Grobund nr. 4, 2022

4 | 2022MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Landbruget kan lære meget af Julies vej til grisestalden Hvordan man får de unge til at prøve landbruget af - og blive Side 14 Overgangen til CA lykkedes ikke – i første omgang Selv kalder han det "dyre lærepenge" Side 6 Tænd for lyset og skub til ydelsen Ældre forsøg har vist, at lys har stor effekt på mælkeproduktionen Side 10

Sydvestjysk Landboforening afholder hvert år på den sidste fredag i juli Ribe Dyrskue på hovedengen med domkirken smukt i baggrunden, og i år var det med hele 12.300 besøgende. Fra dørene åbner, og til det hele lukker ud på den sene eftermiddag, har gæster ne set på dyr, traktorer, presset mini-halmballer, spist pølser og meget andet. Gæsterne er en blanding af byboere, landmænd, se nior-landmænd, sælgere og nysgerrige, der alle skal have stemningen og oplevelserne på Ribe Dyrskue med hjem. Det er vigtigt, at landbruget fortsat bakker op om alle disse samfundskontaktskabende arrangementer. Uanset om det er dyrskuer, Åbent Landbrug, Sofari el ler nogle af de mange andre gode, årligt tilbageven

Det gør mig glad – sådan rigtig glad.

Glade børn og voksne, der ivrigt peger på den sto re tyr. Eller et barn der sidder højt oppe i en traktor med stolt, rank ryg. Eller barnet der netop har malet et par hundrede gram hvedekerner til mel og ivrigt lø ber over til bedstemor, imens der råbes ”bedstemor, bedstemor – vi skal hjem og bage boller!”

2 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Foto: Heidi Toft Hönger, SAGRO Udkast til heltEtervandområdeplannyforsmalsporetensidigtfokuspåkvælstoferfagligtforfejlet. 24 Landbruget kan lære meget af Julies valg Om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.14 INDHOLD 3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Overgangen til CA lykkedes ikke - i første omgang 8 Videoovervågning gør arbejdslivet nemmere 10 Tænd for lyset og skub til ydelsen 11 Kvæg kan passende skele til grise 12 Konventionel mælkeproducent vender sig også mod hestebønner 14 Landbruget kan lære meget af Julies vej til grisestalden 16 Husk, at elever skal have lov til at være elever 18 Sådan er den nye barselslov for landmænd 20 Moms: Det betyder de nye regler for dig 20 En fremtidsfuldmagt kan sikre dig, hvis uheldet rammer 21 Har du husket at forny din tilladelse til vandboring? 22 SAGRO og ØkologiRådgivning Danmark klar med certificerede rådgivere i ESGreen Tool 22 Ny chef for SAGRO Planter & Miljø 24 Udkastet til ny vandområdeplan er for smalsporet 27 Få tilskud til leje af udstyr, der letter det fysiske arbejde 28 Eeeendelig kan man fejre Herning-Ikast Landboforening 29 Hænger du i bremsen? 30 Set i bakspejlet 31 Kalender Videoovervågning gør arbejdslivet nemmere Hver dag sparer Ad Heerschop mange unødvendige gåture til Huskkælvningsboksene.tilladelsen til din vandboring Uden den kan det få store konsekvenser for indtjeningsgrundlaget. 218 GROBUND Grobund nr. 4 · 2022 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 John7190MajsmarkenHerning1BillundTranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 www.sagro.dkinfo@sagro.dk2040 Redaktion: Klaus Tlf.Kasperker@sagro.dkTlf.chefredaktør)(AnsvarshavendeEriksen61699700FrankChristensen31596006 Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 lhk@sagro.dk6612 Forsidefoto: Klaus Eriksen Næste Grobund: 7. december 2022 Oplag: 20.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

HOLDNING OG HANDLING

Dyrskuer er langt mere end blot en festlig dag

"Glade børn og voksne, der ivrigt peger på den store tyr. Eller et barn der sidder højt oppe i en traktor med stolt, rank ryg. Eller barnet der netop har malet et par hundrede gram hvedekerner til mel og ivrigt løber over til bedstemor, imens der råbes ”bedstemor, bedstemor – vi skal hjem og bage boller!”Det gør mig glad – sådan rigtig glad."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 3

dende arrangementer, så er det vigtigt, at vi i landbruget bakker op og stiller op. Hvis ikke der var landmænd, der ville tage deres dyr med på dyrskuet, så var det intet dyrskue, og muligheden for at give mere end 12.000 gæster en bid af dansk landbrug var væk. Hvis ikke der var værter til Åbent Landbrug hvert år den tredje søndag i september, så var de gode familieoplevelser på landet forbeholdt landmanden og familien selv. På samme måde er det nødven digt, at det er mere end glade børn, der kommer forbi maskinhandlerne på dyrskuet, for det er nu trods alt det største marked for salg af landbrugsmaskiner til land mænd. Uden nye handler i bogen bliver det uinteressant for maskinhandlerne at komme. Med fælles opbakning kan vi fastholde en position, hvor de fleste danskere tænker positivt og med sådan et fundament er der grundlag for, at land brugserhvervet og den grønne omstilling går hånd i hånd og står på et økonomisk bæredygtigt fundament. Når jeg tænker tilbage på Ribe Dyrskue og alle de glade ansigter, så er jeg sikker på, at der er skabt endnu mere forståelse og interesse for dansk landbrug. Og kunne det ligefrem tænkes, at nogle af de unge fik lyst til at blive en del af vores fantastiske Deterhverv?ermit håb. Og tak for et fremragende dyrskue. Niels Laursen Formand LandboforeningSydvestjyskfor

Onsdag den 18. maj havde Herning-Ikast Landbofor ening i samarbejde med Jysk Landbrug og Østjysk Land boforening arrangeret et ”Tour de Landbrug” for med arbejdere og nye folkevalgte i Ikast-Brande Kommune. På turen så og hørte deltagerne om eksempler på lav bundsprojekter, vandløbsvedligeholdelse, okkerfæld ningsanlæg, kvæg- og mælkeproduktion, konventionel og økologisk produktion, vildtskader/vildthegn og me get mere – alt sammen i Ikast-Brande Kommune.

Der var masser af liv og glade stunder til De,Landsskuet.somgik forbi SAGROs stand på messen, kunne bl.a.: - Deltage i spurten i Tour de Landbrug. - Se nogle af de dyrearter, der giver udfordringer i na turen. - Opleve smagsprøver af grønne fødevarer. - Prøve traktorbanen for de mindste. Deltage i en selfiekonkurrence med Tartelet-Thomas.

Tour de landbrug i Ikast-Brande og Herning Kommuner

Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og Jysk Landbrug, Naturstyrelsen – Søhøjlandet, DN og Fri Aftenensluftrådet. emne var lavbundsprojekter, og turen gik til områderne ved Bølling Sø, hvor Naturstyrelsen oriente rede om mulighederne for at gennemføre et lavbunds projekt i området. Foto viser jordens lagdeling - herunder det kulstofholdige tørvelag. Landskuet i Herning 2022

Dyrskuet har været afholdt siden 1865, og aldrig har der været så mange gæster som i år. Såvel gæster som ud stillere af dyr og erhvervsudstillere beretter alle om en god dag. Tak til de mange gæster der kiggede forbi.

Dagen efter 19. maj gennemførte Herning-Ikast Land boforening ugens andet ”Tour de Landbrug”. Denne gang for medarbejdere og nye folkevalgte i Herning Kommune. På turen så og hørte deltagerne om eksem pler på vildtskader/hegn, lavbundsprojekter, solcelle anlæg, kvæg- og mælkeproduktion, miljøgodkendelser og byggetilladelser, økologisk svineproduktion, gårdtu risme og meget mere. Begge arrangementer gav anledning til gode netværks dannelser og svar på mange spørgsmål fra de lokale po litikere og embedsmænd. Der har efterfølgende været positive tilkendegivelser for gennemførelsen af de to arrangementer fra begge Dialogmødekommuner.iIkast med deltagelse af landbofor eninger, DN m.fl.

4 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET POLITIK Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerneDetfylderrigtigmegetformangelandmænd,ogdetgørdetbestemtogsåiSAGROspolitiskesekretariat,somunderstøtterejerforeningerneideresarbejde.Hertalerviselvfølgeligomkravetom4%uproduktivtareal.Rådgivernemodtagermangeopkald,ogfrustrationerneerstore,hvilketerheltforståeligt.Oghverganggårspørgsmålenepå:Hvadmåjeg,oghvadmåjegikke?Hvordankanjegsålæggeenmarkplanfornæsteår?Ogsvaretsområdgivernekangive,erdetsamme:Ingenved,hvordandedanskereglervilkommetilatseEtbredtforlighardesværreikkegivetarbejdsro

Den 30. maj inviterede Ikast-Brande Kommune til dia logmøde ved Bølling sø nær Engesvang. Mange forskel lige interessenter var inviteret, herunder Herning-Ikast

Der var også oprettet et VIP-rum i SAGROs telt til kun der og medlemmer af foreningerne til en bid mad – og rigtig mange kiggede forbi. Over de tre dage blev der serveret næsten 2.000 tarteletter – for ikke at tale om alle rundstykkerne og kagen, der blev serveret ved kaf Ifetid.altvalgte knap 50.000 over tre dage at besøge Nord europas største dyrskue. Når man tænker på, at Lands skuet faldt nærmest samtidig med DGI's Landsstævne, Tour de France, Roskilde Festival og Rock i Ringkøbing, var det et imponerende flot besøgstal oven på to års fravær af skuet på grund af den DyrskuePublikumsrekordcoronapandemien.påRibe På en flot solskinsdag i juli besøgte 12.300 gæster Hovedengen i Ribe, da Sydvest jysk Landboforening åbnede portene til årets dyrskue.

–

Lone Andersen Formand Tlf.VEST-JyllandFamilielandbrugetfor21480077

•

Landboforening har ikke økonomiske el ler juridiske forpligtigelser i selskabet, men har et ønske om at fremme den grønne omstilling og sikre en mar kedsorienteret afregning for den biomasse, der vil blive leveret til selskabet.

Niels Laursen Formand Tlf.LandboforeningSydvestjyskfor51272215

Farvel til en god kollega –og velkommen tilbage Det politiske sekretariat vil fremadrettet servicere SAGROs ejerforeninger med føl fordeling: Storper Holstebro Struer Landboforening Stine Bundgaard Sydvestjysk Landboforening Villy Juul Larsen – Herning Ikast Landboforening og Familielandbruget Niels Kristian Fruergaard – Jysk Landbrug Den opmærksomme læser har sikkert bemærket, at Niels Kristian Fruergaard igen er at finde i politisk se kretariat. Årsagen er, at Ulla Bækman har valgt at skifte til et arbejde i Fødevarestyrelsen. Alle i og bag SAGRO ønsker Ulla Bækman rigtig god vind, og hun skal have en stor tak for indsatsen. Samtidig skal der lyde en stor tak til Niels Kristian Fruergaard, som endnu en gang har valgt at udtræde af sit otium i en kort periode for at give et nap med, indtil der findes en permanent løsning.

• Dorte

–

Ejerforeningerne bag SAGRO tror på, at vejen til et godt vandmiljø er bred, og at flere efterafgrøder og redu ceret kvælstofnorm ikke har anden effekt end at gi ve de danske landmænd hovedpine og lommesmerter. Foreningerne arbejder derfor på at etablere partner

•

Kristian Gade Formand Tlf.LandboforeningHolstebroforStruer61768400

Vi forsøger også at fortælle politikerne, at med de vold somt stigende fødevarepriser, vil det næppe være gavn ligt for forbrugerne at mindske produktionen. Dermed ikke sagt, at en udskydelse af 4-procentskravet vil løse alle problemer, men det vil i det mindste hjælpe. Planterådgiverne står lige nu på bar bund, for de kan ik ke rådgive ud fra regler, der endnu ikke er lavet. Men lige så snart, der kommer klarhed over situationen, står de klar – vær sikker på det.

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Der er stadig et stort arbejde i gang i hele det land brugspolitiske maskineri, lige fra de lokale foreninger og op til Axelborg, hvor man forsøger at få politikere, mini stre og styrelser i tale. Konkret gør vi det i foreningerne bag SAGRO, at vi invi terer politikere på besøg på gårdene, så de med egne øj ne kan se, hvad den manglende klarhed om 4-procent skravet betyder for hver enkelt landmand. Vi finder det mest konstruktivt at fortælle politikere og befolkning om vores liv på gårdene, og hvad den manglende klar hed betyder for os.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Herning-Ikast Landboforening skubber til den grønne omstilling

gende

Herning-Ikast Landboforening har sammen med en gruppe landmænd omkring Ikast igangsat et arbejde, der dels skal hjælpe den grønne omstilling og samti dig sikre en forretning for de mange tons biomasse, der produceres på vores ejendomme. Mere end 70 landmænd har tilkendegivet, at de gerne vil levere biomasse til det, der engang skal blive til Ikast Biogas. Planerne er at etablere et fællesanlæg, der kan afgasse mere end 700.000 tons biomasse fra landbru Mensget. disse linjer skrives, planlægges stiftende general forsamling i Leverandørselskabet Ikast Biogas AMBA. For arbejdsgruppen, der de seneste måneder har arbej det med projektet, er det vigtigt, at det er landbruget og ikke kapitalselskaber, der løber med gevinsterne ved de potentialer, der fremover vil være ved at producere grøn Herning-Ikastenergi.

Pengene kan kun søges af kommunerne, men det er et krav, at det sker efter aftale og partnerskab med re levante interessenter, som f.eks. kan være landbruget. Disse partnerskaber får navnet Kystvandråd 2022-2023.

Sven Agergaard Formand Tlf.LandboforeningHerning-Ikastfor40824488 · GROBUND 5 ud. For her kan og må man aldrig forlade sig på gætte ri. Planteavlskonsulenterne er tvunget til at agere ud fra den lov, de kender - og intet andet. Og den lov er så langtfra færdigbagt. Hvad er den politiske virkelighed? Pga. den globale fødevarekrise som følge af krigen i Ukraine har EU-Kommissionen gjort det muligt for medlemslande at udskyde kravet om 4 % uproduktivt areal til 2024. Men den politiske virkelighed er, som mange ved, at EU’s landbrugsstøtte og hermed 4-procentkravet blev en del af en del af landbrugsaftalen, som blev indgået sidste år mellem regeringen og alle Folketingets daværende par tier, med undtagelse af Frie Grønne. Det betyder, at alle forligspartierne skal være enige om at udskyde kravet, men Enhedslisten, SF og Radikale Venstre blokerer for den mulighed. Det vil sige, at skulle regeringen insistere på en udsky delse, vil det reelt betyde en genåbning af hele forliget. Med Enhedslistens seneste udmelding i baghovedet, kan man spørge sig selv, om det reelt er det, man ønsker lige før et valg. Tidligere på sommeren meldte partiet ud, at det ønsker al husdyrproduktion i Danmark halve ret over de næste syv år. Hele tanken bag det brede forlig var, at landbruget skulle have arbejdsro til at lave en grøn omstilling. Det har så vist sig at forholde sig stik modsat, og det kan in gen være tjent med. Hvad gør foreningerne så?

skaber med de relevante kommuner og øvrige interes senter, så vi kan få en ”second opinion”. Som vi tidligere har påpeget, så er det nødvendigt med mere viden om de veje, der kan lede til et godt, lokalt vandmiljø om kring Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vadehavet.

VEST-Jylland •

Derfor er beskeden til alle jer, der læser med: Vi har hørt jer, og vi arbejder på sagen. Og det er vores håb, at poli tikerne gør det samme.

Høringssvar fra samtlige Miljøstyrelsenejerforeningersendteved juletid sidste år et udkast til Vandområdeplan 3 i høring, og svarfristen var et halvt år. Det kan måske lyde som lang tid, men det har betydet intensivt arbejde med først at nærlæse og senere indhente eksterne analyser, og her skal SEGES Innovation naturligvis have en stor tak. Så i juni indsendte ejerforeningerne bag SAGRO sammen med en række andre landbrugsorganisationer et samlet høringssvar til den del af vandområdeplanen, som be rører vandområderne Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.Lokalt funderede analyser af Somvandmiljøetendelafdenlandbrugsaftale, der blev indgået i oktober 2021, skal der gennemfø res en såkaldt ”second opinion”. Det betyder, at der skal inddrages internationale forskere til vurdering af Dan marks kvælstofindsats. Som en del af aftalen om en ”second opinion” er der af sat ca. 16 mio. kr. til at lave mindst tre lokalt funderede analyser, der skal afdække andre veje til målopfyldelse i det konkrete kystvandsområde.

PLANTER TEKST OG FOTOS: Klaus Eriksen, redaktør, SAGRO • 1.150 søer med smågrise indtil 7 kg • Areal:

- Vi skal selvfølgelig passe på med at sammenligne

Han er grundliggende nysgerrig, og derfor er han ikke slået ud. Selv kalder han det “dyre lærepenge”. Men sort uheld spillede bestemt også Langsomt,ind.men sikkert, har Morten Bjerre bevæget sig hen imod helt at undlade at bearbejde jorden efter prin cipperne i Conservation Agriculture. Noget vi i Grobund har fulgt fra sidelinjen, da det er en ny og spændende måde at drive jorden på, og som potentielt kunne give nogle store miljøfordele og økonomiske besparelser. Beslutningen blev taget med baggrund i nogle mindre afprøvninger og maskindemonstrationer, der var af holdt på bedriften i årene 2018 – 2020. Der var høstet gode erfaringer med vårbygetableringen i 2018 og 2019, og der var også forsøgt at så hvede i frøgræsstub i et par år, og det gik egentligt rigtig godt. Der var lidt småting der udfordrede. “Men ikke noget, vi ikke kunne småju stere os ud af,” som han selv udtrykker det. Planterådgiver ved SAGRO, Niels Holmgaard, var med på sidelinjen, og han var meget med inde over evalueringen af de afprøvninger, der var forsøgt, og hvilke såmaskiner der burde vælges. Og de var begge to enige om, at det burde kunne lade sig gøre. Morten husker, at han kørte en tur og løb tingene igen nem endnu en gang i hovedet. “Jo, det var tid,” konklu derede han, og en såmaskine blev indkøbt til formålet: En Horsch Avatar. Nu skulle der skrues op på Conserva tion FørsteAgriculture-idéen.afgrødeetablering i storskala helt uden jordbe arbejdning skete i efteråret 2020. Her blev der etableret 115 ha hvede efter frøgræs, hvor der kun var striglet et par gange før såningen. Der blev sået lidt til den sene si de, efter 20. september, da det var en af erfaringerne, der tidligere var gjort, at det var en stor fordel i forhold til mængden af ukrudt. Hvad gik der galt? Men efteråret 2020 var ekstremt vådt, og snegle ne fik nærmest perfekte forhold. Og trods gentagne gange at have forsøgt at bekæmpe sneglene i løbet af efteråret, gik det hårdt ud over plantebestanden. I februar blev nogle af mar kerne også angrebet af hår myglarver, så der var kun ca. 15 % tilbage af vinterhve den, da foråret 2021 meldte sin ankomst. Det betød, at store arealer skulle sås om. Desværre fortsatte problemerne i foråret. I mange af markerne blev der konstateret kraftige angreb af stan kelbenslarver, hvilket betød, at meget af vårbyggen blev sået meget sent for at undgå skade af stankelbenslar Ydermereverne. blev forsommeren 2021 også meget våd, hvil ket den direkte etablerede vårbyg led meget under, da jorden ikke var blevet opvarmet og iltet ved jordbear bejdning inden såning. Det betød, at meget af vårsæden ikke rigtig buskede sig, og dermed var grundlaget for et godt udbytte ikke længere til stede. Alt i alt endte det med en katastrofal kornhøst i 2021, hvor avlen kun blev på ca. 50 % at det normale udbytte på ejendommen. Regnet om til nutidens kornpriser sva rer det til en salgspris på 1 - 2 mio. kroner, hvis det ellers giver mening i et så omskifteligt marked, som vi har nu. Heldigvis er han velkonsolideret, så hvad angår bedrif tens fremtid, er der intet at frygte. - Men jeg har lært noget, selv om det i dén grad kan kal des dyre lærepenge, siger han. Hvad så nu? - Jeg må konstatere, at jeg nu er gået en smule tilbage til en mindre bearbejdning af jorden med en tallerken harve og en såmaskine, der løsner jorden ved såning, si ger Morten Bjerre. Han har samtidig byttet den direkte såmaskine til en Horsch Focus, der kan løsne jorden ved såning, og ma skinparken er også udvidet med en tallerkenharve, der i foråret blev brugt til at lave en øverlig bearbejdning in den såning af vårsæden.

470 ha • Arbejdet med jordbehandlingreduceretsiden2003 6 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Overgangen til Conservation Agriculture lykkedes ikke - i første omgang Ca.

Efteråret 2020 var ekstremt vådt, og sneglene fik nærmest per fekte forhold. Flere forsøg på at bekæmpe dem slog fejl, og det gik hårdt ud over plantebestanden. Utrivelig havre. Vårbyg i frøgræsstub.

Vårbyg angrebet af snegle og stankelben om foråret.Utrivelig vårbyg.

I februar blev nogle af markerne også angrebet af hårmyglarver, så der var kun ca. 15 % tilbage af vinterhveden i foråret 2021.

dyrkningssystemer på resultater fra forskellige år, men i år er der udsigt til rigtig gode udbytter, siger han. Planterådgiver Niels Holmgaard har også lært af det, han har oplevet hos Morten Bjerre. - Vi må ikke blive religiøse i at undlade jordbearbejd ning. Jeg er bange for, at dette dyrkningssystem vil få det svært i denne del af Danmark, hvor vi ofte har nogle meget våde efterår og vintre - kombine ret med en jord der indeholder en stor andel grovkornet sand, der naturligt pakker sig hårdt, når det bliver vådt, og gør jorden iltfattig, siger han og fortsætter: - Det vil derfor ofte være givtigt at lave en lille løsning af jor den inden såning, som Mor ten nu er gået tilbage til, hvor jorden løsnes i smalle striber ved såning. Dermed siger han ikke, at det ikke er muligt at dyrke jorden uden jordbearbejdning på sand jorden i Vestjylland. Erfaringerne fra tidligere år var gode, hvor afgrø derne generelt havde trivedes rigtig fint sammenlignet med nabomarker, der blev dyrket med jordbearbejd ning. Og når Niels Holmgaard og Morten Bjerre gravede i jorden, viste planterne et fint rodnet, der ikke umiddel bart var begrænset af dårlig jordstruktur. - Så en stor del af grunden til katastrofeavlen hos Mor ten i 2021 er nok desværre et uheldigt sammentræf af flere faktorer, der samlet set gav for meget modgang, siger Niels SpørgsmåletHolmgaard.erderfor, om Morten Bjerre fortryder sit -forsøg?Nej,men jeg kan ærgre mig over, at jeg ikke spredte ri sikoen bedre ud og ikke have satset alt på et bræt. Vi la vede jo forsøg på 300 ha. Her skulle vi nok have forsøgt et par år mere på et mindre areal og så have forsat med det, vi plejede at gøre på det største areal. Det ville have givet vigtig læring, men samtidig havde risikoen været mindre, siger Morten Bjerre. - Men jeg vil ikke sidde på plejehjemmet og tænke, at jeg skulle have prøvet det ene eller andet af, slutter han. I næsten 15 år har Morten Bjerre drevet sin jord pløjefrit, og resultaterne har været rigtig gode.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 7

den lange vej derned flere gange hver dag blot for at konstatere, at koen havde det godt, og at den endnu ik ke var begyndt at kælve. Med andre ord taler vi her om meget spildtid; det blev let til 5 minutter flere gange om dagen hver eneste dag. Disse “unødvendige” ture slipper han for nu, for nu er kælvningsboksene videoovervåget. - Jeg kan sidde på kontoret, i min sofa eller være til fest og holde øje med køerne. Særligt om aftenen er det rart, når jeg har sat mig i sofaen for at slappe af. Nu ved jeg, at jeg kun skal derned, når der rent faktisk er brug for det, siger han. Idéen kom sjovt nok ikke fra ham selv. Hans datter var i praktik på en anden kvægbedrift, hvor de allerede hav de kameraer installeret. Det fif tog hun med hjem, og det var ret nemt at overbevise Ad Heerschop om, at det var en god idé. Derefter gik det stærkt. Valget faldt på Jysk IT.

Køernes ændrede adfærd Går man rundt i staldene hos Ad Heerschop, bemær ker man hurtigt, at hans køer er Dansk Holstein krydset med Jersey. Det er der en lavpraktisk forklaring på.

- Holsteinkøer er simpelthen blevet så store, at hvis ik ke jeg krydsede dem med jersey, ville de være for store til mit inventar, siger han. Derfor går han ikke og overvejer at købe nyt. Men hvis man gør, kan det også her være en fordel at bruge ka meraer i stalden, inden man investerer. Der er nemlig stor forskel på, hvordan f.eks. dyrene op fører sig, når der er mennesker i stalden, og når der ikke er. Det viser videoanalyser, som Terese Jarltoft har lavet i flere slagtekalvebesætninger.

- Efter at have gennemset utrolige mængder videoma teriale, må jeg sige, at forskellen er mere markant, end mange måske går og tror, siger hun.

-

8 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET KVÆG TEKST OG FOTOS: Klaus Eriksen, redaktør, hanfjernePåkælvningsafdelingen.ikkegivetFornemmeregørVideoovervågningSAGROarbejdslivetAdHeerschopharvideoovervågninghamennemmerearbejdsdag,fordihanskalgåmangeunødvendigeturenedtilAdHeerschopsbedriftliggerkælvningsbokseneidenendeafstaldområdet.Sågennemde20år,hvorharhaftbedriften,harmantroligtsethamtraske

Jeg har betalt omkring 15.000 kr. for tre kameraer, installati on, software og wifi-udstyr den. Det er egentlig ikke så me get. De var flinke til det gik stærkt. Jeg har så valgt selv at trække nogle af ledningerne, siger han. Kameraerne sparer ikke kun tid Men det er ikke kun magelighed, der er et godt argu ment for at få videoovervågning installeret. Hvis en ko kommer i problemer under kælvning, er det nemmere at opdage, fordi der er kamera på. - Det kan jeg kun anbefale, at man får, hvis f.eks. kælv ningsområderne ligger afsides på bedriften, siger Terese Jarltoft, der slagtekalverådgiver hos SAGRO. For god ordens skyld skal det siges, at Ad Heerschop ik ke har eller har haft problemer med høj kalvedødelig hed. - Min årsag til at få kameraovervågning var udeluk kende, at mange af mine ture til kælvningsboksene var unødvendige, siger han. Desuden gør kameraerne det nemmere at planlægge dagen. Hver dag mødes han med gårdens ansatte, og her kan man nemt aftale, hvem der holder øje med den ko, som er “lige op over”.

"Jeg kan sidde på kontoret, i min sofa eller være til fest og holde øje med køerne. Særligt om aftenen er det rart, når jeg har sat mig i sofaen for at slappe af. Nu ved jeg, at jeg kun skal derned, når der rent faktisk er brug for det."

Hjælp til valg af inventar Terese Jarltoft har haft videokameraer installeret på flere besætninger, hvor hun har haft fokus på, hvordan kalvene opførte sig. Det var lidt af en øjenåbner for de landmænd, hvis stalde hun har fået lov til at Enanalysere.overraskende konklusion et sted har f.eks. været, at hele 80 % af kalvene ik ke lå i sengebåsene, men derimod ude på spalterne.-Hvorfor gjorde de så det? Det kan der være flere forklaringer på. Et godt gæt kunne være, at inventaret ikke passer til dyrene. Derfor er videoanalyse et eks tremt godt, pædagogisk værktøj, siger Kameraernehun. gør hende i stand til at være en flue på væggen. Dermed undgår man at forstyrre kalvenes adfærd, som man af naturlige årsager gør, når man arbejder i stal den. Noget som hun bl.a. talte om ved kvægkongressen i Herning tidligere i år. - Derfor var budskabet i mit oplæg, at videoanalyse kan hjælpe landmanden til at lave den rigtige investering i f.eks. nyt inventar. Den kan også være en hjælp til at la

ve mindre ændringer i de daglige rutiner, som kan vise sig at have en meget stor effekt på dyrenes trivsel og i sidste ende økonomien, siger hun. Ad Heerschop er dog mest af alt glad for den frihed, som kameraerne har givet ham. For kalvene ligger trygt og godt i dybstrøelsen og har masser af plads. - Min kone er da glad for, at jeg ikke render ned i stalden hver aften, siger han og slår en latter op.

Ad Heerschop

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 9

Nedenfor er vist 2 screenshots fra appen (figur 3). Det ene viser niveauet her på min kontorplads, mens det andet viser niveauet på en klar solskinsdag i juli.

Uge 6-21 Dagslængden øges 30 min. pr. uge EKM topper i denne periode

På mine staldbesøg anvender jeg ofte en app til lux-må ling til at få indblik i lysforhold i staldene. Og det er of test kun de store LED-lamper, som kan give tilstrækkelig lysstyrke. Det er et niveau over 200 lux i 16 timer, som er målet. Og alt for ofte sidder lysstofrør i armaturer på åse i stor afstand fra gulvet, hvor jeg måler niveauer under 100 lux. Det er ærgerligt, for det har jo ikke været hensigten at lave en belysning, som er utilstrækkelig.

Uge 12-13 Jævndøgn/sommertid begynder Staldbelysning øges 1 time i alle besætninger Fedtprocent begynder at

KVÆG TEKST: Mads

10 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Nielsen, kvægrådgiver,

• Vil det være bedre helt at undgå kælvninger i august til september, og/eller er det den forudgående gold periode, som ikke var optimal pga. af alt for meget lys?

falde markant Uge 25 Sommer solhverv/midsommer Fedtprocent når bund Uge 31-46 Dagslængde afkortes 30 min pr. uge Krav tiløgesstaldbelysningengradvist Fedtprocent stiger gradvist EKM – laveste niveau Tabel 1: Gennemgang af de enkelte trin i figur 1 og figur 2 Figur 1: Variation over tid kg mælk (blå), kg EKM (orange), fedt % (grå) og protein % (lys brun). Det er gennemsnit for alle danske køer. Kilde: Graf venligst udlånt af SEGES. Figur 2: Variation i fedtprocent i indvejet mælk. (Kilde: Tal om kvæg) Figur 3: Lux-måling i et kontorlokale samt i fuld solskin Tænd for lyset og skub til ydelsen 440450460gennemsnit%,Fedt 420430 0 10 20 2022202120202019 30 Uge 40 50 Udvikling over tid – Daglig mælkeleverence pr. ko Jan. 2019 Jul. 2019 Jan. 2020 Jul. 2020 Jan. 2021

• Om vi kan manipulere med fysiologien blot ved at øge lysstyrken og antal timer med lys.

Prøv at downloade en app til måling af lux – det er me get informativt og kan give anledning til en ny vinkel, hvis lysforhold skal renoveres eller ved nybyggeri. Lux-måling vil desuden også kunne bruges til at tjek ke lyssensoren. Jeg oplever, at en lyssensor er en usikker måde at sikre de 16 timers lys på. Her vil en timer være mere sikker, ikke mindst i goldkoafdelingen og ved ung dyrene, hvor vi kun ønsker 8 timer med over 200 lux. Goldkøerne er en anden historie, men jeg er ret sikker på, vi kunne forberede goldkøerne bedre til næste laktation via et optimalt mikroklima i goldkostalden – det gælder lys, luft og temperatur.

Det er umiddelbart nemmere at sikre tilstrækkeligt lys end at undgå over 8 timers lys for goldkøerne. Løs ninger hertil må blive særlige staldafsnit med minimal lyspåvirkning, ingen lysplader eller ovenlys.

Vi ved fra ældre forsøg, at lyset har stor positiv påvirk ning på mælkeproduktionen, hvis det øges fra 8 til 16 timers lys pr. dag. Forsøgene er kun lavet med 8 og 16 timers lys, og vi ved derfor ikke, hvor stor virkning en ti mes lys fra eller til påvirker produktionen. Men at sikre 16 timers lys med 200 lux året rundt er en udfordring i langt de fleste stalde. Det kan skyldes be skidte lysarmaturer eller blot, at der ikke er tilstrække ligt med lamper. Og som følge af disse udfordringer bli ver det særlig vanskeligt i perioden fra sidst i august til april, hvor dagslængden er under 12 timer. I de 2 figurer nedenfor illustreres det, i hvor høj grad mælkemængde og fedtprocenten i mælken varierer over tid. Det er tydeligt, at de følger en helt fast rytme år efter år. Dermed er det oplagt at få den tanke, at det afhænger af årstiderne, men også at lyset påvirker nog le fysiologiske mekanismer i koen. Figur 1 viser tydeligt, at mælkeproduktionen er lavest i efterårsmånederne, og at fedt- og proteinprocenter samtidig rammer det højeste niveau. Dette sker år ef ter år, men der er også mange, som undres over årsagen. Figur 2 viser alene fedtprocentens udvikling hen over året, og tallene stammer fra de seneste fire år. Fedtpro centen i indvejet mælk er ret stabil igennem hele vin terhalvåret. Det markante fald i fedtprocenten udløses i uge 14-15, som umiddelbart er efter skiftet til som mertid. Fra den ene dag til den anden skal lyset i stal den tændes 1 time tidligere, fordi det nu er mørkt om morgenen, når uret er stillet frem med en time. Er det virkelig nok til, at kiloydelsen øges, og fedtmængden Hvisfortyndes?derud over produktionen også kan skubbes til fo deroptagelsen, vil det være oplagt, at vi får sikret køer ne tilstrækkeligt med lys hele året rundt. Jeg ser flere spændende vinkler inden for dette emne, som vi sikkert burde kigge nærmere på. Som f.eks.:

• Kan vi hjælpe koen bedre igennem de varme sensom merdage ved at øge dens foderoptagelse gennem øget lyspåvirkning?

SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 11 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 7870Vile Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Anders Mejdahl Agerskovvej 6 +457620HygumLemvig242299 16 am@dlr.dk Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 +456900StauningSkjern242299 50 pst@dlr.dk Simon Simonsen Wissingsmindevej”Wissingsminde” 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk Klaus AndersenRahbek Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, +456470TandsletSydals242299 64 jpk@dlr.dk Frede MadsenLundgaard Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk Jens Hasling Frandsen jhf@dlr.dk+456630Jelsvej”Agentoft”37Rødding24229961 Nord- og Vestjylland Øst- og Sydjylland Kvæg kan passende skele til grise De danske mælkeproducenter modtager i øjeblikket en historisk høj afregning for mælken. Det er vigtigt, at de ekstra midler forvaltes fornuftigt, mener SAGROs kvægchef Ejvin Kortegaard. TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, SAGRO KVÆG - I kvægbrug har vi tre tider; normale tider, dårlige ti der og gode tider. Og der er vist ingen tvivl om, at første halvår af 2022 er i den sidste kategori, konstaterer SA GROs kvægchef Ejvin Kortegaard.

Ejvin Kortegaard er enig i disse betragtninger, men der udover opfordrer han også til at man benytter mulighe den til at gå udstyret igennem.

- Det kan være at få nye knive i fuldfodervognen eller en ny klovboks. Måske skal man investere i ekstra kal vehytter, så kapaciteten er i orden eller andre småting.

Selvom forventningerne til foderprisen fortsat ligger i den høje ende, mener kvægchefen ikke, at det tyder på, at andet halvår kommer til at bevæge sig ud af de gode -tider.Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden. Specielt i øjeblikket er det tæt på umuligt. Men hvis de gode tider fortsætter, bør man virkelig overveje at lure mod kolle gaerne hos grisene, der i perioder også har tjent rigtig gode penge, siger han.

Gode råd fra kollegaer Hos SvineRådgivningen oplever man i øjeblikket, hvor dan de danske svineproducenter er helt i den anden grøft. Aldrig har det været sværere at tjene penge på svineproduktion, og branchen er begyndt at opleve en del konkurser. Men hvad er det helt præcis, der afgør, om et landbrug må dreje nøglen om, eller formår at na vigere gennem krisetider? - Dem, der formår at holde hovedet oven vande i en krise som den, vores kunder oplever i øjeblikket, det er dem, der har formået at afdrage og investere rigtigt, da tiderne var gode tilbage i 2019 og 2020, siger Kjeld Askjær, der er direktør i SvineRådgivningen. Det gælder ifølge direktøren om at bevise over for ban ken, at man er interesseret i at afdrage på gælden frem for at formøble formuen hos Ejner Hessel eller udskifte -maskinparken.Harmanbevist over for banken, at man kan drive en forretning og udøve god ledelse, så er de langt mere imødekommende i forhold til at låne penge ud, når kri sen rammer. For svineproducenternes vedkommende oplever vi det i øjeblikket, og det samme gjorde sig gæl dende under finanskrisen, siger han.

Det kan også være, der er råd til, at der kan investeres i siloanlæg, som kan give besparelser på sigt, siger han. Og så er han i øvrigt enig i, at en flot ny flot traktor sjæl dent er den bedste investering. - En traktor skal man købe efter behov, og ikke fordi man tjener godt et enkelt år.

Det har gennem flere år været noget, man har frygtet, men efter flere års studier skulle den være god nok: He stebønner er et godt alternativ til soja og raps og har in gen negativ effekt på mælkeydelsen selv op til 27 % af tørstoffet. Hestebønner er således p.t. det mest lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler. Hestebønner er også interessante i en politisk kontekst, fordi der gennem lang tid har været et øget fokus på lo kaltdyrket, GMO-frit foder.

Og endelig er der dem, som vælger crimpning med ef terfølgende ensilering af hestebønnerne, og det er den vej, Jakob Kristensen har valgt. For at kunne crimpe hestebønnerne kræves det, at de har et lavt vandindhold, så bønnerne ikke klumper sig sammen i maskineriet. Det vil også give problemer se nere i processen, hvor det vil blive svært at få presset bønnerne ordentligt sammen, hvilket påvirker holdbar heden i negativ retning. Derfor må vandindholdet helst ikke overstige 20 %, når man går i gang med sin crimp Tilning.dette arbejde har Jakob Kristensen valgt at bruge maskinstation, og efterfølgende bliver bønnerne opbe varet i siloposer, så han selv “slipper for det bøvl.”

- Det er da lidt besværligt, men der heller ikke nogen, der har sagt, det er nemt med andre slags foder. Men så er alt arbejdet med bønnerne også overstået på én gang, siger han. Hvis man er så heldig at have en silo til formålet, skal den helst være relativt smal, så man sikrer sig en or dentlig fremdrift i stakken.

Ingen medalje uden bagside, og det samme gælder for hestebønner. Efterbehandlingen af bønnerne er ikke helt uden problemer, så det gælder om at have en plan. Nogle vælger at tørre hestebønnerne, og den pro ces kræver først og fremmest tålmodighed. Det tager nemlig noget tid at få frøene ned på omkring 15 % vand. Nogle anbefaler derfor, at man fortørrer bønnerne i en tørrevogn, inden de lægges på planlager. Og er der fug tigt i luften, er det ikke sikkert, man kan undgå at bruge varme under den proces.

Selv er Jakob Kristensen spændt, for det vil betyde et skift i fodersammensætningen. - Så jeg er da spændt på at se, om køerne vil æde det. Men det tror jeg nu nok, de vil, siger han. Udfordringerne

Det har været diskuteret vidt og bredt, om der er en reel klimagevinst at hente, når landbruget erstatter indkøb te proteinafgrøder med hjemmeproducerede hestebøn Bl.a.ner. har Jørgen E. Olesen, professor og leder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, argumenteret for, at det ikke er noget, der batter alverden for hverken miljø eller klima. Dette fordi man ikke får højere udbyt ter af hestebønner i Danmark, end man får af soja i Syd

Importeret soja årsag til afskovning

12 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET • Antal årskøer: 280, Dansk Holstein • Ydelse: 12.200 kg EKM • Areal: 115 ha + 45 ha lejet jord. • Afgrøder: Majs, græs og hestebønner

Konventionel mælkeproducent vender sig også mod hestebønner KVÆG TEKST OG FOTOS: Klaus Eriksen, redaktør, SAGRO

Arealet med hestebønner vokser voldsomt. Men om der er penge i det for Jakob Kristensen, afhænger også af en faktor, som han ikke selv har indflydelse på. Et hurtigt kig på priserne på rapskager, hestebønner og andre proteintilskud til foderet viser, at det er stukket godt og grundigt af, siden Rusland invaderede Ukraine. Faktisk så meget, at det slet ikke giver mening at skrive her i bladet, fordi priserne kan nå at ændre sig mange gange, inden det rammer jeres postkasser. Det kan få mange til at overveje alternative veje for at spare penge, og for Jakob Kristensen faldt valget på he stebønner. Kan man spare noget på proteintilskuddet ved selv at dyrke dem? - Jeg er startet med en mindre forsøgsmark på 11 ha. Indtil videre står de jo flot, men på så lille et areal er det ikke i år, jeg vil kunne mærke nogen større besparelse, for udbyttet ender på omkring 40 til 50 tons, siger han. På bedriften har han 280 årskøer af Holstein-racen, og derfor har han ikke mange måneder, hvis den nuværen de prognose for udbytte holder. - Så vil jeg nok have proteinfoder til omkring en god måned. Det her er for at blive klogere. Jakob Kristensen er ikke den eneste, der har vendt sig mod proteinafgrøder. Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at det totale areal med hestebønner er vokset med hele 68 % i forhold til 2017-niveau. Endnu mere voldsomt ser det ud for “anden bælgsæd”, hvor der er registreret en vækst på 680 % i samme periode. Vil køerne æde dem? Forskning fra Aarhus Universitet har vist, at selv ved en meget høj andel af hestebønner i koens foderration, har det ikke nogen negativ effekt på ydelsen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 13 amerika. Og dermed er det kun transporten herop, der udgør forskellen i klimaftrykket. Oveni dette vurderer han, at bælgfrugter ofte erstatter kornproduktionen på samme areal, hvilket betyder, at kornet skal dyrkes i et andet land, hvor man ofte har et lavere udbytte i forhold til danske standarder. Hvad han dog ikke har med i det regnestykke, er bl.a. de lokale konsekvenser af sojadyrkningen. Bl.a. har for skellige tyske forskere konkluderet, at sojadyrkning er årsag til afskovning ikke regnskoven i Amazonas, men også i områderne Gran Chaco, Argentina og i cerrado en i Brasilien som er en tør skovtype, der dækker dele af Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia. Det skal dog siges, at disse artikler er omkring fem år gamle, så om forholdene har ændret sig markant siden dengang, skal være usagt. En rapport fra Københavns Universitet i 2020 anslår, at 29 % af den importerede soja til Danmark er produce ret efter en certificeringsordning, blandt fagfolk kaldet RTRS-certificeringsordning. Her var lektor Aske Skov mand Bosselmann medforfatter, og han anbefaler, at danske importører kigger efter alternative proteinkil der, heriblandt hestebønner. Det økonomiske incitament Herhjemme er den største aftager af mælk som be kendt Arla, som har som mål at reducere CO2e-udled ningen med 30 % inden 2030 og blive CO2e-neutral i 2050. Og set i det lys kan det måske give mening på sigt at være mere selvforsynende på bedrifterne. Ikke bare fordi man sparer klimaet en smule ved selv at producere en del af sit protein til malkekøerne. Også fordi hestebønner ikke kræver gødning i sædskif tet, og dermed bringer Jakob Kristensen både direkte og indirekte sit klimaaftryk ned. - Hvis eller når de begynder at afregne mælken efter klimabelastning, er det godt at være klar. Jeg laver kli maregnskab hvert år, så jeg er da også spændt på at se, om det her kan flytte noget, siger han. Og så er vi tilbage ved det måske mest væsentlige spørgsmål: Er dette forsøg noget, han forventer at kun ne tjene penge på, hvis man ser bort fra afregningspri sen?-Ja, hvis krigen i Ukraine fortsætter, kan jeg nok tjene penge på det, fordi priserne er stukket helt af. Men ind til da er det også for at blive klogere på den her afgrøde, som bare er blevet mere og mere populær, siger han. Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Myndighedsbehandling ✓ Licitation ✓ Bygherrerådgivning ✓ Teknik og energirådgivning ✓ Tilskudsansøgninger ✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut Afgrøde Areal 2017 (ha) Areal 2022 (ha) Stigning (%) Hestebønner 14.612 24.512 67,8 Anden bælgsæd 382 2.981 680,4 Udvikling i det totale areal dyrket med hestebønner og anden bælgsæd i Danmark i 2017 og 2022. Kilde: Danmarks Statistik. På 11 ha forsøger Jakob Kristensen sig med at dyrke hestebønner. Det er ikke et voldsomt stort areal. ”Det her er for at blive klogere,” siger han.

Landbruget kan lære meget af Julies vej til grisestalden En ting er at få unge til at prøve landbruget af. En anden er at få dem til at blive. Og det har Alberte Wagner fra SvineRådgivningen en metodeTEKSTtil.OGFOTOS: Klaus Eriksen, redaktør, SAGROLEDELSE14GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Fortsættes på næste side

Tal fra SEGES viser, at der i 2030 vil mangle 2.200 fag lærte medarbejdere i dansk landbrug. Hvad kan man så gøre? Opsøgende arbejde nødvendigt Mange har slået på, at det er vigtigt, man åbner bedrif terne op for lokalsamfundet, så det ikke er så hemme ligt for de “menige” danskere, som ikke har kontakt til landbruget andet end den, de har, når de køber ind. Alt dette er meget oplagt, og der gøres allerede et stort arbejde på mange bedrifter for at få besøg af skoler, fir maer etc.

MAGASINETmed.OM

"Det er vigtigt, at vi viser de unge, at landbruget også er en mulighed, selv om ens baggrund er “bypige” som min. Jeg tror ikke, jeg havde valgt landbruget til, hvis ikke det var for Alberte og hendes supergode måde at være chef på."

Julie Christensen Kudsk har ingen familie, der er be skæftiget i landbruget. At hun overhovedet endte her, kan man let kalde tilfældigt. Men at hun valgte at blive i erhvervet, skyldes først og fremmest, at hun mødte en arbejdsplads, hvor alle var meget fokuserede på, at hun skulle have en god første tid. Og den historie kan ver dens vigtigste erhverv lære af. Vi starter i Julies skoletid. Hun er ordblind, og det blev først opdaget i 9. klasse, samme år som hun skulle væl ge praktik. Når man først får sin ordblindhed afklaret så sent i skoleforløbet, betyder det ofte, at man mest af alt er træt af skolen. - Det var jeg virkelig. Jeg skulle videre til noget andet, men hvad skulle jeg med mit liv? Så var det, at jeg kom til at tænke på, at en kammerat havde en far, som havde en gård med grise. Måske jeg kunne det prøve det af?, siger Julie Christensen Kudsk Valget var nemt, for hun har altid været “virkelig glad for dyr”, så derfor valgte hun at tage i praktik på Tor numgård i 9. klasse. Da ugen var overstået, var hun slet ikke i tvivl om, hvad hun ville. - Jeg følte bare, at det her er mit. Landbruget er min vej. Det var en uge med succesoplevelser, afvekslende op gaver og gode folk, der viste mig til rette, siger hun. Siden da har hun ikke set sig tilbage. Efter folkeskolen gik hun direkte på Grindsted Landbrugsskole, og den 16. juni i år blev hun udlært landmand med speciale i grise. Hendes slags er der for få af. Overordnet set er der man gel på arbejdskraft, og tilgang af udenlandsk arbejds kraft lader ikke til at kunne dække behovet.

- Men alt det der med Åbent Landbrug siger ikke no get om, hvordan det er at arbejde på en bedrift. Det har jeg da også været til, men derfor overvejede jeg ikke at arbejde i landbruget, førend jeg blev tilbudt praktik, for ingen af mine forældre er i landbruget, siger Julie Chri stensen Kudsk. Hos SvineRådgivningen er Alberte Wagner rådgiver med speciale i produktionsrådgivning. Før hun kom hertil, havde hun 10 års praktisk erfaring med i bagagen, her af seks år som leder af farestalden, hvoraf to år var på denne bedrift, hvor Julie Christensen Kudsk var i praktik.

LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 15

Alberte Wagner ser erhvervspraktik som et godt red skab til at udbrede både kendskab og interesse for landbruget. Det er en god idé at få flere ind den vej. Det kræver selvfølgelig noget ekstra af bedriften, for en elev fra 9. klasse går ikke bare lige ind og arbejder selvstændigt, siger hun. Da Julie Christensen Kudsk skulle vælge uddannelse, havde hun tidligere overvejet at blive konditor, fordi hendes far er bager. Landbrug lå bestemt ikke lige for, men fordi hun havde oplevet praktikken, hjalp det også til at få forældrenes accept af valget. Dette må man nemlig ikke undervurdere vigtigheden af. Mange forskellige undersøgelser viser, at unges valg af uddannelse i høj grad afhænger af forældrenes accept og ikke mindst baggrund. Derfor er det heller så underligt, at der er længere blandt unge, som vælger landbruget til. Således er knap 3 % af arbejdsstyrken i dag beskæftiget direkte i land bruget. Tallet er selvfølgelig højere, når man tæller føl geerhvervene

Julie Christensen Kudsk

- Derfor kan man overveje, om man som landmand skal lave opsøgende arbejde. Man kan slå det op hos den loka le købmand, eller man kan bruge Facebook-grupper. Ofte er man meget aktiv i de grupper i de mindre byer, som ikke ligger langt fra bedrifterne, siger Alberte Wagner.

16 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hun anbefaler desuden at kontakte skolerne, så også de er klar over, at landbruget er en mulighed, når de unge mennesker skal vælge praktiksted i 9. klasse. Når de er inde, skal de helst blive En ting er at lokke folk til. Noget andet er at få dem til at blive. Julie Christensen Kudsk fremhæver, at prak tikugen var fyldt med “succesoplevelser, afvekslende opgaver og gode folk, der viste mig til rette”, og det var absolut ikke tilfældigt. Det var nemlig et helt bevidst greb, som Alberte Wagner som leder af farestalden hav de valgt at bruge. - Hvis man er i praktik på en bedrift, vælger man næp pe at vende tilbage til landbruget, hvis man kun står for at skrabe i stalden og fjerne efterbyrd. Der skal også de sjovere opgaver ind, og det var jeg meget bevidst om, da jeg planlagde Julies uge, siger Alberte Wagner. Julie Christensen Kudsk peger selv på, at det var opgaver med at inseminere, tjekke grise og se, hvordan medici nen blev givet, der udgjorde den spændende del. Hun har allerede haft sin mor med på gården for at vise hende, hvad det egentlig er, hun laver, og moderen fik en oplevelse. - Jeg har haft min mor med på arbejde i en weekend, og hun syntes, det var det fedeste. Jeg blev så glad, fordi hun blev så stolt af mig. Hun kunne se, hvad jeg -kan.Det er derfor, det er vigtigt, at vi viser de unge, at land bruget også er en mulighed, selv om ens baggrund er “bypige” som min. Jeg tror ikke, jeg havde valgt landbru get til, hvis ikke det var for Alberte og hendes supergode måde at være chef på, siger Julie Christensen Kudsk. Det er lettere sagt end gjort, så hvordan er man det i praksis? HR-delen er rasende vigtig Landmænd er som bekendt ikke “bare landmænd”. Ar bejdsområderne spænder over fagområder fra biologi, mekaniker, regnskab - for blot at nævne nogle få. - Ikke mindst er man chef, og hvis ikke medarbejderne “Landbrugselever er ikke som i gamle dage”. Den ven ding bruges nogle gange, når talen falder på de unge, som har valgt en fremtid inden for landbruget. På en måde er det også korrekt, for de dage, hvor man kunne rekruttere drengen fra nabogården, er for langt de flestes vedkommende forbi. - Det betyder, at de elever, man får ind, nogle gange ik ke har nogen erfaring med landbrug. I gamle dage vid ste “naboens dreng” ofte de mest basale ting i forvejen, men det kan man ikke forvente længere, siger Bjørn Lis bygd, der er medlem af hovedbestyrelsen i LandboUng dom. “Gamle dage” er selvfølgelig et relativt ord. Så lad os se på de konkrete tal: I 1946 var over 525.000 danskere ansat i landbruget, og i 1980 var det tal faldet til 195.000. Nu, 42 år senere, er det om trent 60.000, hvilket svarer til knap 3 % af arbejdsstyrken. Og derfor er sand synligheden for, at naboens dreng har valgt en vej inden for landbruget, langt mindre. Desuden er der længere over til ham, fordi bedrifterne er blevet meget større. - Derfor er det utroligt vigtigt, at man ikke forventer, at de elever, man får ud, bare kan gå ind være en lige del af arbejdsstyrken. Elever skal have lov til at være elever, og de skal også have lov til at holde fri på samme må de, som deres venner gør, der har valgt at blive tømrere, murere eller noget helt fjerde. Hvis ikke, vælger de unge bare en anden vej, siger han. Udover hovedbestyrelsen i LandboUngdom sidder han også som repræsentant i Landbrugsuddannelsesud valget og landbrugets Lederuddannelsesudvalg under Landbrug & Fødevarer.

Landbrug giver muligheder – ikke begrænsninger Mange kender nok fra deres eget liv, at det er svært at vælge en vej. Det er, fordi man samtidig vælger noget andet fra, at beslutningen føles svær.

• Vær selv opsøgende ift. rekruttering – prøv i lokale Facebook-grupper eller med opslag hos den lokale købmand.

Hvad kan man selv gøre på bedriften for at rekruttere?

I det perspektiv er det ifølge Bjørn Lisbygd vigtigt at for tælle de unge, som måske har svært ved at vælge imel lem erhvervsuddannelserne, at en vej inden for land bruget ikke “bare” er at stå for malkning i stalden.

• Spørg eventuelt på den lokale skole, hvordan de bruger erhvervspraktik.

- Det er også en fordel, fordi det ikke er alle, der synes, det er superfedt at bo på en landbrugsskole, hvis man har børn og hus. Så er man et helt andet sted i livet end dem, der måske er 24 år og også går på skolen. Det er super, at skolerne har forskellige tilbud, siger han.

- Vi skal fortælle, at man kan vælge alle mulige veje in den for landbruget. Det er meget almindeligt at bygge oven på sin landbrugsuddannelse med f.eks. ledelse og økonomi eller en produktionslederuddannelse, siger Landbrugsskolernehan. tilbyder nu om dage også, at man kan læse videre på deltid, så man samtidig kan passe sit civile job på bedriften, eller hvor man nu arbejder.

• Vær særlig obs på de nye: Husk, at alle skal have lov til at veksle mellem sure og søde opgaver. Også så billedet af hverdagen bliver retvisende.

Husk, at elever skal have lov til at være elever

• Tal jævnligt om de vigtigste værdier, som former adfærden i hverdagen, f.eks. tillid og ansvarlighed.

- Derfor skal vi også slå på, at man f.eks. inden for gri seproduktionen har gode arbejdstider, siger hun. Da hun som chef talte med Julie om hendes karriere valg, sagde hun følgende: - Du skal holde fast i den, du er, og det du kan. Holder du fast i det her, kommer du aldrig til at søge et arbejde, så kommer det til dig automatisk. Det har holdt stik. Julie skulle ikke søge arbejde på den bedrift, hun var i praktik hos i 9. klasse og senere under landmandsuddannelsen. Hun blev tilbudt det. - Jeg elsker mit job og min arbejdsplads. Under uddan nelsen hjalp de mig også med meget med det faglige, og jeg kunne ringe eller dukke op på næsten alle tider af døgnet. Så da de tilbød mig jobbet, var jeg overhovedet ikke i tvivl. Landbruget og den her gård er der, hvor jeg hører til, siger hun.

• Sørg for, at de sure og søde opgaver fordeles fornuftigt.

• Indrøm det tydeligt, når du som leder skifter mening, og forklar hvorfor.

Fastholdelse: Vær grundig En ting er at holde på eleverne. Noget andet er at holde på de nyansatte. For én ting er, hvad der står i et stil lingsopslag, noget andet er, hvad jobbet reelt indehol der. På mindre bedrifter kan det være, det måske er hvert 10. år, at man oplever at skulle lede efter en ny medarbejder. Og så er det ikke helt sikkert, at man har den store erfaring med at nedskrive, hvad arbejdsopga verne er. - Så det er hamrende vigtigt, at man forventningsaf stemmer med den nye medarbejder. Har den nye ambi tioner om efteruddannelse, mere ansvar efter nogen tid eller noget helt tredje, så er det vigtigt, at man har helt rene linjer. Ellers vil den unge sikkert søge videre efter nogen tid, siger Bjørn Lisbygd. I takt med at bedrifterne er blevet større, er mange af opgaverne i det daglige også blevet mere og mere spe cialiserede. Hvis vi taler et kvægbrug med måske 800 årskøer, kan det være, det slet ikke er en person, der er uddannet landmand, man har brug for. - Hvis det eneste, man skal lave, er at stå i malkestal den, er det måske mere en fabriksarbejder, man har brug for. For den landbrugsuddannede vil måske ikke være tilfreds med kun at stå i malkestalden, fordi ved kommende så ikke får lov at bruge ret meget af sin fag lighed fra uddannelsen. Og helt i tråd med Alberte Wagner, rådgiver hos Svine Rådgivning Danmark, mener han også, at det er vigtigt, at man sørger for at dele de sure og søde opgaver lige ligt ud. - Afvekslende opgaver er også meget vigtigt. Men hvis jeg zoomer ud og ser på landbruget over de sidste man ge år, er det min oplevelse, at man i dag er langt bedre til at sørge for, at de ansatte trives. Det er en rigtig positiv udvikling, og det viser, at det store fokus fra Landbrug & Fødevarer og LandboUngdom har haft en effekt, si ger han.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 17 har det godt, søger de nye veje, så det skal man være meget opmærksom på. HR-delen må man ikke glemme, selv om man har mange bolde i luften konstant. Slet ik ke i et arbejdsmarked, som mangler arbejdskraft. Så er det nemt for de unge at søge videre og finde noget andet, siger Alberte Wagner. Dette fordi, at man ikke kun er i kon kurrence med andre landmænd om at tiltrække de dygtigste. Samtlige land mænd har interesse i at øge branchens arbejdsudbud. Landbruget er derfor også i konkurrence med den lokale købmand, lageret uden for byen eller et helt fjerde sted, hvor man har brug for arbejdskraft.

• Styrk dine medarbejderes selvledelse, giv dem viden, ansvar og erfaringsdeling.

• Medarbejderne skal alle føle sig set, hørt og værdsat. Ros og anerkendelser gives til teamet. Kritik og irettesættelser gives i enerum.

• Sørg for at forventningsafstemme, så du ved, hvad medarbejderen gerne vil nu og drømmer om på sigt.

"HR-delen må man ikke glemme, selv om man har mange bolde i luften konstant. Slet ikke i et arbejdsmarked, som mangler arbejdskraft."

Indsatsområder for at holde på medarbejderne

• Giv konstruktiv feedback. Vi har alle brug for at vide, hvornår vi lykkes i jobbet. Medarbejderne må ikke være usikre på, hvad lederen mener.

• Afhold medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Alberte Wagner, SvineRådgivningen

ledige og studerende er til gengæld ikke om fattet af reglerne om øremærket barsel. Denne skelnen mellem, om man er selvstændig eller ansat, er vigtig, når der afholdes barsels- og forældreorlov. Selvstændige afholder barsel efter den gamle barselslov, altså uden øremærkning, mens lønmodtagere afholder bar sel efter de nye regler med øremærket orlov. Nedenfor kan du læse om reglerne i forskellige familiekon stellationer, alt efter om én, begge eller ingen af forældrene er selvstændige. uger Forældreorlov 5 uger (Kan overføres) 13 uger (Kan overføres) Forældreorlov 9 uger Nye uger 22 Øremærket 2 uger 4 uger 2 uger

uger

Hvis både mor og far er selvstændige, kan de selv fordele orloven mellem hinan den, idet hver forælder har 22 uger, som kan overdrages til hinanden, hvis der er ønske om det. De to uger lige efter fødsel er for moderens vedkommende pligtor lov og for faderens vedkommende fædreorlov, og ingen af disse uger kan over drages. Dette gælder i alle tre eksempler. ØremærketKan overdrages 9 uger13 uger 22 uger Øremærket 2 uger 4 uger 2 uger Lønmodtageren har 9 ugers øremærket barsel, som ikke kan overdrages, mens den selvstændige kan overdrage 22 uger til den anden forælder, hvis der måtte være ønske om det. Når både mor og far er selvstændige Når far er selvstændig og mor er lønmodtager

barselsregler FarMor Kan overdrages 22

med den nye barselslov er det vigtigt at få slået fast, om man er dækket af øremærket barsel eller ej. Alle lønmodtagere er dækket af den nye barselslov og der med øremærket barsel. Hvis man efter de nye regler er løn modtager og ikke afholder den øremærkede orlov, bortfalder disse Selvstændige,uger.

Barselsregler før 1. juli 2022 Mor Fødsel Graviditetsorlov 4 uger Barselsorlov 14 uger Forældreorlov 32 uger Graviditetsorlov 4 uger Forældreorlov 2 uger Forældreorlov 2 uger Barsels-orlov 2 uger Barselsorlov 8 uger (KanForældreorlovoverføres) 9

Sådan er den nye barselslov

Denlandmændfornyebarselslovtrådteikraft den 1. juli 2022 og er gældende ved alle børn født fra den 2. august 2022. I loven er der indført længere perioder med øremærket barsel.

TEKST: Kirsten Borg, løn- og HR-rådgiver, og Nanna K. Pedersen, økonomirådgiver, SAGRO

Forældreorlov

18 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET IJURAforbindelse

Far

Hvis man er ansat i eget ApS eller A/S, vil man blive be tragtet som lønmodtager og kan derfor ikke overdrage de 9 ugers øremærket barsel til den anden forælder. Man kan dog ansøge om at blive fritaget for øremærk ningen, hvis man ejer selskabet 100 % og ikke har øvrig Manlønindkomst.kandesuden blive fritaget for øremærkning, så fremt man er reel ejer og ejer mere end 50 % af sel skabet, har størstedelen af stemmerettighederne, har indflydelse i selskabet på anden vis, ikke er under in struktion fra anden side og ikke har anden lønindkomst.

Efter

•

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 19 Se mere –www.landinspektorvest.dkpåHvisduharbrugforetgodtrådellerhurtigassistancesåringellerskrivtilospå: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 mail@landinspektorvest.dk63 Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Skjern: Holger Danskes Plads 8,1, 6900 Skjern Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

•

•

Hvis både mor og far er lønmodtagere, har de begge 2 uger + 9 uger, som er øre mærket. Ingen af de øremærkede orlovsuger kan overdrages til den anden foræl der, og hvis den øremærkede barsel ikke afholdes, bortfalder den. Når både mor og far er lønmodtagere

ØremærketKan overdrages 9 uger 9 uger 13 uger 13 uger Øremærket 2 uger 4 uger 2 uger

Hvis man ved siden af selvstændig virksomhed har løn modtagerindkomst, kan man ikke blive fritaget for øre mærkningen. Udbetaling Danmark vil dog vurdere, om man er selvstændig eller lønmodtager ud fra, om man opfylder beskæftigelseskravet til at kunne få barsels dagpenge som lønmodtager. Hvis man ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil man blive betragtet som selvstændig.

•

Kan man fritages for de nye regler?

•

Mobil:Tlf.Mail:Økonomirådgivernkp@sagro.dk9629669251842507

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om bar selsreglerne, bl.a. om du er selvstændig eller lønmodta ger, kan du kontakte os. Kirsten Borg Løn- og HR-rådgiver Mail: kir@sagro.dk Tlf. 96 29 66 79 Mobil: 40 83 35 68 Nanna K. Pedersen

•

•

Hvornår er man selvstændig eller lønmodtager? barselsloven vil man blive betragtet som selvstændig, hvis man • driver egen virksomhed. ikke udbetaler løn til sig selv, dvs. ikke har A-indkomst. hvis man udelukkende arbejder for egen regning, for egen risiko og i eget navn. er momsregistreret. har en indtjening, som beskattes som B-indkomst. fastlægger egen arbejdstid. udfører arbejdet hjemmefra eller fra eget kontor. er medarbejdende ægtefælle.

En fremtidsfuldmagt kan sikre dig, hvis uheldet rammer

Det anbefales, at skattekontoen tjekkes minimum en gang om året.

Folketinget har den 9. juni 2022 vedtaget en lov, der indfører rentetillæg ved korrektioner på moms- og af giftsområdet. Det betyder, at der i fremtiden skal be tales renter tilbage til den oprindelige angivelses- og betalingsfrist, når der laves efterangivelse (rettelser) til en tidligere momsperiode, som medfører betaling af Renternemoms. udgør 0,7 % pr. måned, eller 8,4 % årligt – og er ikke fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst – så det svarer til en alm. rentebetaling på 14,5 %. Der er ingen bagatelgrænse, så der sker renteberegning af selv mindre ændringer til momsangivelsen. Hvis Skattestyrelsen f.eks. efteropkræver et momsbe løb ved en kontrol på 100.000 kr., og den korrekte an givelses- og betalingsfrist ligger 18 måneder tilbage, vil dette altså medføre en rentebetaling på 12.600 kr.

Vi anbefaler, at skattekontoen tjekkes minimum en gang om året, så en eventuel saldo bliver betalt. Hvis en momsperiode ikke er betalt eller kun er betalt delvist, er det også på skattekontoen, det er muligt at se restsaldoen. Saldo, betalinger og modregninger på afdragsordninger på gamle momslån ses også af skat Ovennævntetekontoen.

ændringer har til hensigt at gøre op med renteregler, der indebærer, at virksomheder, som ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til tiden, rente mæssigt stilles bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og rettidigt. Det er selvfølgelig godt for vores fælles oplevelse af, at tingene skal gå rigtigt til, men at beregne rentetillæg af selv mindre, ubetydelige ændringer vil ramme virksom heder, som ellers har styr på tingene. Vi hjælper gerne med at afklare moms og afgiftsspørgs mål, så momsen kan opgøres og angives korrekt.

Denne ændring giver anledning til at gøre opmærksom på at opgøre momsen korrekt i de angivne perioder, så ændringer efterfølgende ikke koster rentetillæg. Tidligere var der 14 dage til at betale eventuelle ændrin ger til momsangivelsen, uden der blev tillagt renter. Det er med dette lovforslag ikke længere gældende, da der fremover beregnes rentetillæg af alle ændringer, som medfører betaling af moms, og det er uanset, om det er virksomheden eller SKAT, der foretager en ændring. Det forventes at gælde fra 1. januar 2023. Tjek din skattekonto Alle virksomheder, der afregninger moms m.m., har en skattekonto (”afregningskonto”) ved SKAT, som vi ser betalinger, renter og saldo. Skattekontoen ses på www.skat.dk ved at logge på som ”Erhverv”.

Ved TELLUS Advokater tilbyder vi et gratis familietjek, hvor vi blandt andet gennemgår din personlige situation og stiller dig spørgsmål, således fuldmagten placeres det rig tige sted. Vi anbefaler, at du drøfter indholdet af din frem tidsfuldmagt med en rådgiver, således eventuelle huller og misforståelser undgås. Skal alle børnene indsættes som fuldmægtige? Eller skal det måske kun være nogle? Skal de øvrige børn i så fald have adgang til at tjekke de andres handlinger? Må dine fuldmægtige gøre, hvad de vil, eller skal der sættes nogle begrænsninger? Og hvordan er det nu lige med gaver? Det er vigtigt at få truffet de rigtige valg, således du sikrer både dig selv og dine nærmeste bedst muligt.

En fremtidsfuldmagt kan sikre, at andre kan handle på di ne vegne, hvis du ikke selv er i stand hertil. Det kan være salg af fast ejendom og værdipapirer samt stillingtagen til plejehjem, støttemidler og andre personlige forhold.

Det er dig, som vælger, hvem du ønsker, der skal hjælpe dig med dine personlige og økonomiske forhold, hvis du en dag ikke selv er i stand til det, eller du en dag ikke selv øn sker at stå for det mere. Kommer du i stedet under et vær gemål, hvilket kan være en vanskelig og administrativ tung opgave at komme igennem med, kan du ikke vide dig sik ker på, at det netop er den person, du havde tænkt, skulle være din værge, som også bliver det.

20 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET REGNSKAB TEKST: Jørgen Nielsen, økonomirådgiver og revisor, SAGRO Moms: Det betyder de nye regler for dig

Fremtidsfuldmagter blev mulige i efteråret 2017. Mange har allerede gjort brug af muligheden, men hvorfor bør du overveje en fremtidsfuldmagt?

For har man ikke indberettet, hvor meget vand man har pumpet op, svarer det til, at man ikke har brugt sin kvo te. Landmanden kan derfor risikere at få nedsat kvoten i næste tilladelsesperiode, da der står andre landmænd i kø for at pumpe vand op til vanding, og landmanden ikke har vist at han rent faktisk har brug for sin kvote -mængde.Detkan igen betyde, at man mister et indtægtsgrund lag. Så det her er ikke noget, man må tage let på, og jeg har set det ske for flere landmænd. Og kommunerne er altså i deres gode ret til også at begrænse ens tilladte oppumpede mængde, siger Lotte Angelica Kristensen.

Husk også, hvor meget du indvinder Man har måske også glemt at indberette, hvor meget vand man pumper op fra sin boring hvert år. Det er også noget, man ikke må tage let på, for det kan give proble mer ift. at få sin tilladelse fornyet eller begrænset.

Hvad gør man så, hvis man har glemt det hele? Men fortvivl ikke, fordi ovenstående er noget, du ikke har skænket en tanke midt i nye regler for hold af kvæg og datoer for efterafgrøder. - Nu er 15 år ret lang tid, så det er let at glemme. Så hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tilladelse stadig er gæl dende eller ej, kan man ringe til mig på tlf. 96 29 66 39, og så ser vi på det, siger Lotte Angelica Kristensen.

Der er et stigende fokus på disse tilladelser, fordi vandrammedirektivets målsætninger skal nås inden 2027; noget alle EU-lande har forpligtet sig til. - Jeg vil sige, at kommunerne begynder at være ret strikse grundet de reguleringer og målsætninger, der bliver sat for det danske vandmiljø. Og nu nærmer 2027 sig med hastige skridt, siger Lotte Angelica Kristensen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUNDPLANTER21TEKST: Klaus Eriksen, redaktør, SAGRO Tlf. 76 60 23 sikkermail-tellus@tellus.dk30www.tellus.dk

Få et familietjekgratis

Har du husket at forny din tilladelse til vandboring?

Det kan få fatale konsekvenser for en landmands indtjeningsgrundlag, hvis man ikke husker at ansøge om fornyelse hvert 15. år.

Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør? Medgivet, der er omtrent 11.000 ting, man skal huske, når man driver en gård. En af dem, som måske er smut tet i forbifarten, er, at man skal huske at forny sin tilla delse til at have markvandsboringer. Den er særdeles vigtig, for ellers kan man risikere, at man ikke får den fornyet efter de 15 år, som er den pe riode, en tilladelse varer. Det betyder dog ikke, at man risikerer at få en bøde - det er sådan set meget værre: - Jeg forstår da godt, hvis det ikke har stået allerøverst på prioriteringslisten. Men det kan være, at en anden landmand i nærheden også har søgt om at oppumpe vand, og så er kommunen i sin gode ret til at nægte at forny. Og det vil højst sandsynligt betyde et langt lave re indtægtsgrundlag, siger Lotte Angelica Kristensen, planterådgiver hos SAGRO. Årsagen til, at tilladelsen kan gå til en anden, er, at der ofte kun er en afgrænset mængde vand til rådighed i et bestemt område. Og så kan kvoten være opbrugt. Det betyder samtidig, at ens egen boring skal sløjfes, for di man ellers risikerer nedsivning af forurenet vand til -grundvandet.Detkanlet løbe op i 15.000 kr. for at sløjfe en boring. Og det er en udgift, som alene skal dækkes af landman den, siger hun. Men tilladelsen er meget vigtig at have på plads; måske har en landmand i nærheden i stedet fået tilladelsen, og så kan man ikke selv få sin egen fornyet, fordi der i mange områder kun er en begrænset mængde vand til rådighed, siger Lotte Angelica Kristensen, planterådgi ver hos SAGRO.

SAGRO

BLIV LANDMAND

22 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET ESG TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, SAGRO

Derfor har det været meget vigtigt at finde den helt rig tige chef for planter- og miljøafdelingen, hvor en stor del af disse opgaver ligger, siger Torben Jensen, der er adm. direktør hos SAGRO. Valget er faldet på den 48-årige Klaus Hvas Sørensen, der de seneste to år har arbejdet hos Fødevarestyrel sen som sektionschef. Yderligere kommer han med 11 års erfaring inden for rådgivning af planteavl og miljø, da han ad to omgange har været ansat hos Landbo Lim -fjord.Selvom det er et stort arbejde at være chef for mere end 50 medarbejdere, har vi haft et ønske om at finde en kandidat, der har erfaring med rådgivning og et godt kendskab til primærproduktionen, siger Torben Jensen. Med Klaus Hvas Sørensens erfaring som rådgiver og en uddannelse som cand. agro. med speciale i plantepro duktion, økonomi, miljø og lovgivning mener han da og så selv, at han er det helt rigtige valg til jobbet. - Jeg glæder mig meget til at møde kollegerne og lære SAGRO bedre at kende. Jeg går ydmygt til opgaven med en vished om, at landbruget og rådgivere står foran en stor opgave de næste mange år. Det ser jeg dog ikke som noget negativt, og jeg ser frem til at være en del af den ne omstilling, siger Klaus Hvas Sørensen. Klaus Hvas Sørensen bor i Skive med sin kone Charlotte og deres to børn på hhv. 11 og 13 år. Hos SAGRO rådgiver man dagligt i alt fra energioptime ring, ESG-regnskaber, minivådområder, udtagning af lavbundsjorde og alverdens andre felter, der taler ind i den grønne omstilling, som landbruget står midt i. Som nyeste initiativ for at sikre kunderne den bedst mulige rådgivning på området, har SAGRO og Økolo giRådgivning Danmark fået hele fem rådgivere certifi cerede i klimaberegningsværktøjet ESGreen Tool. Det værktøj kommer i fremtiden til at være centralt, når man taler om bedrifternes berettigelse og deres adgang til Rasmuskapital.Gøther Frost, der er klima- og bæredygtigheds rådgiver hos SAGRO, kan se stor værdi i certificeringer -ne.Det er helt bestemt en styrkelse af den rådgivning, vi kan tilbyde vores kunder inden for området. SAGRO skal og vil være med helt i front på det grønne område, og vi er rigtig godt på vej, siger han. Selvom der formentlig kommer til at gå en række år, in den klimaregnskaber bliver standard ude på gårdene, så opfordrer han til, at man allerede nu begynder at kigge ind i, hvilke virkemidler man har på sin bedrift, så klima belastningen bliver mindre. - Med værktøjet kan man fak tisk taste forskellige tiltag ind på bedriftsniveau, og umiddelbart efter vil man kunne aflæse, hvad disse tiltag vil have af effekt på det samlede klimaregnskab, si ger ESGreenhan. Tool og klimaberegnin ger bliver også en naturlig del af ESG-ledelsesrapporten, da den viden og udvælgelse af klimatil tag, man foretager sig, skal itale sættes og synliggøres. - Når beregningerne skal valide res af en certificeret rådgiver, så er det en garanti for, at oplysnin gerne er korrekte. Den garanti er vigtig for de samarbejdspartnere, man har i f.eks. den finansielle sektor, siger han.

Ny chef for SAGRO Planter & Miljø og ØkologiRådgivning Danmark klar med certificerede rådgivere i ESGreen Tool

Bestræbelserne

Klaus Hvas Sørensen tiltrådte som chef for afdelingen den 1. Landbrugetseptember.erifuld gang med en stor opgave ift. om lægning til en mere bæredygtig produktion. Miljø- og naturtiltag ude på gårdene, ESG-regnskaber og dyrk ning af afgrøder til human konsum er blot nogle af op gaverne, der arbejdes på i øjeblikket.

Klaus Hvas Sørensen De nye certificerede rådgivere er Marlene Roswall Hansen, Louise Kjær Hilligsøe, Ann Katrine Nielsen, Lotte Angelica Kristensen og Peter Pinstrup. De sidder alle klar til at hjælpe med dit klimaregnskab.

på at opnå et bæredygtigt dansk landbrug kræver ikke mindst fagligt kompetent rådgivning, samarbejde og nytænkning.

For dig der vil skabe vækst SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

HEKTAR 45 ha Billundvej 40, Ringive, 7323 Give

5.925.000KONTANTPRIS

Landbrug med bondegårdsferie og festlokaler i særklasse Smukt beliggende mellem Husby og Staby nær Nissum Fjord Et populært sted for ferie, fest- og weekendophold Specialproduktion

HEKTAR 21 ha EJERUDGIFT PR. MD.: 4.606 kr. BOLIGAREAL 215 m2 Stabyvej 76, Husby, 6990 Ulfborg NyhedE Gejsingvej 23, Andst, 6600 Vejen C Hobbyejendom 7.000.000KONTANTPRIS HEKTAR 34 ha EJERUDGIFT PR. MD.: 4.435 kr. BOLIGAREAL 184 m2 EJERUDGIFT PR. MD.: 2.805 kr. BOLIGAREAL 246 m2 Nyhed Ca. 32 ha bynær jagt- og lystejendom med sø og naturarealer Præsentabel bolig opført i 2003 med udsigt til 3 søer Gode driftsbygninger til kreaturer, heste, lager m.m. Nyhed LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 jysk@landbogruppen.dk33 LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 syd@landbogruppen.dk23 F Den rette rådgivning er alfa og omega. Det ved vi. LandboGruppen - Landets professionelle mægler

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 23 F Nygårdvej 3, 7540 Haderup SkovbrugsejendomAttraktivskovejendombeliggende i rolige omgivelser Ligger i én stor parcel med areal ned til Stavlund Å Stor bolig med mange muligheder i område med god jagt 3.600.000KONTANTPRIS HEKTAR 22 ha EJERUDGIFT PR. MD.: 1.631 kr. BOLIGAREAL 402 m2 Skovbrugsejendom Stenhulevej 6, Salten Skov, 8653 ThemNyhedBredstenvej 37, 7182 Bredsten E G Kvægejendom 14.500.000KONTANTPRIS HEKTAR 62 ha EJERUDGIFT PR. MD.: 4.248 kr. BOLIGAREAL 273 m2 Økologisk mælkeproduktionsbedrift nær Bredsten Staldanlæg med DeLaval malkerobot til ca. 75 malkekøer Rummlig bolig, der løbende er moderniseret og renoveret 8.500.000KONTANTPRIS HEKTAR 66 ha EJERUDGIFT PR. MD.: 3.043 kr. BOLIGAREAL 277 m2 Sjældent udbudt jagt- og naturejendom med bopælspligt Skov, sø og mulighed for store jagt- og fiskeoplevelser Der søges EU-tilskud til 31 ha græsjord Præsentabel og velholdt ejendom ca. 5 min. fra Give Særdeles god udsigt mod skov, marker og naturarealer Jorden ligger samlet i ét stykke og har ca. 36,3 ha EU-areal Planteavlsejendom 6.500.000KONTANTPRIS

Udkastet til ervandområdeplannyforsmalsporet POLITIK TEKST: Stine Bundgaard, politisk sekretariat, SAGRO FOTOS: Heidi Toft Hönger, SAGRO 24 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 25 Opland kystvandtil omkostningSamlet Omkostningerkr./ha RingkøbingFjord 200 mio. kr. 1.400 kr. NissumFjord 110 mio. kr. 1.500 kr. Vadehavet 130 mio. kr. 600 kr.

Der er gennemført to Vandområdeplanperioder (20092015 og 2015-2021), og nu står vi overfor den tredje. Miljøstyrelsen sendte ved juletid 2021 et udkast til Vandområdeplan 3 i 6-måneders høring, og ejerfor eningerne bag SAGRO har - sammen med en række an dre landbrugsorganisationer - indsendt høringssvar til vandområderne Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Økonomiske konsekvenser Forud for høringen af Vandområdeplan 3 har ejerfor eningerne bag SAGRO bestilt økonomiske analyser ved SEGES Innovation som grundlag for at vurdere konse kvenserne af den kommende Vandområdeplan 3. SEGES Innovation kendte ikke indholdet i udkastet til Vand områdeplan 3, da analysen blev udarbejdet, men de an vendte forudsætninger ligner dem, som er indeholdt i det offentliggjorte udkast til Vandområdeplan 3. I analysen er der taget udgangspunkt i at indsætte de billigste virkemidler med den største effekt først. De anslåede omkostninger kommer hovedsageligt fra øge de krav til de alm. efterafgrøder, flere braklagte arealer, sædskifteændringer og kvælstof-normreduktioner. Konklusionen på analysen var, at det kommer til at ko ste landbruget i de tre oplande i omegnen af 440 mio. kr. i tabt indtjening pr. år. Spørgsmålet er så, om man får nok miljø for landmændenes penge? Det tør vi betvivle, for der er mange uafklarede spørgsmål og forhold, som der slet ikke er taget højde for.

Brug for lokale løsninger Miljøstyrelsens udkast til den kommende vandområde plan har et ensidigt fokus på kvælstof – faktisk sidder man tilbage med den oplevelse, at Miljøstyrelsen helt alvorligt mener, at hvis bare der ikke var landbrugsdrift i Danmark, så havde vandmiljøet det godt. Men verden er meget mere kompleks end det, og land bruget har påpeget en stribe mangler i vandområdepla nerne i de indsendte høringssvar, som alle har mange af de samme pointer, men alligevel er vidt forskellige. For hvad har Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord egentlig tilfælles? Og kan vandløbene i det flade marskområde sammenlignes med vandløbene i det bakkede område syd for Limfjorden? Det spørger mange sig selv om, og alligevel skal både kystvande og en lang række vandløb opnå god økologisk tilstand igennem præcis de samme virkemidler uden at skele til de lokale forhold og årsager i de enkelte områder. På de følgende sider kommer en række eksempler på lokale forhold, der har stor betydning for vandmiljøet, men som ikke er indarbejdet i vandområdeplanerne.

Vandområdeplaner – i manges ører lyder det lige så spændende som pollental fra Nordøstgrønland. Men landbruget har – sammen med resten af Danmark – en bunden opgave i at finde løsninger, der sikrer god mil jøtilstand i det danske vandmiljø. Som EU-medlemsland er vi forpligtiget til at leve op til EU’s vandrammedirektiv. For at det kan ske, laver Dan mark hvert sjette år en ny plan – den såkaldte Vandom rådeplan. Planens målsætning er at sikre bedre forhold i vandløb, søer, fjorde og kystvande.

Eksempel 1: Slusepraksis Vandstanden i både Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord styres af sluserne i henholdsvis Thorsminde og Hvide SluserneSande. har det primære formål at kontrollere vand standen i fjordene. Men samtidig skal de også sørge for, at tidevands- og stormflodsbølger ikke trænger ind i fjordene og oversvømmer de lavtliggende områder. Disse forhold kan konflikte med, at man også ønsker en relativt høj saltholdighed i fjordene, som kan være med til at sikre et økosystem, hvor bl.a. sandmuslingen kan leve. Sandmuslingen har en afgørende betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing og Nissum fjorde, da den har stor indflydelse på mængden af alger. Samtidig er den fødegrundlag for en række fiskearter. Med et mere stabilt saltindhold i disse fjorde er der grund til at for vente, at muslinger også kan blive en etableret del af dyrelivet her. For at nå målet om gode økologiske potentialer er det nødvendigt, at der fastlægges slusepraksisser, som kan bidrage til at sikre en sådan tilstand. Men i udkastet til Vanområdeplan 3 forholder man sig ikke til modsætnin gerne i erhvervs- og samfundsinteresser og miljø- og naturinteresser. Langt hen ad vejen går de hånd i hånd, men på et tidspunkt stemmer interesserne ikke længere overens.

Den gængse opfattelse af fordelingen af kvælstofud ledningen fordeler sig med 90 % til diffuse kilder (land brug) og 10 % til punktkilder (spildevand). Punktkilderne udgør en større andel af kvælstofbelastningen i som merhalvåret. Det skyldes, at belastningen fra de diffu se kilder aftager i samme periode som følge af mindre Aftagningenvandafstrømning.afden diffuse belastning er sammenfal dende med perioden, hvor drænene ikke løber og derfor ikke transporterer kvælstof til overfladevand. Landbru gets indvirkning er således relativt mindre på kystvan dets tilstand om sommeren på grund af den lave af strømning i sommerhalvåret. I 2020 offentliggjorde Aarhus Universitet den såkaldte NOVANA-rapport, som bl.a. analyserer kilder til kvæl stof i vandmiljøet. SEGES Innovation har analyseret data fra rapporten og kan konstatere, at 23 % af kvælstofud ledningen i Vestjylland i de sommerlige måneder stam mer fra SAGROspunktkilder.ejerforeninger forstår derfor ikke, hvorfor Mil jøstyrelsen laver et udkast til en plan, som ikke forhol der sig til årstidernes betydning for kvælstof i vandmil jøet.

Eksempel 2: Kyststrømme til Vadehavet Hver dag året rundt tilføres Vadehavet næringsstoffer fra den jyske kyststrøm, som medbringer næringsstof fer fra de engelske, franske, belgiske og tyske floder. Af den samlede ferskvandstilførelse til Nordsøen står Danmark kun for 1 %. På grund af det store input af flodvand, særligt fra Tyskland, er den jyske kyststrøm meget rig på menne skeskabte næringsstoffer. En stor del af disse nærings stoffer stammer fra Tyske Bugt. Nitratindholdet i den jyske strøm er ca. fem gange hø jere end i atlanterhavsvandet. Koncentrationen af næ ringsstoffer i de europæiske floder er forskellige fra flod til flod. Det skyldes forskellige tilledninger og forskelli ge aktiviteter i oplandet. Den største næringsstofkon centration findes i de tre tyske floder Ems, Weser og El ben, og de anses for at være hovedkilderne til det høje næringsstofindhold i Tyske Bugt. Vi ved, at den jyske kyststrøm hvert år transporterer mange tons næringsstoffer til den danske del af Vade havet. Men der mangler viden om, hvor stor effekt den danske indsats har i forhold til bidraget fra andre lande. Vi efterlyser derfor mere viden om næringsstofbidraget fra andre lande, så vi kan få mest muligt miljø for pen gene. Eksempel 3: Fosfor I mange danske vandområder er det kvælstof, der er den begrænsende faktor for algevækst. Med andre ord er der altså ikke tilstrækkeligt kvælstof i vandmiljøet til, at algerne kan blomstre op. Fosfor har generelt en længere opholdstid i havet end kvælstof, og det er derfor oftest kvælstof, der begræn ser algevæksten. Men netop langs den sydlige del af den jyske vestkyst og i store dele af Nissum Fjord er det fos for, der er den begrænsende faktor i foråret og hen over Etsommeren.ensidigt fokus på kvælstof i vandområdeplanerne er derfor helt forfejlet.

Eksempel 4: Spildevand

26 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

For landbrugets vedkommende er korrekt udpegning derfor særdeles relevant, idet dyrkningssikkerheden i høj grad er afhængig af afvandingen af arealerne. Når Miljøstyrelsen fastholder de ”stærkt modificerede” vandløb som ”naturlige” i vandplanerne, så øges risiko en for store konsekvenser for de berørte landmænd. I Vestjylland er der igennem tiden etableret mange ok keranlæg for at reducere okkerens påvirkning af vand løb. Okkerbassiner er primært etableret for at fjerne jernholdige forbindelser, som kan påvirke vandløbsfau naen og dermed påvirke vandløbskvaliteten. Anlæggene er i høj grad opbygget på samme måde som minivådområderne og vil derfor også have en effekt over for kvælstof (N) og fosfor (P). Denne N- og P-reducerende effekt medregnes ikke i de nuværende vandområdeplaner. Okkeran læg er et godkendt virkemiddel i vand løbsindsatsen for at opnå ”god øko logisk tilstand” i vandløbene. Derfor bør de positive synergier ved okker fjernelse også undersøges til bunds og medregnes, når reduktionsbe hovet opgøres. Vi glæder os derfor meget til at høre, hvad den faglige begrun delse er for, at man ikke har medregnet okkeranlægge nes effekt.

Stine Bundgaard, politisk rådgiver, SAGRO

Derfor arbejder vi lige nu på at etablere partnerskaber, så vi kan få midler til at få et mere retvisende billede af en vej til målopfyldelse for områderne omkring Ringkø bing Fjord, Nissum Fjord og Vadehavet.

Næste skridt Høringssvarene er indsendt, og pointerne er understre get. Næste skridt er at afvente den endelige Vandområ deplan 3 – måske vores pointer har givet stof til efter tanke og er indarbejdet i planen? Det er inderligt vores håb, for udkastet i sin nuværende kommer slet ikke omkring de væsentlige faktorer, der har indflydelse på vandmiljøet – ja, kald det blot smalsporet. Men for nuværende tager vi de positive briller på og hå ber, at vores indsigelser har gjort indtryk. Du kan læse høringssvarene på ejerforeningernes hjem mer, som du f.eks. kan finde via SAGROs hjemmeside.

"Den danske opskrift på et godt vandmiljø har i mange år været et ensidigt fokus på kvælstof. Det har bragt os et stykke af vejen men nu flader effekten ud. Der er brug for viden om, hvad der påvirker vandmiljøet lokalt rundt omkring i Danmark."

Eksempel 5: Vandløb I vandområdeplanerne er 96 % af de danske målsatte vandløb udpeget som ”naturlige” vandløb, og kun 4 % er udpeget som ”stærkt modificerede” vandløb. Men virkeligheden er en anden, for det danske landskab er systematisk blevet afvandet gennem flere århundre der, og i den forbindelse er langt størstedelen af vand løbene blevet modificeret. En lang række af disse vand løb – og helt sikkert mere end de ca. 4 %., der er udpeget som ”stærkt modificerede” i vandplanerne er kvalifi cerede til at blive udpeget som stærkt modificerede. Landbruget har forgæves efterspurgt en samlet og ens artet analyse af målsatte vandløbsstrækninger, som gør det muligt at vurdere både modifikationsgrad og den mulige påvirkning af vandafledningsevnen, som er en central faktor for dyrkningssikkerheden. Som reaktion på den manglende nationale vurdering af udpegningerne, har Landbrug & Fødevarer bestilt Envi Dan A/S til at udvikle et screeningsværktøj. Værk tøjet kan på baggrund af eksisterende, tilgæn gelige data opdele vandløbene i forskellige typer ud fra deres modifikationsgrad, og ud fra terrænforhold kan det beregne risikoen for afvandingsmæssige konse kvenser ved typiske restaureringsindsat ser for de enkelte vandløb. Udpegningen af vandløbene som enten ”naturlige” eller ”stærkt modificerede” har betydning for, hvilket miljømål der skal opnås, og hvilke typer af indsatser, der kan sættes i værk. Udpeges et vandløb som ”stærkt modificeret”, aner kendes behovet for at opretholde afvandingen. Det be tyder i praksis, at der ikke skal laves markante ændrin ger af de fysiske forhold som modvirker afvandingen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 27

Second opinion Som en del af den landbrugsaftale, der blev indgået i oktober 2021, er aftalen, at der skal gennemføres en så kaldt second opinion. I aftalen ligger, at der skal inddra ges internationale forskere til vurdering af Danmarks kvælstofindsats. Som en del af aftalen om en second opinion er der af sat ca. 16 mio. kr. til at lave mindst tre lokalt funderede analyser, der skal afdække andre veje til målopfyldelse i det konkrete kystvandsområde. Disse penge kan kun søges af kommunerne, men det er et krav, at det sker efter aftale og partnerskab med re levante interessenter, som f.eks. kan være landbruget.

Eeeendelig kan man fejre

Herning-Ikast Landboforening

Med et års coronaforsinkelse inviteres der til fest.

“Hvor kommer du fra?” - Hammerum Herred. “Ah, Jammerfuld Herred”. Sådan var der flere, der oplevede at blive drillet fra Her ning- og Hammerum-egnen i 1800-tallet, fremgår det af det lokalhistoriske arkiv. For egnen var fattig, men det blev der så sandelig lavet om på, og en af årsagerne til det var oprettelsen af Hammerum Herreds Landøko nomiske Forening i 1846, senere ændret til Hammerum Herreds LandboforeningenLandboforening.variden grad med til at præge udvik lingen af Landbrugetegnen.ændrede sig op gennem 1800-tallet, hvor man gik fra at eksportere korn til salg af æg, bacon og smør, primært til England. Det betød, at mange små landbrug blev omlagt til husdyrproduktion. Det er her, at landboforeningerne bliver særdeles rele vante. Deres vigtighed voksede i samme periode i be tydning, fordi de begyndte at virke som spredningscen traler for landbrugsfaglig oplysning. Dette endnu mere fra 1887, hvor en ny husdyrlov betød, at man nu kunne ansætte konsulenter, hvilket var en stor fordel for plan te- og husdyrproduktionen, og her var Hammerum Her reds Landboforening ingen undtagelse.

JUBILÆUM TEKST: Klaus Eriksen, SAGRO FOTO: Herning Bibliotekerne 28 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Foreningen oplevede herefter en medlemsfremgang, men før bilens indtog var der langt fra nord til syd og øst til vest på Herning-egnen, så i starten af 1900-tal let valgte man at splitte Hammerum Herreds Landbo forening op i flere mindre foreninger, ingen nævnt, ingen Overglemt.tid er disse foreninger igen blevet lagt sammen, så man nu er klar til jubilæumsfest under det navn, som vi alle kender: Herning-Ikast Landboforening. - Præcis som landbrugsbedrifterne rund omkring skal landboforeningen også følge med tiden. Det forsøger vi. Vi bruger mange kræfter på at varetage medlemmernes politiske interesser og skabe netværk og alliancer. I dag handler det meget om oplysning og at fortælle, hvad vi kan bidrage med. Blandt de politiske meningsdannere er der en tendens til, at følelser går foran faglighed. Ved siden af dette er vi også medvirkende til at udvikle den faglige, uvildige rådgivning for landmændene som med ejere af SAGRO, siger formand for Herning-Ikast Land boforening, Sven Agergaard.

Det var ikke blot udviklingen af landbruget alene, som foreningen bidrog til. Den var også en vigtig drivkraft i at få jernbanen til Herning i 1877. En folketælling fra 1870 viste 264 indbyggere. I 1890 var det tal vokset eksplosivt til hele 2.166. - Det ligger i vores DNA, at vi er engagerede i det lokal samfund, vi er en del af. Der er konkrete resultater at vi se frem, også af nyere dato. Det må vi godt være så stol te af - også! Vi har meget at fejre, og jeg har personligt glædet mig rigtig meget til at invitere til fest, og nu kan det endelig lade sig gøre, siger Sven Agergaard. Sidste år fyldte landboforeningen 175 år, og det skulle egentlig have været fejret med en stor fest, men pga. coronapandemien er den fest nu flyttet til i år, nærmere bestemt fredag den 11. november 2022 kl. 17.30. Og gan ske passende er rammen MCH, som mange kender fra andre arrangementer inden for landbrugets univers. Det skal siges, at der kun kan tilmeldes to personer pr. medlem. Det er gratis at deltage, hvorfor tilmelding er nødvendig og anses for bindende. Se mere på www.h-i-l.dk.

DLBR

Mange glemmer at få efterset bremserne på traktoren, og det kan potentielt set koste liv. Det kan for mange være længe siden, man erhvervede kørekortet, og der for bringer vi her en kærlig påmindelse. Kan du f.eks. huske, hvor lang standselængden må være på traktoren ved 30 km/t? Svaret er 14 meter. Det svarer til en bremseevne på 30 % af akselbelastningen. Og da du skal have tid til at rea gere, betyder det, at du faktisk skal kunne klare selve opbremsningen på kortere afstand. Disse nedbremsningslængder kræver, at bremserne på vognen er i orden. Det fik mere end 200 landmænd vis hed for ved Planteaftenen på Ytteborg d. 14. juni, hvor TBS i Holstebro viste deres Agrobremsestand frem. Bl.a. demonstrerede René Lundegaard, hvordan en bremse test udføres. Her kunne de se, hvilket lufttryk der skal til, for at bremserne på vognen leverer den nødvendige brem sekraft. Det blev også vist, hvor meget skævbremsning den viste vogn havde og ved hvilket tryk, vognen vil blo kere. Resultatet af bremsetesten blev udleveret til til hørerne. Heri kunne man også se, hvor stor bremseev nen er ved forskellige akselbelastninger. Hvor kan man få en test?

Hænger du i bremsen?

• Du skal kunne nedbremse dit vogntog på under 14 meter fra 30 km/t.

Få styr på dine forsikringer

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND SIKKERHED29TEKST: Kurt S. Mortensen, teknik- og energirådgiver, Byggeri & Teknik

Mere end ”blot” personskade Hvis vognen ikke bremser, som den skal, risikerer du ik ke blot uheld på vejen og personskader. Fordi vognen bremser for dårligt, kan bremseenergien blive frigjort i traktorens bremser. Det kan resultere i en varmeudvik ling og give spåner i olien m.v. Med andre ord kan det give betydelige meromkostninger til vedligeholdelse af hydrostater og andre ting i traktoren.

Derfor skal du have set vognen efter med en bremse test, hvis du skifter til større dæk. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at bremserne er justerede og rengjorte efter forskrifterne.

Desuden kan man risikere at skulle slås med sit for sikringsselskab om en ansvarserstatning som følge af uheld på vejen. Derfor er der al mulig grund til at give bremserne på din vogn eller redskab stor opmærksomhed. Få testet bremserne og udbedret det nødvendige. Det er meget billigere, hvis du løbende holder bremserne i orden.

• Få udført en bremsetest på dine vogne mindst én gang årligt.

Du kan få testet bremserne på et værksted, der råder over en såkaldt agrobremseteststand. I den forbindelse får du også et bud på, hvad der skal til for at opnå til strækkelig bremseevne på din vogn, hvis den ikke brem ser, som den skal. Det er nemlig ikke kun slid, der kan være årsagen til util strækkelig bremseevne. Måske har du fået monteret større dæk på vognen for at forbedre køreegenskaber ne ved kørsel i mark, men det reducerer bremseevnen.

... DIN forsikringsrådgiverdlbrforsikring.dk Forsikringsmægler

Man bør efterse sine bremser mindst én gang om året.

• Få altid en bremsetest med i handlen, når du køber ny vogn eller redskaber –ikke kun ved brugte køretøjer.

• Vedligehold og rengør bremserne efter forskrifterne.

Der var perfekt vejr og mere end 300 fremmødte tirsdag den 30. august, hvor Danmarks største kartoffel-arrangement på forsøgsmarken på Greenvej ved Herning løb af stablen. Emner som fremtidens kartoffelsorter, ukrudtsbekæm pelse og effektiv vækststandsning uden Reglone blev alle vendt og drejet.

Aulum Dyrskue blev en varm fornøjelse. I SAGRO og foreningernes telt gik snakken mellem kunder, rådgivere og folkevalgte. Aktiviteterne for børn var også i fuld gang fra skuets åbning. Maling af mel og presning af små høballer fra Landbrug & Fødevarers trailer var igen i år også et trækplaster.

Knap 50.000 besøgende kiggede forbi til Nordeuropas største dyrskue i Herning. På SAGROs stand kunne man møde både rådgivere og folkevalgte fra ejerforeningerne, men ingen var helt så fotogene som drengen på billedet.

30 GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET SET I BAKSPEJLET

Hos SAGRO er det ikke ualmindeligt med “voksne” jubilæer. 1. august kunne hele syv medarbejdere fejre sammenlagt 250 års jubilæum:Fem havde 40 års jubilæum, og to havde 25 års.

Mere end 200 mødte op til et alsidigt program ved Planteaften på Ytteborg. Herblev de klogere på proteinafgrøder til konsum, præcisionssprøjtning, pyrolyse,sikkerhed og meget andet.

Det er især dyrskueudvalget og den store flok af frivillige hjælpere, der igen iår sikrede, at alle kunne nyde dagen til Ribe Dyrskue på Hovedengen. En stordel af dyrskuets succes måles på antal besøgende og dermed, hvor mange”ikke-landbrugere” der gik hjem med en positiv oplevelse af landbruget.

TirsdagForedragden

Tre forskellige steder i landet inviterer SAGRO i samarbejde med DSV og FRDK til de populære efterafgrødedemonstra tioner. Her vil der være rig mulighed for at spore sig ind på den eller de muligheder, som kan optimere dit markbrug. Dette års fokus, er blandt andet på etablering, artsblandinger, timing af destruktion mm. Pløjefri ejendom Torsdag den 13. oktober kl. 10.00 - 12.00 Læborg Kirkevej 21, 6600 Vejen Den sandede jord Tirsdag den 25. oktober kl. 10.00 - 12.00 Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted

Ikast-Bording LandboSenior Sort Onsdagsolden 5. oktober kl. 10.00 afgang fra Bording Hallen med Sørens Rejser Vi skal opleve Danmarks flotteste naturfænomen, ”Sort Sol”, som opstår, når landets største stæreflokke samles over marskens tagrørsområder. Vi kører med pause under vejs til Sønderjylland, hvor vi får en frokostpakke. Vi får en naturguide ombord, før vi kører ud i marskengene, som giver grundlag for et rigt fugleliv. Efter en rundtur her skal vi opleve ”Sort Sol”, som er et na turfænomen, der kan ses om efteråret, når stærene samles i enorme flokke i Tøndermarsken inden det lange træk syd over. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen. Mange har nok oplevet det før, men mon ikke vi gerne gør det igen? Vi siger farvel til vores guide her, og en spændende dag slutter med en 2-retters middag på en kro på hjemvejen. Hjemkomst ca. kl. 22.30. Tilmelding senest den 19. september – pris 695 kr. OnsdagJulefrokostden30. november kl. 12.00 på Hotel Medi Vi gentager succesen fra sidste år og byder velkommen til en skøn dag i adventstiden med god mad og underholdning med musik og sang ved organist Kirsten Poulsgaard Tilmelding senest den 16. november. Pris meddeles senere.

Den bedre jord Fredag den 28. oktober kl. 10.00 - 12.00 Buskvej 17, 7400 Herning Jubilæumsfest for HIL Fredag den 11. november kl. 17.30 MCH, Østergade 37, 7400 Herning Uddrag af aftenens program: - Festmiddag med drikkevarer ad libitum Underholdning ved Tørfisk - Musik og dans til BASIC3 Tilmelding på www.sagro.dk senest den 13. oktober 2022. Mød formanden for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard Tirsdag den 22. november kl. 19.00 Nupark 47, Holstebro

25. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Foredrag ved Bendt Bendtsen: "Fra bondedreng til vicestatsminister" Bendt Bendtsen har arbejdet ved landbruget, uddannet ved politiet, været i Odense Byråd, i folketinget for det Konservative Folkeparti, gruppeformand og partifor mand, derudover været økonomi- og erhvervsminister og Derudovervicestatsminister.harBendt Bendtsen været valgt til Euro Prispa-Parlamentet.150kr.ogtilmelding senest den 18. oktober til SAGRO på tlf. 7021 2040. TirsdagJuleafslutningden29.november kl. 12.00 på Næsbjerghus Julefrokost med underholdning og fællessang v/ Flemming Gammelholm, forhenværende luftkaptajn fra PrisSønderborg.pr.person300 kr. inkl. frokost og underholdning. Beløbet indbetales på reg. nr. 7700 147074 ved tilmel ding. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding senest den 15. november til Birgit og Jørgen på tlf. 2493 9384 eller 2493 9383.

Tirsdag den 27. september Birk Centerpark 24, 7400 Herning kl. 9.45 til 14.15.

Fællesarrangementer Sydvestjysk LandboSenior og Varde Landboforenings Seniorklub

MAGASINET

AgroMarkets HandelsErfa

KALENDER

SENIORKLUBBER

Midtjysk LandboSenior Foredrag og musikaften Mandag den 17. oktober kl. 17.00 på Uhre Friskole, Gejlbjervej i Uhre Ronnie og Bent spiller. Forhenværende præsident for Land brugsraadet, Peter Gæmelke, vil fortælle om sin vej til toppen i landbruget og tiden derefter. Senere får vi et par stykker mad, en øl eller vand, og herefter spiller Ronnie og Bent. Af hensyn til serveringen er tilmelding nødvendig. Pris 100 kr. pga. prisstigninger. Tilmelding senest den 14. oktober til Ruth på tlf. 2095 6821 eller mail: ruth-johnsen@hotmail.com. MandagSangaftenden14. november kl. 19.00 hos SAGRO i Billund Der serveres 2 stk. smørrebrød og en øl eller vand i pausen. Til at lede aftenen kommer Steen Nielsen og spiller og synger for Prisos.for aftenen er 100 kr. Tilmelding til Peder Sandfeld på tlf. 7573 1141/2346 1772 eller mail: peder.s@mail.tele.dk senest den 10. november OnsdagJulemødeden 7. december kl. 13.30 Grene kirke, Kirkevej 3, 7190 Billund Vi hører historien om Billund/Grene Kirke. Derefter er der æbleskiver og gløgg på Refborg, Buen 6, 7190 Billund. Pris 100 Tilmeldingkr. til Jørgen Juhl på tlf. 6134 8618 eller mail: jinga@juhljaeger.dk senest den 4. december. Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND 31 Åbent Landbrug Søndag den 18. september kl. 10.00 - 16.00 Åbent Landbrug er en dejlig familiedag, hvor mere end 80 gårde over hele landet åbner dørene for nysgerrige gæster. Læs mere på www.aabentlandbrug.dk Netværksmøde – besøg hos BioRefine Tirsdag den 20. september kl. 10.00 - 14.00 Nybrovej 167, 6851 Janderup Besøg og rundvisning på BioRefine. Derefter frokost ved SAGRO, hvor Allan Hansen fra Danish Agro og Lars Egelund, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fortæller om aktuelle emner. Pris: 150 kr. for forplejning. Tilmelding på www.sagro.dk senest den 20. september. TorsdagMajsdemoden22. september kl. 10.00 – 12.00 Hesselåvej 16, 7500 Holstebro Kom og hør om forskellige majssorters kvaliteter. Der serveres frokost ved arrangementet. Det er gratis at deltage, og der er ikke krav om forudgående tilmelding.

Efterårsfest i Langhøj Sognegård Torsdag den 27. oktober kl. 18.00 Spisning og underholdning med ”Det grå guld” Det grå guld – Sydthy, er en musikgruppe, der består af 11 personer, der alle kan lide at spille og underholde, men først og fremmest at have det godt og skægt sammen. Pris 350 Tilmeldingkr. senest den 13. oktober til Inger Marie på tlf. 3069 6160 eller frifelt@frifelt.dk eller foreningens mail: LandboSeniorhostlandbosenior@outlook.dkHerning TirsdagSangdagden 25. oktober kl. 13.30 på Højskolen Skærgården, Skærgårdvej 23, 7400 Herning Vi starter dagen med et sangarrangement ved højskolelæ rer Michael Møller Andersen. Vi får mulighed for rigtigt at få stemmerne rørt. I løbet af eftermiddagen får vi kaffe. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest den 21. oktober FredagJulefrokostden2.december kl. 12.30 i Studsgård Minihal En god frokost med Lisbeths gode og veltillavede mad. Julehygge med lokal underholdning. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest den 25. november

Torsdag den 29. september Majsmarken 1, 7190 Billund kl. 9.45 til 14.15. Tirsdag den 4. oktober Nupark 47, 7500 Holstebro kl. 9.45 til 14.15. AgroMarkets har eksperter, som sætter deltagerne ind i situa tionen på verdens råvare- og finansmarkeder. Udover dette er der også ”HandelsErfa”, hvor deltagerne udveksler erfaringer, så alle er bedre rustet til at handle optimalt. Pris: 1.000 kr. ekskl. moms. inkl. fuld forplejning. Tilmelding til Sanne Abildtrup på sab@sagro.dk eller sagro.dk. Efterafgrødedemonstrationer

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Vi søger alle tillandbrugsejendommetypersalgiJyllandKontakt os hvis du går salgstanker!medLandboGruppen – Landets professionelle mægler LandboGruppen JYSK Tlf. 76 60 23 jysk@landbogruppen.dk33 LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 syd@landbogruppen.dk23