FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
9
PRO – værdi for alle? Resumé Denne artikel tager sit udspring i masterprojektet Pro – værdi for alle? skrevet i foråret 2019 på masteruddannelsen Sundhedsfremme, RUC. Masterprojektets formål var at undersøge patient rapporterede oplysninger (PRO) fra et organisatorisk perspektiv i forhold til kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen samt reflektere over hvilken betydning dette kan have for ulighed i sundhed. Ovenstående er belyst ved en diskursanalyse af politiske dokumenter om PRO samt kvalitative interviews med sundhedsprofessionelle, der dagligt arbejder med PRO.
Lotte Vittinghus Stokbro Forløbskoordinator/ sygeplejerske og MSF Afdelingen for blodsygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Email: Lotte.vittinghus.stokbro@regionh.dk Tlf.: 35 45 87 09 / 41 16 13 64 Masterprojektet PRO – værdi for alle er udarbejdet i samarbejde med: Laila Mie Kirchert, sygeplejerske, MSF Projekt Nærklinikken, Odsherred kommune. Rosana Maria Petrera, Sundhedsplejerske, MSF, Frederiksberg kommune.
Det datadrevne sundhedsvæsen -håb og forventninger Det danske sundhedsvæsen er kendt som et af de mest dataintensive. Man har i Danmark en lang tradition for at opsamle og anvende data om borgerne i for eksempel styrings- og forskningsøjemed (1). Det datadrevne sundhedsvæsen er omgivet af store forventninger og håb, hvilket ses i flere politiske visionspapirer. I et dokument fra Sundheds- og Ældreministeriet fra juni 2018 – Sundhed i fremtiden – ansvarlig brug af data til gavn for patienten beskrives syv principper for rammen og brugen af sundhedsdata. Dokumentet er et led i regeringens sundhedsudspil og centralt står ambitionen om at adressere udfordringer i sundhedsvæsenet. Der ses store forventninger til data som katalysator i den sammenhæng: ”Endnu bedre brug af sundhedsdata er en afgørende forudsætning for, at vi kan nå nogle vigtige mål, regeringen har sat sig for udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år” (2). Klaus Høyer, antropolog og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet, skriver i sin bog fra 2019 Hvem skal bruge sundhedsdata og til hvad? om forskellige aspekter relateret til sundhedsdata. Høyer skriver om de politiske visioner og troen på et datadrevet sundhedsvæsen og beskriver, hvordan data tillægges værdi og synes at være kilden til at indfange og reducere kompleksitet. Ligeledes skriver Høyer om datas muligheder
og risici som afstandsteknologi, herunder hvordan selvmonitorering kan have vanskeligt ved at indfange problemer eller holdninger udenfor standarder og normer. Sundhedsdata er således båret frem af en paradoksal tro på foranderlighed og forudsigelighed. Høyer skriver derfor: “(…) der i dag er en meget stærkere politisk og økonomisk interesse i og tro på, at man kan arbejde datadrevet og forudsige fremtiden baseret på data fra fortiden” (1). Historisk set har udvikling af ledelse og styring i sundhedsvæsenet gennem de seneste årtier bevæget sig over imod en større ansvarliggørelse af patienten. Det bliver løbende og i takt med NewPublic-Management tankegangen mere legitimt at bruge patienten som en aktiv partner i forhold til forebyggelse og behandling af sygdom. Styringsteknologier, der indlejrer patienten som en aktiv partner, kan blive indirekte styrende eller styre på afstand. PRO som styringsteknologi, kræver patientens aktive deltagelse i form af rapporterede data for at kunne vise sit potentiale. Patienten kan således blive indirekte styrende i forhold til tilrettelæggelse af både behandling og kvalitet. Styringsteknologien får først værdi og opnår sin anvendelse, når den fyldes med data (3). Potentialet PRO PRO har virkelig vundet indpas i sundhedsvæsenet de senere år. Med PRO som styringsteknologi er håbet at skabe fleksibilitet for patienten samt øge
