22
NR. 2 | 2021
TEMA
Implementering af aktive PRO i klinisk praksis fordrer ledelse Denne artikel omhandler tilgangen i et kombineret forsknings- og implementeringsprojekt om patienters selvrapporterede vurdering af symptomer, livskvalitet og funktionsniveau, på engelsk ”Patient-Reported Outcomes” (PRO), ved Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Artiklen har til formål, at perspektivere implementering af PRO i klinisk praksis til et tværfagligt ledelsesengagement som en forudsætning for praksisudvikling via forskning.
Stine Thestrup Hansen Postdoc, Ph.d., cand.cur Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitet og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (sttha@regionsjaelland.dk)
Karen Marie Ledertoug Ledende Oversygeplejerske MHM, Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitet
Implementering af PRO i klinisk praksis Implementering af PRO er en del af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdelings forsknings- og udviklingsplan. Vi arbejder på at skabe et brystkirurgisk center, der inkluderer samlede muligheder for alle aspekter af brystkræftbehandlingen og plejen, dvs. fra diagnosetidspunkt til færdigbehandling, opfølgning og evt. brystrekonstruktion. Afdelingen har regionsfunktion for plastikkirurgi og varetager al brystkirurgi i Region Sjælland. For nyligt præsenterede vi protokollen vedrørende afdelingens kombinerede forsknings- og implementeringsprojekt om PRO for en konsulent i Kræftens Bekæmpelse. Konsulenten kom med kommentaren: ”Der var en tid for nogle år tilbage hvor alle talte om PRO – Men så blev der stille. Hvad skete der?”. Til det må svaret være, at konceptet om PRO skabte håb politisk, i patientorganisationer og i sundhedsvæsenet bl.a. ved lanceringen af Program PRO i 2016 (1). Det førte til etableringen af PRO Sekretariatet under Sundhedsdatastyrelsen som stadig arbejder for national udbredelse af PRO i sundhedsvæsenet. PRO blev introduceret som en nødvendig, målrettet modernisering af sundhedsvæsenet og et relevant svar på mange problematikker (2). På det tidspunkt blev mange PRO-projekter sat i søen men nogle afdelinger har måttet sande, at PRO ikke er nemt at implementere i klinisk praksis af mange facetterede årsager (3,4). Det betyder ikke at der ikke arbejdes med PRO i sundhedsvæsenet,
men tilgangen til arbejdet med PRO er måske blevet mere ydmyg og viden om kompleksiteten ved PRO i klinisk praksis er blevet større. Konceptet om PRO har i årevis været brugt som en del af forskning i medicinalindustrien til at underbygge effekt af medicinske præparater, det som kaldes passive PRO. Men når vi i sundhedsvæsenet ønsker aktive PRO implementeret i klinisk praksis, er det PRO med intentionen om systematisk individuel person-centreret anvendelse hvor patienter oplever PRO anvendt i eget forløb (5,6). Ved en person-centreret tilgang inddrager sundhedspersonalet patientens ønsker og mål, og lader disse indgå i de beslutninger, der træffes sammen med patienten omkring sygdom og behandling (7,8). På den måde kan implementering af PRO i klinisk praksis skabe viden om den enkelte patient og videnskabelig værdi på afdelingsniveau om patientpopulationen. At implementere aktive PRO i klinisk praksis er en kompleks opgave. Implementeringen kræver teknisk facilitering og support, specifikt når PRO udsendes og besvares i elektronisk form hvilket forventeligt er fremtiden i forhold til mængden af PRO-data som opbygges, opbevares og anvendes bl.a. til forskningsbrug. Derudover skal PRO-instrumentet sendes til patienterne hvor det er relevant i deres forløb, besvares i et relevant tidsrum og gøres tilgængelige for relevante klinikere som sygeplejersker og læger (9). PRO-redskabet som anvendes skal være valideret til den eksakte kontekst og være me-
