26
NR. 2 | 2021
TEMA
Melanompatienters egen-rapportering af bivirkninger til immunterapi – Betydning for bivirkningsmonitorering og livskvalitet Brug af immunterapi til behandling af metastatisk malignt melanom har forbedret overlevelsen markant. Imidlertid oplever en del patienter alvorlige bivirkninger. Ved at inddrage patienter i rapporteringen af bivirkninger, undersøgte vi i et kontrolleret randomiseret studie, om vi kunne opdage bivirkningerne tidligere, inden de blev alvorlige og således reducere antallet af alvorlige bivirkninger. Der blev ikke påvist nogen forskel mellem kontrol- og interventionsgruppen. Til gengæld var både patienter og klinikere glade for den øgede patientinddragelse, og patienternes livskvalitet blev forbedret.
Lærke Kjær Tolstrup Sygeplejerske, ph.d., postdoc Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital Klinisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: laerke.tolstrup@rsyd.dk
Immunterapi og bivirkninger Forskellige slags immunterapi alene eller i kombination er i dag standardbehandling til patienter med metastatisk malignt melanom. Dette har medført, at overlevelsen er øget væsentligt gennem det seneste årti. Det er således ikke længere lig med en dødsdom at blive diagnosticeret med metastatisk malignt melanom. Bivirkninger til immunterapi kan imidlertid være meget alvorlige – potentielt livstruende. Typiske bivirkninger er træthed, udslæt, diarré og smerter i muskler eller knogler. De kan optræde på forskellige tidspunkter i behandlingsforløbet. Fælles for dem er dog, at det er vigtigt, at de opdages i tide, så de ikke når at blive alvorlige. I Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital satte vi os derfor for i et randomiseret kontrolleret pilotstudie at undersøge, om immunterapirelaterede bivirkninger kunne opdages på et tidligere tidspunkt, og inden de blev alvorlige, ved hjælp af patientrapporterede oplysninger (PRO). Målet var at reducere antallet af alvorlige bivirkninger hos de patienter, der rapporterede bivirkninger under behandling, sammenlignet med patienterne som modtog standard bivirkningsmonitorering. Derudover undersøgte vi ved hjælp af et spørgeskema omhandlende patienttilfredshed, som vi selv havde oversat (1), interviews med patienter og
fokusgruppeinterview med klinikerne, i hvilket omfang patienter og klinikere var tilfredse med patientinddragelsen, og om der var forskel i patienternes livskvalitet. Metode Patienterne blev randomiseret, ligeligt fordelt, til enten en kontrolgruppe eller en interventionsgruppe i perioden januar 2017 – maj 2019. Patienterne i kontrolgruppen blev bivirkningsregistreret af en læge forud for hver behandling ca. hver tredje uge, hvilket var standard i afdelingen, mens patienterne i interventionsgruppen som supplement til standard fik udleveret en tabletcomputer til at rapportere deres bivirkninger elektronisk en gang om ugen hjemmefra. Spørgeskemaet var designet specielt til patientgruppen (2), og patienterne blev spurgt om de mest hyppige bivirkninger. Derudover havde patienterne mulighed for selv at tilføje andre, mere sjældne, bivirkninger. Rapporteringen foregik i 24 uger. Når patienterne rapporterede en bivirkning, blev de bedt om at kontakte afdelingen, så bivirkningen kunne håndteres, medmindre det drejede sig om en helt ufarlig bivirkning som eksempelvis hårtab. Patientrapporteringerne blev således ikke monitoreret løbende af en kliniker; det var op til den enkelte patient at kontakte afdelingen i tilfælde af bivirk-
