DEN OPTIMALE RANGE ROVER SPORT

Den nye Range Rover Sport er blevet udstyret med et gigantisk batteri, og kombinationen af den fossildrevne motor og batteriet gør den terrænpotente og dynamiske SUV til en miljørigtig elbil i hverdagen.

Da Range Rover tilbage i 2005 introducerede Range Rover Sport, viste det sig ret hurtigt, at de ramte en guldåre. Den blev bilen til dem, der ikke var helt klar til oilskinsjakker og en rigtig Range Rover, men som fandt en Land Rover Discovery for grovkornet og skovridderundervæl - dende. Faktisk viste det sig efter et par år, at New York City var det bedst sælgende marked for den nye lavere, lettere og mere køredynamisk disponerede Range Rover. I 2013 kom anden generation, og den var endnu mere strømlinet. Med introduktionen af den nye fuldvoksne Range Rover sidste år er den nye Range Rover Sport ventet med spænding, og efter en uge i selskab med den indtil videre mest potente P510e PHEV-model er dommen klar.

I virkeligheden er det løgn, når jeg kalder P510e for den mest potente. Det er faktisk den V8-motoriserede P530. Men den koster i omegnen af 2,8 mio. kr., mens PHEV-udgaverne takket være det danske afgiftssystem kan fås fra 1,2 mio. kr. for en P440e (med 440 hk) og fra 1,8 mio. kr. for en P510e (med 510 hk ). Dermed er det kun en håndfuld hårdnakkede skeptikere i forhold til elektrificeringen af bilparken eller virkelig hardcore V8- entusiaster, der vil smide en lille million kroner ekstra for at få de 20 hk, der er forskellen mellem en P510e og en P530. I Danmark bliver det med andre ord i praksis P510e, der er seriens topmodel, og hvilken en af slagsen.

Range Rover Sport har tydeligt Range Rover-DNA, men den er lidt lavere og lidt mere strømlinet end den store Range Rover.

Elektrificering og luksus har længe været forrygende sengekammerater. Elmotorernes lynhurtige og alligevel bløde accelerationer kombineret med det lave støjniveau er en perfekt kombination for den komfortorienterede luksusbilkøber. Så tænker du måske, at det kan være fint nok, men at realiteten er, at de fleste PHEV-modeller reelt set kun kan trille 40-50 km, før monstret under motorhjelmen vågner op til dåd, og så er det slut med den tyste, summende køreoplevelse. Den udfordring kan løses på to måder. Enten ved at gøre bilen lettere, tilføje lavere vindmodstand og give den færre kræfter. Men det rimer ikke rigtigt på Range Rovers kernekompetencer. Så i stedet har englænderne smidt et gigantisk batteri på 38,2 kWh i bilen, og så er den elektriske WLTP-rækkevidde på anstændige 110 km på en opladning. Det skulle være nok til de fleste i hverdagen. At vægten samtidig stiger til 2,8 tons, er sekundært. Det her er en Range Rover –ikke en professionel cykelrytter.

Det er heller ikke en økobil, så du er måske ligeglad med, hvor langt den reelt kører. Men i testugen var jeg to gange oppe at kysse 80 km på ren el, inden benzinmotoren begyndte at spinde. Det er faktisk ikke dumt. At batteriets nettokapacitet er på omkring 31 kWh, og at 80 km på den mængde strøm giver et forbrug på omkring 36 kWh/100 km, er sekundært. For præmissen er, at det ikke skal handle om økonomi og effektivitet, når man stempler ind i en Range Rover Sport. Her skal det i øvrigt tilføjes, at du kan lade bilen med op til 50 kW i en

DC-hurtiglader, og så kan du have 60-70 km reel ny rækkevidde efter 30 minutter i en hurtiglader.

Elmotoren yder alene omkring 150 hk og flytter dermed bilen adstadigt afsted. Men med efternavnet Sport, så fungerer den ved almindelig kørsel bedst som hybrid, hvor man lader rækkesekseren stemple ind, når pedalen sendes i kælderen. Med alle mand på dæk – eller heste trukket af stalden – så rammer den 100 km/t. på 5,4 sekunder, og det er hurtigt for en bil på størrelse med en lille shippingcontainer. Topfarten er 242 km/t., men den er nok mest teoretisk eller for tyske entusiaster med adgang til en utrafikeret autobahn.

Range Rover Sport er imponerende køredynamisk skarp, men med en vægt på 2,8 tons bliver den aldrig sjov som en sportsvogn – selvom den er hurtig og effektiv i kurverne.

Men er den så sjov? Hmmmm – den er skarp. Overraskende skarp, når man tænker over, hvor stor vognen er. Og hvor højt bilens tyngdepunkt dermed er. Den deler DNA med den store Range Rover, men støddæmperne har nørderne fra Bilstein været inde over, og det betyder, at de har flere kamre og justerer endnu hurtigere. Hvis man vipper kontakten til bilens Terrain Response-system over i Dynamic, så trykker hydraulikken faktisk igen med op til 1.400 Nm på støddæmperne for at holde bilen flad og neutral igennem kurverne. Det føles som at have en flodhest siddende som kontravægt, og det er helt naturstridigt som magi på Houdini-niveau, at man kan skøjte så krængningsneutralt gennem kurver med en bil, der er så høj og tung. Men spørgsmålet var, om den var sjov, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. I min definition er en sjov bil en sporty bil, der giver en underholdende køreoplevelse iført noget let og agilt, og det er det dia - metralt modsatte af Range Rover Sport. Så selvom den er imponerende god til at bøje fysikkens love, så er det ikke en bil, man konsekvent får lyst til at køre friskt i. Jeg var desværre ikke i terrænet under testen. Men med en vadehøjde på 77 cm slår den samtlige konkurrenter. Som de øvrige modeller fra Land Rover leverer den nye Range Rover Sport terrænfærdigheder i lange baner. Men med data i baghovedet om, at storbyer som New York er bilens reelle hovedmarked, så er det jo heller ikke i den lokale mose, at den skal præstere. Det er i byen. Med 360-graderskamera og firehjulsstyring er den forbløffende elegant på stenbroen. Du kan drible den ind i de mindste parkeringsbåse – eller båse, hvor overskudspladsen er minimal. For hey – den måler 494 cm i længden og 2 meter i bredden, så den kan ikke klemmes ind alle steder. Men firehjulsstyringen gør den adræt som en silkeabe på røvertogt i et afrikansk køkken, og med det fænomenale surroundkamerasystem (der egentlig er udviklet til at undgå klipper og huller i den vilde natur) kan du komme omkring alt fra lemfældigt parkerede cykler til trafikkegler, skilte og alt det andet, der gør kørsel i et tætbebygget bymiljø til en udfordring.

Den nye Range Rover Sport gør, præcis hvad der står på pakken. Den leverer Range Rover-oplevelsen i en mere sporty og dynamisk pakke. Personligt ville jeg ikke nødvendigvis ønske at kombinere de to ting. Jeg ville nok foretrække en rigtig Range Rover og så en sportsvogn til de dage, hvor man bare MÅ omkring nogle stramme S-kurver. Men er man en hund for en dynamisk luksus-SUV, så indtager Range Rover Sport øverste hylde sammen med den nye Porsche Cayenne, og i PHEV-udgaven med det gigantiske batteri kan den ovenikøbet køres med grøn samvittighed. Er det ikke nok, så kommer den også senere som elbil, men ventetiden kan blive lang, fordi den fuldelek- triske Range Rover skal lanceres først, og det sker i 2024. I mellemtiden er Range Rover Sports to PHEV-modeller absolut værd at overveje. ■