1 minute read
NATUREN SOM STANDARD
Det franske smykkefirma Cartier har i løbet af de seneste par årtier konsekvent haft naturperler som gæstestjerner i deres prestigefulde unikakollektioner – men selvfølgelig altid med en vis uforudsigelighed, hvad angår antallet af perler samt naturligvis nuancer og størrelser, der har varieret fra kollektion til kollektion, netop på grund af naturperlernes sjældenhed. Cartier har imidlertid fastholdt et ry for altid at kunne fremskaffe dem, og derfor tillader firmaet sig også at blande kultur- og naturperler i samme kreation. Det mest fantastiske er, at man sjældent er i tvivl om, ’hvad der er hvad’, altså hvilken perle der er en perle, og hvilken der er en kulturperle, når man først har smykket i hænderne – sandsynligvis også fordi naturperlerne altid får de mest fremtrædende placeringer i et smykkes komposition.
Geometriske kontrastøreringe fra Cartier af platin med 104 farveløse runde diamanter (i alt 2.33 carat), 6 stykker onykser (i alt 99 carat), 44 brune diamantkugler (i alt 5.96 carat), 100 onykskugler (i alt 10 carat) og 654 hvide runde perler (i alt 67 carat).
Cartier-unikaarmring med 339 hvide perler (i alt 87.50 carat), 912 farveløse runde diamanter (i alt 12.86 carat), en hvid knapformet muslingeperle på 18.12 carat, en orange, hvidlig knapformet Cassis-perle på 19.33 carat og 185 abrikosfarvede perler (i alt 25.14 carat).
Cartier-unikaarmbånd med 10 antikslebne spineller (i alt 28.62 carat), kultur- og naturperler
Lazy days ved poolen. Hvem drømmer ikke om at nyde solen og det søde sommerliv i rigelige mængder? Vi fyldte kufferten med smukt badetøj og elegant strandmode – og tog en tur til Capri for at komme i den helt rigtige stemning. Det lykkedes. Vi lader gerne den gode vibe vare hele sommeren.