Forbudt for landbrug – på landet? plantninger, så de nødvendige nye bygninger ikke skæmmer landskabet. I den konkrete sag i Esbjerg var afslaget begrundet i, at området i kommuneplanen er karakteriseret som et større uforstyrret landskab. Rigtig nok var der tale om en stor udvidelse - også større end hvad vi oftest ser. Men det her er en problematik, der kan ramme rigtig mange. For sagen er, at de landskabelige værdier i mange kommuneplaner er malet med en meget bred pensel. Sagen fra Esbjerg viser jo tydeligt, at kommunen ikke selv så formuleringen som nogen hindring for udvikling og vækst i området – for så havde den som myndighed jo ikke godkendt landmandens ansøgning.
Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening
Jeg frygter, at vi fremover vil opleve mange husdyrsager, hvor ansøgninger – uanset størrelsen på udvidelsen – vil blive mødt med et blankt afslag, alene med henvisning til ”landskabelige værdier”. Og så havner vi der, hvor det åbne land ikke længere kan rumme landbrug. Vil vi det? Jeg mener, at vi bliver nødt til at få kommunerne til at se meget seriøst på forholdet. Kommunerne bør straks overveje, om der er behov for tilpasninger i kommuneplanerne, så vi ikke risikerer, at nogle lidt for brede beskrivelser af landskabet reelt fører til en situation med ”forbudt for landbrug”. Det er en problematik, vi i landboforeningen har tænkt
os at gå hårdt ind i. Landbruget hører hjemme i det åbne land, og hvis vi overholder alle foreskrevne regler for afstande, miljø, støj og så videre, så skal det i langt de fleste tilfælde være muligt at få en miljøgodkendelse af et nødvendigt erhvervsmæssigt byggeri. Den enkelte kommuneplan revideres hvert 4. år. Det er her, kommunen kan luge ud i uhensigtsmæssige formuleringer. I Sydvestjysk Landboforening er vi klar til at råbe op, så politikerne ikke forpasser chancen!
Skal noget så subjektivt som landskabsvurderinger til at være en stopklods for udvikling af vores landbrugsbedrifter?
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
3