3 minute read
Læring på amu
måske hjælper til læring. Det virker som om, at lærerne tager det for givet, at eleverne lærer noget, da de er optaget af at udføre opgaverne. Dewey mener netop at det er vigtigt, at lærerne observerer eleverne for at bekræfte, at de reflekterer over deres handlinger og dermed læring (Aarkrog, 2018). I lærernes fortællinger er det ikke umiddelbart noget læreren er bevidst om. De forklarer ikke, hvordan de medvirker eller lægger op til refleksion hos eleverne. For at forbedre eller sætte fokus på refleksion kan læreren fx spørge eleverne, hvorfor de udfører opgaven på en specifik måde. Lærerne skal ifølge teorien medvirke til læring og ikke blot tage det som en selvfølge, at elever lærer noget, når de arbejder godt med opgaverne (Aarkrog, 2018).
Læring på amu Empirien viser ift. amu undervisningen, at lærerne ikke taler om læring på samme måde som ved eud. De beskriver undervisningen som værende meget mere målrettet og fagspecifik. Forskellen mellem kursisternes faglige kunnen er mindre, og der er en stor faglig stolthed blandt kursisterne. Ole siger i sin beskrivelse af kursisterne, at ”De er lige så forskellige som mennesker er generelt, men der er stor faglig stolthed, mange af dem har svært ved at erkende, hvis der er noget de ikke ved, det kan jeg genkende fra mig selv.” Når kursister har svært ved at erkende, at der noget de ikke ved, kan det ifølge teorien komme til udtryk ved modstand mod læring. Ole skal i sin beskrivelse ifølge Piaget være meget opmærksom på, at den kognitive dissonans ikke bliver for stor hos kursisterne, da de så ikke lærer og udvikler de sig, omvendt skal den heller ikke blive for lille (Aarkrog, 2018). Ole konstaterer, at det er sådan det er. Her er det vigtigt, at man ifølge Wahlgren, som lærer forholder sig til, hvordan man håndterer voksne, som har svært ved at erkende, at der er noget de ikke ved. Læreren skal være opmærksom på, at undervisningen ikke undervurderer kursisten ift. den erfaring han medbringer til kurset. Derfor kan læreren være nødsaget til i første omgang at gå på kompromis med stoffet, for at lade kursisten afprøve sin erfaring, for senere at understøtte kursisten til at sikre den videre udvikling (Wahlgren, 2019). Wahlgren beskriver også, at mængden af udfordring afhænger af kursisternes evne til at håndtere udfordringer. Ifølge Wahlgren vil nogle kursister trives og udvikles, når de bliver presset i undervisningen, og andre vil som Ole er inde på have svært ved at erkende, at der er noget, som de ikke ved. Det vil de opleve som et personligt angreb, som er følelsesmæssig ubehageligt (Wahlgren, 2019). Ifølge Piaget vil det ligesom ved eud eleverne, være vigtigt at læreren leder efter assimilations kendetegn hos kursisterne, for at sikre sig at de har forstået det faglige budskab (Aarkrog, 2018). Ifølge Wahlgren er kursisternes selvopfattelse eller personlighed samt den aktuelle sociale situation medvirkende til om de er villige til at lade sig udfordre. Hertil kommer relationen mellem kursisterne i undervisningen. I forhold til beskrivelsen fra Ole er det eksempel på ifølge Wahlgren, at læringsmiljøet ikke altid fremmer læring. Læringsmiljøet skal være understøttende og trygt for, at kursisterne i højere grad er villige til at lade sig udfordre, end i et læringsmiljø som præges af konflikter og aggression (Wahlgren, 2019). Ib har et fokus på det fagfaglige niveau på amu. I sit svar vedr. udfordringer siger han bl.a. ”At få strikket det fagligt sådan sammen, at det faglige bliver svært nok til det høje niveau, som kursisterne kommer med, det er det første man tænker på, når man går i gang med at lave et kursus”. Ib har således fokus på den faglige tilrettelæggelse, men ikke konkret hvordan læringen skal understøttes af andre elementer. Ifølge Wahlgren er det vigtigt, at læreren har fokus på, hvordan tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte læring foruden at være relevant. Relevant undervisning er nødvendigvis ikke et højt fagfagligt niveau (Wahlgren, 2019). Læreren skal ifølge Wahlgren være opmærksom på de kognitive konflikter, det kan give for kursisterne. Når de oplever, at det de lærer kan bruges, betyder det for nogle, at de skal ændre deres daglige praksis, hvilket kan være vanskeligt at håndtere. Her er det vigtig at indlæringen finder sted i en rolig og venlig atmosfære (Wahlgren, 2019).