1 minute read

MILANO VISER VEJEN FOR INTERNATIONALT DESIGN

Next Article
MAGISKE MANNA

MAGISKE MANNA

Italien er kendt for luksuriøst og unikt design både inden for mode og bolig med Milano som det absolutte epicenter. En gang om året er den pulserende by vært for verdens største bolig- og designmesse, og vi deltager naturligvis. Her får du et lille udpluk af, hvad nogle af verdens førende boligdesignfirmaer fremviste – og hvilke tendenser vi får at se fremadrettet …

Den Vilde H Ndvask

KOBLING MELLEM MENNESKER, NATUR OG LANDSKAB

Percezioni var en installation designet af Poliform under messen for at lancere Poliforms nye udendørskollektion. Poliform åbner for udendørsverdenen med en kollektion, der nyfortolker koblingen mellem mennesker, natur og landskab. Inspireret af en moderne livsstil baseret på rummets flydende karakter har kollektionen de samme særegenheder som indendørskollektioner: elegance, tidløs stil og fremragende design.

Ketch-sofakollektionen af Jean-Marie Massaud (Canopy vist på billede, sofa med baldakin) er lavet med inspiration fra den nautiske verden. Som et sejl strakt ud mellem to master er de fleksible ryglæn på disse sofaer og lænestole understøttet af en enkel, solid struktur lavet af iroko – en meget modstandsdygtig træsort behandlet med hydroolie, som bevarer sin utrolige skønhed over tid. Ketch-kollektionen består, udover den flotte Canopy, af en lænestol og en sofa.

Magnolia-sofaen designet af Emmanuel Gallina er også inspireret af naturen og dens detaljer, såsom de flydende linjer i grene og letheden i et faldende blad. Hans idé er at forstærke træets naturlige lethed takket være Poliforms tekniske raffinement og solide håndværk. Magnolia-kollektionen er sammensat af en sofa og lænestol samt en daybed og solseng.

Marcel Wanders har genfortolket den ikoniske Mad kollektion til udendørs brug, som derfor kaldes Mad Out. Møblerne er karakteriseret ved bløde, kurvede former, og møblernes struktur er bygget af håndvævet reb på en ramme af rustfrit stål. Den smukke serie indeholder en lænestol og en sofa i brændte jordfarver samt to tilhørende borde i forskellig størrelse.

Et sted mellem en skulptur og et bord er Emmanuel Gallinas Monolith-kollektion inspireret af minerallag. Fås i to forskellige størrelser og højder, med runde eller organiske topformer. Hvert stykke udtrykker en særlig unikhed, som hver passer perfekt til den anden – ligesom sten i naturen. Monolith-bordene, der fås i to farver, er fremstillet af formstøbt Cementoskin®, et meget modstandsdygtigt og avantgardistisk materiale.

Tendens: Organiske former og naturens elementer integreres.

This article is from: