DEN GODE MIKROGREN
MEDBESTEMMELSE
MEDBESTEMMELSE FOR MIKROER I Det Danske Spejderkorps udvikler vi hvert år børn og unge til voksne, selvstændige mennesker. En af grundende til, at vi formår dette er, at vi fokuserer på medbestemmelse, fra spejderne er små, mener Grethe Skelgaard, som er leder i 1. Glostrup Gruppe. TEKST GRETHE SKELGA ARD, 1. GLOSTRUP GRUPPE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN
E
12
n af grundpillerne for spejderarbejdet er “Børn leder børn og unge leder unge”. Det er blandt andet det, der gør Det Danske Spejderkorps og den verdensomspændende spejderbevægelse helt unik. Hvis børnene skal lære dette, sker det kun, hvis de har en vis grad af medbestemmelse helt fra starten. Derigennem får de en øget demokratiforståelse, de lærer at argumentere for deres meninger og at lytte til andres. De er medansvarlige for deres egen læring og lærer, hvordan de kan søge ny viden. Medbestemmelse for egne aktiviteter er desuden altid vigtig, fordi børnene på den måde føler sig inkluderet i aktiviteten, tager ejerskab over den og kan se det meningsfulde i den. Medbestemmelse betyder ikke, at den voksne fuldstændigt slipper tøjlerne og lader mikroerne styre det hele. Det er en proces, hvor børnene hen ad vejen lærer, at med medbestemmelse følger et ansvar. Det handler om de demokratiske processer, hvor børnene skal lære at være i dialog og give plads til hinanden, og hvor de ikke kan bestemme det hele selv. Hvordan medbestemmelse? Børnemøde som eksempel En af metoderne til at implementere medbestemmelse er de såkaldte børnemøder. Et børnemøde er et møde, hvor børnene, deres idéer og deres meninger er i spil. Børnemødet kan være med til at øge børnenes demokratiforståelse, lære dem at lytte til hinanden og argumentere for egne idéer. Rent praktisk foregår et børnemøde på den måde, at spejderne er de primære aktører,
mens lederne er deres sekretærer, som sørger for, at alle børn har mulighed for at komme til orde. En god idé til et børnemøde er, at lederne på forhånd har besluttet det kommende emne til de næste par møder – for eksempel at møderne skal underbygge det punkt i spejderloven, der handler om, at man skal være en god kammerat. Til mikromødet skal lederen fortælle om emnet, hvortil spejderne skal brainstorme over, hvad der kan laves og undersøges omkring dette emne. Det er dog en god idé, at lederne på forhånd har nogle idéer i ærmet i starten af processen, mens spejderne lige lærer, hvordan de kan bruge børnemøderne. Når spejderne er begyndt at komme med
Når medbestemmelsen ikke fungerer Nogle gange fungerer medbestemmelsen ikke. Når man kender tegnene, er det egentligt meget tydeligt at se, når børnene ikke føler sig hørt. De bliver urolige og er svære at fastholde, og de forstyrrer hinanden. Dette betyder, at man som voksen skal være meget lydhør overfor børnene. Dog er et enkelt uroligt barn ikke ensbetydende med, at alle de andre spejdere ikke føler sig hørt. Men er der flere børn, der reagerer på samme måde, så er man nødt til at kigge på sin egen måde at lede mødet på.
