5 minute read

Specialisering i skisporten

Højt specialiseret træning i en sport kræver fysiske, kognitive, motoriske og emotionelle færdigheder. Færdigheder, som ikke er udviklet før omkring 16-års- alderen efter puberteten, hvorfor man ifølge Team Danmark først her bør begynde at specialisere sig og træne specifi kt for alvor.

Skiløbere, som er alsidige og sent specialiserede, vil oftere forblive i sporten, enten som motionister eller eliteudøvere, og vil oftere have en større glæde og motivation end dem, som er tidligt specialiserede, og hvor resultater fylder meget fra en tidlig alder.

Advertisement

Den tidlige resultatorienterede tilgang kan medføre udbrændte skiløbere, som mister lysten til deres sport og helt forsvinder fra miljøet. Konkurrencer før puberteten skal være motivationsskærpende aktiviteter for barnet mere end en arena, hvor de voksne kan få deres behov for at rangere stillet. Under puberteten skal de unge lære at træne systematisk med både langsigtede og kortsigtede udviklingsmål. Det er vigtigt at tilrettelægge konkurrencer, som reducerer eventuelle aldersrelaterede forskelle og fysiske uligheder. Målet for skiløberne er ikke at vinde alt i ungdomsrækkerne, men at blive dygtige senioratleter, som kan begå sig på højst mulige niveau. Et ensidigt fokus på resultater tidligt i skiløberens udvikling, kan sætte et unødigt pres på barnet og i nogle situationer spænde ben for opbyggelse af sociale relationer.

Med et resultatorienteret fokus tidligt i udviklingsprocessen, kan man som træner risikere kun at stimulere de tidligt modne skiløbere og dem født først på året i en aldersgruppe. Dermed kan man overse talenter, som modnes senere og måske har et større potentiale for udvikling på længere sigt. Derfor er det vigtigt at skabe miljøer, hvor der er fokus på udvikling i stedet for udvælgelse.

Som skiløberne bliver ældre og modnes gennem puberteten, bliver konkurrencer og resultater vigtige drivkræfter i deres udviklingsproces. Konkurrencer er en vigtig læringsarena, hvor skiløberen langsomt og gradvist kan lære at mestre sin sport under pres.

Det skal være det langsigtede udviklingsmål, som er i fokus og ikke resultatet af den næste konkurrence. Resultaterne kan bruges som et redskab til at se hvor skiløberen er udviklingsmæssigt, men det må aldrig blive målet i sig selv. Målet med talentudviklingen er som sagt at udvikle senioratleter, som kan skabe gode resultater.

Derfor bør børn og unge skiløbere ikke bruge al deres snetræningstid i for eksempel portbanen. De skal træne på hele bjerget, alsidigt og varieret, for at kunne blive den bedst mulige skiløber med det bredest mulige bevægelsesgrundlag. På den måde bliver de bedst rustet til at kunne adaptere til de uventede situationer, de kan blive udsat for i portbanen. Underlaget og forholdene, der køres skiløb på, er aldrig det samme, derfor er det vigtigt at kunne køre under alle slags forhold, og det trænes bedst ved at lære at bruge hele kroppen og være en atlet og ikke kun en portløber.

Undersøgelser viser, at en model med sen specialisering kan være med til at give atleterne en længere karriere, en mere positiv personlig udvikling og en stimulering af en indre drivkraft frem for en ydre. Tidlig specialisering kan medføre en øget risiko for overbelastningsskader grundet ensidig træning og udøvere, som er dårligere motorisk og koordinatorisk end mere alsidigt trænede skiløbere.

Ved tidlig specialisering indøves fra start en række bevægelsesmønstre, som skal give den ”optimale” bevægelse, men der findes intet bevis for, at udøvere kan generere identiske bevægelser fra gang til gang, især med tanke på de vejrlige og underlagsmæssige forhold, som skiløb køres under. Da der sandsynligvis ikke er én unik bevægelse, som optimerer performance ved en given bevægelsesopgave, giver det mening at tillade udøvere, især i den tidlige fase af læring, at udforske mulige løsninger, i stedet for at træneren trækker for mange unødvendige bevægelsesrestriktioner ned over hovedet på dem.

I sammenhæng med den sene specialisering ligger også det gode idrætsmiljø, hvor motivationen til at fortsætte i høj grad hænger sammen med glæden ved sporten og glæden ved det sociale omkring holdet. Træningsmiljøet kan på nogle områder siges at være fundamentet for motivation og dermed til fastholdelse af udøverne.

Det træningsmiljø, som skiløberne færdes i, er afgørende for at holde dem i sporten. Og første forudsætning for at have gode senioratleter må være, at de stadig dyrker deres sport, når de er seniorer. Derfor giver det i Danmark mening ikke kun at have fokus på talentfulde atleter, men også på talentfulde udviklingsmiljøer.

Set i et skisportsmæssigt perspektiv vil vi fra forbundets side arbejde hen mod at

EKSPERTISE

UDVIKLING AF FYSISKE FORUDSÆTNINGER

ALLE DANSKE SKISPORTSUDØVERE

TRÆNE FOR AT TRÆNE TRÆNE FOR AT KONKURRERE TRÆNE FOR AT VINDE AKTIV FOR LIVETFIT FOR LIVET KONKURRENCEDYGTIG FOR LOVET

LÆRE AT TRÆNE

FUNDAMENTALS

AKTIV START FØRSTE INVOLVERING BEVIDSTHED FYSISKE FORUDSÆTNINGER FOR LIVET UDVIKLING AF FYSISKE FORUDSÆTNINGER

udvikle skiløbere for livet. Vi vil skabe et miljø som hjælper med at holde skiløberne i sporten også selv om det ikke er på eliteniveau. Der skal være plads til alle i klubberne og i sporten generelt. Den canadiske model over tilgangen til sport giver et godt visuelt overblik over det vi gerne vil opnå, og ligger sig op af både Team Danmarks og den Olympiatoppens anbefalinger. Træningen af børn og unge følger en ikkespecialiseret tilgang, hvor generel og grundig bevægelseslære er i fokus. Først efter puberteten begynder man at

specialisere sig. Parallelt med specialiseringen følger skiløb på hobbyniveau, hvor man er skiløber for livet. Modellen viser at vi som klubber og forbund skal kunne rumme både elitevejen og hobbyvejen, hvis vi vil have skiløbere for livet.

Sammen med Udviklingstrappen viser fi guren også, at begyndende træning mod konkurrencer og resultater først for alvor begynder at fylde efter puberteten, og træning for at vinde først er når skiløberne bliver seniorer.

Sen specialisering og godt klubmiljø kan være med til at:

• Holde skiløberne i miljøet • Give en mere helstøbt atlet • Holde motivationen oppe • Give skiløberen en længere karriere • Skabe en mere positiv personlig udvikling hos skiløberen

UDVIKLINGSTRAPPE

U6 PRÆPUBERTÆR U12

Træning for sjov

U14

Lære at træne

Udviklingstrappen.

PUBERTÆR

U16 POSTPUBERTÆR

JR/SR

Træne for at træne

Træne for at konkurrere

Træne for at vinde

Specialisering i forhold til alder:

≤U10 Ingen specialisering. Udøveren opfordres til at være aktiv i forskellige andre idrætter på linje med skisport. U12 Ingen specialisering. Udøveren opfordres til at være aktiv i forskellige andre idrætter på linje med skisport. U14 Igen specialisering. Udøveren opfordres til at være aktiv i en måske to andre idrætter på linje med skisport. U16 Begyndende specialisering. Udøveren er, hvis muligt, gerne aktiv i en anden idræt, hvor skisporten tager hovedparten af ugens træningstid. U18 Specialisering. Daglig træning, hvor skisporten ikke levner meget plads til anden idræt ved siden af.

”Træningsmiljøet er med til at skabe motivation og trivsel hos skiløberen ...”

This article is from: