48
NR. 2 | 2021
NYT TIL KLINIKKEN
Prisen for at leve med kræft under den anden bølge af COVID-19: et mixed metode studie af danske kræftpatienters perspektiver
Karin Brochstedt Dieperink Sygeplejerske, Ph.d, Lektor. Academy of Geriatric Cancer Research AgeCare www.agecare.org, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitets Hospital samt Family focused healthcare research Center (FaCe), Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Introduktion At blive udsat for en trussel som COVID-19 må være overvældende for kræftpatienter. Spørgeskemaundersøgelser har i hvert fald vist, at patienterne er bekymrede i høj grad. Imidlertid findes der kun få kvalitative undersøgelser, og de, der findes, er primært udført under den første bølge af COVID-19. Vi undersøgte derfor danske kræftpatienters erfaringer, stressniveau og modstandsdygtighed under den anden bølge af COVID-19. Metode Designet var et mixed metode studie. På onkologisk afdeling i Odense kontaktede vi en mindre gruppe kræftpatienter, som tidligere havde udfyldt et spørgeskema (maj 2020) og givet tilladelse til telefonisk kontakt. Telefoninterviews
blev udført fra september til november 2020. Under interviewet spurgte vi også til deres stressniveau vha. skemaet National Comprehensive Cancer Network Distress thermometer (NCCCN DT) og til deres modstandsdygtighed vha. skemaet Connor-Davison-Resilience Scale (CD-RISC2). De kvalitative data blev analyseret med tematisk indholdsanalyse og de kvantitative data med deskriptiv statistik. Resultater 40 patienter med lunge-, bryst-, kolorektal- og melanom cancer blev inkluderet, heraf 65% kvinder. Gennemsnitsalderen var 62 år. De fleste patienter var behandlet kurativt. 50% var stadig i aktiv behandling, og 50% var i opfølgningsforløb. Vi fandt fire fremherskende temaer: 1) prisen for at leve med kræft under COVID-19, 2) omlægning af konsultationer/behandling 3) særligt sårbare patienter 4) betydningen af familiens støtte. Stressniveauet (NCCN DT) var gennemsnitligt 2,3, hvilket er lavt, og den gennemsnitlig modstandsdygtighed (CD-RISC2) var 7,25, hvilket er højt. Konklusion Patienterne var ikke særligt bekymrede, men de tog også mange forholdsregler, der resulterede i nogle omfattende begrænsninger i deres hverdags- og familieliv. At have kræft var stadig deres primære bekymring. En del konsultationer var blevet omlagt til tele-
fonkonsultationer, hvilket patienterne accepterede. Nogle patienter udtrykte imidlertid bekymring for, om COVID-19 på sigt ville belaste sundhedsvæsenet så meget, at der var risiko for en dårligere kræftbehandling. Det at være i aktiv behandling, have andre sygdomme eller være ældre øgede deres oplevelse af at være sårbare. Familiens støtte blev betragtet som afgørende, og sundhedsvæsenet må derfor finde flere måder, hvorpå familien kan inkluderes virtuelt, især under akut sygdom eller ved vigtige samtaler. Artiklen er publiceret i EJON og kan læses her: Dieperink KB. Appiah S. Ikander T. Tolstrup LK. The cost of living with cancer during the second wave of COVID-19: A mixed methods study of Danish cancer patients´perspectives. European Journal of Oncology Nursing 52(2021) https://doi.org/10.1016/j. ejon.2021.101958 Forskningen er lavet i samarbejde med EONS, og der bliver samlet data i flere andre europæiske lande. Forfattere: Karin B. Dieperink, Tine Ikander, Sabina Appiah, Lærke K. Tolstrup
