DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 1, januar 2022

Page 8

VIRKSOMHEDEN // BRÆNDSTOFPRISER

BRÆNDSTOFPRISERNE RAMMER VOGNMÆND HÅRDT Der er millioner af kroner på spil i transportvirksomheder­ ne, når priserne på brændstof stiger så dramatisk som på det seneste. Det kræver nøje opmærksomhed på, hvordan priserne reguleres i de aftaler, man som vognmand indgår om fx dagrenovationskørsel med en kommunal kunde. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

F 8 | DANSKE VOGNMÆND | FEBRUAR 2022

Prisen på brændstof i almindelighed og HVO i særdeleshed er røget voldsomt i vejret det seneste års tid.

Niels Møller Madsen

em millioner kroner. Så meget anslår adm. direktør Søren Eriksen, at Remondis A/S over et år skal punge ud med i øjeblikket som ekstraomkostning til diesel og gas på grund af de stigende priser på brændstof, ikke mindst på gas. Mekanismen er overordnet set den samme i hele transportbranchen, når priserne på brændstof stiger: Transporten bliver dyrere for kunderne. Men i Remondis’ og andres tilfælde, hvor kunden fx er en kommune, fastsættes prisen på transporten ikke i samme takt, som stigningen på brændstofprisen. Reguleringen foregår årligt, baseret på fx Remondis’ aftale for dagrenovationskørsel med bl.a. Egedal Kommune. – Vi bruger nogle indekser, der afgør prisudviklingen på vores renovationskontrakter, og som tager højde for stigninger på brændstof, men det sker på bagkant. Så der sker en faseforskydning, hvor vi så har en periode, hvor vi får dårligere resultater, forklarer Søren Eriksen, som også er medlem af bestyrelsen i Danaffald. Han fremhæver dog, at det kan være vanskeligt at finde et brugbart udgangspunkt for prisen på fx gas, som kan bruges i aftaler med de kommunale kunder. – Gas stiger forholdsmæssigt mere end diesel lige nu, og de indekser, der er tilgængelige for os, tager ikke i samme grad højde for gas, siger han.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.