Den danske professor ved institut for psykologi i Aarhus Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel kan ses som bagvedliggende teori for denne håndgribelige tilgang til at sætte kursisternes erfaring i spil. Det handler med Tønnesvangs ord om rettetheder, for det første at møde den lærende, hvor denne er eller med Tønnesvangs ord: ”se mig som den jeg er”, At blive set, anerkendt, forstået og spejlet på vores selvfremstilling og selvhævdelse. Her er et behov for autonomi. I anden rettethed, at ”vis mig hvad/hvem jeg kan blive”, Behovet for en meningsgivende retning. Meningsfulde strukturer og organiseringer via forbilleder åbner eller organiserer vores tilværelse. I tredje rettethed handler det om ”at lade mig høre til ligesom dig”, Behovet for at indgå i nære sociale relationer og være en del af identitetsfællesskaber. Behov for at høre til. Og endelig i den fjerde rettethed at ”Giv mig passende udfordringer”. Medspillende modspil – at udfordre uden at knægte. Behovet for at mestre. (Tønnesvang og Hedegaard, 2012, s.6). Når vi kun kigger på enkelte elementer ad gangen og bærer dem ind i en helhed, så er det med udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang. For hver gang man som forsker bevæger sig fra del til helhed må man dog kunne tillade sig, at konkludere, at forståelsen er ændret og i bedste fald forbedret. Således har jeg også med denne opgave kommet til nye indsigter, fået en dybere forståelse og ikke mindst øje på nye perspektiver.
7. Perspektivering Jeg vil i denne afsluttende perspektivering tillade mig, at kom me med bud på, hvilke diskurser der er i spil. Samt hvorfor det er interessant og for hvem opgaven fund er interessant.
Jeg mener, opgaven kaster et nyt spørgsmål af sig i retningen af, hvordan vi kommer tættere på, at forstå kursisterne referenceramme for læring og kompetence. Set i perspektivet af Maturanas domæneteori, (der metaforer for tre forskellige grundtyper af kontekster), så ligger der fremadrettet en opgave i, at tale i samme domæne, eller at være bevidste om, at man taler i forskellige domæner. Kursister er måske i overvejende grad i det personlige domæne, hvor de er optagede af deres egne subjektive vikler i form af holdning, overbevisninger, værdier, præference mv. Arbejdsgiveren (i dette tilfælde kommunen) holder til i produktions domæne. Her taler man formelt sammen om kompetence og ansvarsfordeling som noget organisatorisk der hjælper til at forstå, hvem der gør hvad, og hvorfor. I takt med at kompleksiteten i en organisation stiger, så laves der flere regler og regulativer stilles op. Vi står som kursusudviklere og undervisere i refleksionens domæne i en
23 Lisbeth Danielsen Eh-36516
