HÅBLØS OG FORFØRENDE

Mini lancerer verdens første elektriske cabriolet. Den er lige så teknologisk håbløs, dyr og dum, som den er livsglædegivende og køredynamisk forførende. Et enigma på hjul, og det alene gør den til en ægte Mini.

Bag rattet i en cabriolet på vej ud af Palma på ferieøen Mallorca bliver alle indtrykkene lige en tand klarere. Solen rammer mine forsommerblege kinder, lyden af de andre biler trænger sig på, og lugten af by blandes med havluft. Nu begynder testen af den lille charmetrold, jeg har fået nøglerne til for kort tid siden.

Godt ude af byens trafikale inferno begynder asfalten at sno sig op i bjergene på Mallorcas nordkyst, og nu er det duften af fyrretræer, der fylder. Det er selve essensen af at køre åben bil. At lukke verden helt ind og ikke opleve den gennem en bilrude. Det er, som var man på cykel eller til fods, men uden alt bøvlet og det svedtransporterende friluftstøj. Det er som at gå fra et klassisk farvefjernsyn til HD- eller 4K-opløsning. Men noget er alligevel anderledes end sædvanligt, når menuen står på cabrioletkørsel. Lyden. For den nye åbne Mini Cabrio Electric er, som navnet antyder, elektrisk, og uden motorstøjen kommer omverdenens lyde nu også ufiltreret ind i cockpittet af den lille vogn. Alt synes genialt, indtil jeg kigger ned på rækkeviddemåleren og mindes om, at det er det måske ikke alligevel.

Mini er et mærke skabt til at larme. Skabt til at levere det anderledes og lidt overraskende – alt sammen inden for de visuelle og størrelsesmæssige rammer, som Mini er født ud af. Både Mini Roadster og Mini Coupé var eksempler på biler, der tvistede Mini-konceptet og gav mærket ny kant og karakter. De seneste år har der dog været lidt stille omkring Mini. Efter at de lancerede den elektriske Mini Cooper SE i 2019, har vi ikke set noget rigtigt nyt med Mini-logo. Nu viser det sig, at ingeniørerne har været travlt optaget af at udvikle både en helt ny elektrisk Mini og en Mini Countryman, der også bliver fuldelektrisk og er baseret på teknik fra BMW iX1. Men inden de modeller bliver lanceret senere omkring årsskiftet 2023/2024, holder englænderne opmærksomheden fanget ved at lancere en begrænset serie på 999 Mini Cabrio Electric. Dermed bliver Mini det første bilmærke til at lancere en fuldelektrisk cabriolet nogensinde. Og inden vi kastes ud i en diskussion om Fiat 500e Cabriolet og den oprindelige Tesla Roadster, så er ingen af dem cabrioleter i ordets egentlige forstand, da en ægte cabriolet er en åben vogn, hvor kun forruden står frit fra karrosseriet, når taget er slået ned.

Den nye Mini Cabrio Electric sælges kun i Europa, og Mini har allernådigst allokeret 33 af de 999 eksemplarer til de nordiske markeder. Den bliver altså en sjælden sag. Med en frapris på 490.000 kr. var den nok alligevel garanteret en vis grad af eksklusivitet, da det er over 100.000 kr. mere, end du skal betale for den åbne, benzinmotoriserede Mini med samme udstyrsniveau.

Mini Cabrio Electric er baseret på den elektriske Mini Cooper SE fra 2019, og kendere af Mini vil allerede nu vide, hvorfor den bekymrede mine indfandt sig oppe i indledningen, da blikket ramte rækkeviddemåleren. For Mini Cooper SE er nok både hysterisk underholdende og forbavsende let af en elbil at være med sine under 1.400 kg. Men forklaringen er et batteri på sølle 32,6 kWh (brutto). Det er omkring det samme som batteriet i en Mercedes C-Klasse plugin-hybrid, og det giver bilen en WLTP-rækkevidde på 235 km, hvilket ikke er imponerende. Da den åbne udgave af den elektriske Mini er tungere og har en dårligere aerodynamik end den lukkede, falder det tal til 201 km WLTP-rækkevidde, når taget er nede. I den virkelige verden er det tal som altid lavere, og derfor siger rækkeviddemåleren kun 115 km, selvom batteriet er 70 pct. fyldt, da vi rammer landsbyen Puigpunyent.

Det skal dog retfærdigvis siges, at bilen er blevet kørt friskt. For som altid bag rattet i en Mini ægges man til at lægge friskt fra land. Køreegenskaberne er wunderbare. Selvom den åbne elektriske Mini vejer 120 kg mere end den lukkede, og 0-100-km/t.-tiden dermed går fra 7,3 sekunder til 8,2 sekunder, så er den stadig vaks og hurtigreagerende. Da en elmotor altid er klar med fuldt moment, så snart speederen røres, skyder den dejligt aggressivt ud af svingene i den uendelige række af hårnålesving, som egnen er så berømt for. Med batteriet placeret i bunden af bilen og intet tag er tyngdepunktet også lavere end i den lukkede Mini, og den leverer en forførende fornemmelse af greb, dynamik og legesyge. Kommer man lidt for frisk ind i en kurve, så letter man blot lidt på speederen, og trykket på inderste baghjul lettes, hvormed bilen straks er tilbage i sporet. Den korte akselafstand giver den unikke, gokartagtige fornemmelse, og det hele går op i en højere køredynamisk oplevelse. Hvilket alt sammen betyder, at batteri og rækkevidde belastes ekstra hårdt, fordi man ikke kan lade være med at lege. Eneste punkt på ønskelisten i forhold til køredynamikken er lidt flere kræfter, for 0-100 km/t. på 8,2 sekunder i en elbil er ganske enkelt ikke imponerende. Men flere kræfter ville give et større forbrug, og så ville rækkevidden blive endnu fattigere. Så kompromiset kan næppe være meget anderledes, end det er tilfældet.

At bilen ikke er en ny konstruktion, afslører ikke blot det lille batteri, men også dens ladetalenter. Ladeteknisk mønstrer den 11 kW på AC-hjemmeladeren, og det er på par med langt de fleste andre elbiler. Finder du en DC-hurtiglader, så får du dog ikke Mini Cabrio Electric over 50 kW, og det er håbløst langsomt i 2023. Det er altså langtfra en ufejlbarlig bil, og til en pris på 490.000 kr. er vi tilbage til bilens rolle som et kuriosum mere end et rationelt retfærdiggjort valg. Men det er vel også langt hen ad vejen den rolle, Mini har spillet, lige siden BMW overtog varemærket omkring årtusindskiftet og ændrede mærket fra at skulle være en billig, lille bil til at være en livsstilsbil i premiumklassen. En bil, der spreder glæde, smil og suger opmærksomhed til sig. En bil, hvor livsglæde slår sund fornuft, og hvor hverdagen gerne må være en fest i automobilforstand.

Med den elektriske Mini når paradokset nye højder. Ingen Mini før den elektriske cabriolet har været så irrationel og umulig at forklare pointen med over for en skeptisk bankrådgiver. Ikke engang den funky og aparte Mini Coupé, der lig- nede en omvendt kasket på hjul. Men det gør Mini Cabrio Electric til et passende punktum for den nuværende generation af Minier. Og bare fordi den er irrationel, betyder det ikke, at den er ubrugelig. Så længe man går ind i købet med åbne øjne, kan den være perfekt som inkarneret bybil, sommerhusbil eller bil nr. 3 i en husholdning, hvor den aldrig skal spille rollen som langtursbus eller hverdagsslider. Som feriebil på en ø i Middelhavet, hvor du ikke kan køre over en time uden at ramme den modsatte kyst, er den i sit es. Smid nogle hårnålesving og et mildt klima oveni, så bliver den kun endnu bedre.

Jeg forlader den med et øre til øre-smil foran hotellet og tænker, at hvem andre end larmende Mini kunne slippe afsted med sådan en aparte lille, underholdende, eksorbitant prissat og semiubrugelig sag. Gav jeg stjerner, ville den få 8 ud af 10 for at levere ufortyndet livsglæde og fandenivoldskhed, selvom den rationelt set ikke kvalificerer til meget mere end 3 ud af 10. ■