1 minute read

E-Klasse går konservativt til værks

Next Article
MAGISKE MANNA

MAGISKE MANNA

Hos Mercedes har man valgt at adskille modellerne med forbrændingsmotorer fra dem med elektriske drivlinjer, og det gælder også den nye Mercedes E-Klasse. Designet på elbilerne i EQE-serien er langt mere aerodynamisk, mens bilerne med forbrændingsmotor har et mere klassisk design.

PHEV-modellerne hører i denne sammenhæng til familien med forbrændingsmotorer, selvom E-Klassens PHEV-udgaver nærmest ender med at fremstå som elbiler. Den nye E-Klasse introduceres indledningsvis i udgaven E 200 med en basisbenzinmotor på 204 hk, en basisdieselmotor i E 220 d med 197 hk, en E 300 e PHEV med 313 hk og en E 400 e PHEV med 381 hk og 4Matic firehjulstræk. Senere følger med garanti en række AMG-udgaver.

Det bliver især PHEV-udgaverne, der bliver interessante i Danmark, fordi afgiftssystemet giver dem en markant fordel. I E-

Klassen er det øjensynligt slut med diesel-plugin-hybriderne, som Mercedes ellers var ene om, men tyskerne må have vurderet, at markedet var for lille. Benzin-plugin-hybriderne har begge et batteri på 25,4 kWh og en rækkevidde på ren strøm på op til 109-115 km. På ladefronten lader de med 11 kW AC og op til 55 kW DC – og det sidste er imponerende tjept i en PHEV.

Det er sedanudgaven, der lanceres først. Den har fans over hele verden, mens stationcarudgaverne mest er til det europæiske publikum, så de kommer først senere – formodentlig i starten af 2024. Designet af sedanen er konservativt elegant – som det altid er i denne klasse. Eneste store udslag med designarmene er på stjernens placering på fronten, hvor du, afhængigt af om du vælger AMG-line eller Exclusive-line, får den i kølergrillen eller som den lille svævende stjerne på kølerhjelmen.

Kabinen fås som her med den brede glasskærm, vi kender fra elbilerne – eller med en højtstående enkeltskærm centralt og en bag rattet.

Mercedes’ nye E-Klasse er relativt konservativt skåret. Den lander til efteråret, mens stationcarudgaven kommer i starten af 2024.

This article is from: