DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 1, januar 2022

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND N R . 1 | 2 0 2 2 | 24 . Å R GA NG

MED P-VAGTEN PÅ ARBEJDE TUSINDVIS AF UBETALTE P-AFGIFTER FORÆLDES

ØKONOMI OG MILJØ I STORE VOGNTOG

FORMANDEN FYLDER RUNDT

→

INDHOLD

”Tidligere kom der to gange om ugen ni biler med vinduer til vores terminal, som vi så skulle levere videre til resten af Danmark. Fra påsken 2020 kom der pludselig 14 biler – hver dag.”

MILJØZONER. Vare

bilerne står for 90 procent af bøderne for overtrædelse af miljøzonereglerne. SKV melder hus forbi.

DTL’s formand og direktør for SDL Logistik A/S Martin Danielsen.

20 24

INDHOLD

DUO2-VOGNTOG. Nye analyser viser, at

der er økonomi og klimapotentiale i at øge kapaciteten på tunge køretøjer.

15 UBETALTE P-AFGIFTER FORÆLDES

24 ØKONOMI OG MILJØ I STORE VOGNTOG

P-afgifter til østeuropæiske p-syndere forældes. Skandale, mener DTL.

Nye analyser: Stort potentiale i at øge kapaciteten på store vogntog.

16 MED P-VAGTEN PÅ ARBEJDE

26 LETTELSER PÅ VEJ FOR SÆRTRANSPORTER

Vi har været med Færdselsstyrelsen for at tjekke parkeringer på rastepladserne.

Længe ventet revision af særtransport bekendtgørelse i gang.

19 FOKUSERER PÅ KLIMANEUTRALE BYER

28 NYE REGLER OM UDSTATIONERING

NLA's Torsten Laksafoss Holbek om nye klimaforslag fra EU.

Læs, hvad vejpakkens nye udstationerings regler betyder for dig.

20 FORMANDEN FYLDER RUNDT

30 FLYTTEMAND: GURETRUCK EN STOR HJÆLP

Vigtigt element mangler i implementeringen af vejpakken i Danmark.

Vi har haft en snak med DTL’s formand Martin Danielsen, som fylder 50 år.

Bruger især Guretruck til at anmelde chaufførers løn i EU-landene.

13 VAREBILER ER MILJØSYNDERE

23 KLIMAVENLIG PÅHÆNGSVOGN

32 GENERALFORSAMLINGER

90 procent af miljøzonebøderne er indtil videre givet til varebiler.

Ny fleksibel og klimavenlig trailer udnytter flere regelsæt.

Tjek, hvornår der er generalforsamling i din vognmandsforening.

8 BRÆNDSTOFPRISER PÅ HIMMELFLUGT Der er millioner på spil, når priserne på brændstof stiger som på det seneste.

11 REGERINGEN SYLTER TREDJELANDSKØRSLEN

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen. Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

POSTEN SKAL I UDBUD

iden postvæsenet i 1711 overgik til statslig administration, har det udfyldt en funktion, som har bidraget til, at Danmark udviklede sig til et informationssamfund. Udbringning af breve og pakker har været med til at knytte landet tættere sammen og blive den nationalstat, som vi er så stolte af. Man kunne altid være sikker på, at posten nåede frem, og der blev sat en ære i, at dette skete standsmæssigt med røde uniformer, posthorn og kasketten på sned. Teknologiens udvikling har imidlertid medført, at tiden er løbet fra, at breve og pakker skal administreres af staten. Posten skal ud – javel. Men det skal være helt ud: I udbud på det private marked, og det kan ikke gå for hurtigt, mener vi i DTL – Danske Vognmænd. Hele sidste årti har man kunnet iagttage regeringer af skiftende farve klamre sig til det, som blev betegnet som Postens ”core business”, nemlig at udbringe brevpost til selv de fjerneste afkroge af landet. Og det selvom den digitale tidsalder for længst er blevet indført, bl.a. fremmet af statens egne digitaliseringsstrategier. Det skete nemlig gennem en privatisering af telesektoren i 90’erne, da man erkendte, at statsejede selskaber i længden ikke var det rette sted for nytænkning og udvikling på det felt. Men posten blev hængende i et statsejet selskab, der, efterhånden som mængden af brevpost svandt ind til fordel for digital kommunikation, har rakt den ene hånd frem efter stadig flere støttemidler, mens den anden hånd fejede private konkurrenter til side. Det har været en gåde for vores branche, hvorfor selv hærdede liberalister i Folketinget har kunnet holde hånden over denne gøgeunge, som har været næret af danskernes og danske virksomheders penge og bragt private selskaber derud, hvor de må kæmpe for livet. Svaret fra politisk hold har hele tiden været, at de mange milliarder i tilskud til virksomheden var for at få skabt en rentabel postforretning

Langt hoved parten af befolkningen er med på den digitale vogn. Resten kan der findes løsninger for.

og til udgiften til afskedigelsen af de mange statstjenestemænd, der er blevet overflødige i PostNord. De har som bekendt ret til tre års løn i forbindelse med deres fratrædelse. Nu ser det så ud til, at transportministeren langt om længe har erkendt, at de faldende brevmængder kan gøre det nødvendigt at udlicitere befordringspligten. Og vi har sagt det før: Lovgivning kan ændres, justeres, fjernes – hvis der vel at mærke er flertal for det. Hvis den eksisterende lovgivning ikke tjener samfundets interesser, burde det være en regerings fornemste opgave at få den forbedret. Sidste år spurgte DANSKE VOGNMÆND post- og transportordførerne i Folketinget, hvad de vil gøre ved sagen. Et flertal tegnede sig for at sætte den befordringspligtige del af postforretningen i udbud. Men forhandlingerne blev udsat – måske til slutningen af 2022. Flere har også talt om ligefrem at afskaffe befordringspligten og lade den private sektor finde ud af, hvordan et servicekoncept kan skrues sammen, som også betjener Maren i kæret. Det kan vi tilslutte os. De, der påstår, at landet kommunikations mæssigt bombes tilbage til stenalderen, fordi staten ikke forpligtes til, at myndighederne kan nå ud til hver enkelt borger gennem en rude kuvert, tager fejl. Der var en gang, hvor byens eneste telefon hang nede hos købmanden. Den kunne kun betjenes af dem, der kunne forlige sig med det elektriske djævelskab. Tænk lige på, hvor mange breve, telefonen har afskaffet gennem tiderne. Langt hovedparten af befolkningen er med på den digitale vogn. Resten kan der findes løsninger for, og så undgår vi, at hunden fodres med sin egen hale. Jo mere, man kan overlade til markedets egen udvikling af nye koncepter, desto bedre. Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard

FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→

KORT & GODT Foto: PensionDanmark.

SKRÆDDERSYEDE OBLIGATORISKE KURSER Alle vognmænd og chauffører skal hvert femte år gennemgå en obligatorisk EU-efteruddannelse. For det meste er kurserne generelle og mangler sammenhæng med den dagligdag, som vognmænd og chauffører færdes i. DTL og AMU Transport Danmark har derfor i samarbejde skræddersyet en række af de obligatoriske efteruddannelser til konkrete dele af transportbranchen. Uddannelserne kører over fem dage og er delt op i tre moduler: Et modul varer to dage og omfatter obligatorisk indhold. Det andet varer også to dage og har brancherettet indhold, mens det tredje modul har valgfrit indhold og er af en dags varighed. AMU Transport Danmark har etableret følgende brancherettede efteruddannelsesforløb: Stykgodsog distributionschauffører, kølevognschauffører, renovationschauffører, særtransportchauffører, kranførere, tankbilchauffører, dyretransportchauffører, entreprenørchauffører samt chauffører af mejeriprodukter. Læs mere om efteruddannelserne på AMU Transport Danmarks hjemmeside: www.amutransportdanmark.dk, søg på ”EU Efteruddannelse”.

Online psykolog er en nyhed i medarbejdernes sundhedsordning i Pension Danmark, som betyder, at de nemt og hurtigt kan få en samtale med en psykolog. Ordningen betyder, at medarbejderne kan tale med en psykolog hjemme i deres egen stue. Psykologen er med på video, så man kan se hinanden, mens man taler sammen. Psykologen kan fx være en hjælp, hvis man fx har svært ved at sove, har lyst til at trække sig fra sociale ting og undgå andre mennesker, er rastløs eller føler sig deprimeret eller føler sig presset på arbejdet eller derhjemme. Man behøver ikke tale med sin egen læge først, og kontakten til online psykolog er naturligvis fortrolig. Medarbejderne kan bestille en tid hos online psykolog på pension.dk/ sundhed eller i PensionDanmarks app ”Din Pension”. De kan også vælge at tale med en psykolog hurtigst muligt. Online psykolog har åbent alle hverdage kl. 8-21 og i weekender og på helligdage kl. 9-17.

Kilde: AMU Transport Danmark

Kilde: PensionDanmark

NU KAN DU KOMME TIL ONLINE PSYKOLOG

Den typiske medarbejder med pension i PensionDanmark har i 2021 fået 170.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen. En medarbejder, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 780.000 kroner, kan konstatere, at pensionsopsparingen

i 2020 er vokset til knap 950.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 50.000 kroner, mens forrentningen af PensionDanmarks investeringer har givet medarbejderen 120.000 kroner ekstra på kontoen. Kilde: PensionDanmark

”BOOK EN LÆRLING” ER EN SUCCES I oktober 2021 søsatte Transporterhvervets Uddannelser (TUR) projektet ”Book en lærling”, som er et tilbud til skoler, jobcentre, foreninger mv. om at få et gratis oplæg om transportbranchen. Oplægget holdes af en praktikpladskonsulent fra TUR og en transportlærling. Projektet

4 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

har indtil videre haft stor succes, og TUR har allerede besøgt flere skoler rundt om i Danmark. Senest besøgte praktikpladskonsulent Jan Larsen sammen med transportlærling Phillip Hansen Emmerske Efterskole i Tønder. Her holdt de oplæg for 60 unge mennesker, der var nysgerrige efter at høre mere om de mange fremtidsmuligheder, der findes med en transportuddannelse. Kilde: Transporterhvervets Uddannelser (TUR)

Foto: Finn Bjerremand.

170.000 EKSTRA PÅ PENSIONSKONTOEN NYE SATSER FOR EKSPORTKØRSEL Satsen for skattefri rejsegodtgørelse er forhøjet fra den 1. januar. Det betyder, at DTL’s arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen har tilpasset satserne gældende for eksportkørsel. Ændringen medfører, at den skattefrie rejsegodtgørelse stiger fra 532 kroner til 539 kroner pr. døgn. Den A-skattepligtige del af døgnbetaling en bliver i den forbindelse nedsat forholdsmæssigt med 7 kroner pr. døgn, så den samlede betaling pr. døgn fortsat udgør det samme. Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening

Bedst bedømte skadebehandling til erhverv

Vi takker vores erhvervskunder for den flotte bedømmelse Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder Når skaden indtræffer, er det sandhedens time for din forsikring. Det er her, vi for alvor skal gøre os fortjent til din loyalitet. Heldigvis er If netop blevet topscorer i kategorien ’bedste skadebehandling på erhvervsforsikringer’ i den nyligt offentliggjorte EPSI Erhverv kundetilfredshedsmåling. If er med dig hele vejen Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Enten ved et fysisk møde, online eller via telefon 70 12 12 32. Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl

Foto: Volvo Trucks

→

KORT & GODT

EL-LASTBIL UDMÆRKER SIG

Kilde: Volvo Trucks

SAGT & SKREVET Kvalificerede udlændinge er velkomne ”Vi hilser kvalificeret arbejdskraft velkommen – også udenlandsk. Vi vil tilbyde attraktive vilkår, og vi skelner ikke, så længe vi møder arbejdskraft, der kan løse opgaverne.”

Foto: Thomas Rumph

Nu er den første uafhængige energieffektivitetstest med en fuldt lastet tung elektrisk Volvo-lastbil blevet udført i Tyskland. Den elektriske lastbil overskred sin officielle rækkevidde og brugte 50 procent mindre energi end dens diesel-modstykke. Den elektriske drivline er meget effektiv, hvilket gør den fuldelektriske lastbil til et meget kraftfuldt redskab til reduktion af CO2-emissioner. Lastbilen, der blev testet, var en Volvo FH Electric med 490 kW kontinuerlig effekt og en samlet vogntogsvægt på 40 tons. Den tyske lastbiljournalist Jan Burgdorf testede lastbilen på Green Truck Route, en 343 km lang rute, der omfatter en række motorveje, bakket terræn og smalle veje, der bruges til at teste forskellige producenters lastbiler. Volvo FH Electric holdt en gennemsnitshastighed på 80 km/t på hele ruten, hvilket er på niveau med Volvo FH udstyret med dieselmotor og brændstofeffektivitetspakken I-Save. Baseret på energiforbruget på kun 1,1 kWh/km havde el-lastbilen en samlet rækkevidde på 345 km på én opladning.

Henrik Tofteng, oldermand i Vognmandslauget, til Transportmagasinet om udenlandsk arbejdskraft.

Hvorfor åbne for billig arbejdskraft? ”Vi har fortsat mange ledige i Danmark, og arbejdsgiverne kan hente al den arbejdskraft, de vil, i EU, bare folk får overenskomstløn i Danmark. Så hvorfor åbne for billigere arbejdskraft?” Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) til Fagbladet 3F om regeringens forslag om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.

Rimelige ekstraomkostninger ”Dette er også hensigten med forslaget, da jeg ikke mener, det er urimeligt at stille krav til kvalifikationer, kapital og god skik for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebil over en given vægtgrænse.” Transportminister Benny Engelbrecht om de administrative byrder, hvis man fjerner 11 kilos-reglen, i et svar til Folketinget citeret i Lastbilmagasinet.

NY VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESKONTRAKT Virksomheder omfattet af Transportoverenskomsten skal senest to hverdage efter ansættelsesforholdets påbegyndelse give medarbejderen en ansættelseskontrakt, hvoraf vilkårene for ansættelsen fremgår. Når der skal udarbejdes en ny ansættelseskontrakt, er det vigtigt, at arbejdsgiver er opmærksom på, at kontrakten lever op til reglerne i ansættelsesbevisloven og Transportoverenskomsten. Hvis ansættelseskontrakten ikke lever op til kravene i overenskomsten og ansættelsesbevisloven, risikerer arbejdsgiver at skulle betale en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse afhænger af den konkrete fejl og af, hvilken betydning fejlen har haft for medarbejderen, men ligger typisk imellem 1.000 og 10.000 kroner. I særligt skærpende tilfælde kan godt gørelsen være højere. DTL’s arbejdsgiverforening har i den forbindelse lavet en vejledning til overenskomstens standardansættelseskontrakt. Vejledningen tager udgangspunkt i de punkter, hvor der oftest opstår fejl, som kan give anledning til en tvist omkring godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Vejledningen kan findes på DTL’s hjemmeside under ”Arbejdsgiver” og ”Ansættelsesaftaler”. Medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening opfordres til at rette henvendelse, hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med udfyldning af ansættelseskontrakten. Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening 6 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Dan er blevet klogere ”Det har hele tiden været regeringens ønske at lave en grøn skattereform, for det er et vigtigt instrument i den grønne omstilling. Det, der er ændret siden 2020, er, at vi er blevet klogere på den grønne omstilling.” Klimaminister Dan Jørgensen (S) til Jyllands-Posten om sin kovending i holdningen til CO2-afgifter, som han tidligere har betegnet som en Georg Gearløs-model.

Ualmindeligt at lastbiler ryger i vandet ”Det er en almindeligt forekommende hændelse, at en last tabes i vandet fra et skib. Dog er det ikke almindeligt, at lastbiler ryger i vandet.” Øssur Hilduberg fra Havarikommissionen til Søfart. dk om hændelsen i efteråret, hvor et vogntog rullede af Hvalpsund-færgen og endte i vandet.

Ulykkesramt branche ”Langt de fleste ulykker sker uden for køretøjet. Ofte under af- og pålæsning, fordi chaufføren falder ned fra ladet eller snubler på vej ind eller ud ad førerhuset.” Souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning, til Fagbladet 3F om nye tal fra Arbejdstilsynet, som viser, at transportbranchen er hårdt ramt af arbejdsulykker.

En stor tak til alle vores kunder Den tillid I viser os, har gjort at Volvo Trucks blev markedsleder i 2021. Det er vi meget stolte af og ser frem til et fortsat godt samarbejde. Vi glæder os til at vise jer flere nyheder i året der kommer.

Volvo Trucks. Driving Progress

→

VIRKSOMHEDEN // BRÆNDSTOFPRISER

BRÆNDSTOFPRISERNE RAMMER VOGNMÆND HÅRDT Der er millioner af kroner på spil i transportvirksomheder ne, når priserne på brændstof stiger så dramatisk som på det seneste. Det kræver nøje opmærksomhed på, hvordan priserne reguleres i de aftaler, man som vognmand indgår om fx dagrenovationskørsel med en kommunal kunde. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

F 8 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Prisen på brændstof i almindelighed og HVO i særdeleshed er røget voldsomt i vejret det seneste års tid.

Niels Møller Madsen

em millioner kroner. Så meget anslår adm. direktør Søren Eriksen, at Remondis A/S over et år skal punge ud med i øjeblikket som ekstraomkostning til diesel og gas på grund af de stigende priser på brændstof, ikke mindst på gas. Mekanismen er overordnet set den samme i hele transportbranchen, når priserne på brændstof stiger: Transporten bliver dyrere for kunderne. Men i Remondis’ og andres tilfælde, hvor kunden fx er en kommune, fastsættes prisen på transporten ikke i samme takt, som stigningen på brændstofprisen. Reguleringen foregår årligt, baseret på fx Remondis’ aftale for dagrenovationskørsel med bl.a. Egedal Kommune. – Vi bruger nogle indekser, der afgør prisudviklingen på vores renovationskontrakter, og som tager højde for stigninger på brændstof, men det sker på bagkant. Så der sker en faseforskydning, hvor vi så har en periode, hvor vi får dårligere resultater, forklarer Søren Eriksen, som også er medlem af bestyrelsen i Danaffald. Han fremhæver dog, at det kan være vanskeligt at finde et brugbart udgangspunkt for prisen på fx gas, som kan bruges i aftaler med de kommunale kunder. – Gas stiger forholdsmæssigt mere end diesel lige nu, og de indekser, der er tilgængelige for os, tager ikke i samme grad højde for gas, siger han.

150

PRISUDVIKLINGEN FOR BRÆNDSTOFFER TIL TUNG TRANSPORT SIDEN JANUAR 2021 HVO 100

140

Diesel

130 120 110 100 90

Jan/21

Feb/21

Mar/21

Apr/21

May/21

Jun/21

Jul/21

Aug/21

Sep/21

Oct/21

Nov/21

Dec/21

Jan/22

Det danske marked for biogas og naturgas til transport er stadig så nyt og begrænset, at der ikke på samme måde som for diesel findes en entydig statistik over prisen. Kilde: Circle K og DTL's egne beregninger.

En af følgerne af den aktuelle prisudvikling på bl.a. gas er, at brændstof som udgiftspost fylder mere i Remondis’ og andre transportvirksomheder, også i forhold til andre tunge poster. – Brændstof fylder mere og mere på udgiftssiden, også i forhold til personaleomkostninger, som jo ellers er en meget tung post, siger Søren Eriksen. Dermed understreger han, hvor vigtigt det er at have adgang til brugbare data om priser på brændstof, som kan sikre, at reguleringen af priserne i de indgåede aftaler sikrer lønsomheden i Remondis. – Derfor er det vigtigt, at de reguleringsmekanismer, man har indarbejdet i kontrakterne, afspejler den virkelighed, man færdes i. De indekser er vigtige, understreger han.

Brug olieoplysningsskemaet Steen Tofteng er ligeledes medlem af Danaffalds bestyrelse, mangeårig tidligere vognmand og i dag driftsleder hos Urbaser, som har købt hans forretning, der bl.a. kører dagrenovation. Han kender med andre ord problematikken. – En gennemsnitlig dansk transportvirksomhed har en overskudsprocent på cirka tre. Hvis brændstofomkostningerne er op mod 25 procent, så bliver det hurtigt en underskudsforretning at køre med de prisstigninger, vi er vidne til lige nu. Der kan jo ske det, at man byder på en opgave, hvor det skal være miljørigtigt, og bedst som man har indgået kontrakten, stiger gasprisen med 66 procent, elprisen med 40 og HVO med 33. Det bliver i sagens natur problematisk, hvis man indgår kontrakter, hvor priserne først reguleres efter et år, siger han, der understreger, at han udtaler sig som nu tidligere vognmand og nuværende medlem af Vognmandslauget i København. I forhold til den kørsel, der foregår på diesel, er det bedste værktøj ét, som DTL – Danske Vognmænd stiller til rådighed for medlemmerne, mener han.

– Hvis jeg var vognmand, så ville vi få implementeret i kontrakten, at vi bruger DTL’s olieoplysnings skema. Når vi ser de her udsving, så er olieskemaet den bedste måde at gøre det på.

DTL på vej med nyt indeks Erhvervspolitisk chef i DTL – Danske Vognmænd, Ove Holm, forklarer, at DTL er opmærksom på vognmændenes behov bl.a. i forhold til gaspriserne, som er underbelyst i de nuværende indekser. – Vi har derfor aftalt med Danmarks Statistik, at omkostningsindekset for netop dagrenovation skal revideres, så både diesel, gas og elektricitet bliver indregnet. Det er planen, at opdateringen sker med virkning fra indekset for 1. kvartal i år med planlagt offentliggørelse i starten af maj 2022, siger Ove Holm. ■

På DTL’s hjemmeside finder du bl.a. olieoplysningsskema og omkostningsindekset for dagrenovation sammen med andre indekser og beregninger – se under “Medlem” og “Transportøkonomi”.

CIRCLE K: FORVENT BRÆNDSTOFPRISER I NUVÆRENDE NIVEAU - Når vi kigger vi fremad, så tyder meget på, at prisen vil ligge omkring det nuværende niveau ind i 2022, siger Peter Rasmussen, der er brændstofdirektør i Circle K, om priserne på olie og naturgas. - For transportens vedkommende kan jeg i den forbindelse godt blive bekymret for prisen på AdBlue på grund af de stigende priser på naturgas, siger han og påpeger, at ”det kan vi takke Putin for”. Han er umiddelbart også bekymret for priserne på alternative brændstoffer. - HVO er heller ikke spændende læsning. Det vil mange kommuner jo gerne bruge som drivmiddel, men vi har set en markant stigning i priserne, efter nye regler trådte i kraft i Tyskland, og jeg kunne godt være bekymret for udviklingen i fremtiden, siger Peter Rasmussen og giver et råd: - Hvis jeg var vognmand, ville jeg i første omgang kigge på klausulerne i mine kontrakter for at sikre mig muligheder og mekanismer til justeringer af min pris.

FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 9

Gider du heller ikke irrelevante kurser?

Mix din egen efteruddannelse

- så den passer til dit chaufførjob!

2 -dages kursus der er obligatorisk... EU-Efteruddannelse for godschauffører - obligatorisk del 48660 (2 dage)

Vælg et Ajourføring for dyretransportchauffører 48629 (2 dage)

Ajourføring for stykgodsog distributionschauffører 48611 (2 dage)

1 -dages kursus fx...

Køreteknik for erhvervschauffører - Ajourføring 48466 (1 dag)

Vælg et

2 -dages

kursus, der passer

Ajourføring for renovationschauffører 48625 (2 dage)

Ajourføring for særtransportchauffører 48626 (2 dage)

til dit job fx... Ajourføring for kranførere 48627 (2 dage)

Ajourføring for tankbilchauffører 48628 - (2 dage)

5 dages lovpligtig EU-efteruddannelse, der passer til dig.

De enkelte kurser kan du tage på forskellige skoler og i forskellige uger. RING 29 67 43 10 og hør hvilke 1- og 2-dages kurser du kan vælge imellem. Hos os kan du tage alle transportuddannelser. Vi dækker hele Danmark. Tilmeld dig på amutransportdanmark.dk

→

ERHVERVSPOLITIK // TREDJELANDSKØRSEL

SYLTER DANSK LØN VED TREDJELANDSKØRSEL

Klima argumenter mod hjemkørselskrav i modvind i EU

Hvis Folketinget undlader at skrive krav om dansk løn ind, når nye regler om tredjelandskørsel skal ind i gods kørselsloven, risikerer vi flere Padborg-lejre i fremtiden, frygter DTL – Danske Vognmænd. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

ennemførelsen af EU’s vejpakkes regler vedrørende tredjelandskørsel bliver tilsyneladende uden krav om, at udenlandske chauffører/vognmænd, der kører tredjelandskørsel til og fra Danmark, skal gøre det til et niveau, der svarer til danske lønning er. Kravet er ikke en del af regering ens lovforslag, og i øvrigt er den blå side af Folketinget imod. DTL opfordrer derfor Folketinget til ikke kun at lade reglerne om tredjelandskørsel i dansk lov omfatte registreringspligten i det såkaldte IMI-register, men også et krav om at følge et dansk lønniveau. – Hvis tredjelandskørslen ikke bliver omfattet af regler om dansk løn ved kørsel til og fra Danmark, vil vi fortsat se et dansk transportmarked med konkurrenceforvridning. Og det er ikke alene et dansk problem, men også et svensk, norsk, finsk og europæisk problem siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der i øvrigt mener, at det vil være i strid med EU-reglerne. – Det er konkurrenceforvridende for danske vognmandsvirksomheder, der kører eksportkørsel mellem Danmark og nabolandene, at chauffører i lastbiler fra Østeuropa, der fx aflønnes efter det langt lavere bulgarske eller litauiske lønniveau, udfører tredjelandskørsel i Vesteuropa, siger han og understreger, at det for DTL er vigtigt, at chauffører, der kører tredjelands kørsel, aflønnes efter det lønniveau, som findes i de lande, hvor kørslen reelt foregår, fx mellem Danmark og Danmarks nabolande. – Det ultralave lønniveau til udenlandske chauffører, der kørte tredjelandskørsel i Danmark og i Vesteuropa, var netop fidusen, som lå bag den nok så berygtede Kurt Beier-sag i Padborg.

Her var konkurrenceforvridningen toppet op med social dumping af værste skuffe. Bliver det her vedtaget, har vi ikke set den sidste Padborg-lejr i Danmark, siger direktøren. Erik Østergaard opfordrer regeringen til at gøre arbejdet færdigt i forlængelse af Kurt Beier-sagen. – Det skal forstås således, at Folketinget den 8. november 2018 jo vedtog at pålægge den daværende regering i EU-forhandlingerne om vejpakken at lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med både cabotage, kombitransporter og tredjelandskørsel i Danmark, siger han og peger på, at et af de vigtigste nye elementer i EU’s vejpakke netop var en præcisering af, at chauffører, der udfører tredjelandskørsel, er udstationerede. ■

5 VEJPAKKEREGLER TRÆDER I KRAFT I ÅR 2. februar 2022 Regler om udstationering for tredjelands- og cabotagekørsel

Manuel registrering af grænse passage for chauffører med digital eller smart tachograf 1

21. februar 2022

Nye cabotageregler herunder fire-dages karensperiode

Hjemkørselskrav hver 8. uge

Stramning af etableringskrav (for at undgå postkasse selskaber)

De østeuropæiske EU-medlemmer ser ikke ud til umiddelbart at få medhold i de klimaargumenter, som de har fremført mod hjemkørselskravet i vejpakken. På rådsmødet, som EU’s miljøministre afholdt lige inden jul, konkluderede klimakommissær Frans Timmermans, at Kommissionen ikke ønsker, at dens lovgivning har en negativ indvirkning på miljøet. Men han gjorde det også klart, at der er bredere spørgsmål, der også skal tages i betragtning, fx den sociale elendighed, man kan finde på parkeringspladser over hele Europa på grund af en økonomisk model, der har negative konsekvenser for chaufførerne. NLA’s Torsten Laksafoss Holbek tolker kommissæren således, at EU-Kommission en ikke kommer til at pille ved hjemkørselskravet. Tilbage står udfaldet af de sager om hjemkørselskravet, som er rejst ved EU-Domstolen. NMM

Kilde: NLA (Nordic Logistics Association) FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 11

ERHVERV

GODE DÆK HAR MERE END ÉT LIV Lad Michelin bidrage til jeres grønne omstilling og få flere kilometer for færre penge – lige nu til særlige skarpe priser.

SPAR MINIMUM

250,*Gælder Michelin kampagnesortiment. Begrænset antal og med forbehold for, at nogle dæk først kan leveres og faktureres i marts 2022.

PR. DÆK I FEBRUAR*

FLERE KILOMETER FOR FÆRRE PENGE Michelin dæk har ikke kun mange kilometer og gode køreegenskaber i et nyt dæk. Med opskæring kan du få en øget brændstofbesparelse - og op til 25% flere kilometer ud af dækket. Kør Remix - originalt mønster og gummiblanding - og udnyt karkassen en gang mere. Du får 100% de samme egenskaber som i et nyt dæk fra Michelin. Dét er godt for din forretning - og for miljøet.

Ove Pedersen

Benjamin Eriksen

Søren Brinck

40 17 34 12

23 24 11 82

20 30 75 07

Region Nord

Region Syd

Region Øst

LASTBIL

Lars Skov-Andersen

Torben Kolding

Per Merstrand

Lene Lodberg

61 63 09 14

20 42 08 49

24 98 81 84

24 98 78 94

Business Line Manager

Breakdownservice

12 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

100% EJET AF MICHELIN · WWW.EUROMASTER.DK

Landbrug

Salgsdirektør

→

MILJØZONER // BØDER

Varebilerne er de helt store miljøzonesyndere Op mod 95 procent af bøderne for at overtræde miljøzonereglerne tilfalder danske varebiler. Kigger man på de ubetalte bødeforlæg for miljøzoneover trædelser, topper de hjemlige varebiler også. Formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører, Thomas Jensen, melder hus forbi. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Niels Møller Madsen

f de i alt godt 16.000 bøder for overtrædelse af miljøzoneregler, som blev udskrevet fra oktober 2020 til november 2021, tegner danske varebiler sig for over 15.000 af bøderne. Altså godt 93 procent af de bøder, som Miljøstyrelsen udskriver til køretøjer, der færdes ulovligt i miljøzonerne i København, Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. Samtidig betaler en stor del varebilsejerne efterfølgende ikke bøderne. Blandt de ubetalte bøder tegner danske varebiler sig for 95 procent. Det viser tal fra Miljøstyrelsen, som DANSKE VOGNMÆND har modtaget. Formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) og vognmand i Rødekro Kurer, Thomas Jensen, afviser, at det er den organiserede del af varebilsvognmændene, som tegner for den kedelige repræsentation i statistikken. – Det ser da mærkeligt ud, at der er så mange, men jeg kender ikke umiddelbart til nogle af vores medlemmer, som har fået bøder. Det gælder også mig selv. Jeg har jo kun Euro 6-biler, så det er ikke højt på min radar, siger Thomas Jensen med henvisning til Euro 6-normen, som giver tilladelse til at færdes i miljøzonerne. – Men vi får skylden, og det er træls, siger han.

varebilsejere, der kører gods uden tilladelse, fordi de fx er undtaget i kraft af 11 kilos-reglen. – Det kræver oplysning. I vores tilfælde skal du skal jo have en vognmandsuddannelse, og i den forbindelse får du også viden om reglerne for miljø zoner. Så krav om uddannelse kunne have en effekt. Jeg har fx sat mig ind i det, men det har en lille vognmand uden tilladelser nok ikke. ■

SÅDAN FORDELER MILJØZONEBØDERNE SIG FRA OKTOBER 2020 TIL NOVEMBER 2021 Danske varebiler Danske lastbiler (over 3500 kg) Danske busser Udenlandske varebiler, lastbiler og busser - samlet I alt

15.180 544 52 527 16.303

Kilde: Miljøstyrelsen

Gråzone af andre brancher Thomas Jensen mener, der gemmer sig nogle andre brancher bag de høje tal. – Jeg tænker, at mange af de håndværkere, der kører rundt i byerne, ikke nødvendigvis har kendskab til reglerne. Jeg kender selv flere i den branche, som ikke kender til miljøzonereglerne. Dermed peger han på det forhold, at der formentligt findes en stor gråzone af småvirksomheder som altså håndværkere foruden grønthandlere, kioskejere, rengøringsfirmaer etc. Derudover peger Thomas Jensen på gruppen af FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 13

→

MYNDIGHEDER // P-PLADSER

Forsøg løser ikke parkeringsproblemer Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Niels Møller Madsen

t forsøgsprojekt med fleksibel parkering på en rasteplads i Østjylland kan næppe udbredes i større stil til andre rastepladser og kommer ikke til at skaffe markant flere p-pladser. Til gengæld vil der i løbet af 2022 komme samlet set 175 flere p-pladser på ni rastepladser i hele landet. Myndighederne har svært ved at vurdere den konkrete effekt af forsøget med fleksibel parkering på rastepladsen ved Merring i Østjylland, selvom det antages ”at der vil kunne holde flere lastbiler, hvis de holder optimalt.” Det medgiver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til DANSKE VOGNMÆND på et spørgsmål til forventningerne til effekten af forsøget med den såkaldte tetrisparkering, hvor lastbilerne i forsøgsperioden må parkere på tværs af de stiplede linjer, som optegnes på pladsen. Forsøget starter den 1. maj og slutter 1. september 2022. Vejdirektoratet svarer også, at en indbygget svaghed ved forsøget er, ”at de på andre tidspunkter vil holde mindre optimalt, og måske blokere for hinanden, så parkeringsarealet ikke udnyttes helt.” Vejdirektoratet er opmærksom på, at en utilsigtet effekt af forsøget vil være, at chaufførerne vil være bange for ikke at kunne komme ud som følge af den uortodokse parkeringsform. Endelig er rastepladsen ved Merring forholdsvis lille og uden faciliteter som brændstofanlæg og restaurant mv. Så Vejdirektoratet vurderer umiddelbart, ”at de større og mere trafikalt komplicerede raste pladser i mindre grad vil være velegnede til denne type tiltag”. Det vil dog bero på en konkret vurde14 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

ring, når erfaringerne med forsøget er indhentet. Til gengæld forventer direktoratet, at den planlagte udvidelse af en halv snes rastepladser på landsplan konkret vil bonne ud i 2022. Det drejer sig om i alt 175 ekstra p-pladser. De ekstra pladser skabes typisk ved at inddrage helleanlæg med græs, som erstattes af pladser til lastbilparkering. Det initiativ modtages positivt i DTL. – Det er et godt og mærkbart skridt med 175 ekstra pladser, også fordi de bliver placeret, hvor behovet er særlig stort. Der er dog lang vej igen til de 427 ekstra pladser til en pris på knap 200 millioner kroner, som Vejdirektoratet anbefalede i 2019, siger erhvervs politisk chef Ove Holm. ■

Der er afsat 50 millioner kroner fra regering ens Infrastrukturplan 2035 samt udmøntet penge fra den såkaldte By- og Land-pulje. Kilde: Vejdirektoratet.

HER KOMMER DER FLERE P-PLADSER TIL LASTBILER Rasteplads Rønninge S

Før

Efter

Ekstra pladser

Harte N

Nørremark

Rønninge N

Skærup V

Tappernøje Ø

Tuelsø S

Øster Løgum V

Hylkedal V

I alt

129

304

175

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

TUSINDVIS AF UBETALTE P-AFGIFTER FORÆLDES Mange af de ubetalte p-afgifter, som er udskrevet til særligt østeuro pæiske køretøjer på rastepladserne, falder nu for forældelsesfristen. DTL’s adm. direktør kalder forløbet ”gennemført skandaløst”. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Niels Møller Madsen

llerede med udgangen af januar forældes hundredvis af ubetalte p-afgifter, som Færdselsstyrelsen har udskrevet til udenlandske lastbiler. Det viser et svar, DANSKE VOGNMÆND har modtaget fra Færdselsstyrelsen. Helt præcist drejer det sig om 621 p-afgifter, som falder for den almindelige forældelsesfrist på tre år med udgangen af denne måned. 1. januar 2022 var det nemlig tre år siden, Færdselsstyrelsen begyndte at opkræve parkeringsafgifter for at håndhæve 25 timers-reglen på rastepladserne. I januar 2019 udskrev Færdselsstyrelsen således 829 afgifter til udenlandske køretøjer, hvoraf 208 i dag er betalt. Af dem er 165 opkrævet af Færdselsstyrelsen selv, mens styrelsens samarbejdspartner Euro Parking Collection (EPC) har hentet betaling hjem i udlandet i 43 tilfælde.

Forældelse skyldes manglende o pkrævning i udlandet Tallet for ubetalte p-afgifter, der forældes, må forventes at stige i løbet af 2022. Som DANSKE VOGNMÆND har afdækket gennem det seneste år, har EPC vist sig ude af stand til at opkræve tusinder af ubetalte p-afgifter i en række lande i Østeuropa, hvor langt hovedparten af køretøjerne bag de ubetalte p-afgifter hører hjemme. Fx havde EPC den 19. november 2021 opkrævet godt 500 ud af i alt knap

6.000 ubetalte p-afgifter i Polen, Rumænien, Bulgarien m.fl. (DANSKE VOGNMÆND nr. 12, december 2021). EPC’s manglende opkrævning er dermed en medvirkende årsag til, at de ubetalte p-afgifter nu forældes. Færdselsstyrelsens egen månedlige status for parkeringskontrol, som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside, viser, at styrelsen i første halvår af 2019 udskrev 2.821 p-afgifter til udenlandske køretøjer på rastepladserne. Laver man en fremskrivning baseret på styrelsens egne tal for andelen af betalinger af p-afgifter fra januar 2019, vil over 2.000 ubetalte p-afgifter udskrevet til udenlandske køretøjer på de danske rastepladser være faldet for forældelsesfristen om godt fem måneder.

DTL: Skandaløs proces Hos DTL – Danske Vognmænd vækker sagen vrede: – Det her er en gennemført skandaløs proces, der nu bades i iskoldt lys. Først lader man hjælpeløst stå til i flere år, mens bunkerne af ubetalte afgifter vokser, og de udenlandske biler blot kan køre fra regningen. Derefter hyrer man et firma, der ikke kan opkræve. Og til sidst bliver afgifterne så forældede, så man reelt er tilbage ved start. Vi står nu i den barokke situation, at myndighederne sandsynligvis vil kunne fremvise færre ubetalte p-afgifter, fordi de forældede sager nu kan kasseres og slettes fra statistikken, siger adm. dir. Erik Østergaard og fortsætter: – Det kan åbenlyst ikke gentages ofte nok, hvad der bør gøres: Klamp de udenlandske lastbiler, der ikke betaler på stedet. Det skulle man have gjort i går, det skal man gøre i dag og det skal man selvfølgelig også i morgen. Det vil få effekt, slutter han. ■

Hundredvis af ubetalte p-afgifter forældes nu, fordi det ikke er lykkedes at opkræve skyldige afgifter fra især chauffører og vognmænd fra østeuropæiske lande.

FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 15

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

– Lastbilerne må kun holde på pladserne til dem og ingen andre steder. For så koster det bøder. Det siger loven, og den er jeg sat til at kontrollere, så det gør jeg, siger parkeringskontrollør Per fra Færdselsstyrelsen.

16 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

MED P-VAGTEN PÅ ARBEJDE Overfusninger og trusler er hverdagskost for Færdselsstyrelsens parke ringskontrollører. DANSKE VOGNMÆND har været med en af Færdsels styrelsens p-vagter på kontrol på Skærup Vest ved Vejle. Han tager det ikke personligt – det er uniformen, de skælder ud, mener han. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

P-SAGAEN DANSKE VOGNMÆND har gennem snart et år undersøgt, hvorfor østeuropæiske og især polske parkeringssyndere konsekvent undlader at betale p-afgifter.

uck dig, dit tykke… Den unge lastbilchauffør er tydeligt frustreret over mødet med Færdselsstyrelsens parkeringskontrollør Per, som ikke ønsker sit efternavn frem i offentligheden. Chaufføren er nemlig lige blevet gjort opmærksom på, at parkeringen på rastepladsens busparkering er ulovlig og vil koste ham 2.040 kroner i parkeringsafgift, hvis han ikke flytter vogntoget. – Jeg skruer sgu nummerpladerne af, så kan de hygge sig med det, siger chaufføren surt og finder værktøjskassen frem og går om til forenden af lastvognstoget for at føre forehavendet ud i livet. Per ser, hvad chaufføren er ude på og oplyser

ham om, at et køretøj, der henstår uden nummerplader, vil blive meldt til politiet og i øvrigt koster mere end en p-afgift. DANSKE VOGNMÆND er denne råkolde januar aften med Færdselsstyrelsen på ”25 timers-tjek” på rastepladsen Skærup Vest ved Vejle. Som navnet antyder, kontrollerer styrelsen, om nogen parkerer i længere tid end de tilladte 25 timer. Andre overtrædelser af parkeringsreglerne håndhæver Per også som i den vrede unge mands tilfælde. Han har allerede fået to bøder af 2.040 kroner for at holde ulovligt på rastepladser. – Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hviletiden skal overholdes, men der er aldrig plads, når jeg kører ind, og jeg vil jo gerne både have noget mad og et bad, inden jeg går til ro, siger han med henvisning FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 17

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

Målet er ikke at få så mange penge ind som muligt. Men lige så meget at vejlede bilisterne om, hvilke regler der gælder. Hellere få dialogen med chaufførerne end skrive afgifter ud.

personligt, men uniformen, der bliver skældt ud, siger han, der dog har en overfaldsalarm på sig, hvis uheldet er ude. – Jeg har aldrig haft brug for den, måske på grund af mit milde væsen, siger han med et skævt smil. Andre har ikke været så heldige. Nogle af kollegerne i Færdselsstyrelsens parkeringskorps har således måttet trykke på alarmen, når et møde med kunderne spidsede til. – Det er mest danske chauffører, der bliver vrede. Men det er jo dem selv, de er vrede på, fordi de har parkeret ulovligt. Når vi har fortalt, hvorfor vi er her, og hvad vi laver, flytter folk bilerne eller trækker gardinet for og går til ro igen, siger Per.

Gabende tomme p-pladser

Overfusninger er dagligdag

Denne fredag aften i januar står størstedelen af p-pladserne på Skærup Vest gabende tomme. Ingen campingvogne parkerer på pladserne, som er reserveret til dem, ingen busser på p-pladserne til busserne. Og kun få personbiler parkerer på de dertil indrettede pladser. Kun lastbilparkeringerne er stort set fyldt med biler. Alligevel er der ingen slinger i valsen hos p-vagten. – Lastbilerne må kun holde på pladserne til dem og ingen andre steder. For så koster det afgifter. Det siger loven, og den er jeg sat til at kontrollere, så det gør jeg, siger han fast. Men er der mulighed for at gøre chaufføren opmærksom på, at han holder ulovligt, bliver den udnyttet, og statskassen går glip af penge. Flere gange i løbet af aftenen er Per henne og banke på sideruder og tale chaufførerne til at flytte sig fra den ulovlige parkering og ud af bødehæftet. – Målet er ikke at få så mange penge ind som muligt. Men lige så meget at vejlede bilisterne om, hvilke regler der gælder. Hellere få dialogen med chaufførerne end skrive afgifter ud, siger han. De fleste parkerede lastbiler er på hvide plader – især fra Polen. DANSKE VOGNMÆND spørger ind til, hvordan han har det med, at mange af de afgifter, han udskriver til østeuropæiske chauffører og vognmænd, forbliver ubetalte. – Jeg registrerer og kontrollerer. Når jeg har trykket ”send” på knappen på min terminal, er sagen ude af mine hænder. Jeg ved ikke noget om, hvem der betaler eller ikke betaler. Det forholder jeg mig ikke til. Efter DANSKE VOGNMÆND's besøg, går turen til andre rastepladser, hvor andre lastbiler bliver registreret, så de kan tjekkes igen om et døgns tid. Pers arbejdsdag slutter lørdag morgen henad klokken 4. ■

Hændelser som med den unge chauffør sker tit for Per, der ikke har tal på antallet af overfusninger og trusler fra vrede chauffører, han har været ude for. – Jeg svarer med venlighed, og heldigvis er det blevet ved svinere og trusler. Det er jo ikke mig

Færdselsstyrelsen udskrev een p-afgift for at overtræde 25 timers-reglen på Skærup Vest den fredag, hvor DANSKE VOGNMÆND var med.

Parkeringskontrollør Per, Færdselsstyrelsen.

til alternativet, som for mange chauffører er én af rastepladserne uden for motorvejsnettet, som er uden faciliteter såsom toiletter osv. Pludselig bliver en parkeringsplads til lastbiler ledig, og den unge chauffør flytter lastvognstoget derhen. Her vil vogntoget imidlertid blive udsat for 25-timers-registrering, som Per da også gør chaufføren opmærksom på, og som udløser svineren. Den unge mand skal videre med sin last allerede efter 11 timers hvil, så han har tydeligvis ikke forstået Pers melding.

Sådan tjekkes 25 timers-reglen For at kontrollere at lastbilerne overholder 25 timers-reglen, registrerer han alle lastbiler på pladsen: Nummerplader, bilmærker og firmanavne, hvis de står på bilerne. Bilerne bliver fotograferet forfra og bagfra, og hjulventilernes stilling bliver også fotograferet. Dette for at kunne dokumentere, om bilen har flyttet sig efter registreringen. Efter 25 timer kommer Færdselsstyrelsens folk tilbage til p-pladsen. Her bliver nummerplader scannet for at tjekke hvem, der fortsat holder parkeret. De uheldige får så en hilsen fra Færdselsstyrelsen i forruden som resultat. – Registreringen tager cirka otte minutter pr. bil. Er chaufføren vågen, fortæller jeg, hvad jeg laver, og så ved han også, at han skal være væk igen inden 25 timer, hvis han vil undgå en p-afgift, fortæller Per.

18 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

→

KLIMA // EU-KOMMENTAR

Ny EU-strategi fokuserer på klimaneutrale byer EU-Kommissionen fremlagde før jul en pakke med fire forslag, som skal sætte skub i den grønne omstilling af transportsektoren. DTL’s og NLA’s Torsten Laksafoss Holbek kommenterer her pakken.

Torsten Laksafoss Holbek, adm. direktør Nordic Logistics Association (NLA) [tlh@nla.eu]

lt imens størstedelen af lobbyist-verdenen i Bruxelles er godt i gang med Fit for 55-lovpakken, et af de mest omfattende klima-lovudspil Bruxelles har set i årtier, kom Europa-Kommissionen med et nyt transportudspil lige før juleferien. Pakken har fået navnet ”Efficient and Green Mobility” og indeholder fire forslag, som i tillæg til Fit for 55-pakken skal sætte skub i den grønne omstilling af transportsektoren. Pakken indeholder blandt andet et lovforslag, som skal videreudvikle TEN-T-netværket. Det er det netværk af veje, jernbaner og vandveje, som via en række transportkorridorer forbinder knudepunkter i Europa, fra Cadiz og Sicilien i syd til Norge, Danmark og Sverige i nord. Femern- og Øresundsforbindelsen indgår i netværket. Som noget nyt foreslås det nu, at de 424 byer langs TEN-T-netværket skal udvikle såkaldte Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP) for at fremme nulemissions-mobilitet. Det kommer i forlængelse af Kommissionens mobilitetsstrategi fra 2020, hvor man satte et mål om at nå 100 klimaneutrale byer inden 2030. NLA ser nærmere på det udspil her i klummen.

Ny EU-strategi for urban mobilitet EU introducerede SUMP tilbage i 2013 for at give europæiske retningslinjer for, hvordan byerne kan reducere CO2-udslip. Disse planer fokuserer også på, hvordan man reducerer emissioner af ”last mile delivery” indenfor godstransporten. Nu konkluderer Kommissionen, at implementeringen af disse byplaner er mangelfuld i Europa. Ikke mindst fordi det ikke er et bindende tiltag. Nogle byer har fulgt opfordringerne fra Kommissionen og udviklet SUMP’er, mens andre ikke har foretaget sig noget. Derfor kommer man med denne opdaterede

strategi, som sammen med TEN-T-forslaget, hvor man introducerer krav om obligatoriske SUMP’er for byområder, skal sætte fut i processen. Det reviderede TEN-T-forslag, lægger også op til at understøtte nulemissions-logistik i byområderne. Det skal ske ved at sikre et ”passende” antal godsterminaler for forskellige transportformer, så last/first mile eksempelvis kan foregå ved eldrevet transport. Her fremhæves det kommende udspil, der skal revidere emissionsstandarderne for de tunge køretøjer, som en vigtig løftestang. Man har allerede publiceret et forslag fra Bruxelles til reviderede emissionsstandarder for personbiler og varebiler, hvor det foreslås, at nye køretøjer efter 2035 udelukkende skal være nulemissionskøretøjer. Nu spekuleres der i, at man kommer med en lignende deadline – dog længere ude i fremtiden – for de tunge køretøjer.

NLA klar i mælet Fra NLA’s side har vi været klare i mælet fra starten, når det handler om planer for byområder. I vores anbefalinger til Kommissionen understreger vi, at den slags tiltag ikke må gå ud over godstransporten i det indre marked og adgang til bycentre, inklusiv de tunge køretøjer og specialkøretøjerne. Og her kan eventuelle EU-tiltag faktisk være et værn mod national enegang og en mulighed for at skabe forståelse for den virkelighed, vognmændene i Norden opererer ud fra. Det gælder ikke mindst at understrege, at ikke alle opgaver kan løses af varebiler i byerne. Det drejer sig bl.a. om kran-, special- eller særtransport og slamsugerbistand foruden de mange vogntog, der betjener byernes bygge- og anlægsprojekter. NLA har arbejdshandskerne på og vil også koordinere indsatsen med vores tyske og franske kolleger fra fælleskontoret i Bruxelles. ■ FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→

DTL’S VERDEN // FØDSELSDAG

FORMANDEN FYLDER RUNDT DTL’s formand Martin Danielsen fylder 50 år i januar. DANSKE VOGNMÆND har været forbi domicilet i Odense til en snak om travlhed og DTL.

MARTIN DANIELSENS CV • Direktør i SDL – Schou-Danielsen Logistik A/S. • Formand for DTL – Danske Vognmænd siden 2014. • Bestyrelsesmedlem i Fyns Vognmands forening. • Medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv. • Bestyrelsesmedlem i A-kassen for Selvstændige og Lønmodtagere (ASE). • Uddannet cand. merc. i finansiering og regnskab ved SDU –Syddansk Universitet. • Født 23. januar 1972.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

i møder Martin Danielsen på firma adressen i Odense en formiddag i starten af januar. Der er ikke meget trafik til og fra terminalen for at hente eller bringe stykgods, som er den godstype, forretningen er bygget op omkring. Den manglende aktivitet bekymrer på ingen måde vogn manden. – Bilerne skal være ude på lande vejen. Det er derude, de gør en forskel for vores kunder og for vores forretning, siger Martin Danielsen, direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S (SDL) og formand for DTL – Danske Vognmænd.

Coronatravlt Som hos de fleste andre af DTL’s medlemmer har corona også medført øget omsætning hos SDL. – En af vores kunder producerer vinduer, og coronanedlukningen gjorde, at alle åbenbart skulle have nye vinduer og døre i deres huse. Tidligere kom der to gange om ugen ni biler med vinduer til vores terminal, som vi så skulle levere videre til resten af Danmark. Fra påsken 2020

20 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

kom der pludselig 14 biler – hver dag. Vi var da lidt udfordret de første par dage, men fordi vi har dygtige medarbejdere i SDL, fik vi også den opgave sat i system. Travlheden fik ikke virksomheden til at investere i yderligere biler og ansætte flere chauffører. Ikke fordi man ikke gerne ville, men fordi bilerne ikke kunne leveres hurtigt nok, og det var også svært at skaffe chaufførerne. – Vi kom til at mangle 30 procent biler og mandskab, og det løste vi ved at købe andre vognmænd ind til at køre for os. Vi fik først bestilt nye biler i maj 2021, og de første fem modtog vi i oktober. I april-maj kommer de sidste fem biler, siger Martin Danielsen, hvis røde lastbiler kører i døgndrift fra søndag eftermiddag til lørdag morgen. Hvad er jeres forventninger til 2022? – De er positive. Vi har budgetteret med yderligere vækst også i år.

Mangel på arbejdskraft Hvad er den væsentligste udfordring for din virksomhed? – Jeg vil hellere tale om branchens udfordringer. Den største udfordring lige nu er at skaffe kvalifi-

Vedtagelsen af EU’s vejpakke er det største resultat i Martin Danielsens hidtil otte-årige karriere som DTL-formand. Det nordiske vognmandssamarbejde i form af NLA har banet vejen for, at det lykkedes at få vejpakken i hus, mener han.

cerede chauffører. Hos os har vi dem, vi skal bruge. Vi har lige afsluttet to lærlinge, men de bliver desværre ikke i virksomheden. Den ene vil ud at køre eksport. Den anden tager et par år på et lager, indtil familiesituationen gør, at han har lidt mere fleksibilitet i hverdagen. Det var bestemt ikke planen, at jeg skulle miste to nyudklækkede chauffører. Gør I noget særligt for at tackle manglen på arbejdskraft? – I sommer kom vi til den konklusion, at vi ikke kunne skaffe folk nok til at tage flere opgaver ind. Vi kunne ikke producere mere. Så vi stoppede markedsføringen og brugte i stedet pengene på at reklamere for nye chauffører. Vi fik lavet et par små film, som vi smed på Facebook. Det gav et par nye chauffører.

Adskillige poster Når Martin Danielsen ikke er vognmand i Odense, går meget af tiden med at være formand for DTL. Og med det følger adskillige poster i andre organisationer, bl.a. Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg. Og så kommer der diverse ad hoc-opgaver som fx næstformandsskabet i Klimapartnerskabet for Landtransport.

Hvordan får du tid til både at være direktør for en virksomhed med 45 ansatte i Odense og formands posten i DTL? – Det handler i store træk om at ville det og bruge den ekstra tid, det kræver. Det er klart, at kombinationen ikke er et 8-16 job. Jeg bruger både aftener og weekender på organisationsarbejdet. Mange ville måske nok gå lidt død i det. Men vekselvirkningen mellem de praktiske udfordringer, der kan opstå i en vognmandsvirksomhed, og så den politiske scene i København giver mig energi. Og når man elsker sit arbejde, så tæller man ikke timer. På et enkelt punkt har de mange timer i København dog medført ændringer for DTL’s formand gennem de sidste otte år. For at få kalenderen og samvittigheden til at gå op, har han købt en lille lejlighed i København. – Så kan jeg gå direkte fra møder på Grønningen eller på Børsen i København til hjemmekontoret i lejligheden og mister derfor ikke tid på transport tilbage til Fyn.

Mange politiske resultater Rækken af politiske resultater i Martin Danielsens formandstid er mange, men hvilke husker han bedst? FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 21

→

DTL’S VERDEN // FØDSELSDAG

Vekselvirkningen mellem de praktiske udfordringer, der kan opstå i en vognmandsvirkomhed, og så den politiske scene i København giver mig energi. Martin Danielsen, formand for DTL og direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S.

– Modulvogntogene var den første store sag, jeg kan huske. En anden sag var højresvingsulykker. Den fortløbende kampagne, der har kørt og fortsat kører både overfor cyklister og chauffører, har helt klart ført til færre ulykker. Det er bekræftende at se, at erhvervet er sit ansvar bevidst, og at det skaber resultater. De forhøjede totalvægte og dimensioner for lastbiler var også lidt en milepæl. Det var nok miljø bevidsthed, inden vi helt selv vidste, at det skulle blive så vigtigt et emne i fremtiden. – Men det største er vejpakken. Den har grundlæggende betydning for vognmandsforretningen. Én af årsagerne er nok, at vi fik NLA-kontoret i Bruxelles (Nordic Logistics Association, red.). Det nordiske vognmandssamarbejde har banet vejen for, at det lykkedes at få vejpakken i hus. Det havde vi ikke kunnet gøre fra København, mener jeg. Mærker du i virksomheden, at vejpakkens regler er begyndt at slå igennem i dagligdagen, så nogle af de kørsler, I mistede i konkurrencen med biler på hvide plader, er på vej tilbage? – Ja, lyder svaret uden betænkning. – Allerede fra dag et kunne vi mærke, at der begyndte at ske et eller andet. Vi fik mere at lave. Årsagen var nok også ændringen af godskørselsloven (som indebar dansk løn ved kørsel i Danmark, red.), som kom på plads et halvt års tid, før vejpakken blev vedtaget. Vi kunne så også mærke, at der manglede biler. Det har vi så løst ved at købe vognmænd ind fra resten af Fyn og få produceret mere på de biler, vi har.

Mere professionelt DTL Hvad ser du aktuelt som din væsentligste opgave som DTL-formand? – Det er jo, at vi i DTL skal sikre os, at vi til stadighed er en medlemsorganisation. Vi er til for at sikre medlemmerne de bedste betingelser at drive deres forretninger på. Og det er både her-og22 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

nu-rådgivning om driftsopgaver, men også mere langsigtet at kæmpe for så gode rammevilkår for branchen som muligt. At det også kommer dem til gode, der har valgt at stå uden for organisationen, er bare en del af spillet. Men så er opgaven at synliggøre alle de ekstra fordele ved at være med i fællesskabet. – DTL’s bestyrelse er med til at give et praktisk syn på politiske forslag. Vi er første skanse, hvis der er et eller andet, som direktionen i DTL skal have vendt. Der er ikke langt, når fingrene skal stikkes i jorden for at tjekke, om et forslag eller en ide er holdbar i den virkelige verden. En væsentlig funktion er, at vi kan realitetstjekke politiske ideer og forslag. Virker det ikke for bestyrelsen, virker det nok heller ikke hos medlemmerne. Hvordan vil du beskrive situationen i DTL sammenlignet med, da du blev formand i 2014? – Vi bliver jo hele tiden mere professionelle både i vore kommunikation og i måden, vi får sat vores fingeraftryk rundt omkring, både herhjemme og i Bruxelles. Et eksempel er jo temaet med social dumping. Der var det os, der trak læsset. Mange var med på en kigger på sidelinjen. Det drev vi. Hele diskussionen om betalingsring en omkring København – der løb vi også med stafetten. Hvilke nye stafetter er der at løbe med? – Den vigtigste stafet bliver at få erhvervet gennem den grønne omstilling, uden at det går ud over forretningerne. Den udfordring skal løses. Den er vi så ikke alene om. Mange løber i den samme retning her. Vores rolle er at bringe realisme ind i det her. Det skal fungere i hverdagen. Selve den grønne retning står ikke til diskussion, men der kan være lidt med tempoet og virkemidlerne, hvor vi kan spille ind. De næste ti år bliver det en kamp fra tue til tue, til teknologier og priser er på plads. ■

En fødselsdags reception for Martin Danielsen vil blive afholdt, når smittetrykket er aftaget igen. Formentligt i marts.

→

TEKNIK // TRAILER

Fleksibel og klimavenlig

PÅHÆNGSVOGN En visionær vognmand og en innovativ vognopbygger er på genial vis lykkedes med at knække formlen om at kunne udnytte både dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogsreglerne. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

i hører hele tiden, at vi skal reducere CO2-udslippet og dermed være med til at forbedre klimaet. Det kan imidlertid være svært i den tunge del af transportsektoren, hvor meget i forvejen er effektiviseret, og der endnu ikke findes anvendelige transportløsninger med elektriske og/eller brintdrevne lastbiler, som kan hamle op med de dieseldrevne versioner. Alligevel er der muligheder til stede, som kan tages i anvendelse. Det har vognmand Reinhardt Port, indehaver af Sønderjyllands Trætransport, netop gjort ved at anskaffe sig en ny BP Trailer-multipåhængsvogn, der i kombination med hans fireakslede Scania med kran kan køre både som et almindeligt 56 tons vogntog og som modulvogntog (mvt) type MVT4 ved at forlænge påhængsvognen og dermed opnå en tilladt vogntogsvægt på 60 tons. Derved forøges den tilladte lasteevne med fire tons til glæde for såvel brændstoføkonomien som klimaet. Kravet til vogntoget for at kunne nå 60 tons vogntogsvægt på modulvogntogsnettet er, at der skal være mindst otte aksler og en afstand på mindst 19 m fra den forreste aksel til den bageste aksel i vogntoget. De enkelte køretøjer skal selvfølgelig også overholde

reglerne for at kunne indgå i en mvt-kombination.

Stabilt køretøj på fire aksler Den nye påhængsvogn er leveret af BP Trailer A/S i Haderslev og har været en form for fremtids-projekt, hvor man er lykkedes med at passe den ind i to forskellige regelsæt, nemlig dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogsreglerne. Projektet tog sin begyndelse for mere end to år siden, hvor Reinhardt Port kontaktede Jens Erik Platz fra BP Trailer A/S med en ide om at bygge et vogntog, der både kunne bruges som almindeligt vogntog med en længde på 18,75 m og som modulvogntog. Dermed kunne han ikke alene medtage flere tons. Men hvad der var mindst lige så vigtigt, så kunne han altid tilpasse længden på vogntoget, så det passede perfekt uanset, hvilken længde træ, han transporterer. Det betyder, at Reinhardt Port medtager op til 30 procent mere træ på den samme transport i forhold til et normalt hængertræk. Det

giver besparelser både på dieselforbruget og på CO2-udslippet. Men det betyder også, at antallet af lastbiler på landevejene kan reduceres.

Sikkerheden tilgodeset Sikkerheden på landevejen er blevet tilgodeset, idet vognmanden i mange tilfælde ikke længere behøver at køre med en totalhøjde på op til 4,1 meter. Han kan nu fordele tømmeret i to stakke på den samme påhængsvogn. Dermed sænker han tyngdepunktet betragteligt og får derved et mere stabilt køretøj. Opgaven med at få alle regler og paragraffer til at gå op i en højere enhed tog Jens Erik Platz sig af, og han fik også den klare opgave at sørge for, at påhængsvognen blev så vægtoptimeret som overhovedet muligt. Resultatet blev en påhængsvogn konstrueret i QStE 690-højstyrkestål og monteret med 16 alu-fælge. Egenvægten på den fireakslede BP Trailer-teleskop-påhængsvogn, monteret med 12 ExTe-tømmerstokke, er så lav som syv tons. Og dermed er en visionær vognmand og en innovativ vognopbygger på genial vis lykkedes med at knække formlen om at kunne udnytte både dimensionsbekendtgørelsen og modulvogntogsreglerne til glæde både for miljøet, trafiksikkerheden og vognmandens fleksibilitet. ■ Den ultrafleksible trailer kan køre både som et almindeligt 56 tons vogntog, og som modulvogntog type MVT4 ved at forlænge påhængsvognen og dermed opnå en tilladt vogntogsvægt på 60 tons.

DECEMBER FEBRUAR 2022 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23

→

TEKNIK // ANALYSER

DUO2-vogntog:

STORE BESPARELSER I SIGTE

MED STØRRE VOGNTOG Transportministeriet har for nylig offentliggjort to analyser: en om e kstra lange modulvogntog og en om tilpasning af vægte og dimensioner på køre tøjer. Analyserne viser, at der er økonomi og klimapotentiale i at øge kapaciteten på tunge køretøjer. Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

24 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Finn Bjerremand

G DUO2-vogntogene kører allerede i Sverige og Finland, hvor man har gode erfaringer med de lange køretøjer. Ny dansk analyse viser, at der er både penge og miljø i at indføre DUO2-vogntogene på det danske vejnet.

odt 13 år efter modulvogntogenes indtog, ser det ud til, at vægtene og dimension erne på vejene atter får et nøk opad. Forrige december blev det nemlig politisk aftalt at afsætte 1 mio. kr. til, at Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen kunne gennemføre en analyse af en type vogntog, der vil være det længste og tungeste, der nogensinde har kørt på danske veje uden at være anset for en særtransport: En såkaldt DUO2-kombination, som består af et seksakslet semitrailervogntog med tilkoblet treakslet semitrailer via en toakslet dolly. Længden er på 32 til 34 meter og totalvægten på 70 til 80 tons. Formålet med analysen er at udpege et forsøgsvejnet og at ”fastlægge de nødvendige ombygninger for at den fornødne trafiksikkerhed kan opretholdes på dette vejnet”. Desuden skal potentialet for CO2-reduktion, de samfundsøkonomiske effekter samt de erhvervsmæssige gevinster af et forsøg med DUO2 på dette vejnet vurderes.

Afbøder enorm udfordring med drivmidler Analysen udkom umiddelbart før jul, og politikerne på Christiansborg skal i det nye år tage stilling til en eventuel forsøgsordning med dobbelttrailere på baggrund af analysen, og hvordan forsøget i så fald skal finansieres. Det handler i særlig grad om tiltag, der skal opretholde trafiksikkerheden på forsøgsvejnettet og muliggøre kørsel med større lastbiler. DTL’s adm. direktør Erik Østergaard vil i gang hurtigst muligt. – Ved at øge energieffektiviteten afbøder man noget af den enorme udfordring, der udestår med investering i ny drivmiddelteknologi. Derfor må forsøget i gang hurtigst muligt, hvis gevinsterne faktisk er så store, som det fremgår af rapporten. Og et tocifret millionbeløb, der tjener sig selv ind på kort tid, er godt givet ud, siger han, der peger på, at erfaringer i Sverige viser, at dobbelttrailer-vogntog også giver gevinster på korte afstande herunder til og fra fx havneterminaler, hvor nærmiljøet bliver aflastet for trafik og støj. – For DTL og NLA er det væsentligt, at forsøget også er grænseoverskridende og kan koble sig på den svenske pendant uden bureaukratiske forhindringer, siger han.

Først forsøg om to år Ifølge analysen venter en CO2-besparelse på 1.500 ton CO2 i 2026 efter fuldstændig indfasning af DUO2-vogntogene. Men er udsigterne positive, hvad angår resultaterne af et forsøg, skal man til gengæld kigge langt efter en snarlig igangsættelse af forsøget, som er DTL’s ønske: Forsøget kan nemlig først komme i gang om to år regnet fra i dag. Klimapartnerskabet for Landtransport, som i marts sidste år aflagde sin rapport til regeringen, var allerede på daværende tidspunkt ikke i tvivl om, at længere

og tungere transportenheder er vejen frem mod en grønnere transport. Af rapporten fremgik, at det var et positivt og et godt første skridt, at aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 vedtog en analyse af forsøgsordningen med dobbelttrailere – og i øvrigt en analyse af optimering og tilpasning af national vægt- og dimensionsregulering. Klimapartnerskabet gik endog så langt som til at fastslå, at analyserne hurtigst muligt burde følges op med konkret tilpasning af vægt og dimensioner, og på enkelte køretøjer vil man kunne implementere dette ”allerede nu”, lød det fra partnerskabets medlemmer i marts måned 2021.

Analyse af vægte og dimensioneringer På den måde passer det fint ind i billedet, at analysen af optimering og tilpasning af national vægt- og dimensionsregulering kort efter årsskiftet fulgte lige i kølvandet på analysen om dobbelttrailere. Forslagene, der har været analyseret, har først og fremmest været en forhøjelse af totalvægten på fireakslede biler fra 32 til 35 tons og indførelse af fem-akslede biler på enten 40 eller 42 tons. Hertil kommer forøgelse af længden på sættevogntog fra 13,6 meter til 14,9 meter, der falder ekstremt positivt ud på især samfundsøkonomien. Samt en forøgelse af totallængden på sættevogntog fra 16,5 til 17,5 meter, der giver en meget stor CO2-reduktion. Netop af samme grund koster denne løsning paradoksalt nok staten dyrt i tabte dieselafgifter. Endelig er der forslag om ekstra to meters vogntogslængde til sættevogntog og påhængsvogntog med kran, som leverer flot på både samfundsøkonomi og CO2-reduktion. Så konklusionerne i analysen er godt nyt for vognmandsbranchen: De fastslår først og fremmest, at hvis man ved beregningerne benytter den høje CO2pris, har alle projekter en positiv nettonutidsværdi og er dermed samfundsøkonomisk rentable. Gevinsten ved de sparede kilometer og deraf sparede kørselsomkostninger lagt sammen med de sparede CO₂-emissioner og andre emissioner er i de fleste tilfælde nok til at opveje de omkostninger, der kommer både fra mere vejslid fra tungere køretøjer og fra faldet i afgiftsindtægter på grund af lavere dieselforbrug.

Optimismen er tilbage – Sammenfattende er en effektivisering af transport erne gennem mere produktive lastbiler, påhængskøretøjer og vogntog en på mange måder god vej frem, da det på én gang giver økonomiske og klimamæssige gevinster, fastslår Erik Østergaard og fortsætter: – Men der er mere at gøre. Især savner DTL en forhøjelse af vogntogsvægtene. Det sideløbende og nødvendige skifte fra diesel til grønne drivmidler bliver nemlig langt fra gratis. Derfor er det vigtigt, at meromkostningerne afbødes ved netop effektivisering. Vi ser frem til en positiv og hurtig politisk behandling – til gavn for både samfunds- og erhvervsøkonomi og klimaet. ■ FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→

MYNDIGHEDER // SÆRTRANSPORTER

Endelig udsigt til l ettelser for særtransporterne Arbejdet med at revidere særtransportbekendtgørelsen ser ud til at være k ommet godt i gang. DTL og Kran Blok Erfa har spillet et helt katalog af f orslag ind i processen. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

u ser der endelig ud til at komme skred i arbejdet med en mere grundlæggende revision af særtransportbekendtgørelsen. Revisionen, der formentlig vil koncentrere sig om dimensioner og ikke vægt, har været undervejs i fire-fem år, men Færdselsstyrelsen har nu meldt ud til branchen, at en revideret bekendtgørelse kan være på plads sidst på foråret til ikrafttrædelse 1. juli 2022. Den melding tager erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm, godt imod. – Vi har i lang tid peget på, hvor der kunne ske forbedringer, og vi har sendt et helt katalog med forslag til styrelsen. Vores forslag betyder mere fleksibilitet for særtransportørerne, det betyder færre vogntog på vejene og dermed mindre trængsel. Endelig er der et pænt klimapotentiale ved at justere på dimension erne, som vi foreslår, siger han, der også peger på de

26 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

administrative lettelser, det vil medføre hos udstedelseskontorerne. Overordnet foreslår DTL og Kran Blok Erfa flere muligheder for tilladelsesfri særtransporter. Forslag et betyder, at hvis transporterne overholder nogle nærmere bestemte mål og kører på nogle nærmere bestemte ruter, så behøver transportøren ikke søge tilladelse hos Vejdirektoratet, men kan nøjes med at anmelde kørslen. DTL anslår, at en sådan kategori vil omfatte op til hver tredje særtransport i Danmark.

Tjek DTL’s forslagskatalog nedenfor: Femakslede lastbiler bør kunne godkendes med 40 tons totalvægt som registreret køretøj. Den femakslede lastbil giver mulighed for mere klimavenlige, effektive og fleksible kranbiler, entreprenørlastbiler og distributionsbiler.

Ordet ”nødvendiggør” ændres til ”medfører” i særtransportbekendtgørelsen. Den lille ændring fra nødvendiggør til medfører betyder, at en særtransport anerkendes som sådan, hvis et stort/ tungt emne/kolli medfører behov derfor, også selvom godset i teorien kunne have været konstrueret eller dekomponeret i mindre dele før transporten. Forbredninger bør tillades igen på almindelige registrerede køretøjer. Siden 1978 har vi i Danmark ligesom i resten af verden med stor succes kørt med forbredninger. De nye regler bør afbureaukratiseres og tilbageføres, så de ikke kun gælder blokvogne. Dobbeltregistrerede trailere/blokvogne bør kunne anvendes frit efter brugerens valg. Ved udfasningen af blokvognsnummerpladen blev branchen lovet, at der ikke ville ske ændringer i forhold til operatørens valg på dobbeltregistrerede køretøjer. Det er uden varsel skredet, så myndighederne nu tvinger visse køretøjer over på en bestemt registrering. Det bør fastholdes, som det var tidligere. Sættevognstrækkere med kran skal kunne udnytte standardtrailere i fuld længde (13,6 m). For at gavne klimaet med mindre tomkørsel bør kranbil er opbygget som sættevognstrækkere kunne køre med almindelige 13,6 m trailere. Vogntog med kran bør have mulighed for at være to meter længere. For at gavne klimaet med mindre tomkørsel bør kranbiler i hængerkombinationer have to meter fri til kranopbygningen ud over den almindelige længde. Frihøjden for tilladelsesfrie særtransporter bør hæves til 4,35 m. Vore nabolande Norge og Sverige har helt afskaffet frihøjderestriktionerne for al lastbilstransport, og det er sund fornuft at hæve frihøjden ved tilladelsesfri særtransport fra de nuværende 4,10 m og til 4,25 m. Ved den anmeldelsespligtige kategori bør højden være op til 4,35 m. Bredden i den anmeldelsesfri kategori bør være 4,30 m. Bredden i den anmeldelsespligtige kategori bør være 4,30 m af hensyn til transport af specielt entreprenørmateriel, hvor mange maskiner har denne bredde. Vogntogsvægten bør hæves fra 70 til 90 tons for transport af lange tunge kolli. Den tilladte maksimale vægt i §18 stk. 6. bør ud fra den teknologiske udvikling og af hensyn til den grønne omstilling hæves fra de nuværende 70 til 90 tons ved transport af lange kolli. Det bør være muligt at udføre to forskellige særtransporter med et vogntog. Med det ansvar vi har over for klimaet, bør det være tilladt at udføre to særtransporter på en gang. Det være sig fx en bred last på forvognen og fx en høj last på påhængsvognen på den samme transport.

Modulvogntog bør kunne anvendes til omfangsrige særtransporter. Modulvogntog bør kunne anvendes til brede og høje særtransporter, fx transport af flere pavilloner eller lignende emner på en gang, eller hvor der er tale om en stor kranbil, der har tilkoblet en dolly med en trailer, der transporterer godset, som skal læsses eller aflæsses med lastbilens kran. Det skal være muligt at medbringe returgods i langt højere grad. Af hensyn til klimaet og den grønne omstilling bør det være muligt at kunne laste returgods på særtransport er, herunder også blokvogne, når særtransporten er udført, eller inden den skal udføres. Det skal være muligt at køre synsfri med både 2”- og 3,5”-koblingsudstyr. Lastbiler/blokvogne med både 2”- og 3,5”-koblingsudstyr bør under hensyntagen til klimaet også være omfattet af synsfri sammenkobling. De nuværende regler hindrer i høj grad udnyttelse af materiel og udløser meget energispild, fordi køretøjerne ofte er nødt til at køre tom den ene vej, selv om der er gods, som skal transporteres. Hastigheden bør hæves for mobilkraner, så de følger den tekniske udvikling (80 km/t). Mobilkraner bør have mulighed for at kunne køre lige så hurtigt som mange lastbiler for derved at undgå unødig trafikophobning bag mobilkranen ved kørsel på motorvej m.v. Særtransporter bør have samme gode betingelser i havne som terminalkøretøjer. Lastbiler og blokvogne bør have samme rettigheder som truckmasters m.v. på havneområder. Det gælder fx også tilladelser og evt. tilladelsesfritagelse til særtransport. Følgebiler bør kunne anvendes som spærring ved rundkørsler og kryds. Ved spærring af rundkørsler og kryds skal følgebilen kunne anvendes som afspærring. Med de nuværende regler skal STA-medarbejderen gøre det med sin egen krop. Det er farligt og medvirkende til et dårligt arbejdsmiljø. STA-uddannelsen for fører af ledsagerkøretøjer bør opdateres. Hele følgebilsuddannelsen bør hurtigst muligt gennemgås og opdateres til nutiden. Gerne så den kommer tættere på de svenske og/eller de tyske regler. Blokvognsoperatører bør kunne stå eller sidde på efterløbere ved lange transporter. Blokvognsoperatører på efterløbere/blokvognsmoduler skal have mulighed for at kunne sidde eller stå på efterløberen under ligeudkørsel med langt gods, ligesom fx renovationsbiler, når der skal efterstyres med joystick i områder, hvor der er langt mellem forhindringerne. Man kan ikke have blokbilsoperatøren til at gå bagefter over flere km. ■ FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 27

→

EU-REGLER // UDSTATIONERING

NYE EU-REGLER OM UDSTATIONERING Vejpakken, som blev vedtaget i sommeren 2021, kommer nu til at få indflydelse på hverdagen også for danske vognmænd. Fra 2. februar kommer der således nye regler om udstationering af chauffører i EU. Læs om de nye regler her. John Roy Vesterholm, chefjurist i DTL [jrv@dtl.eu]

ra 2. februar 2022 gælder nye regler om udstationering for mobile arbejdstagere (chauffører) i EU. Reglerne indebærer, at udstationerede ansatte chauffører skal aflønnes efter niveauet i det EU-land, hvor transporten udføres. Og virksomhederne, der udstationerer chauffører, skal ikke længere benytte de enkelte EU-landes forskellige indberetningsportaler. Dette skal i stedet ske centralt i en offentlig portal, som er tilknyttet IMI (Informationssystemet for det indre marked). Portalen er et af grundelementerne i håndhævelsen af udstationeringsreglerne for mobile arbejdstagere. Sproget i portalen er på de 24 EUsprog, herunder dansk. Virksomheder, der udstationerer chauffører, skal oprette en konto eller profil i systemet. Det er muligt at have flere brugere tilknyttet kontoen. I Danmark er Færdselsstyrelsen myndighed på området, og DTL formoder, at der fra Færdselsstyrelsens

28 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

hjemmeside vil være et link til den offentlige brugerflade (portal) tilknyttet IMI, så virksomhederne kan tilgå systemet herfra. Denne henvisning var endnu ikke klar ved redaktionens slutning. De nye regler indebærer bl.a.: • En anmeldelsespligt for virksomheden forud for udstationeringens start • En oplysningspligt for virksomheden under og efter udstationeringen • Vilkår for aflønning af chaufføren under udstationeringen • Oplysningspligt for virksomhederne til udenlandske myndigheder efter udstationeringens afslutning (efter anmodning)

Hvornår er man udstationeret? Ansatte chauffører er udstationeret, når de udfører følgende aktiviteter: • Cabotagekørsel • Kombineret transport, når den indledende eller afsluttende vejtransport er national

Fra 2. februar skal man ikke længere bruge de respektive landes indberetningsportaler, når chaufførerne skal udstationeres i EU- landene. I stedet skal man registrere kørslen i én offentlig portal, som er tilknyttet IMI (Informationssystemet for det Indre marked). Foto: Scanpix.

• Ikke-bilateral international transport (tredje landskørsel - godstransport mellem to EU- lande, hvor ingen af landene er virksomhedens etableringsland)

• Begyndelses- og slutdato for udstationeringen • Nummerpladen på motorkøretøjet • Typen af transport (fx cabotage, kombineret transport osv.)

Før udstationeringen

Under udstationeringen

Senest ved udstationeringens begyndelse skal vognmanden udfylde en udstationeringserklæring i IMI-systemet til brug for myndighederne i det EUland, hvor chaufføren er udstationeret. Udstationeringserklæringen kan dække en periode fra en dag og op til seks måneder. Der skal laves en erklæring for hver chauffør og for hvert land, chaufføren er udstationeret i.

Under udstationeringen har vognmanden ansvaret for, at chaufføren har adgang til følgende: • Udstationeringserklæringen på papir eller i elektronisk form • Bevis for de transporter, der er udført i værts medlemsstaten (fragtbrev) • Tachografdata (landekoder på medlemsstaten, hvor transporterne er udført)

Udstationeringserklæringen indeholder følgende oplysninger: • Identitetsoplysninger på vognmanden • Kontaktoplysninger på transportlederen • Identitetsoplysninger på chaufføren • Startdato for ansættelsesforholdet

Efter udstationeringen Når udstationeringen er forbi, kan myndighederne i udstationeringslandet via IMI anmode virksom heden om yderligere oplysninger om udstationeringen. Virksomheden har herefter otte uger til at komme med disse oplysninger. ■ FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 29

→

FORRETNINGEN // UDLANDSKØRSEL

BECH & ABC FLYTTEFORRETNING:

Guretruck er en stor hjælp ved udlands kørsel

Med to-tre biler konstant på fart i udlandet har vognmand Michael Jespersen fra Bech & ABC Flytteforretning god brug for servicen fra Guretruck.

Bech og ABC Flytteforretning i Kolding abonnerer på Guretrucks platform, som bliver brugt til at anmelde chaufførernes kørsel og mindsteløn i de EU-lande, som firmaets biler kører i dagligt. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

år du kører godskørsel i andre EU-lande, skal du anmelde kørslen og chauffør ens mindsteløn i de lande, du kører i. Og det kan være en kompliceret affære. Her kommer DTL’s samarbejdspartner Guretruck ind i billedet. Virksomheden tilbyder nemlig en platform, så du kan nøjes med at anmelde ét sted, så sørger teknikken bagved for at oversætte anmeldelsen til de lande, du skal køre i.

30 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Platformen kan meget andet, men anmeldelse af kørsel og mindsteløn er de opgaver, som Bech & ABC Flytteforretning i Kolding bruger Guretruck til. Det oplyser vognmand Michael Jespersen. Af firmaets ti biler kører to-tre af dem konstant med flyttegods i udlandet. – Hvis Guretruck ikke hjalp, tror jeg slet ikke, jeg ville køre i udlandet. Så nemt er det. Det er mange forskellige steder, hvor personalet skal anmeldes og deres mindsteløn dokumenteres. Det er rimeligt

svært, fordi procedurerne afviger fra land til land, som har hver deres måde at gøre det på. Guretruck har indrettet sin platform, så den taler med de enkelte landes platforme. Vi gør det ensartet på Guretruck, som så sørger for, at anmeldelsen passer i hvert enkelt land, fortæller han. – Vi får oplyst på platformen, hvad mindstelønnen er i det land, vi skal køre i. Og så skal vi bare mindst matche den, og det kan vi sagtens gøre med de danske lønninger, siger han og konstaterer, at tingene herefter plejer at være i orden. – Når vi bliver stoppet og kontrolleret derude, og det gør man jo en gang imellem, så har tingene været i orden. Platformen kan godt se uoverskuelig ud til at begynde med, men når først man har sat sig ind i den og brugt den første gang, så er det ikke så slemt, mener han. – Man kan bruge Guretruck på forskellige måder. Man kan bruge hele deres platform, så man har den på sin iPad. Og så har gutterne den med derude. Men den løsning har vi ikke valgt. De har ringbindet med, for det er ikke bogholdere, vi sender ud, men flyttefolk. Ikke alle er it-nørder, siger han og giver nok et par eksempler på, hvad samarbejdet med Guretruck har ført til.

Kan oversætte fra dansk til fransk – Når der kommer nye tiltag, får vi det at vide. Senest er det blevet et krav i Frankrig, at vi har ansættelseskontrakt/-aftale med. På fransk. Hvem kan lige gøre det? Det kan vi gøre på deres platform, hvis vi vil. Man kan uploade sin danske til platformen, som så sørger for, at den bliver oversat til fransk. Bech & ABC Flytteforretning har også fået hjælp til bøder hos Guretruck. – Vi havde en mærkelig sag i England, hvor vi gentagne gange fik bøder for kørsel på den samme lille fem kilometer strækning motorvej. 11.000 kroner pr. stk. Jeg tænkte, at kørslen var anmeldt, og vi havde kørt på det pågældende stykke vej mange gange uden at få bøder af den grund. Det havde vi så Guretrucks engelske advokat inde over. Han syntes, det så mærkeligt ud og undersøgte det. Så vendte han tilbage og sagde, at de bøder skulle jeg bare smide væk. Jeg har ikke hørt mere fra den sag. Ikke underligt, at Michael Jespersen er tilfreds med samarbejdet. – Det har fungeret lige fint hver gang. Vi har ringet og mailet, og der kommer svar hver gang. Man skal ikke vente i lang tid og skal ikke rykke for svar. Det er en sikkerhed for os at have Guretruck i baghånden, slutter Michael Jespersen. ■

GURETRUCK YDER JURIDISK HJÆLP I UDLANDET Guretruck er international samarbejdspartner med DTL og transportbranchen med én platform til at håndtere både juridiske, økonomiske og administrative servicer: • Hjælp til løn- og ansættelsesdokumentation i andre EU-medlemslande. • Juridisk bistand i en anden nationalstat i eller uden for EU. • Fleksible og sikre visakort. • Momsrefusion. Læs mere om Guretruck på guretruck.com/da

“ProLøn er et af de bedste systemer på markedet og en god partner i branchen. Et nemt og overskueligt system som ProLøn, er det vores kunder søger.”

Undgå bump på vejen

Michael Lunde Managing Partner, Multi:IT

Med ProLøn og DTL - Danske Vognmænd f år du et lønsyst em, der kan holde f art en. En simpel og t idsbesparende lønkørsel med f ri adgang t il support . ProLøns lønsyst em int egreres nemt med de f lest e af t ransport branchens it- syst emer f x. SmartTID, Mult i:IT og TimeMap, så dat a aut omat isk kan sendes mellem syst emerne. Gevinst en er klar: Sparet t id, fornyet overblik og en mere smidig lønadminist rat ion. Skal vi hjælpe dig med at gøre løn nemt? Kontakt ProLøn på tlf.: 87 10 19 30 eller se mere på www.proloen.dk

FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 31

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Hotel Viking i Sæby, Frederikshavnsvej 70, 9300 Sæby

e fterfølgende fest med musik og dans. Eventuelle begrænsninger eller ændringer i forbind else med covid-19 kan forekomme.

Lørdag den 5. marts 2022, kl. 16.00 Dagsorden jf. vedtægterne. Generalforsamling afholdes i forlængelse af forening ens 50-års jubilæum med

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Lørdag den 12. marts 2022, kl. 14.00 Der indledes med generalforsamling, hvorefter der vil være kaffe/kagebord. Herefter arrangeres fest med spisning og musik for medlemmer med ledsager med start kl. 18.30.

Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Tambohus Kro & Badehotel, Tambogade 37, 7790 Thyholm Lørdag den 26. februar 2022, kl. 09.00 Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

På foreningens vegne Morten D. Andersen, f ormand

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand

DANAFFALD Danaffald holder ordinær generalforsamling og medlemsmøde på Fortum Waste Solutions A/S, Lindholmvej 3, 5800 Nyborg Fredag den 18. marts 2022 kl. 10.30 Program: 10.30-12.00 Rundvisning og orientering om Fortums virksomhed ved Jens Peter Rasmussen, adm. direktør, Fortum Waste Solutions A/S

32 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

12.00-13.00 Frokost 13.00-15.00 Danaffald’s generalforsamling Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne seneste tre uger inden generalforsamlingen. På foreningens vegne Lars Sørensen, formand

indgives skriftligt og være modtaget senest 14 dage før generalforsamlingen og sendes til Holstebrovognmandsforening@gmail.com. På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand

DTL DYR DTL Dyr holder ordinær g eneralforsamling på Paarup Kro, Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang, lørdag den 29. januar 2022, kl. 09.00 Vi starter med kaffe og rundstykker. Under generalforsamlingen vil der være indlæg fra Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet, om arbejdet i ANIT-udvalget og reformen af transportforordningen. Efter generalforsamlingen

vil der være frokost. Tilmelding til Lene Berthelsen på lbe@dtl.eu eller ring på 70 15 95 00. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til DTL – Danske Vognmænd senest 14 dage før generalforsamlingen pr. mail til Lene Berthelsen på lbe@dtl.eu. På foreningens vegne Leif Lund Knudsen, formand

SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING Sjællands Vognmandsforening h older ordinær generalforsamling på Skipperkroen i Mullerup, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse Lørdag den 19. marts 2022, kl. 10:00 Før generalforsamlingen vil der være kaffe kl. 09.30. Tilmelding skal ske via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: www. sjællandsvognmandsforening. dk/generalforsamling-12juni-2021.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt og være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen og sendes pr. mail til rm@rmtr.dk. På foreningens vegne René Mitrofanov, formand

SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Agerskov Kro, Hoved gaden 3, 6534 Agerskov Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 18.00 Efter generalforsamling en vil der blive serveret aftensmad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller pr. mail til

bgs@dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen. Indkaldelsen sker med forbehold for Covid-19-restriktioner. Mødet kan derfor blive ændret til et online arrangement eller udskudt til et senere tidspunkt. På foreningens vegne Kenneth Jakobsen, formand

THY VOGNMANDSFORENING Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Hotel Limfjorden, Simons Bakke 39, 7700 Thisted Lørdag den 26. februar 2022, kl. 12.00 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på

Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Højslev Kro, Viborgvej 220, 7840 Højslev

FYNS VOGNMANDSFORENING Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Lørdag den 26. marts 2022, kl. 10.00 Fra kl. 9.30 vil der blive serveret rundstykker, kaffe og te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamling en. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100

På foreningens vegne Mark Kristensen, formand

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING

Fredag d. 18. marts 2022 kl. 19.00

Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense S

den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Vejle, eller på mailadressen bgs@dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen. Indkaldelsen sker med forbehold for Covid-19- restriktioner. Mødet kan derfor blive ændret til et online arrangement med begrænset antal fysiske deltagere eller udskudt til et senere tidspunkt. På foreningens vegne Kim Vermø, formand

lingen, skal indgives til DTL – Danske Vognmænd senest 14 dage før generalforsamlingen pr. mail til Lene Berthelsen, lbe@dtl.eu.

Program for aftenen: Kl. 19.00 Generalforsamling Kl. 19.45 Middag og socialt samvær

Tilmelding til Lene Berthelsen, på lbe@dtl.eu eller ring på 70 15 95 00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsam-

På foreningens vegne Knud Olav Primdahl Jensen, formand

MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Køreteknisk Anlæg Viborg, Ålandsvej 2, 8800 Viborg Lørdag den 5. marts 2022, kl. 09.00

Der vil blive serveret frokost kl. 12.00. Om aftenen vil der være middag et sted i byen. På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, f ormand

FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 33

→

NAVNE & NOTER

NORDRE BIRKS VOGNMANDS FORENING F YLDER 125 ÅR Nordre Birks Vognmandsforening blev stiftet den 7. marts 1897 og fylder således 125 år om en god måneds tid. Foreningen, der fik sit navn efter den daværende retskreds Nordre Birk, har i sin lange levetid kun fusioneret en enkelt gang. Det var med Frederiksborg Amts Vognmandsforening i 2003. Fusionen var fordelt over et stort geografisk område fra Roskildevej i syd til Gilleleje Havn i nord og Jægerspris i vest. Gentagne invitationer om fusion fra naboforeningen Vognmandslauget er blevet afvist. I dag tæller Nordre Birks Vognmandsforening 95 medlemmer (opgjort i marts 2021). En stort anlagt jubilæumsfest er desværre blevet udskudt på grund af den igang værende corona pandemi. Men Henrik Lund Kristiansen, formand for foreningen, lover, at der nok skal blive indbudt til 125-års fødselsdag på bagkanten af pandemien.

OTTE NYBAGTE VOGNMÆND 17. december sidste år sluttede DTL årets sidste vognmandskursus i Viborg. Nedenfor de otte nybagte vognmænd: Fra venstre ses kursusleder Kurt Rinhack fra DTL, Michael Envoldsen fra Envoldsen Transport, Martin Hvass fra Thy Maskinudlejning, René Bach Steffensen fra Steffensens Markservice,

NMM

Ring til DTL-Danske Vognmænd på

7015 9500 Her møder du vores omstilling. Vi hjælper dig hurtigt videre til den rette konsulent, som kan besvare dine spørgsmål. Vi ser frem til at høre fra dig!

34 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Lasse Nielsen, Svend Andersen fra S.A. Auto, Henrik Vang Christensen fra John Christensen, Nichlas Nielsen samt Jesper Thaudal fra Aars Vognmandsforretning. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke. NMM

→

NAVNE & NOTER

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

VELKOMMEN

Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling og medlemsmøde på Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 12. marts 2022 kl. 11.00 Der vil være spisning efter generalforsamlingen, og tilmelding skal ske senest den 4. marts 2022 pr. mail på nbv@nbv.dk.

dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14

På foreningens vegne Henrik Kristiansen, formand

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) WD Transport ApS Vestbirkvej 1 5240 Odense NØ Dansk Møbeltransport Forening (DMF) Athene Flyttefirma ApS Håndværkervej 12 3700 Rønne Ørslev Flytteforretning ApS Københavnsvej 319 4760 Vordingborg

Foto: Niels Møller Madsen.

Thy Vognmandsforening Lasse Nielsen Stærkærvej 63 9690 Fjerritslev

Store grin på Vognmand ens Dag i Haslev i 2018.

Sjællands Vognmandsforening

JTS ApS Cementvejen 11 4450 Jyderup Bent Nielsen 2013 ApS Smedevej 8 4520 Svinninge Storstrøm Vognmandsforening Kokborg International Transport Tromlervænget 3 4760 Vordingborg Nørager v/ Michael West Hansen Friisvej 1 4872 Idestrup Vognmandslauget Renovation Danmark ApS Mågevej 40 2650 Hvidovre

Kjær Transport ApS Bryggerivej 7A 4622 Havdrup

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

SPARKE-DÆK-DAG I HASLEV Næstved Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Vognmandsforening inviterer til en hyggelig Vognmandens Dag lørdag den 5. marts fra kl. 9 til 14 hos H.E. Jørgensen A/S, Vordingborgvej 430 i Haslev. På dagen har du har mulighed for at møde kolleger, en lang række leverandører og DTL-medarbejdere, herunder DTL’s direktør Erik Østergaard. Arrangementet er også for ikke-DTL-medlemmer. Der er kaffe og rundstykker og senere på dagen en grillpølse eller to med brød og et glas øl.

KK Transport og rengøring Tjørnevænget 10 4780 Stege

Ørslev Flytteforretning ApS Københavnsvej 319 4760 Vordingborg

WD Transport ApS Vestbirkvej 1 5240 Odense NØ

Renovation Danmark ApS Mågevej 40 2650 Hvidovre

Athene Flyttefirma ApS Håndværkervej 12 3700 Rønne

Karsten V. Olesen I/S Ferrodanvej 8 6900 Skjern

Foto: Poul Jensen Snertinge ApS.

NMM

40-ÅRS JUBILÆUM Vognmandsvirksomheden Poul Jensen Snertinge ApS fra Føllenslev på Sjælland havde 40-års jubilæum den 1. december 2021. Firmaet blev stiftet i 1980 af vognmand Poul Jensen, der i 2005 overlod styrepinden til sønnen Martin Jensen. Virksomheden råder over fem lastbiler af mærkerne Volvo og Scania. Trailerparken består af trucktrailere, gardintrailer, korn- og roetrailere samt jord- og grus trailere. Jubilæumsfest er afholdt. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med de 40 år! NMM FEBRUAR 2022 | DANSKE VOGNMÆND | 35

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Fra februar 2022 skal myndighederne kontrollere, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt. Det nye arbejdstidsmodul i Tacho Online+ skal sikre, at vognmanden er på forkant med reglerne.

Få styr på, at arbejdstidsreglerne for dine chauffører overholdes med Tacho Online+

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st. 1270 København K Telefon 70 15 95 00

Læs mere på Tachoonline.dk eller ring på tlf. +45 71 90 71 91

- et DTL selskab

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 1, januar 2022

Articles inside

GENERALFORSAMLINGER

FLYTTEMAND: GURETRUCK EN STOR HJÆLP

ØKONOMI OG MILJØ I STORE VOGNTOG

LETTELSER PÅ VEJ FOR SÆRTRANSPORTER

KLIMAVENLIG PÅHÆNGSVOGN

NYE REGLER OM UDSTATIONERING

MED P-VAGTEN PÅ ARBEJDE

FOKUSERER PÅ KLIMANEUTRALE BYER

UBETALTE P-AFGIFTER FORÆLDES

BRÆNDSTOFPRISER PÅ HIMMELFLUGT