TERRÆNÆDENDE LILLEBROR

Mercedes har altid været stærk i All-Terrain-kategorien. Med den nye C-Klasse

All-Terrain lader Mercedes nu også købere af E-Klassens lillebror få gavn af de karakteristiske terræntalenter. Spørgsmålet er, om lillebror kan leve op til de forventninger, der er skabt af storebror.

Lad os være ærlige. Det her er ikke nødvendigvis en bil til tidsånden. Nye elbiler lanceres hurtigere, end Erling Haaland slår nye scoringsrekorder i Premier League, og samtidig er den anden altomsluttende tendens, at tidens karrosseriformat skal være SUV. Så når Mercedes lancerer en ny stationcarvariant, som ovenikøbet kun kan fås med dieselmotorisering, så antager det på overfladen karakter af akut trendog-tendens-tonedøvhed i et omfang, som selv fagbevægelsens topbosser ikke kan matche i en #metoo-diskussion. Alligevel er der noget spændende ved den nye C-Klasse All-Terrain, og jeg kan konstatere, at den stille og roligt er trillet ind på listen over stationcars, jeg allerhelst vil eje.

Indtil nu har All-Terrain-formatet været forbeholdt den større E-Klasse stationcar. Her har man skabt en vidunderbil med 4Matic-firehjulstræk, en luftundervogn, let hævet frihøjde, et mere avanceret terrændueligt traction control-system og plastikskærmkanter, der tåler ridser, der kombinerer den klassiske stationcars køredynamiske dyder med SUV’ens frihøjde og talent for fremkommelighed i udfordrende terræn. Det er stort set samme opskrift, Mercedes nu har brugt på C-Klassen. Med den store forskel, at C-Klassen ikke har fået luftundervogn. Her kører Mercedes med passive støddæmpere og komfortaffjedring. Det be - tyder, at den står permanent 4 cm højere end den almindelige C-Klasse stationcar – så den kan trippe over myretuer og ikke flytbart grundfjeld på vej ned til en svensk skovsø.

Mercedes

Jeg frygter, at resultatet er en undervogn, der er blevet for blød til en frisk asfaltkurvekombination, fordi den er hævet, og fjedrene er i permanent komfortindstilling. Men faktisk er den enormt velafrundet og behagelig. Med alle fire dæk på badevægten flirter C-Klasse All-Terrain med 1,9 tons. Det er meget, men alligevel mindre end mange af de elektriske eller PHEV-motoriserede konkurrenter, og derfor behøver den ikke være så hårdt affjedret. Når den samtidig leverer en tilstrækkelig skarp køreoplevelse, bliver den ikke oplevet som slap og upræcis. Jeg er ret begejstret for kompromiset, og da den bundsolide dieselmotor heller ikke lægger op til andet end komfortabel kørsel, sidder samspillet mellem drivlinje og undervogn lige i skabet. En lille tur igennem en mudret skovbund afslører derudover, at den ekstra frihøjde er guld værd, når gummiet slipper asfalten, og med de monterede vinterdæk moser bilen sig igennem alt det ankeldybe mudder, den bliver præsenteret for. Den bliver aldrig en Range Rover eller en Toyota Land Cruiser, men den klarer med sine 18 cm frihøjde stort set det samme som en GLC, der har 20 cm frihøjde. Men med et markant lavere tyngdepunkt og en langt bedre aerodynamik – til glæde for både køreegenskaber og forbrug.

Ydelse 200 hk

Moment 440 Nm 0-100 km/t. 7,8 sek.

Tophastighed 231 km/t.

Forbrug 20 km/l

Pris 633.000 kr.

I forhold til en almindelig C-Klasse C 220 d stationcar uden firehjulstræk og frihøjdebehandlingen, så koster All-Terrain ca. 60.000 kr. mere. Er den det værd? Det kommer som altid an på køberens prioritering. Skal du ALDRIG væk fra asfalten, så umiddelbart nej. Men har du en ødegård, kører mountainbike, sejler kano eller bare er en friluftsentusiast med hang til camping og fluefiskeri, så er den genial. Læg dertil, at den har ti gange mere personlighed og karakter end en almindelig familiefar-transporterende C-Klasse i farven selvudslettende sølvgrå, og valget bliver for mig ret enkelt. Jeg vil altid foretrække en All-Terrain –især fordi den også har en herlig politisk ukorrekt undertone, når den kun fås med dieselmotor. Den er til de små rester af rebellen i os alle, og bare en gang imellem skal vi vel have lov til at lytte til ham? ■