DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 4, 2022

Page 28

TEKNIK // TESTKØRSEL

VAREVOGNSLEGENDE

FÅR NYT LIV IVECO DAILY har altid været synonym med effektiv varevognstransport. Nu har varebilen så fået nok et vellykket løft. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

I

Stefan Boman

VECO’s varevognsserie, Daily, har altid været en succes, som bare hænger ved, og nu har den igen fået nyt liv gennem et godt facelift. IVECO siger selv, at den nye Daily’s udviklingshop er baseret på køretøjets kerneværdier: nemlig alsidighed, robusthed, holdbarhed og præstationer. Det har gjort den til en favorit i sit segment i mere end 40 år. Daily findes både som regulær kassevogn og chassis, hvor den tilladte totalvægt i Danmark er maks. 3,5 tons, hvis man vil blive i varevognsklassen. Daily går også op til 7,2 tons totalvægt. Så er man ovre i lette lastbiler, hvortil der både kræves stort kørekort og tachograf.

Avanceret luftaffjedring på vej Blandt de nye tiltag er AIR-PRO, der er en løsning med luftaffjedring til bagakslen, som det har været kendt på tunge lastbiler gennem de seneste 25 år. AIR-PRO Continuous Damping Control (CDC) er ifølge IVECO et eksklusivt system, som reagerer næsten øjeblikkeligt på ujævnheder på vejen og for hver ti millisekunder beregner det ideelle tryk på hver støddæmper for at levere den bedste dynamiske respons. Med denne løsning er det lykkes at få dæmpet alle vibrationerne med cirka 25 procent, et moment, som absolut er med til at give mere komfort til føreren. AIR-PRO-systemet er let at aktivere, hvilket sker ved hjælp af en drejekontakt i instrumentpanelet. Føreren kan vælge mellem Soft eller Load eller en automatisk regulering. Under menuen Soft er det komforten som højnes, og ved Load optimerer systemet manøvreegenskaberne og krængningskontrollen ved fuld last. Vælges der i stedet Auto-indstilling, overlades det til det avancerede system selv at afpasse fjedreevnen. Systemet tilpasser sig bilens belastning og reducerer krængningsvinklen med 30 procent i sving. Det forbedrer helt bestemt førerens sikkerhed og er med til at transportere lasten så skånsomt som muligt. 28 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2022

AIR-PRO-systemet har desuden en hæve-/sænkefunktion, som uden tvivl vil blive påskønnet, når der skal læsses og losses gods.

Godt nyt til førerne Blandt nyhederne er der specielt en, som jeg anser som meget vigtig, og som sikkert vil blive modtaget godt blandt dem, der skal køre i de nye Daily. Der er nemlig blevet introduceret nye sæder. Førersæder til last- og varebiler kan aldrig blive for gode. Den nye Daily har fået helt nye sæder med indlæg af hukommelsesskum i midten af sædehynden, ryglænet og nakkestøtten. Det betyder, at skummet så at sige former sig efter kroppen, og dermed fordeles vægten mere jævnt. Sidedelene er samtidig gjort cirka halvanden cm højere med såkaldt høj-densitet-skum for at forbedre støtten i siderne. I samme proces er frontpuden gjort cirka to cm længere og halvanden cm højere, så også høje chauffører har en chance for at sidde ordentligt. Både siderne på sæderne og håndtagene er nydesignede, hvilket er med til at forbedre ind- og udstigningen. Desværre mangler der et håndtag, som ved en korrekt placering vil være med til yderligere at sikre ind- og udstigningen. Man skal regne med, at føreren uden tvivl skal lave mange lasteoperationer hver dag, og det giver mange ud- og indstigninger. Instrumentbrættet er flot lavet, og førerpladsen er rigtig god med mange funktioner og kontroldisplays mv. på rette sted. Dog tænker jeg, at det vil være fint, hvis man fik fjernet fremspringet i instrumentbrættet til den i øvrigt velfungerende gearvælger. Den hindrer en let og hurtig passage, hvis man lige vil gå fra førersædet og over i passagersiden eller omvendt. Måske kan man med fordel hente ideer fra de store lastbiler, hvor der i stedet er trykknap-kontakter i instrumentbrættet til gearvalget.

Den faceliftede IVECO DAILY har fået et væsentligt løft især på komfortsiden med avanceret luftaffjedring og nye sæder. Her ses bilen på en regnvåd svensk vej.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.