Den gode mikrogren

Page 24

DEN GODE MIKROGREN

PÅ TUR

PÅ TUR MED MIKROERNE Ture er givende for spejdere i alle aldre - også for mikroerne, hvor turene blot skal tilpasses den unge alder. Mikroleder Hanne Riber Skov giver tips og tricks til møderne inden turen og inspiration til specifikke ture med de unge spejdere. TEKST HANNE RIBER SKOV, PALNATOKE GRUPPE FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

24

A

t tage på overnatningstur med mikroer er en fornøjelse! Det at se hvor meget de vokser ved at være sig selv - i bare 24 timer - er en gave. Fællesskabet i flokken bliver styrket, og mikroerne finder ud af, hvor meget de kan klare selv. Det er også en vigtig øvelse i at holde styr på sine ting, at træne i at pakke sine ting sammen i sin taske og få soveposen til at være i sit hylster. Og så selvfølgelig også at overvinde frygten for at skulle sove uden mor og far. Alt sammen er vigtige skridt i selvstændiggørelsen af den enkelte spejder. Derudover lærer mikroerne, på tur, at de ikke altid selv har ret, de lærer at indgå i et fællesskab over længere tid end de 1,5 time, de er til spejder hver uge, og de lærer at tage hensyn til hinanden. Jeg oplever, at kammeratskabet i flokken bliver styrket væsentligt efter en weekendtur. I min mikroflok tager vi altid på juleweekend med en overnatning i hytte, en sommertur i divisionen med to overnatninger i telt og en sommerlejr med 3-4 overnatninger i telt. Det vigtigste, du som leder skal huske, er at medbringe en stor omsorg og kærlighed til at bearbejde hjemve ved sengetid - og ekstra soveposer, hvis nogen skulle tisse i posen i løbet af natten. Resten er ikke så vanskeligt og kommer med øvelsen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.