DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 1, januar 2022

Page 23

TEKNIK // TRAILER

Fleksibel og klimavenlig

PÅHÆNGSVOGN En visionær vognmand og en innovativ vogn­opbygger er på genial vis lykkedes med at knække formlen om at kunne udnytte både ­dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogs­reglerne. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

V

i hører hele tiden, at vi skal reducere CO2-udslippet og dermed være med til at forbedre klimaet. Det kan imidlertid være svært i den tunge del af transportsektoren, hvor meget i forvejen er effektiviseret, og der endnu ikke findes anvendelige transportløsninger med elektriske og/eller brintdrevne lastbiler, som kan hamle op med de dieseldrevne versioner. Alligevel er der muligheder til stede, som kan tages i anvendelse. Det har vognmand Reinhardt Port, indehaver af Sønderjyllands Trætransport, netop gjort ved at anskaffe sig en ny BP Trailer-multipåhængsvogn, der i kombination med hans fireakslede Scania med kran kan køre både som et almindeligt 56 tons vogntog og som modulvogntog (mvt) type MVT4 ved at forlænge påhængsvognen og dermed opnå en tilladt vogntogsvægt på 60 tons. Derved forøges den tilladte lasteevne med fire tons til glæde for såvel brændstoføkonomien som klimaet. Kravet til vogntoget for at kunne nå 60 tons vogntogsvægt på modulvogntogsnettet er, at der skal være mindst otte aksler og en afstand på mindst 19 m fra den forreste aksel til den bageste aksel i vogntoget. De enkelte køretøjer skal selvfølgelig også overholde

reglerne for at kunne indgå i en mvt-kombination.

Stabilt køretøj på fire aksler Den nye påhængsvogn er leveret af BP Trailer A/S i Haderslev og har været en form for fremtids-projekt, hvor man er lykkedes med at passe den ind i to forskellige regelsæt, nemlig dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogsreglerne. Projektet tog sin begyndelse for mere end to år siden, hvor Reinhardt Port kontaktede Jens Erik Platz fra BP Trailer A/S med en ide om at bygge et vogntog, der både kunne bruges som almindeligt vogntog med en længde på 18,75 m og som modulvogntog. Dermed kunne han ikke alene medtage flere tons. Men hvad der var mindst lige så vigtigt, så kunne han altid tilpasse længden på vogntoget, så det passede perfekt uanset, hvilken længde træ, han transporterer. Det betyder, at Reinhardt Port medtager op til 30 procent mere træ på den samme transport i forhold til et normalt hængertræk. Det

giver besparelser både på dieselforbruget og på CO2-udslippet. Men det betyder også, at antallet af lastbiler på landevejene kan reduceres.

Sikkerheden tilgodeset Sikkerheden på landevejen er blevet tilgodeset, idet vognmanden i mange tilfælde ikke længere behøver at køre med en totalhøjde på op til 4,1 meter. Han kan nu fordele tømmeret i to stakke på den samme påhængsvogn. Dermed sænker han tyngdepunktet betragteligt og får derved et mere stabilt køretøj. Opgaven med at få alle regler og paragraffer til at gå op i en højere enhed tog Jens Erik Platz sig af, og han fik også den klare opgave at sørge for, at påhængsvognen blev så vægtoptimeret som overhovedet muligt. Resultatet blev en påhængsvogn konstrueret i QStE 690-højstyrkestål og monteret med 16 alu-fælge. Egenvægten på den fireakslede BP Trailer-teleskop-påhængsvogn, monteret med 12 ExTe-tømmerstokke, er så lav som syv tons. Og dermed er en visionær vognmand og en innovativ vognopbygger på genial vis lykkedes med at knække formlen om at kunne udnytte både dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogsreglerne til glæde både for miljøet, trafiksikkerheden og vognmandens fleksibilitet. ■ Den ultrafleksible trailer kan køre både som et ­almindeligt 56 tons vogntog, og som modulvogntog type MVT4 ved at forlænge påhængsvognen og dermed opnå en tilladt vogntogsvægt på 60 tons.

DECEMBER FEBRUAR 2022 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.