågård, 2018). Per virker tilfreds med, at de ifølge hans opfattelse er motiveret. Per og de andre lærer skal ifølge Ågård i stedet skelne mellem de forskellige positioner af ydre motivation, og hjælpe til, at motivationen i stedet drives af lyst (Ågård, 2018). Ifølge Wahlgren vil de fleste mennesker i Danmark, som udgangspunkt gerne have det arbejde, som de har, fordi der er noget, der interesserer dem ved arbejdet. Derfor vil det også være naturligt, at man gerne vil udvikle sig og lære noget som voksen (Wahlgren, 2019). Ågård siger fx at en måde at ændre den negative ydre motivation hos kursisterne, vil være at få kursisterne til at føle sig trygge og sikre i undervisningen. Ved at skabe en relation lærer og kursist imellem, vil lærerne få tillid hos kursisten, som kan bruges af lærerne til at bekræfte, at kursisten allerede ved noget om stoffet (Ågård, 2018). Når kursisterne ifølge Ågård føler, at læreren er lydhør og lytter til deres erfaringer og måske inddrager disse i undervisningen, vil de automatisk blive mere motiveret til at lytte til læren, når han fortæller noget. Dermed vil motivationen bevæge sig mod at blive indre styret (Ågård, 2018). Ifølge Wahlgren har kursisterne naturligt nok mere livserfaring. og for de fleste også erfaring med stoffet end eud eleverne, hvilket gør det nemmere at kunne relatere stoffet til kursisterne for lærerne (Wahlgren, 2019). Ifølge Wahlgren vil man som kursist gerne se anvendelsesmuligheder for det man lærer på kurset (Wahlgren, 2019). Lærerne nævner i alle tre interviews, at når undervisningen på amu ikke fungerer, er det ofte fordi at opgavesættet ikke er formuleret, så det er forståeligt for kursisten, eller hvis de problemstillinger som bruges i de praktiske opgaver ifølge kursisterne ikke kan relateres til virkeligheden. Lærerne fortæller ikke, hvordan de håndterer dette udover, at de bruger mere tid på at forklare meningen med opgaverne, end planlagt. Wahlgren siger fx at lærerne i planlægningen af undervisningen, må være bevidste om at kursister og lærer som udgangspunkt ikke er enige om anvendelsesmulighederne pga. deres forskellige udgangspunkt til stoffet. Derfor kan det fremme motivationen, at anvendeligheden af opgavesættet og fejlene bliver en del af læreprocessen (Wahlgren, 2019). Det bekræftes til dels selv af lærerne uden, at de er bevidste om det, da de alle tre fortæller om eksempler på, at kursisterne har forventninger, når de møder på et kursus, eller mener at de ikke kan lære noget da, de har arbejdet med denne type traktor eller lign de sidste 30 år. Anvendelsesmuligheder ifølge Wahlgren er ligeledes relateret til ambivalens (Wahlgren, 2019). Når kursisterne lærer noget som de opfatter anvendeligt, vil det alligevel ændre på den måde, som de vil udføre arbejdet på efterfølgende. Her vil det ifølge Wahlgren være meget forskelligt, hvor meget og hvor lidt der skal til for at det ændrer kursisternes forestillinger og selvforståelse (Wahlgren, 2019). Lærerne kan ifølge Wahlgren med fordel bruge denne viden til at forstå, at det er vigtigt at de anerkender den erfaring overfor kursisten, som har arbejdet med produktet i 30 år. Fx kan lærerne integrere det i undervisningen, ved at afprøve den metode kursisten plejer at udføre en fejlfinding på, for efterfølgende at give forslag til ændring i strukturen eller lign (Wahlgren, 2019). Kursisterne vil ifølge Wahlgren sandsynligvis gerne lære noget, men

This article is from: