Wide #40 2022

SOM HAM HER ENGAGEREDEFORÆLDRE

VI MANGLER

Mangler din spejdergruppe endnu flere engagerede forældre?

Med den nye ‘Giv-en-hånd’-kampagne kan din spejdergruppe få guides, tips og inspiration til at komme i gang med at engagere flere forældre i gruppen på en let og overskuelig måde - både for jer og forældrene. De første spejdergrupper er allerede godt igang.

Klik ind på dds.dk/hjælptilkommunikation og se mere.

06 Noter og nyheder

→ Vilde Rødder, ny kampagne, øksen fra Norge… Og børn vil altså gerne udenfor!

12 Tag med tilbage

til SL22!

→ Støvet har lagt sig, og kroppen er skuret ren, men vil du alligevel gerne tilbage til Hedeland? Så kig med i det helt store tilbageblik.

24 Spejdernes hadeord

→ Burde spejderaften og aktionslære blive optaget i den (ikke så) officielle spejderord bog?

26 Få flere ledere

→ Sæt lederrekruttering på gruppens dagsorden og find inspiration i artiklen.

30 Kunsten at dele en familiespejdergren

→ I Aarhus er to grupper gået sammen om en fælles gren for de yngste spejdere.

34 Mød dine spejdere efter kursus

→ Hvilken velkomstkomite sætter du op, når dine trop- og seniorspej dere kommer hjem fra efterårsferiens PLan- og PLUS-kurser?

41

36 Verdensmål skaber håb for handling

→ Kender du en 16—29årig, som bør blive en del af Verdensmålsaka demiet?

38 Passion for kulde og mørke

→ Efteråret og vinteren skaber smukke og spændende rammer for friluftslivet.

41 Gear

→… Og nu du skal på tur, så tjek det nyeste grej fra Spejder Sport.

42 Kalenderoversigt

→ Skal du med på kursus?

43 Inspiration fra aktivitetsdatabasen

→ To gode aktiviteter til mødet.

Forsidefoto

Redaktion

Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou

(assisterende redaktør)

Signe Hegelund (redaktør)

Rikke Knudsen Lasse Bækhus Agnete Gundersen Hjøllund Thea Gommesen

Øvrige skribenter Andreas Linnet

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Fotografer

Jens Thybo Morten Bjerrum

Frederik Abildgaard Rom Christian Bundgaard Ditte Valente Elena Sofie Møberg Elsebet Kjems Gregersen Enrique Leon Frank R. Larsen Frederik Kehlet

Gustav Holm Hedegaard Jacob Fredegaard Hansen Jeppe Lefevre Olsen

Jesper Juel Broch Johan Stauner Bill Johny Kristensen Josefine R. Højkjær Lars Blomgren Andersen Magnus Rossander Maj-Britt Nielsen Maja Kongegaard Bramm Mads Danquah

Mathias Kjær Pedersen Morten Hatting Voltelen Nikolaj Christian Frandsen Pernille Bille Tvedt

Peter Bisgaard

Tine Rudfeld

Layout

Oplag

KÆRE LÆSER

D et er nu mere end to måneder siden, at vi tog hjem fra Hedeland, og abstinenserne, der opstod i kølvandet på Spejdernes Lejr, er nu endelig ved at have lagt sig. Jeg tilbragte ni dage med mine bedste spejdervenner under den (for det meste) bagende sol og udforskede alle de aktiviteter, som lejren havde at byde på. Det var virkelig sjovt, og jeg glæder mig allerede til om fire år, når vi gør det hele en gang til.

Lige nu skinner solen lidt mindre. Vi er halvvejs igennem efteråret, og mørket begynder for alvor at banke på. Det kan måske virke lidt kedeligt og gråt, men for mig er det den bedste tid på året. Skoven præsenterer sig i de smukkeste orange-røde farver, bunken af hjem mestrikkede sweatre bliver fundet frem, og jeg kan glæde mig til alle de spejder events, der står i kalenderen.

Jeg skal både lave halloweenløb for mine minispejdere og på seniortræf på Egemosen med min klan. Det største hos mig er dog, når vi til november skal hylde spejderdemokratiet på Korpsrådsmødet og i fællesskab beslutte, hvor vores korps skal bevæge sig hen i fremtiden.

I denne udgave af Wide kan du få hjælp og inspiration til, hvad du kan bruge dit efterår på, hvad end du er seniorspejder, tropsleder eller bestyrel sesformand. Vi skyder med spredehagl og håber, at du finder noget, der er megavigtigt for lige præcis dig.

På side 36 inspirerer Agnete til at hive FN’s verdensmål med ind i dit spejderarbejde eller måske endda hive dit spejderarbejde med ud til andre organisationer. På side 26 kan du blive klogere på at få struktur på lederrekrut teringen - måske nogle seje, nye ledere bider på? Og har du lige sendt en flok tropsspejdere afsted på PLan, så kan artiklen på side 34 måske hjælpe dig til at gribe den viden og de oplevelser, som spejderne får med hjem.

Jeg håber, at du vil tage magasinet i den ene hånd, en kop kaffe i den anden og nyde en rolig stund.

Rigtig gode læselyst, Signe Hegelund, redaktør

Jeres historier inspirerer andre

→ Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier.

Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

Foto

Anders Almholt

Noter & Nyheder

Naturen er et hit hos børn

Interessen for naturen stiger blandt børn i alderen 5-12 år. Det viser ny undersøgelse lavet af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening.

→ Børn er dus med himlens fugle og skovens grønne træer, og hvis det stod til dem, så ville de gerne endnu mere ud i naturen. Dét viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfred ningsforening.

Undersøgelsen bygger på svar fra over 1.000 børn mellem 5 og 12 år. Børnene er blandt andet blevet bedt om at svare på, hvilke fem ting de bedste kan lide at bruge deres fritid på. Her har 60 % af børnene svaret “at være i naturen” som en af deres foretrukne akti viteter. Det er en stigning på otte procentpoint i forhold til sidste år.

Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af de adspurgte børn ønsker at bruge endnu mere tid i naturen, end de gør i dag. Kun 4 % af dem vil gerne mindre ud i naturen.

Vil du have endnu mere ud af dit klan-liv?

KlanTours er et nyt projekt - af seniorspejdere, for seniorspejdere! Så er du mellem 16 og 29 år? Så glæd dig til weekendture, kanoeventyr, klatreaftener, skiferier og meget, meget mere.

→ KlanTours er et fælles skab for seniorspejdere, der vil på tur med andre seniorspejdere.

Konceptet er klart: Kom alene eller tag din klan un der armen og få nye venner fra hele landet.

KlanTours har allerede rigtig mange fede ture i støbe skeen, som vil blive rullet ud over det næste år. Her er en foreløbig liste:

Bouldering inkl. spisning 28. oktober (Aarhus og Odense)

Pris: 100 kr.

Escaperoom-aften 22. november (Odense)

Pris: 100 kr.

Juletur med julehygge 3.—4. december Dæmpehøj Spejderhytte (Nordsjælland)

Pris: 200 kr.

KlubTours skitur Uge 4, 2023 Sälen, Sverige

Pris: 2.900 kr.

+ Skileje fra 500—900 kr.

Fjeldvandring Kr. Himmelfart Norge

Gemmeleg på hele Sjælland Juni 2023 Sjælland

Terningetur

August 2023

På klantours.dk kan du læse mere projektet og de forskellige ture.

Foto

Mads Danquah

SOM HENDE HER ENGAGEREDEFORÆLDRE

VI MANGLER

Ny kampagne skal sikre flere hænder

i spejdergrupperne

Det Danske Spejderkorps har lanceret kampagnen “Giv En Hånd”, hvor alle spejdergrupper kan deltage.

→ Kampagnen udspringer af et ønske fra grupperne om, at spejdernes forældre bliver knyttet tættere til spejdergruppen, så de i højere grad kan bruges som en stærk og vig tig ressource i forskellige

henseender. Kampagnen har derfor to formål. Det ene er at gøre det lettere for spejdernes forældre at blive en del af gruppen via en enkelt tilmeldingsside på gruppens hjemmeside. Det andet er at gøre det lettere

for gruppen at engagere forældrene i dagligdagen.

På dds.dk/digital kan du læse mere om, hvordan din gruppe kommer i gang med at bruge kampagnen på jeres hjemmeside og sociale medier.

Hjælp børn med at skabe vild natur!

→ Har du lyst til at gennemføre natu raktiviteter i spejdergrupper? Så bliv en del af Vilde Rødder! Her kommer du til at give børn en forståelse for vild natur og give dem handlemulig heder, så de selv kan gøre en positiv forskel. På den måde bliver de frem tidens naturambassadører!

Når du melder dig som frivillig i Vilde Rødder, får du et grundigt kursus i konkret indhold til fem undervis ningsforløb samt viden om, hvordan du fanger og fastholder børnenes interesse.

Kurserne tager en aften og bliver afholdt her:

• Aalborg d. 17.01.23

• Vejle d. 18.01.23

• Roskilde d. 24.01.23

Læs mere om projektet på vilderoedder.dk

Om projektet

Vilde Rødder er støttet af Villumfonden og er et sam arbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Danmarks Natur fredningsforening og Landsfor eningen Praktisk Økologi.

Vilde Rødder har fokus på børn og har til formål at skabe flere vilde områder, mere naturbe gejstring, øge kendskabet til vigtigheden af højere biodiver sitet og skabe flere fremtidige naturambassadører.

Foto

Ditte Valente

Spejderøkser fra norske Øyo

Øksen er et essentielt stykke håndværktøj for os spejdere. Både når vi skal lave mad over bål, bygge i rafter eller konstruere den næste shelter til spejdergrunden. Men hvordan finder man en god økse til spejdergruppen, der både er i en kvalitet, som kan holde i mange år og samtidig ikke koster flere tusind kroner? Her er norske Øyo et godt bud. Wide har taget en snak med Troels Matz fra Spejder Sport om mærket og hvilke økser, der er gode til spejderbrug.

→ Norske Øyo er måske et mærke, der lyder nyt i manges ører, men det har faktisk over 130 år på bagen. Øyo er en fa miliedrevet virksomhed, hvor femte generation stadig pro ducerer økser og knive i om rådet omkring Geilo - nu med døtrene Karianne og Katrine i spidsen. Deres målsætning er at levere kvalitetsprodukter til en tilgængelig pris.

Det Danske Spejderkorps’ egen butik, Spejder Sport, har købt et sortiment af økser hjem med livet i spejdergrup pen i tankerne, fortæller Troels Matz:

“Øyo er et fedt stykke håndværktøj, hvor kvalitet og pris går hånd i hånd. Skæftet er i bejdset asketræ og øksehovederne i stålkvalitet, der holder skarpheden og tåler hårdhændet behandling, som en økse alt andet lige får. Samtidig er der brugt mere tid på at samle øksehovedet og skaft til et samlet holdbart produkt, end du vil opleve i billigere alternativer fra diverse byggemarkeder.”

Ifølge Troels Matz passer modellerne fra Øyo rigtig godt til spejderbrug. Han mener, at et andet bud på en god allround økse er Skovøksen på 900 gram. Den har en god tyngde til det lidt tungere brænde og raftearbejde, men er stadig let nok til at kunne bruges til fx lejretablering. Det er en økse, der bedst egner

sig til tropsspejdere og op efter. For de yngre spejdere har Troels Matz en anden økse i tankerne:

“Til gruppens yngre spej dere, der fx skal i gang med at tage deres øksebevis, er Sportsøksen et godt bud. Med sit øksehoved på 500 gram, er den lettere at hånd tere, men samtidig kraftfuld nok til at kløve træ. Det er også en god økse at have med i rygsækken, hvis I skal på vandretur.

Hvis man som spejder gruppe er på udkig efter en mere specialiseret økse til raftearbejde, afbarkning eller shelterbyg, er Snedkerøksen et godt bud. Det skyldes, at den har en lige og tyndere æg end en normal økse, ligesom hovedet har udtag ved skaf tet, så du kan få et godt greb tæt ved skaftet og dermed sikre præcisionen ved små skærende bevægelser.”

TIP OG TRICKS

TRE TIPS, DER FORLÆNGER ØKSENS LEVETID

→ Husk, at vinklen på øk sens æg ikke skal være skarp som en kniv, men skarp som en økse. Den fladere vinkel vil gøre, at øksen holder sig skarp længere, og at der ikke så let laves hakker i æggen.

→ Skaftet er af træ, så husk at give det olie, så øksen bl.a. bedre kan tåle fugt. Brug det du har ved hånden, så du får det gjort.

→ Husk at sæt beskytter på. Så undgår du at øksen skærer i de for kerte ting og samtidig forlænger øksens liv.

DEN BEDSTE TURSNACK!

Mørket er landet, kulden er på vej, og eftersårssæsonen er ved at konvertere til vinterhygge. Og findes der et finere sæt på denne årstid end sangbogen, venner om et bål og skumfiduser på pind? Næppe! Wide har testet en sand vinterklassiker.

Skumfidus!

Haribo

Chamallows

Barbecue

Pris: 20,95 kr. for 120 gram

Butik: Meny, SuperBrugsen, Kvickly og Spar

→ Det er nemt at smage, at skum fidusen er testens dyreste, for den er utroligt lækker og har en dejlig mundfølelse. Skumfidusen rister lynhurtigt og er ensartet over bålet, hvilket gør den god til utålmodige spejdere. Til gengæld er kiloprisen rigtig høj.

Mundgodt skumfiduser

Pris: 24,95 kr. for 300 gram

Butik: Aldi

→ Det her er et virkelig godt og billigt alternativ til de dyre skum fiduser fra Haribo. Skumfidusen har alle de egenskaber, som enhver spejder ønsker sig i en god skumfidus. Den bliver ristet hurtigt og ensartet over bål, og så smager den samtidig virkelig godt.

BBQ

Marshmallows

Pris: 22,70 kr. for 300 gram

Butik: Lidl

→ Den her skumfidus er slemt skuffende. Den er melet og smager ikke af meget. Det vigtigste en skumfidus skal kunne er at blive ristet over bål, men den her rister meget uens og langsomt. Den får desuden en lidt uens grålig farve de steder, hvor den ikke karamel liseres.

Tekst

SPEJDERGR M

Fælles om fremtiden og alt det, vi deler → For rigtig mange spej dere var Spejdernes Lejr 2022 et af sommerens absolutte højdepunkter.

Har du stadig blues efter Spejdernes Lejr? Så se med på de næste 10 sider, hvor Wide zoomer ind på de mange spejdere, den høje sol og de store oplevelser, på øjeblikkene, som hurtigt forsvandt og de minder, som vil vare i mange år endnu.

Foto

Dag 1

Billede 1

Spejderne fra Ramløse Gruppe i Gribskov Kommune ankommer til lejren.

Billede 2

Herfølgespejderne melder klar til åbningsceremonien.

Billede 3

Kristian Brøndsted fra Stenlænderne har gået foran hele vejen fra Stenløse med fanen forrest. Turen har taget to dage: Først 11 kilo meter med en overnatning i Hvedstrup og dagen efter 10 kilometer til slutdestinatio nen, Hedeland.

Spejdernes Lejr 2022

9 dage, 32.000 spejdere fra 52 lande fordelt i tre kæmpestore underlejre, Greve, Høje Taastrup og Roskilde. Hundredevis af aktiviteter, lejrbål, lejrkærester, sejlture, shows og måltider kreeret over bål. Kæmpestore oplevelser, der vil forblive minder resten af livet.

Dag

Billede 4 Hos Valbyparkspejderne er samarbejdet i top, når der skal bygges spisebord.

5 Mikroerne Alma, Arn, Kalle og Minik fra Ulf Jarl i Brøndby er i et mægtigt humør.

Dag 3

Billede

afholder Super Mario

bygger

Dag

Spejdernes Lejr 2022 bliver der bagt et 125 meter langt snobrød – og det kræver en del arbejde! Blandt andet er der til dejen brugt 180 kilo mel og 14 kilo gær.

lejrpladsen.

du lave de lækre retter

QRkoden og bliv (næsten)

Dag

Billede 10

Glade spejdere, der venter tålmodigt på, at den første morgenfest går i luften på Amfiscenen.

Billede 11

Årets kogebog er udviklet i samarbejde med Arla Fonden og Spejdernes Lejr, og den byder på retter lige fra bygotto og BBQ-gris til blomkålskarry og bix med bearnaisecreme.

Billede 12

Unge-eventet, ‘En aften i troperne’, byder blandt an det på underholdning med musik og dans.

deltagere

miljømærkede busser

ankom

blev

Dag

Billede 13

aften er det tid til voksenevent

alle spejdere over

år. Aftenen står

bankounderholdning af Victor Lander, comedy af Conrad Molden og musik leveret af Bajads.

Billede 14

uddeler gratis kram til dem, som har lyst

Dag 8

Billede 17

Hygge omkring bålet hos De Vilde Svaner fra Nivå, hvor der synges og spilles efter aftensmaden.

Billede 18

Børneevent med optræden af MGP-finalister og en bugtaler.

Billede 19

Afslutningslejrbål på Spejdernes Lejr 2022, hvor både Luftens Helte og Jung giver koncert til de 32.000 spejdere.

Dag 7

Billede 15

Knud Rasmussen Gruppen fra Hundested har pioneret et flot tårn på Spejdernes Lejr. Her rappeller Lauge ned fra tårnets platform.

Billede 16

Spejdere passerer den store lejrbålsscene i solned gangslys.

Har du blues efter Spejdernes Lejr?

Scan QR-koden!

Her kan du finde billeder, tv-indslag, avis artikler og radio udsendelser fra Nordens største spejderlejr!

Ida Maria Mandrup Keld 13 år

→ Køgespejderne

Hvad er været det fedeste ved at være på Spejdernes Lejr?

Det har været fedt at møde så mange nye mennesker, og mennesker man ellers aldrig ville have mødt. Vi har mødt mange fra andre lande, blandt andet fordi vi har byttet tørklæder. Vi har for eksempel snakket meget med nogle fra Frankrig, og så har vi en venskabsgruppe fra Norge, som vi er blevet gode venner med.

Hvad har været de sjoveste aktiviteter, I har været på?

Future Town, hvor vi skulle lave tøj ud af genbrugsmaterialer. Vi lavede en bøllehat ud af et håndklæde. Man kunne også lave trøjer, veste og tasker ud af for eksempel gamle skjorter.

William

VOXPOP

Hvordan har Spejdernes Lejr været for spejderne?

Spejdernes Lejr var fyldt til bristepunktet med store oplevelser, fantastisk vejr, nye venner og massevis af sjove aktiviteter. Men hvad var egentlig det fedeste ved Nordens største spejderlejr? Wide har mødt en masse glade spejdere og hørt dem ad!

Fabricius Dam 11 år

→ Ulf Jarl Gruppe

Hvad er det fedeste, du har oplevet på Spejdernes Lejr?

Det fedeste har været fællesskabet, og at folk er søde. Folk hjælper hinanden, så hvis der er en, som er kommet til skade, så kommer andre over og er sådan “er du kommet til skade?”.

Hvad er det sjoveste, du har lavet?

Det er at hænge ud med mine venner.

Har du været på nogle sjove aktiviteter?

Jeg har været på en aktivitet, hvor vi spillede en slags handicap fodbold. Her kunne man få bundet armene eller fødderne fast eller blive blind, og så skulle man prøve at spille fodbold alligevel.

Tekst

Sara Schou Holm

Foto

Lars Blomgren Andersen

Liv Øster Særkjær

13 år

→ Hammeluglerne

Hvad har været det fedeste ved at være på Spejdernes Lejr?

Liv: Fællesskabet. Det har været fedt at mærke, at man kan være sammen om alting, fordi man har de samme interesser, både med dem fra vores egen gruppe og fra andre grupper.

Villads: Det har også været fedt at være på sjove aktiviteter. Jeg har for eksempel prøvet Fangerne på fortet, som var rigtig sjovt.

Liv: Jeg har også prøvet spejderløbet Dragons - det var fedt.

Har I mødt nogle nye mennesker?

Villads: Vi ligger lige ved siden af en tysk gruppe, og der har vi fået en ny veninde. Hun er ret sød. Hun hedder Freja og er 16 år.

Liv: Vi snakker engelsk med hende, og det er rigtig hyggeligt.

Hun har sådan et spil, der hedder Werewolves, som vi spiller sammen med juniorerne, troppen og hendes venner. Så er vi 11 mennesker, der spiller.

Hvad er det sjoveste, I har lavet på lejren?

Villads: Det er svært, for det hele har været rigtig sjovt.

Liv: I dag skal vi ned og spille Pind. Vi har spillet det før i lejren, men nu skal vi hen at spille på en af de der baner, man kan låne.

Villads Krogh Lyhne

Marie

Hvad har været det sjoveste ved at være med på Spejdernes Lejr?

Mette Marie: Nok at det er så stort, og at der er så mange mennesker, så man kan få et virkelig stort fællesskab. Der er også bare nogle større aktiviteter end på små lejre. Marie: Og man møder mange nye mennesker!

Har I været ude på nogen sjove aktiviteter?

Marie: Lige nu er vi på vej hen til et escape room.

Mette Marie: Vi har også været på sådan et løb med alle tropsspejdere, Total-Portal dag, hvor vi var rundt på fem forskellige poster. Det var vildt fedt.

Asbjørn: Vi har også været inde og se Roskilde, hvor vi var på skattejagt inde i Domkirken. Det var rigtig sjovt.

Har I fået nogen nye venner her på lejren?

Mette Marie: Ja, det har vi. Vi har været på kommunedag, hvor vi var sammen med Herning Kommune, og der var vi blandet med andre spejdere fra lejrene omkring os. Dér fik jeg nogle venner, som jeg siger hej til hver dag.

Hvad tænker I om, at det er så stor en lejr?

Birk: Det er en god oplevelse! Når man står i højden, så får man virkelig en fornemmelse for det. I nat klokken fire var vi oppe på den store bakke for at se solopgang. Der var også andre mennesker, så det var sjovt.

26 år

→ eXplorado

Hvad er det fedeste ved Spejdernes Lejr?

Det fedeste er, at man ikke kan gå fem meter uden at møde nogen, man kender! Om det så er fra et PLan-kursus for ti år siden, en gammel Brejning-kammerat, nogen fra min gruppe eller tidligere kursister, jeg har haft, og som nu er blevet store. Der er bare så mange spejdervenner, som jeg ikke har set længe på grund af pandemien, så jeg bliver nærmest helt høj af bare at gå rundt og møde folk.

Hvad har du lavet på lejren? Jeg laver aktivitet for voksne –adventurespejd for 23+. Det kan lyde som om, at det kun er folk på 23-24 år, som tilmelder sig, men heldigvis er der også rigtig mange over 40, der har tilmeldt sig, og som givet rigtig god respons efterfølgende. De fortæller, at de vil hjem og spice spejderlivet op for deres spejdere, og det var lige det, vi håbede på, så det er virkelig fedt!

Sophia Matilde Cholvat 21 år

→ Grevinde Danner Gruppe

Hvad har været det fedeste ved at være afsted på Spejdernes Lejr?

Det har uden tvivl været åbningslejrbålet og så at give mine minispejdere nogle af de samme oplevelser, som jeg fik, da jeg var på landslejr som lille. Det at give dem oplevelserne af sådan en kæmpelejr, det er virkelig specielt for mig. De elsker det!

Hvad har I lavet af sjove ting?

Vi var på en superfed aktivitet i går, hvor vi lavede Super Mario Kart. Her skulle spejderne lave sæbekassebiler og spraymale dem, og så blev der lavet ræs med alle de andre spejdere. Minierne fik lavet en bil, der hed JohannesSæbeboble-Tomat-Ekspressen, og det morede de sig meget over. Det var virkelig fedt.

Har I fået tid til at prioritere lederfællesskabet?

I går fik vi tid til at se Godthåb Revyen, og bagefter tog vi i voksenområdet og drak et par øl.

Vi sad ude til kl. 04 om natten, så hyggen er der i hvert fald nok af i vores lejr. De første dage skulle vi og ungerne lige falde til, men så kom vi sammen ind i lejrrytmen, og så har det gået som smurt. Så nu får vi tid til at sidde om bålet om aftenen og drikke en irish coffee, så det er superfedt.

SPEJDER. OUTDOOR.

En hytte giver ly & læ til samvær og kvali tetstid hele året. Nærhed til naturen, fælles oplevelser og tid til en god snak omkring bålet.

Vi tilbyder forskellige typer hytter bygget i de bedste materialer.

Vi projekterer, sørger for byggetilladelser og selve opførelsen, og det er alt sammen inkluderet i prisen.

I sørger for samvær og godt humør.

mere på

Spejdernes hadeord

Spejderne i Det Danske Spejderkorps blev bedt om at fortælle om deres mest forhadte ord og vendinger fra spejderverden.

Er dine hadeudtryk med på listen?

DJØF’erne fik i starten af sommeren en masse omtale, fordi deres fagblad havde bedt fagforeningens medlem mer om de værste ord og vendinger, de hører i deres arbejdsliv. Det mest hadede ord var “rejse,” når det bruges til at beskrive selv den mindste ændring i hverdagen.

Ved at spørge medlemmerne i Det Dan ske Spejderkorps’ Facebookgruppe, har Wide forsøgt at lave en lignende samling af forhadte ord og udtryk i spejderverden. Her er ordet “rejse” ikke hadet, men det er til gengæld forkortel ser og inkonsekvente stavemåder. Her er ordene, som spejderne hader.

At være - eller ikke at være - til spejderaften “Min personlige kæphest er, at jeg hader ordet “møde” om vores spejderaktiviteter. Ordets oprindelige betydning, at mødes, er jo fin, men jeg synes, at det bærer for mange kontor-associationer. Jeg gider ikke til et spejdermøde - men meget hellere til spejderaften.”

Drop det engelske på dansk “‘Learning by doing’ har altid undret mig. Hvorfor er det vores eneste metodepunkt, der er på engelsk? ‘Aktionslæring’ betyder det samme, og det sætter endda handlingen først frem for læringen.”

Vil du med på he… vandretur?

“Forskellen på hejk og vandretur. Jeg elsker ordet hejk, men det er kun spejdere, der ved, hvad man snakker om.”

Kær knude har mange navne “Knude, knob, stik og besnøring. Hvis der er en reb-kyndig, der kan definere forskellen på dem, så er jeg lutter åbne ører.”

Tekst

Hvor er det helt vildt irriterendey

“Tendensen, hvor bevægelsen blev ved med at sætte -y bag på alting, man havde gjort et år, navnlig shorty, shelty, biky, hiky og ja, sågar fletty. Den tendens blev gammel for lang tid siden.”

Det skjulte S

“I KFUM kan man være tropleder, men i DDS er man tropsleder - altså med et binde-S i midten. Hvorfor denne forskel?”

Hvordan staves vandretur på spejdersprog?!

“Ikke så meget en vending, men mere stavemåden: Hejk, Hike, Haik, Hajk og sikkert flere. I mit gamle PLan-team gjorde vi en joke ud af at stave det forskelligt hver gang. Men vi har ikke fundet en officiel side eller bog, der fortæller, hvad det korrekte danske ord faktisk er.”

Jeg “turnouter” ikke, jeg opfører mig bare ordentligt “‘Turnout’ har til alle tider i mit spejderliv været et skrækkeligt ord. Hvad er der i vejen med at kalde god opførsel for, hvad det egentlig er: Pli.”

Udstilling for udstillingens skyld

“‘Grissebasse, grissebasse, føj, føj, føj…’. Er det egentlig så fedt at udstille enkelte personers evne til at holde orden og passe på egne ting eller mangel på samme?”

Kort ned på forkortelser

“For 25 år siden var alle, der var noget på korpsplan hos KFUM-spejderne, enige om, at alt skulle have en forkortelse. Således havde alt en 2-4 bogstavsbetegnelse. Her er en række eksempler - gæt dem, hvis I kan: KTGR, RMK, RLT, RU, RSL DT, DTC, DTU, GL, GA, RO, KMK, ULK, STA, STL, BA, BL.

Det er blevet bedre, men her op til Spejdernes

Lejr kunne jeg se, at diverse udvalg mm. var røget tilbage på vognen. Jeg synes, forkortelser er perfekte til at få dem, der ikke kender dem, til at føle sig lidt dumme og novice-agtige.”

Et ubudent S i flagstangen

“‘Et flag, der går til TOPS’. I sangbogen står der rent faktisk ‘Et flag, der går til TOP’. Og ellers skulle det jo i så fald drage vores hjerter og sind mod himlen ops.”

Den hemmelige korpsmand

“‘Ham der korpset.’ Jeg har været spejder siden 1993, og jeg har aldrig mødt ham. Hvem er han? Er det fordi, vi synes, det er nemmere at beklage sig over en personificering fremfor en institution?!”

Sæt lederrekruttering på dagsordenen

Spørger man Det Danske Spejderkorps’ gruppeledere om, hvad de brændende ønsker sig for deres grupper, vil rigtig mange nok gerne have flere hænder til det daglige spejderarbejde. Behovet for ledere vokser i takt med, at det bliver mere og mere populært at være spejder. Det er selvfølgeligt positivt, at vores organisation har brug for flere frivillige, men det skaber også udfordringer, hvis rekrutteringen af nye ledere ikke helt kan følge med.

Der findes helt sikkert ikke én perfekt opskrift på succesfuld lederrekruttering, men vi håber alligevel, at du som leder, gruppeleder eller bestyrelsesmedlem kan finde hjælp og inspiration til at fange endnu flere engagerede frivillige til jeres gruppe.

sig med henblik på at blive leder (eller frivillig på anden vis) aldrig starter, fordi deres henvendelse ikke bliver samlet op, og at de derfor ender i en slags ingenmandsland. Det kommer ingen til gavn, og derfor skal der være en klar arbejdsfordeling i gruppen.

Ivores fælles udviklingsplan er ét af hovedtemaerne

“Flere ledere”. Det er første gang, at fokus ikke blot er på at udvikle alle de frivillige ledere, der allerede er en del af organisationen, men også på at styrke lederfællesskaberne, så det især bliver attraktivt for nye at melde sig ind. Det lyder simpelt, men i praksis kan det godt være svært.

Med en strategi kommer I langt

Der starter i snit 1.000 nye ledere om året, og en leder er gennemsnitligt medlem af korpset i fire år. Det er længere tid end i andre frivillige organi sationer, men det betyder jo stadig, at hele ledergruppen i gennemsnit skiftes ud hvert fjerde år. Mangel på frivillige er derfor ikke kun en udfordring i dag, men også om nogle år. Med det i bag hovedet giver det god mening at lægge en strategi og arbejde fokuseret med lederrekruttering.

Kathrine Predstrup, der er uddannel seskonsulent hos Det Danske Spejder korps, peger især på to områder, der er grundlæggende for, at lederrekruttering kan blive en succes: Lav en ansvarsfor

deling og vær klar over, hvilke opgaver der mangler frivillige til.

Start med at have en gruppe eller person, som er ansvarlig for lederrekrut teringen. Måske det skal være en grup peleder, et bestyrelsesmedlem eller en dreven leder. Det er vigtigt at give nogen ‘ansvarlig-hatten’ på, for så bliver ingen tabt på gulvet, og strategien glemmes ikke efter næste grupperåds møde. Undersøgelser af frivillighed i Danmark viser, at flere som henvender

Se så på, hvor det egentligt er, at I mangler hænder og hvilke typer af frivillige, der ville være bedst til at løse de opgaver. Det handler om at være specifik, så I har nemmere ved at efterspørge, hvad der mangler, men også så potentielle nye ledere ved, hvad det er for en opgave, de går ind til. Det kan være, at I mangler en ny, ung mikroleder, der også kan skabe en god dynamik i ledergruppen, eller at det ville være fedt med et hold erfarne (måske pensionerede) håndværkere, som både kan byde ind med hjælp til vedligehold af jeres hytte, og som kan hjælpe, når juniorerne skal lære pioneering. Begge dele er værdifuldt, men I finder dem ikke på samme måde og ikke på det samme sted.

Tekst

Signe Hegelund Foto

Pernille Tvedt Bille, Jesper Broch og Maja Kongegaard Bramm

Tips til endnu bedre lederrekruttering

Årshjul

Sæt rekrutterings initiativer ind i kalen deren. Måske I skal søge på Facebook halvvejs igennem hver sæson, fange nye unge ledere inden/efter uddan nelsesstart eller have helt styr på alle de lokale arrangementer, så I kan planlægge i god tid.

Ambassadører

Unge snakker med unge, ældre snakker med ældre. Brug je res ledere og frivillige som ambassadører, når I skal inspirere nye til at være med i jeres gruppe.

Ledermakker

Skab en mentorord ning, hvor det er af talt, hvem i hver gren, der ønsker de nye velkommen og sørger for, at de er godt klædt på til opgaven og hurtigere bliver en del af fællesskabet.

Mindsk spejderlingo

Der er ikke nogen ikke-spejdere, der aner hvem DC er, hvad et grupperåds møde indebærer, eller hvorfor man ikke behøver kondisko til spejderløb. Vær inkluderende i jeres dialog, så alle kan følge med.

Jeres valg af platform er ikke ligegyldig

De fleste finder nok ikke den unge leder gennem en annonce i lokalavisen. Og heller ikke de erfarne håndværkere med en video på TikTok. Kender I først jeres ønskede målgruppe, kan I meget nemmere nå ud til de rigtige. Listen af mulige kanaler er lang, men et par ideer er sedler i opgange på kollegier og i ungdomsboliger, jobannoncer på frivilligjob.dk, opslag i lokale facebook grupper eller en annonce i avisen. Alle

er gode muligheder, men husk, at I ikke fanger en flok med bare en enkelt eksponering.

Indenfor marketing anvendes be grebet “Effective frequency”, som er det magiske antal gange, du skal eks poneres for en reklame eller et opslag, før du responderer på det. Der ikke helt enighed om tallet blandt forskere, men tommelfingerreglen er som regel minimum tre gange.

‘Mund-til-mund’-rekruttering er nok den vigtigste vej til nye ledere. Nogle

finder man direkte gennem dialog, andre henvender sig på baggrund af et opslag, de har læst.

Rekruttering gennem dialog kan ske på flere måder. Den klassiske, som mange grupper bruger flittigt, er foræl dre og ældre spejdere, der starter som hjælpere og langsomt skifter over til at være ledere. Her har Kathrine Predstrup et vigtigt råd: Husk at give de nye ansvar. Selvom man kun er frivillig i en kort periode eller i få timer ad gangen, så går de fleste ind i arbejdet med et ønske om at gøre en forskel for børn og unge. Så sørg gerne for, at der er nok specifikke opgaver på spejdermøderne eller til jeres arbejdsweekend.

En anden spændende vej til rekrutte ring er lokal synlighed. Deltag i de lokale høstfester, bymarkeder og festivaler. Det er tit nemmere at blive fanget, hvis potentielle frivillige kan opleve det, som er fedt ved spejder. Det er selvfølgelig vigtigt, at aktiviteterne er gode, og spejderne har det sjovt, men det er mindst lige så vigtigt at have en med, som indtager “værtsrollen”. Personen skal invitere indenfor, tage en snak om gruppen og fortælle om det fællesskab, I gerne vil have dem med i.

Find mere inspiration på dds.dk

→ Er du blevet tændt og har brug for at dykke endnu længere ned i lederrekruttering, så findes der tonsvis af godt materiale Det Danske Spejderkorps’ hjemmeside.

Du kan finde webinarer med bl.a. uddannelseskonsulent Kathrine Predstrup, masser af artikler og undersøgelser på området, ligesom du også kan give dig i kast med den nye ‘Giv En Hånd’-kampagne, som har til formål at skaffe flere frivillige hænder i spejdergruppen.

Lederrekruttering er fedt, når I har det fedt Man tiltrækker ikke nye frivillige, hvis ikke lederne i gruppen allerede har et stærkt lederfællesskab og er åbne for at invitere nye med. Statistikker fra Det Danske Spejderkorps viser, at nye spejdergrupper har større succes med at finde nye ledere end ældre og mere etablerede grupper. Det kan selvfølgelig være fordi, at de er tvunget til at gøre en større indsats. Men det er i høj grad også tilfældet, fordi det er nemmere som ny frivillig at indgå i et nyt, åbent team, hvor ordet “plejer” endnu ikke har fundet vej til planlægningsmøderne. Det er ikke en kritik af de gamle grupper, men blot et opmærksomhedspunkt, der er vigtigt for at nye ledere føler sig velkomne og bliver længere tid i foreningslivet.

Lederfællesskabet er også et kæmpe salgspunkt. Gør opmærksom på alt det, man får som frivillig udover det daglige spejderarbejde. Fortæl om jeres årlige leder-vandretur, ledermøder med spændende temaer, brætspilsaftener, hvor også bestyrelse og klanspejdere er med, eller hvad det lige præcis er, I gør i jeres gruppe. Lidt kækt sagt, så skal de potentielle ledere blive så misundelige på jeres vilde fællesskab, at de bare bliver nødt til at blive en del af det.

Online kurser

Den gode gruppe

‘Giv En Hånd’kampagne

FULD FART FREM

DU DEM, DER VIL

På Brejning Efterskole står der projektledelse, friluftsliv, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor adventure, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i et hverdagseventyr med en masse nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften.

Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, så de kan komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.

Kunsten at dele en fælles familiespejdergren

Højbjerg Drengegruppe og 1. Højbjerg Pigegruppe havde begge gået med overvejelserne om at starte en familiespejdergren. Som bekendt tænker to hjerner nogle gange bedre end én, og de aarhusianske grupper besluttede sig for at gå sammen om en fælles gren for de yngste. Samarbejdet spirrede hurtigt, og i dag står deres familiespejdergren i fuldt flor. Wide har talt med familiespejderleder, Jeppe Lefevre Olsen, om, hvordan det var at starte den fælles gren op.

“V ores spejderes små søskende kiggede ofte på deres store brødre og gav udtryk for, at de også gerne ville prøve spejder af. Men fordi vores gruppe er en ren drengegruppe, var det ikke muligt for lillesøstrene at starte hos os. Tanken om at starte en fælles familiespejder gren med en anden gruppe kom derfor med det lavpraktiske ønske om, at alle de små søskende skulle kunne starte samme sted som storebror.

På mange områder har vi nogle gode samarbejder med 1. Højbjerg Pigegruppe, og vi fik derfor tanken om at starte en familiespejdergren sammen med dem, fordi alle de små søskende så kunne starte til spejder samme sted som storesøster eller storebror – uanset køn. Derfra var der kort vej fra snak til handling, og i marts 2021 gik vi i gang med at afholde familiespejdermøder.”

Sammenfletningen, der ikke må gå i hårdknude

“Alle spejdergrupper har forskellige må der at gøre ting på, og mødet mellem to grupper er derfor enormt spændende at være en del af. Da jeg mødte de tre kommende familiespejderledere fra 1. Højbjerg Pigegruppe, blev jeg blæst helt bagover af alle deres gode idéer. De var superspejdere og har altid været det, mens jeg primært er spejder, fordi jeg er spejderfar og bestyrelsesfor mand. Lederne fra 1. Højbjerg Pige gruppe havde tusindevis af gode ideer og var hurtige til at sige: “Vi gør sådan her med det, så laver vi en halvårsplan her, sådan inkorporerer vi Spejderme toden, og så skal vi huske at fortælle forældrene dit, dut og dat”. Samtidig

Tekst

Sara Schou Holm Foto

Jeppe Lefevre Olsen og Tine Rudfeld

Fordele ved at dele en gren med en anden gruppe

1. Større viden og bredere spejdermæssigt indblik

→ To hjerner tænker bedre end én, og to gruppers synspunkter og erfaringer dan ner ofte et bredere billede med flere per spektiver, som kan bruges i spejderar bejdet.

2. Flere hænder

→ Nogle opgaver bli ver halveret, når man er to grupper om det. Fx kan I skiftes til at planlægge møderne og derved hver anden gang blot møde op.

3. Frisk pust giver øget engagement

→ Ingen gider være den, der ikke fik gjort det, man havde aftalt – særligt ikke i en ny relation. Dejen til de kulørte snobrød er derfor helt sikkert klar søndag morgen.

4.

Større rekrutterings grundlag

→ Måske I er nervøse for, om I kan få nok spejdere til en gren? Rekrutteringsgrundla get til familiespejder er bedre med to grupper, fordi der er flere spejdere med søskende at trække fra.

kunne jeg bidrage med en masse af de bagvedliggende overvejelser: “Vi skal have medlemmer, hvordan får vi fat i dem? Hvad gør vi med penge - kan vi søge noget støtte?” Vi fandt hurtigt ud af, at vi har forskellige kompetencer, og at vi synes, at forskellige ting er sjove at rode med.”

60 spejdere kan ikke lave bål “Da vi startede den fælles familie spejdergren, spredte vi kun det gode budskab i vores egne to grupper. Vi ville gerne starte i det små, så vi havde tid til at finde ud af, hvordan vi egentlig skulle lave familiespejder, hvad der kunne fungere, og hvordan vi ville komme til at arbejde sammen. Men interessen i grupperne var stor, og hurtigt gik vi fra 0 til 30 familiespejdere. Derfor har vi talt meget om, hvordan vi kan drive en så stor gren, som vores er blevet til. Når alle børn har forældre med, er vi typisk 60 mennesker. Derfor fandt vi ud af at lave forskellige stationer, så alle ikke skulle lave den samme aktivitet på én gang.

Som udgangspunkt skiftes vi til at holde familiespejdermøderne, så vi hver anden gang er hos 1. Højbjerg Pige gruppe, og hver anden gang er ved os. Det gør, at alle spejderne rent fysisk får et tilhørsforhold til den gruppe, de kom mer til at være en del af, når de rykker op som mikroer.”

Mindre mund, større ører “Da vi startede vores familiespejder gren, kom vi alle til bordet med forskel lige kompetencer, og vi kom derfor godt fra start. Samtidig tror jeg, at den gode start skyldtes, at vi hele vejen har været rigtig gode til at lytte til hinanden. Hvis en af os siger, at vi har prøvet en given ting, så er alle andre klar på at lytte til

de pågældende erfaringer. Selvom det, man selv plejer at gøre, fungerer rigtig fint, så er det jo ikke ensbetydende med, at en anden vinkel ikke også kan noget. Nogle gange viser det sig, at andres måde at gøre tingene på er bedre end ens egen, når det prøves af i praksis – også selvom det ikke umiddel bart lyder sådan, når man hører idéen første gang.

Når man er i sin egen gruppe, er det ofte de samme, som står for bålmaden, aktiviteterne eller det praktiske på et møde, men når man arbejder sammen med en anden gruppe, så bliver tingene kastet op i luften. Her er det vigtigt at lytte og at lære, så folks ressourcer og kompetencer bliver brugt bedst muligt. Alt skal drives af lyst – også familiespej der.”

5 gode råd, når I deler en gren med en anden gruppe

1.

Tal åbent om økonomi

→ Det er vigtigt at turde tale højt om gruppernes økonomi. Hvor mange penge ønsker hver gruppe at lægge i den nye gren? Hvor meget har de mulighed for at lægge? Efter opstartsfasen er det vigtigt at blive ved med at tale om øko nomi, for gruppernes råderum kan ændre sig undervejs.

2.

Vær åben for nye perspektiver

→ Når man deler en gren med en anden gruppe, kommer der helt naturligt nye perspektiver og anderledes måder at gøre spejderarbejdet på. Det er vildt spæn dende! Lad jer rive med, vær åbne, lyt en hel masse og bliv inspirereret af lederne fra den anden gruppe – nye perspektiver skaber muligheder!

3.

Design jeres egen gren

→ En delt gren må se ud på den måde, som passer jer som leder gruppe bedst. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i måden, I kører den på. Jeres familiespejdergren kan derfor se ud på mange forskellige må der, og den må gerne være anderledes end gruppens resterende grene.

4.

Tal åbent om (poten tielle) udfordringer

→ Fra start er det en god idé at få talt om potentielle udfor dringer, som ligger i fremtiden. Alt kan ikke løses fra start, men I kan lige så godt få italesat eventuelle problemstillinger. Fx kan der være nogen, der ved, at de på sigt vil blive irriterede over altid at få samme rolle i grenen – kan det løses på forkant?

5.

Tal åbent om fremtiden

→ Måske jeres fælles gren på et tidspunkt bliver så stor, at det ikke vil give mening at dele den læn gere – dét må I gerne italesætte. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og det er okay ikke at sætte jer fast på en femårsplan. Samtidig kan det også give energi at snakke om fremtidsdrømme for grenen.

Når du handler hos os, bidrager du til, at børn får oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps, og hele vores udbytte går til arbejdet med børn og unge. Derfor gør du en forskel, når du vælger Spejder Sport.

Hvordan kan du møde dine spejdere bedst efter kursus?

I efterårsferien er 1.000 spejdere afsted på et af de mange fantastiske kurser, der bliver afholdt rundt omkring i landet. Når spejderne vender hjem, er rygsækken ofte et par kilo tungere med ny viden og erfaring. De lærer måske nye sider af sig selv at kende eller styrker deres allerede eksisterende færdigheder. Og den læring skal dyrkes og fastholdes i grupperne – for motiverede spejdere styrker gruppelivet og holder bålet i gang i spejderbevægelsen.

Tekst

Rikke Knudsen

Morten Hatting Voltelen

Hvordan kan man som leder modtage spejderne efter endt kursus på en måde, hvor spejderne føler sig mødt, og hvor deres oplevelser og viden aktivt bliver brugt som inspiration til aktiviteter og indhold hjemme i gruppen?

Præsentation

Som leder kan du bede spejderne om at medbringe konkret kursusindhold på det første møde efter uge 42. Fx kan spejderne forberede en lille præsenta tion for de andre. Her kunne de blandt andet svare på følgende spørgsmål:

• “Hvad var den mest lærerige ople velse, du fik på dit kursus?”

• “Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde videre med?”

• “Kan du anbefale andre at tage af sted og hvorfor?”

Selve præsentationen kan også være noget, som spejderne forbereder på første møde efter endt kursus, og som de på det efterfølgende præsenterer for hinanden.

Aktivitet

En anden måde at arbejde med kurser nes indhold er ved at lade spejderne få ansvaret for en aktivitet, som passer ind i mødets tidsramme. Det er en måde, hvorpå man som leder giver spejderne mulighed for selv at fortælle om deres oplevelser gennem en konkret aktivitet.

Spejderne skal huske tilbage på deres kursus og blive inspireret af en aktivitet, som kan afholdes for de resterende spejdere på et møde. Den ansvarlige spejder knytter et par kom mentarer til, hvorfor aktiviteten er valgt og fortæller lidt om atmosfæren og stemningen, der var på kurset.

Aktiviteterne kan eventuelt forbere des på første møde efter kurset, og på de efterfølgende møder, kan spejderne afprøve og vise deres aktiviteter. Som afslutning på forløbet, kan der i fælles skab tales om forskelle og ligheder på aktiviteterne.

Opfølgningsweekend

Nogle kurser har en opfølgningsweek end, som ligger et stykke tid efter endt kursus. Her får spejderne muligvis et “projekt” eller en anden opgave, som de skal arbejde med derhjemme og fortælle om på kursets opfølg ningsweekend. Som leder kan det være en god idé at sætte sig ind i spejdernes “projekt” og forsøge at holde dem ved ilden.

Tip til næste gang…

→ Hvert år bliver der holdt mange fede kurser for spejdere i alle aldre. Særligt på ungdomskurserne har lederne en stor mulighed for at påvirke deres spejdere til at komme afsted. Hvis du som leder gerne vil give dine spejdere nogle kæmpestore oplevelser, er det oplagt, at du - i fællesskab med spejderne – gør tilmeldingspro cessen til en fælles aktivitet. Her kan du fx lade spejderne læse de forskellige annoncer sammen og efterfølgende snakke om kursernes formål og indhold. Det gør både, at spejderne er mere tilbøjelige til at melde sig til, og at de er mere forberedte på, hvad der møder dem, når de drager afsted på et fedt kursus.

Verdensmål skaber håb for handling

Som spejder kender du allerede til at tage på lejr, lave mad over bål, tage på vandretur med oppakning og yde førstehjælp. Men spejderlivet kan naturligvis også byde på mange andre spændende muligheder. Én af dem er Verdensmålsakademiet, som er en uddannelse, hvor unge mennesker på kryds og tværs af interesser og organisationer lærer om Verdensmålene, og om hvordan man kan formidle dem, så de skaber handling og håb.

Få en Verdensmålsambassadør på besøg → Som spejdergruppe har I mulighed for at få en Verdensmålsambassadør på besøg. Verdensmålsambassadøren kommer ud i jeres gruppe og inspirerer til jeres arbejde med Verdensmålene og bæredygtig udvikling.

Hvis det lyder som noget for din gruppe, så kontakt agh2001@live.dk eller læs mere om muligheden på verdensmaal.org

Hvad er Verdensmålsakademiet?

Verdensmålsakademiet er et kursus, som finder sted på Roskilde Festival Højskole. På højskolen laves der klas siske højskoleaktiviteter såsom fælles sang, koncerter, bålaften og fest, når der ikke er spændende undervisning.

I undervisningen lærer du selvfølgelig en masse om Verdensmålene, men du får også lov til at se Verdensmålene på nye måder gennem en masse spæn dende oplæg. Oplægsholderne kommer med forskellige baggrunde, og deres oplæg spænder bredt. Fx er der oplæg om konstruktiv journalistik, om hvordan det er at være folketingsmedlem, og om hvordan fodbold kan gøre en forskel for ligestilling.

Verdensmålsakademiet er skabt i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Verdens Bedste Nyheder med støtte fra Tuborgfondet.

Det næste Verdensmålsakademi bliver holdt i uge 31 næste sommer, og alle mellem 16 og 30 år kan ansøge om at komme med. Ansøgningsproces sen starter til foråret, så hold øje med DUFs hjemmeside og VerdensBedste Nyheder.dk, hvor der vil komme mere information.

4 ting, du får du ud af Verdensmålsakademiet

1. Nye kompetencer

→ Du får nye kompeten cer, som også kan bruges i dit spejderarbejde.

Blandt andet lærer du, hvordan du bedst får dit budskab ud over rampen og skaber inspirerende aktiviteter.

2. Nyt perspektiv

→ Du får et nyt og bredere perspektiv på verden, vi lever i, samt en stærkere tro på, at du kan være med til at gøre en forskel med selv helt små hand linger.

3. Spændende formidlingsmuligheder

→ Du får titlen som ‘Ver densmålsambassadør’. Det betyder, at du bliver inviteret ud til steder for at formidle Verdensmålene gennem oplæg, lege, kreativitet og eftertænk somhed.

4. Inspirerende bekendtskaber

→ Du vil møde en masse andre inspirerende unge, som kommer fra forskel lige ungdomsorganisatio ner og dermed har forskel lige baggrunde, interesser og syn på verden.

Mange spejdergrupper arbejder allerede med bæredygtighed på forskellige måder. I den forbindelse vil det være oplagt at arbejde med Verdensmålene. Her er tre steder, hvor der kan findes inspiration.

1. Byg en bedre verden → Organisationen Spejderne har udgivet aktivitetsmaterialet ‘Byg en bedre verden’, som kan findes på Spejderne.dk.

Her findes blandt andet aktiviteterne ‘Brætspil om vejen til skole’, ‘På flugt’, ‘Privilegieræset’ og ‘Ret tighedsspil’, som er både sjove og lærerige.

Til aktivitetsmaterialet fin des et flot Verdensmåls spejdermærke, som kan købes i Spejder Sport.

2. Verdenstimen

→ ‘Verdenstimen’ er egentlig målrettet skoler, men kan sagtens bruges til spejdermøder og -ture. Rul ned på hjemmesiden og vælg hvilket alderstrin, dine spejdere tilhører, samt hvilket emne, I vil lave aktiviteter ud fra. Hjemmesiden er opbygget på en let og overskuelig måde, som viser, hvor lang tid en aktivitet tager, og hvilke Verdensmål den passer til.

3. Verdensmaal.org

→ På Verdensmaal.org findes der en hel masse god viden om Verdensmå lene, nyheder relateret til Verdensmålene, samt en oversigt over spændende arrangementer, som har udgangspunkt i Verdens målene. Flere af arrange menterne passer fint til, at spejdere kan deltage som gruppe på tur.

Vil din gruppe arbejde med Verdensmålene?

Passion for kulde og mørke

Efterår og vinter giver fantastiske muligheder for at komme afsted på tur og nyde stilheden og pladsen i naturen - langt færre mennesker og ingen insekter, men masser af klar luft og smuk natur. Men der skal tit lidt ekstra motivation til at få snørret støvlerne og komme afsted i mørket. Wide har samlet tips og tricks til at få en fantastisk tur, selv når det er mørkt og koldt.

Tekst Peter Tranevig og Andreas Linnet Foto Jens Thybo, Morten Bjerrum Larsen og Frederik Abildgaard Rom

Hue

→ Du mister meget af din kropsvarme fra toppen af dit hoved. Følg det gamle tip: Hvis dine fødder er kolde, så tag en hue på. Overvej om den skal være vindtæt.

Handsker

→ Et absolut “must-have”.

Luffer er generelt varmere, mens handsker giver bedre mulighed for at ordne ting med hænderne dækket.

Husk ekstra vanter.

Gamacher

→ En uundværlig partner, når sneen bliver dyb. De holder sneen ude og giver varme til underbenene.

Sokker

→ Brug gerne to par sokker til vinterbrug. En tynd indersok og en tyk kere ydersok. Tykkelsen på ydersokken afhænger af din støvle. En ekstra tyk sok vil ikke holde dine fødder varme, hvis den gør dine støvler for stramme.

Husk ekstra par. Hvis de bliver fugtige, så tag dem med i soveposen for at tørre dem. Du kan også bruge et par ekstra sokker som reserve handsker.

Goggles og solbriller

→ Beskyt dine øjne for sol og vind. Vælg efter forholdene.

Tøj til koldt vejr

→ Din krop fungerer bedst, når den er ca. 37 grader. Varmen i kroppen produceres ved hjælp af energien fra den mad, du spiser. Når du sover, producerer kroppen omkring 75 watt i timen i form af afgivet kropsvarme. Ved fysisk aktivitet øges forbrændingen og dermed også varmeproduktionen, og kroppen kan producere op til 1.000 watt. For at kroppen kan holde den rette temperatur, må varmeproduktio nen og varmetabet være i balance.

Hvis varmetabet er stort, begynder du at fryse, og hvis varmetabet er mindre end varmeproduktionen, bliver du for varm og begynder at svede. På en tur bliver kroppen udsat for forskel lige temperatursvingninger. For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter “trelagsprincippet”. Med flere tynde lag er det let at tage tøj af og på for at regulere temperaturen.

Slå lejr tidligt

→ Hvis I er afsted med yngre spejdere, kan det være en god idé planlægge turen, så I kan nå tidligt frem til lejren. Det giver mulighed for at sætte lejren op, mens der stadig er lyst. Samtidig er der mulighed for, at I kan smutte på en mindre tur ud fra lejren, men har en base at vende tilbage til, når energien daler senere på dagen.

For særligt de mindre spejdere kan de kolde dage blive udfordrende, så det gælder om at have realistiske mål for dagene, så I undgår spejdere, der bliver trætte og kolde. Gå små ture og hav god tid til at nå de forskellige ting, I har planlagt. Husk også rigeligt med snacks og varmt vand til turene. Der er intet som lidt chokolade og noget varmt at drikke, der kan løfte humøret hos selv den mest forfrosne spejder.

Inderlag Mellemlag Yderlag

→ Tættest mod kroppen bør du have et lag, som ånder godt, så sveden kan ledes væk fra huden. Dette lag kan være lavet af forskellige materialer såsom uld eller kunstfiber. Uld har den egenskab, at det varmer rigtig godt, også når det er vådt. Dog ånder det ikke lige så godt som kunstfiber. Kunstfiber ånder godt, men varmer ikke i samme grad som uld, og slet ikke når det er vådt. Uld har dog også den fordel, at det ikke lugter grimt, selv efter flere dages intens brug. Undgå generelt bomulddet isolerer dårligt og er langt tid om at tørre, hvis det først bliver vådt. Om vinteren kan det være en fordel at bruge to inderlag - en tynd og en lidt tyk kere. Det gør dit tøjvalg mere fleksibelt og varmere i kulden.

→ Mellemlaget skal være varmt, let og åndbart. Dette lag bruges ofte ikke, når du bevæger dig, men tages på, når du holder pause. Så køler du ikke så hurtigt af, og din krop skal ikke bruge energi på at varme den op igen. Her er en uldtrøje, eller en fleece- eller microfiber jakke helt i top. De varmer og ånder alle godt. Hvis du skal ud i den dybe vin ter, kan du også opleve at skulle bruge dette lag, når du bevæger dig. Særligt efter pauser eller ved start om morgenen.

→ Yderlaget skal holde dig tør og beskytte mod vin den. Derfor skal det helst være vand- og vindtæt. Herudover må det gerne være slidstærkt og have nogle gode lommer til kort og kompas eller andet praktisk, som er godt at have ved hånden. Vindog vandtætte skaljakker er helt ideelle som yderlag, da de også kan ånde. De er dog også ret dyre, så en almindelig regnjakke kan også gøre det. Det er godt at have en hætte i jakken, da du mister meget varme fra hoved og nakke.

Sovepose og liggeunderlag

Når det er koldt, stilles der naturligvis højere krav til dit valg af sovepose. Din pose skal have en komforttemperatur fem grader lavere end den laveste temperatur, du forventer. Så hvis du forventer fem minusgrader, skal posen gerne kunne klare 10. Hvis den bliver for varm, kan du altid lyne op.

Vintersoveposer er fyldt med ekstra fiber- eller dunfyld. Dun har uden konkurrence det bedste forhold mellem vægt og varme, men sørg for at holde posen tør, ellers mister dun sin evne til at isolere. Hvis du skal bruge posen, hvor der er risiko for meget kondens, kan en fiberpose være det gode valg. Du kan også kigge på de nyere typer af poser med imprægnerede dun, der ikke klapper sammen, når de bliver fugtige. Lækkert, men også dyrt.

En ting, du kan tage med uden at tømme sparegrisen helt, er en lagen pose. Den giver ekstra varme til din sovepose - faktisk mellem 4-8 grader alt afhængig af model - og sørger samtidig for, at du holder din pose ren.

Valg af liggeunderlag bliver om vinteren til mere end et spørgsmål om komfort, for her skal underlaget også holde dig varm. Kig efter underlagets R-værdi. Den er angivet mellem 1 og 8, og jo højere værdi, jo bedre isolerende er det. Hvis du skal afsted, hvor du skal sove på sne, kan du med fordel overveje to underlag: Et skum og et op pusteligt i kombination.

Mad, drikke og hypotermi Din krop har behov for ekstra energi, når det er koldt, og du er på farten. Derfor er det ekstremt vigtigt at få drukket og spist nok på vintertur. Typisk føler du ikke samme tørst, når det er koldt, som når det er varmt, men du har stadig samme behov for at få hældt væske på. Et godt trick er at få drukket noget suppe, te eller kakao, når du holder pauser.

Lys og batterier

Vinteren er mørk, så husk en god pandelygte, friske batterier og tag ekstra med. Normale alkaliske bat terier kan godt bruges, men er ikke så kulderesistente som lithiumbatterier.

Derfor kan du med fordel overveje at opgradere dine batterier om vinteren.

Uanset valg af batteri, så tag din lampe og batterier med i soveposen, så de ikke bliver kolde om natten. Det samme gælder, hvis du har din mobil med. Den skal også sove varmt.

Udover de tre hovedmåltider, så sørg for at medbringe snacks, der er spises på farten, selv når det fryser. Snack pølser, rosiner og nødder er gode valg. Opvask er ikke optimalt på vintertur, så vælg frysetørret mad, du kan spise direkte fra posen. Sørg for ikke kun at få kulhydrater, men også fedt og protein som din krop bruger til energi og gen opbygning af muskler.

Hvis du sørger for at have det rette tøj på, det rette sovegrej med og spiser og drikker nok undervejs, så er grundlaget for en god vintertur lagt. Men hvis du forsømmer et af elementerne, kan du risikere underafkøling af kroppen (hypo termi). Hvis I er af sted som gruppe, er det vigtigt at holde øje med hinanden, da man typisk ikke selv opdager, at man er eksponeret for hypotermi. Symptomerne er rystelser, kold eller bleg hud, smerter, sløret tale, svækket bevidsthed, langsommere puls og vejrtrækning, bevidstløshed og livløs hed. Hypotermi kan forebygges ved at forblive varm og tør, samt drikke nok og spise godt. Et tip er at have en termofla ske med varm drikke ved hånden, som kan holde dig varm og hydreret i løbet af dagen.

Hypotermi Hvis uheldet er ude…

→ Tag tørt tøj på

Spis og drik varme drikke

Put personen i en sovepose, der er opvarmet af en anden person

Put varmt vand i flasker og læg dem i soveposen

Brug en opvarmet person til at varme den tilskadekomne op

I alvorlige tilfælde tilkaldes hjælp

Innovativ uldtrøje til aktivt brug

→ Devold Tuvegga Air Crew er en alsidig trøje i merinould, der passer fortrinligt til aktiviteter som vandreture, spejderløb, langrend og tilsvarende, hvor du prioriteter høj åndbarhed. Trøjen er vendbar. På den ene side har den en glat overflade, der giver en tætsiddende trøje med gode svedtransporterende egenskaber, mens den anden side er i en 3D strikkonstruktion, der giver flere kanaler med stillestående og isolerende luft.

999 kr.

Taske til de små ture

→ Patagonia Ultralight Black Hole Sling er en fiks skuldertaske, du nemt kan slynge over skulderen. Den er perfekt til de dage, hvor en bæltetaske er for lille og din vanlige hverdagsrygsæk for stor. Tasken har en volume på 8 ltr., og den er opbyg get med et større hovedrum og en lille ekstra lyn låslomme til de småting, du skal kunne komme til nemt og hurtigt. UL Sling Bag er fremstillet i en let og enormt slidstærk genanvendt ripstop-nylon.

Inspiration til bushcraft

→ Brushcraft Håndværk er et opslagsværk og inspirationsbog, hvor du kan lære at bruge naturens ressourcer til at lave hverdagsting som fx borde, stole, skeer, tallerkener og kurve. Du får mere end 50 projekter forklaret i et letforståeligt sprog med masser af illustrationer. Her er alt fra pileflet og keramik til læder- og træarbejde. Bogen henvender sig både til begyndere og erfarne og kan bruges som opslagsværk, felthåndbog og til undervisning.

Spis frisk mad på tur

→ Dometic Patrol 35 er skabt til tur og eventyr. Hvis menuen på næste spejdertur skal byde på andet end dåsemad og tørkost, er denne køleboks et oplagt valg. Dometic Patrol 35 er en kvalitetskøleboks til turbrug, I kan have glæde af i mange år i spejdergruppen. Den har først og fremmest en suveræn isoleringsevne, der kan holde dine kølevarer friske i flere døgn – alt afhængigt af brug og vejrforhold. Når I skal transportere boksen, giver de to ergonomiske håndtag et godt og sikkert greb.

Få et friere friluftsliv

→ AllMatters menstruationskop er et genanvendeligt alternativ til bind og tamponer. Med menstruationskoppen har du frihed og komfort i op til 12 timer. Den rengøres nemt med vand og sæbe, og hvis det ikke er en mulighed, kan det klares med vådservietter. Koppen skal koges i 3—5 min. efter endt menstruationscyklus, før den kan bruges igen.

Takket være det vakuum, der dannes ved indføring af kop pen, kan du trygt vandre, klatre, svømme osv. uden at bekymre dig om at bløde igennem. Fås i tre størrelser.

→

Winter is coming…

Måske det giver dig lyst til at sidde indendørs i varmen og sysle? Måske det lige præcis er nu, du vil ud at mærke det køligere efterårsvejr?

Her er inspiration til både det ene og det andet!

Efterår og vinterKalender

De kommende måneder er fyldt med masser af fede, lærerige og sjove arrangementer. Få et overblik over de kommende arrangementer og læs mere om de enkelte på dds.dk/kalender

Korpsrådsmøde

Korpsrådsmøde

11. — 13. november

→ Det Danske Spejderkorps’ årlige Korpsrådsmøde afholdes igen i år i de vante rammer i Hotel Legoland i Billund. Korpsrådsmødet samler repræsentanter fra alle grupper, hvor vi diskuterer og reflekterer over vores værdier, vedtægter og korpsledelse.

Kursus

Kassererkursus på Hotel Legoland i Billund

12. november

→ Dette kursustilbud er til kasserere og økonomiansvarlige i grupper og divisioner, der ønsker et dybere kendskab til regnskabsdelen i Medlemsservice. Både for helt nye, men også for mere rutinerede.

Spejderløb

Spejderløb

24 Silkeborg

11. — 12. november

→ 24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed, altid i Silkeborg området. Du deltager sammen med din patrulje, der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.

CICERO-løbet

26. — 27. november

→ CICERO er adventurespejdløb med knald på.

Vi leger hellere med smartphones og raketfysik end kompas og rafter, og vi lover stress og udfordringer! Det bliver fedt, anderledes, hæsblæsende, hårdt og et løb, som DU bliver NØDT til at deltage i.

Spejderløb

Coco Crazy Monkey Race

27. — 29. januar

→ Coco Crazy Monkey Race er et weekendløb på 40-50 km i det fynske landskab for tropsspejdere i alderen 12-16 år. Løbet ligger i den sidste weekend af januar – altså årets koldeste weekend!

Spejderløb Dinizuli

28. — 29. januar

→ Dinizuli er et løb for patruljer af storspejdere og består af de traditionelle fem discipliner: Tilmeldingsopgave, dag O-løb, opgaveløb, gennemgående opgave og nat O-løb. Selvom løbet er hårdt, er det et løb, hvor alle kan være med.

Spejderløb Wasa Wasa

4. — 5. februar

→ Wasa Wasa er et natløb for spejdere, blå som grønne. Løbet foregår den første weekend i februar et sted i Nordjylland. Løbet bygger på gamle spejdertraditioner og handler om at tilbagelægge et antal kilometer i løbet af natten og samtidig løse en række postopgaver.

Spejderløb Alligatorløbet

5. — 6. februar

→ Alligatorløbet er et nat- og dagløb for 15-23-årige seniorspejdere (samt oldboys). Løbet foregår i Skåne, hvor natur og vejr er en udfordring for selv de garvede. Der konkurreres både på løbstiden samt på evnerne til at løse forskellige opgaver undervejs.

Foto Elena Sofie Møberg og Pernille Bille Tvedt

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

På dds.dk/aktiviteter finder du over 700 aktiviteter til næste møde, tur eller lejr. Her er to af dem.

→ I patruljer skal spejderne lave en stor “drømmehat”, hvor de tegner og skriver, hvordan de drømmer om, at deres lokalområde kan blive bedre. De skal komme frem til en fælles drøm pr. patrulje, som de tegner på hatten.

Lav drømmehatten i A2-papir, så der er plads til mange tegninger på.

Når de har lavet drømmehatten, mødes patruljerne og præsenterer deres drømme for de andre patruljer. Hæng hattene op i spej derhytten og brug dem eventuelt som inspiration til et temaforløb om spejdernes drømme.

Materialer

A2-papir

Fra isbjerg til isbjerg

→ To borde stilles væk fra hinanden med så stor afstand som muligt. Bordene skal forestille øer. Hver deltager får udleveret et stykke avis/tæppe - en stol vil også virke fint. Deltagerne fordeler sig i rum met. Deltagerne skal forestille sig, at de er fanget på hvert deres isbjerg, og de må forsøge at nå i sikkerhed på øerne uden at røre gulvet. Deltagerne må hoppe fra is bjerg til isbjerg og flytte isbjergene. Falder nogen på jorden, begynder legen forfra.

Samarbejdsøvelsen slutter, når alle er sikkert i land på øerne. Legen er en god samarbejds øvelse, hvor spejderne skal tænke kreativt og strategisk – og ikke kan klare sig uden hinanden.

•

Variationer

Øvelsen kan gøres sværere ved at tilføje nogle regler, fx:

• Der må kun flyttes på ubeman dede isbjerge

• Alle skal samles på samme ø

• Når man først har sat fødder på øen, må man ikke forlade øen igen

Der må kun stå en deltager på hvert isbjerg af gangen

• En ekstra besværlig regel kan være, at man kun må flytte på et ubemandet isbjerg, hvis man samtidigt holder en i hånden

• En ekstra svær regel kan være, at man kun må flytte et tomt is bjerg, hvis man holder i hånden og danner en kæde op til øen

Materialer

KORPSRÅDSMØDET

Efter en varm, lang og dejlig sommer, hvor Spejdernes Lejr stod som et kæmpestort højdepunkt for rigtig mange spejdere, er efterårets farver og mildere vejr ved at lægge sig over Danmark. Det betyder blandt andet, at en af årets andre store spejderbegivenheder nærmer sig: Korpsrådsmødet. Igen i år bliver det afholdt på Hotel Legoland i Billund, hvor tusinde spejdervenner vil mødes fra hele landet. Her er en oversigt over weekendens program samt yderligere praktiske oplysninger.

Læs korpsledelsens beretning online på dds.dk/krm

FREDAG

15.00

Check-in åbner på Hotel Legoland 18.00—22.00 Aftensmad i Panoramarestauranten (Tilkøbsmulighed igennem tilmeldingen) 19.00—23.00 Inspirationstorvet

Oversigt udleveres ved check-in 21.00 Naturtopmøde 01.00 Tak for i dag

LØRDAG

07.00—09.00 Morgenmad i restauranterne 08.30 Lalandia åbner 09.30—11.15 Formelt program

Forretningsorden, korpsledelsens beretning, økonomisk beretning 11.30—13.00 Frokost i restauranterne 13.00

Indflydelsestorvet – oversigt udleveres ved check-in Debat af indkomne forslag, økonomi og revisor 13.00

Udviklingstorvet – program udleveres ved check-in Kom på en tur rundt i udviklingsplanens mange fa cetter og lad dig inspirere af andres gode erfaringer 15.30—16.00 Pause 16.00

Indflydelsestorvet og udviklingstorvet fortsætter 18.00 Middag i restauranterne 20.00 Sociale arrangementer 02.00 Tak for i dag

SØNDAG

07.00—09.00 Morgenmad i restauranterne

Divisionens time

Spejdermonopolet samler op på udviklingstorvet

Formelt program

Afstemninger jf. beslutningsdokument, budget

Frokost

Fortsat program

Tak for i år

Det samlede program for lørdag eftermiddag vil blive offentliggjort på dds.dk/krm efter efterårsferien og vil ligeledes blive udleveret ved check-in.

INSPIRATIONSTORVET

FREDAG

Fredag aften kan du få et ordentligt skud inspiration til dit spejderliv. På inspirationstorvet får du mulighed for at komme rundt til de mange forskellige boder, hvor du blandt kan høre mere om korpsets kursustilbud, opleve hvad spejdercentrene kan tilbyde, få sparring på fundraising og meget mere. Når du tjekker ind, får du udleveret en oversigt over alle de mange tilbud, du kan op leve og være en del af fredag aften.

INDFLYDELSESTORVET

LØRDAG

På indflydelsestorvet vil alle forslag til generalforsamlingen blive debatteret.

Det er hér, man skal søge hen for at få en god dialog om vedtægtsforslagene, korpsets økonomi og beretningen. Indflydelsestorvet vil være at finde i auditorium A, lørdag eftermiddag fra kl. 13.00-17.30

UDVIKLINGSTORVET

LØRDAG

På Korpsrådsmødet i 2019 blev den nuværende udviklingsplan vedtaget under navnet “Vi skaber modige børn og unge”. Det skulle sidenhen vise sig, at der blev brug for en særdeles stor portion gåpåmod. For udviklings planen var nærmest ikke blevet til, før udbruddet af COVID-19 ramte Danmark, og den dermed ikke længere var det, der stod i første række. Derfor vil vi på årets Korpsrådsmøde tage temperatu ren på udviklingsplanen og i fællesskab inspirere hinanden til det videre arbejde med at skabe endnu flere modige børn og unge.

Lørdag eftermiddag vil der være en række forskellige workshops både på og udenfor Hotel Legoland, hvor vi dykker ned i de forskellige temaer i udviklingsplanen og får nye, konkrete idéer til, hvordan vi kan arbejde med planen i grupperne.

KORPSRÅDSMØDET

DAGSORDEN FRA § 36

LOVHÆFTET

1. Dagsorden er som fra vedtægternes § 64

a. Valg dirigent og referent

b. Godkendelse af mødets forretningsorden

c. Beretning fra korpsledelsen

d. Fremlæggelse af årsregnskab 2021 til godkendelse og estimat for 2022 til orientering

e. Behandling af vedtægtsforslag

f. Behandling af beslutningsforslag

g. Fremlæggelse af budget for 2023 til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent

h. Valg af revisor

i. Eventuelt

FORRETNINGSORDEN — KORPSRÅDSMØDE 2022

§1. Korpsrådets sammensætning (Det Danske Spejderkorps’ vedtægter kapitel VII)

Stk. 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet.

Stk. 2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og anerkendt arrangement har op til to stemmer i korpsrådet.

§2. Korpsrådet er korpsets øverste myndighed (vedtægternes § 9)

Stk. 1. Korpsrådet træffer overordnede beslutninger om korpsets udvikling, regnskab og budgetter, og ændringer af vedtægter.

Stk. 2. Korpsrådet vælger spejderchefer, korp sledelse, og revisionsfirma, jf. dagsor den for korpsrådsmøde (vedtægternes § 64).

§3. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere

Stk. 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets vedtægter og korpsrådsmø dets forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådet suverænt alle nødven dige beslutninger om mødets afvikling.

Stk. 3. Korpsrådet vælger to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere.

§4. Indflydelsestorvet og debatter jf. dagsorden

Stk. 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gen nem debat, drøftes på Indflydelses torvet. Dette værende dagsordens punkterne, der omhandler beretning, regnskab, udviklingsplan, vedtægtsfor slag, forslag i øvrigt, budget, kontingent og forslag til revisor.

Stk. 2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. Stk. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatterne styret af et antal facilitatorer. Facili tatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debat ten.

Facilitatoren kan beslutte at lade flere forslag debatteres på samme tid, såfremt disse forslag berører de samme emner og/eller bestemmelser i korpsets lovgivning.

Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debat teres i den pågældende debat.

Stk. 4. Finder dirigenterne, eller en facilitator for en debat, en deltagers ytringer for utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis deltageren ikke retter sig efter dirigenternes, eller facilitatorens, påtale, kan disse fratage den pågæl dende deltager ordet. Dirigenterne, eller facilitatoren, kan derefter nægte deltageren ordet til fortsat debat på korpsrådsmødet.

Stk. 5. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde dette referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekst dokument (Word eller lign.) til info@ dds.dk senest lørdag den 12. november 2022 kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet på www.dds.dk/krm.

§5. Ændringsforslag

Stk. 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlem mer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til vedtægtsforslag, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor.

Stk. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag.

Stk. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudval get senest lørdag den 12. november 2022 kl. 19.00 pr. mail til info@dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum.

Stk. 4. Lørdag den 12. november 2022 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbe gynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen.

§6. Redaktionsudvalget

Stk. 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammen sat af 2 formænd, der ikke er af samme køn, og ej heller er medlemmer af korpsrådet. Dertil vælges fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således:

3 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrange menter/centre/divisioner

1 person, der vælges iblandt korpsle delsens medlemmer.

Stk. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og korps rådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ vedtægter eller landets love.

Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage ind holdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept.

Stk. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdo kument, som gøres tilgængeligt for alle deltagere.

§7. Korpsrådets beslutningsproces

Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstem ningsproceduren og oplyser antal stem meberettigede, der er til stede.

Stk. 2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til

almindelig generalforsamlingspraksis bede om ”ordet til forretningsordenen” og stille opklarende spørgsmål, samt stille forslag til mødets beslutningspro cedure.

Stk. 3. Behandling af vedtægtsforslag, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor, samt ændrings forslag:

a. Ved behandling af forslag og ændrings forslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden.

b. Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger.

c. Hovedreglen er, at det ”mest vidt gående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suveræn afgørelse om afstemningsrækkefølgen.

d. Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrå det kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Stk. 4. Alle afstemninger sker elektronisk efter dirigentens nærmere anvisning. Dirigenterne meddeler hvornår den elektroniske stemmeafgivning begyn der, og hvornår den afsluttes. Elek troniske afstemninger betragtes som skriftlige afstemninger, og er således hemmelige. Resultatet af afstemningen oplyses først, når dirigenterne har afsluttet afstemningen. Dirigenterne kan bestemme, at enkelte afstemninger kan gennemføres på anden måde, hvis dirigenterne finder det forsvarligt.

Stk. 5. Alle lovforslag, forslag til resolutioner, forslag i øvrigt, eller ændringsforslag, som vedtages af korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget.

§8. Regler for afstemninger

Stk. 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmed lem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (vedtægternes § 58).

Stk. 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3. Ved valg af spejderchefer, og korps ledelse henvises til bestemmelserne i vedtægternes § 66-68. Valg af spejder chefer og korpsledelse sker altid ved skriftlig afstemning.

§9. Fortolkning af forretningsorden

Stk. 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets vedtægter skal bestemmelserne i for retningsordenen altid vige for korpsets vedtægter.

LEDELSESBERETNING FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS

2021

var et år med store omvæltninger i Det Danske Spejder korps.

For det første var det andet år i træk, hvor selve kernen i vores arbejde blev udfordret af en global pandemi, der igen og igen ramte både fællesskabet og aktiviteterne i vores mere end 420 grupper, arrange menter og centre.

For det andet viste det sig, at

spejderideen stod stærkt i modvind.

Det lykkedes således Det Danske Spejderkorps at stige i medlemmer, og vi har nu omtrent 37.000 medlemmer.

Heraf skaber over 6.000 frivillige spej derledere rammerne for det attraktive spejderliv gennem alt fra det ugentlige spejdermøde til ture, sommerlejre, kursus- og uddannelsestilbud og vilde adventurespejd-løb.

For det tredje var 2021 andet år i en omstilling af korpsets økonomi, der

fortsat blev udfordret af corona-situatio nen. Alligevel er det lykkedes at omstille korpsets økonomi på afgørende vis.

Således viser Korpsets regnskab for 2021 et driftsoverskud før afskrivninger og finansielle poster på i alt t.kr. 6.643 mod et budgetteret overskud på t.kr. 688 og et overskud i 2020 på t.kr. 1.414. Resultatet efter afskrivninger og finan sielle poster viser et overskud på t.kr. 6.287 mod et budgetteret underskud på t.kr. 2.412.

Foto

Johan Stauner Bill

Følg med på dds.dk/krm , hvor du løbende vil blive holdt opdateret på Korpsrådsmødet

Vores omsætning er tilbage på sam me niveau som før corona-krisen. Dette skyldes at de fleste aktiviteter er blevet gennemført på trods af nedlukninger. Dog har omsætningen på enkelte områ der været påvirket negativt, særligt på ejendomsområdet, hvor nedlukninger naturligt går udover udlejningen. Samti dig har der også været besparelser be grundet i et reduceret aktivitetsniveau på grund af pandemien. På den korte bane vurderer vi, at den økonomiske ef

fekt af corona nogenlunde neutral.

En række andre faktorer er således forklaringen bag det forbedrede driftsresultat. Det drejer sig først og fremmest om en række ekstraordinære indtægter og besparelser, bl.a. i form af øgede udlodningsmidler, et særdeles positivt resultat af driften i Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF), eks traordinære indtægter på momskom pensation, indtægtsføring af midler fra Spejdernes Lejr 2017 og uønskede

besparelser på grund af corona-situati onen. Derudover er der også en række andre positive effekter, blandt andet øgede kontingentindtægter og fuld indfasning af en række besparelser.

Ekstraordinære indtægter og bespa relser præger således resultatet i høj grad. Samtidig skal det understreges, at også uden disse faktorer havde resulta tet været positivt.

Det Danske Spejderkorps har i regn skabsåret 2021 afholdt flere indsamlin ger. I alt udgør gaver kr. 834.048. Gaveindsamlingen er udspecificeret i note 2. Der har i tilknytning til indsamlingen været admi nistrative udgifter for i alt kr. kr. 3.400. Der har ikke været foretaget hus- eller gadeindsamling.

Ledelsen i Det Danske Spejderkorps er særdeles optaget af at skabe en sund økonomisk balance i korpset. Med årets resultat er det lykkedes at tage et stort skridt på vejen mod en sund øko nomisk balance. Vi vurderer således at resultatet er tilfredsstillende og vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til de mange frivillige og ansatte i korpset, der har bidraget hertil.

Det er ikke et mål for korpset at tjene penge, men det er vigtigt for os at have et stabilt økonomisk fundament. Også fremadrettet bliver vi nødt til at sætte forsigtighed og langsigtethed i højsædet i såvel budgettering som økonomiopfølgning.

Foto

Jens

Thybo

Foto

Morten Hatting Voltelen

5-ÅRS OVERSIGT

Kontingenter 9.776 9.340 9.083 9.027 8.905

Ejendomme 5.681 3.299 5.964 5.645 5.052

Tipstilskud 9.382 8.664 8.647 8.594 8.299

Spejdernes Lejr

40.174

Øvrig omsætning 16.765 11.510 15.389 18.004 15.178

OMSÆTNING I ALT 41.605 32.813 39.083 81.444 37.434

Vareforbrug -258 -253 -597 -136 -82

Ejendomsudgifter -4.932 -4.760 -6.874 -6.403 -6.374

Personaleudgifter -14.056 -13.514 -15.142 -13.685 -13.207

Andre eksterne omkostninger -15.715 -12.873 -20.493 -22.777 -20.698

Spejdernes Lejr

-40.174

OMKOSTNIGER I ALT -34.962 -31.400 -43.106 -83.175 -40.361

Resultat før finansielle poster og afskrivninger 6.643 1.413 -4.022 -1.731 -2.927

Afskrivninger og finansielle poster -356 -4.449 -1.803 -481 2.701

ÅRETS RESULTAT 6.287 3.035 -5.825 -2.212 -226

Ejendomme 23.666 25.239 27.293 29.589 30.545

Aktier i Spejder Sport A/S 51.000 51.000 51.000 51.000 53.546

Værdipapirer 876 923 945 1.648 1.703

Likvider 11.492 11.189 4.144 6.417 2.710

Øvrige aktiver 5.984 4.680 12.042 12.871 13.805

AKTIVER I ALT 93.018 93.031 95.424 101.525 102.309

Egenkapital 85.115 78.827 81.863 87.688 91.893

Hensættelser 3.427 5.742 6.572 7.254 1.266

Langfristet gæld 443 450 1.021 1.260 1.665

Kortfristet gæld 4.034 8.012 5.968 5.323 7.485

PASSIVER I ALT 93.018 93.031 95.424 101.525 102.309

ANTAL MEDLEMMER ** 37.478 35.843 35.667 35.838 36.175

ANTAL MEDLEMMER U/30ÅR** 29.148 29.149 29.141 29.922 29.987

Antal medlemmer pr. 31/12 31.097

Heraf medlemmer under 30 år pr. 31/12 25.128

* Ændring i regnskabspraksis for indregning af Spejder Sport A/S i driftsresultatet i 2018 og frem. Tidligere år i oversigten er ikke tilrettet. ** medlemstal ej revideret

RESULTATOPGØRELSE

OMSÆTNING

Kontingenter 9.776.360 9.301.000 9.340.349

Ejendomme 5.681.017 8.059.400 3.299.111

Tipstilskud 9.382.481 8.440.000 8.663.874

Øvrig omsætning 16.764.899 15.392.000 11.509.693

OMSÆTNING I ALT 41.604.757 41.192.400 32.813.027

OMKOSTNINGER

Vareforbrug -257.380 -220.000 -252.474

Ejendomsudgifter -4.932.491 -5.457.950 -4.760.330

Personaleudgifter -14.056.246 -13.049.085 -13.514.073

Andre eksterne omkostninger -15.715.312 -21.777.092 -12.872.879

OMKOSTNINGER I ALT -34.961.429 -40.504.126 -31.399.756

RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER OG FINANSIELLE POSTER 6.643.328 688.274 1.413.271

Af- og nedskrivninger -1.924.855 -2.900.000 -4.494.644

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 4.718.473 -2.211.726 -3.081.373

FINANSIELLE POSTER

Spejdersport A/S 1.740.000 0 0

Finansielle indtægter -21.154 70.000 97.988

Finansielle udgifter -149.571 -270.000 -52.510

FINANSIELLE POSTER I ALT 1.569.275 -200.000 45.478

ÅRETS RESULTAT 6.287.748 -2.411.726 -3.035.895

Årets resultat fordeles således:

OVERFØRT RESULTAT 6.287.748 -2.411.726 -3.035.895

Det Danske Spejderkorps’ regnskab er fra og med i år opdelt i hhv. et eksternt, formelt regnskab, der revideres og godkendes samt et internt regnskab, der giver mulighed for at give mere transparens og en mere detaljeret indsigt i korpsets økonomi, samtidig med at det skaber mere effektive arbejdsgange. Find det interne regnskab på dds.dk

BALANCE AKTIVER

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2021

REGNSKAB 2021

DKK 1.000

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

REGNSKAB 2020 DKK 1.000

Ejendomme 23.665.523 25.239.163

IT-installationer og udstyr 0 0

Maskiner 189.712 163.872

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 23.855.235 25.403.035

Tilknyttede virksomheder (Spejder Sport A/S) 51.000.000 51.000.000

Bloklån efterskoler 100.000 700.000

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 51.100.000 51.700.000

ANLÆGSAKTIVER I ALT 74.955.235 77.103.035

Varelager 554.208 636.723

Debitorer, grupper og divisioner 1.919.739 1.407.968

Værdipapirer 876.127 922.652

Bloklån efterskoler 200.000 500.000

Lån til grupper afdrag 2020 0 10.133

Andre tilgodehavender 3.020.152 1.261.529

Likvide beholdninger 11.492.481 11.188.848

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 18.062.707 15.927.853

AKTIVER I ALT 93.017.942 93.030.888

BALANCE PASSIVER

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2021

REGNSKAB

DKK 1.000

EGENKAPITAL

2020 DKK 1.000

Egenkapital 33.216.441 26.928.693

Opskrivningshenlæggelser på aktiver 51.898.270 51.898.270

EGENKAPITAL 85.114.711 78.826.963

Hensættelse Karen Louise Meulengracht 1.070.837 1.065.461

Aktivitetssikring søfartøjer 722.958 570.406

Overskud Spejdernes Lejr 2017 1.633.348 4.105.848

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER 3.427.143 5.741.715

Feriepengeforpligtelse 442.588 449.756

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER 442.588 449.756

Bankgæld 29.622 862.727

Kreditorer 1.189.877 1.366.313

Feriepengeforpligtelse 286.237 277.616

Anden gæld 2.527.764 5.505.798

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER 4.033.500 8.012.454

PASSIVER I ALT 93.017.942 93.030.888

BUDGET FOR 2023

BUDGET 2023

DKK 1.000

BUDGET 2022 DKK 1.000

INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER

Korps 22.148 -9.705 21.970 -8.797

Korpsråd, korpsledelse, divisioner & netværk 1.500 -2.763 1.500 -2.714

Faciliteter 5.849 -5.263 5.849 -4.777

Services til grupper 2.334 -3.323 3.768 -4.826

Relationer & medlemskaber 350 -1.622 350 -1.622

Spejdernes Administrationsfællesskab 1.908 -7.451 1.911 -6.920

Kurser og uddannelse 3.785 -4.885 3.785 -5.285

Kommunikation 200 -1.684 185 -1.684

Projekter 740 -1.660 1.670 -2.780

I ALT 38.814 -38.356 40.988 -39.405

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER 458 1.583

Spejdersport A/S

Øvrige finansielle poster 25 -617 60 -210

Af- og nedskrivninger -1.550 -2.100

Finansielle poster og afskrivninger 25 -2.167 60 -2.310

FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER I ALT -2.142 -2.250

ÅRETS RESULTAT -1.684 -667

NOTE

På dds.dk/krm kan du finde et udvidet og kommenteret budget for 2023 som følger samme opstilling og logik som det interne regnskab.

ESTIMAT 2022

BUDGET 2022

1.000

RESULTAT 2021

1.000

Korps 13.468 13.174 14.996

Korpsråd, korpsledelse, divisioner & netværk -890 -1.214 -872

Faciliteter 322 1.072 75

Services til grupper -952 -1.058 -1.262

Relationer & medlemskaber -1.340 -1.272 -819

Spejdernes Administrationsfællesskab -5.090 -5.009 -3.266

Kurser og uddannelse -1.076 -1.500 -502

Kommunikation -1.563 -1.499 -1.272

Projekter -1.401 -1.110 -470

Resultat før finansielle poster og afskrivninger 1.476 1.583 6.608

Spejdersport A/S 2.000 1.740

Øvrige finansielle poster -587 -150 -171

Af- og nedskrivninger -1.525 -2.100 -1.891

FINANSIELLE POSTER

-112 -2.250 -321

ÅRETS RESULTAT 1.364 -667 6.287

Fastsættelse af kontingent for 2023

Kontingentet fastsættes til kr. 336,00 hvilket svarer til en regulering på kr. 15,00. Kontingentet opkræves i 3 rater a kr. 112,00

Korpskontingentet for 2023 fastsættes med 2022 som udgangspunkt (kr. 321,-) Normalvis følger udviklingen i kontingentet prisudviklingen i samfundet - nettoprisindekset. I 2022 er der imidlertid tale om en markant inflation i niveauet 10 %. I lyset af et ønske om, at alle skal have råd til at gå til spejder, indstilles et kontingent, der reguleres med ca. halvdelen af dette, 5 %.

BRUTTOFORTJENESTE

Driftsresultat

Resultat af finansielle

resultat

43.664 46.711 45.334 46.862

1.365 4.671 3.550 5.914

-91 -245 -343 271

1.092 3.738 2.621 5.286

Balancesum 102.830 97.825 94.006 92.863 78.741

Investeringer i materielle aktiver

1.467 2.728 23.649 2.074

Egenkapital 60.651 56.308 56.730 54.053 53.546

Gennemsnitligt antal medarbejdere

NØGLETAL

Egenkapitalforrentning (%)

97 96 98 95

1,93 6,75 4,87 10,38

Soliditetsgrad (%) 58,98 57,56 60,35 58,21 68

Valg af revisor

Korpsledelsen indstiller korpsets nuværende revisor Deloitte til genvalg.

VEDTÆGTSFORSLAG V1 GRUPPERS MEDLEMSKAB AF DIVISIONEN

Forslag

§ 13. En gruppe hører organisatorisk under og skal være medlem af den division, som gruppen geografisk hører til.

Stk. 2. For grupper, der ikke entydigt ligger i en bestemt divisions område, besluttes tilhørsforholdet i enighed mellem gruppen og de omkringliggende divisioner. Hvis der ikke kan opnås enighed, træffer korpsledelsen beslutning. En gruppe kan dog aldrig optages i en division uden divisionsledelsens (divisionens bestyrelse) godkendelse.

Motivation

§ 13, stk. 2, er vanskelig at anvende i praksis. Bestemmelsen anviser, at hvis der opstår tvivl om den geografiske afgrænsning mellem divisionerne, træffer korpsledelsen den endelige beslutning. Bestemmelsen siger imidlertid også, at en gruppe ikke kan optages i en division uden divisionsledelsens godkendelse. Korpsledelsens ”endelige” beslutning kan derfor blive blokeret af en divisionsledelse. Det er ikke klart, hvordan der så skal træffes afgørelse, hvis ikke parterne kan blive enige.

Bestemmelsen er efter korpsledelsens opfattelse heller ikke nødvendig for at kunne løse de (meget sjældne) tvivlsspørgsmål, der kan opstå ved afgrænsning af divisionerne. Da korpsledelsen gerne vil undgå unødig regulering i vedtægterne, løses den anførte modsætning i § 13, stk. 2, derfor nemmest ved at fjerne bestemmelsen.

Forslagsstillere Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V2 ENSARTET FASTSÆTTELSE

AF BESTYRELSENS STØRRELSE

Forslag

§ 64 […]

Stk. 4. Dagsorden til en enheds rådsmøde skal udover de nævnte punkter i stk. 1 – stk. 3 også omfatte:

a) Fastsættelse af antal pladser i enhedens bestyrelse under hensyntagen til § 66, stk. 2, litra c). Punktet skal tages behandles før stk. 1, litra h) Valg til bestyrelsen. Punktet skal ikke behandles, hvis enheden har fastsat bestyrelsens størrelse i enhedens vedtægter i medfør af § 28, stk. 3, litra a).

[…]

[…]

§ 66 […]

Stk. 2. En bestyrelse består af: […]

b) i divisionsledelsen: de i medfør af enten § 28, stk. 3, litra a), eller § 64, stk. 4, litra a) fastsatte antal medlemmer, dog minimum en eller to divisionschefer og en kasserer samt mindst et yderligere medlem. c) i en gruppe eller øvrig enheds bestyrelse: de i medfør af enten § 28, stk. 3, litra a), eller § 64, stk. 4, litra a) fastsatte antal medlemmer, dog

minimum en bestyrelsesformand og en kasserer samt mindst et yderligere medlem.

[…]

Motivation

Efter vedtægtsrevisionen i 2021 angiver vedtægterne nu to måder, hvorpå en enhed fastsætter antallet af bestyrelsesmedlemmer: Dels kan enheden fastsætte det i en tillægsvedtægt, jf. § 28, stk. 3, litra a), dels skal enheden fastsætte det på enhedens rådsmøde, jf. § 64, stk. 4, litra c).

Valgfriheden i § 28, stk. 3, litra c), giver ingen mening, hvis fastsættelsen på rådsmødet er obligatorisk, hvilket heller ikke har været hensigten. Korpsledelsen foreslår derfor, at det præciseres, at enhederne har valgfrihed: Med dette forslag er det klart, at enhederne kan vælge mellem at fastsætte bestyrelsens størrelse i en tillægsvedtægt, sådan som det blev gjort muligt i 2021, eller fast hvert år på rådsmødet, sådan som man har gjort før 2021.

Med i forslaget er også en rettelse af § 66, stk. 2, som mangler en henvisning til de bestemmelser, som divisionsledelsens størrelse fastsættes i medfør af.

Forslagsstillere Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V3 VALG AF STEMMEBERETTIGEDE

Forslag

§ 57 […]

Stk. 5. Grupper og øvrige enheders stemmeberettigede til divisionsrådsmødet og korpsrådsmødet, jf. Stk. 3 og Stk. 4, vælges på enhedernes rådsmøder. Divisionernes stemmeberettigede til korpsrådsmødet, jf. stk. 4, vælges af divisionsledelsen hvert år senest den 30. juni. De stemmeberettigede skal være navngivne og, skal være spejdere i enheden eller medlem af enhedens bestyrelse og må ikke være valgt som stemmeberettigede for en anden enhed til samme rådsmøde. Enhederne skal ved valget iagttage principperne om diversitet, jf. § 47 - § 51.

[…]

§ 58 […]

Stk. 3. En person kan kun have én stemme, uanset om personen har flere funktioner, der giver stemmeret.

[…]

§ 58, stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Motivation

§ 58, stk. 3, er et levn fra de gamle vedtægter, som det ikke længere giver mening at have med. Bestemmelsen havde primært til formål at forhindre divisions- og korpsledelsesmedlemmer i at stemme to gange på rådsmøde, hvis de var valgt som stemmeberettigede for deres egen gruppe/division. Det hensyn eksisterer ikke længere, idet divisions- og korpsledelsesmedlemmer ikke længere har stemmeret på divisions- og korpsrådsmøde.

Bestemmelsen bliver desuden ofte fejlfortolket – den læses ofte sådan, at den skulle forhindre ledere, som har børn i gruppen, i at

stemme både på egne og børnenes vegne på grupperådsmøde. Den fortolkning er forkert. Efter § 46 stemmer forældre på deres børns vegne, også selv om de også stemmer på egne vegne.

Det er således kun på divisionsrådsmøde og korpsrådsmøde, at man kan have ”flere funktioner, der giver stemmeret” (hvis man er valgt for flere enheder). For at fjerne grundlaget for fejlfortolkningen foreslås det at fjerne § 58, stk. 3, og i stedet tilføje, at man ikke kan vælges som stemmeberettiget for flere enheder til samme rådsmøde

Forslagsstillere Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V4 DIVISIONSCHEFENS INDKALDELSE TIL GRUPPERÅDSMØDE

Forslag

§ 61. Ekstraordinært rådsmøde afholdes efter: […] c) for enheder, der er medlem af en division: divisionschefernes beslutning.

[…] § 62. Bestyrelsesformanden eller – for enheder, der er medlem af en division –divisionscheferne, jf. § 61, stk. 1, litra c, indkalder til rådsmøde.

[…]

Motivation

Som § 61 og § 62 i dag er formuleret, er divisionschefernes mulighed for at indkalde til rådsmøde i divisionens enheder ikke ordentligt afgrænset. Meningen er, at de kun skal kunne indkalde for enheder, der er medlem af divisionen, men det fremgår ikke af bestemmelserne.

Med denne ændring kan divisionschefernes dels beslutte, at der skal afholdes ekstraordinært rådsmøde (§ 61) og indkalde til både ordinært og ekstraordinært rådsmøde (§ 62), men kun for de enheder, som er medlem af divisionen.

Forslagsstillere Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V5 INDKALDELSE TIL ORDINÆRT RÅDSMØDE

Forslag § 62 […]

Stk. 2. Indkaldelsen til et ordinært rådsmøde skal indeholde:

a) Rådsmødets dagsorden

b) Regnskab for det foregående år med tilhørende status, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor.

c) For landsorganisationen budget for det følgende år, jf. dog stk. 3, 2. pkt. For øvrige enheder tillige justeret budget for indeværende år.

d) Forslag til udviklingsplan (dog kun i de år, hvor udviklingsplanen skal behandles, jf. § 64, Stk. 7)

Stk. 3. Rådsmødet indkaldes med mindst tre ugers varsel. Grupper og øvrige enheder udsender dog regnskab og budget, jf. stk. 2, litra b) og c), senest en uge før rådsmødet. Datoen for korpsrådsmødet annonceres herudover senest den 15. august på landsorganisationens hjemmeside.

Stk. 2. Rådsmødet indkaldes med mindst tre ugers varsel. Datoen for ordinært korpsrådsmøde annonceres herudover senest den 15. august på landsorganisationens hjemmeside.

Stk. 3. Indkaldelsen til et ordinært rådsmøde skal indeholde: a) Rådsmødets dagsorden b) Regnskab for det foregående år med tilhørende status, budget for det følgende år samt – for enheder – justeret budget for indeværende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor. Grupper og øvrige enheder udsender dog regnskab og budget senest en uge før rådsmødet.

c) Forslag til udviklingsplan (dog kun i de år, hvor udviklingsplanen skal behandles, jf. § 64, stk. 7)

[…]

[…]

§ 64. […]

Stk. 2. Dagsorden til grupperådsmødet skal udover de nævnte punkter i stk. 1 også omfatte: […]

c) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år til godkendelse

[…]

Stk. 4. Dagsorden til en enheds rådsmøde skal udover de nævnte punkter i stk. 1 – stk. 3 også omfatte:

a) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år til vedtagelse ab) Fastsættelse af antal pladser i enhedens bestyrelse under hensyntagen til § 67, stk. 2, litra

c). Punktet skal tages før stk. 1, litra h) Valg til bestyrelsen.

[…]

Motivation

Som led i vedtægtsrevisionen har § 62, stk. 2 og 3, desværre fået et andet indhold end tilsigtet. Bestemmelserne er blevet selvmodsigende og vanskelige at læse. Med dette forslag ønsker korpsledelsen at ramme den oprindelige hensigt, herunder at grupper og øvrige enheder gives en længere frist til at færdiggøre regnskabet, fordi de skal holde rådsmøde tidligt på året.

Ved samme lejlighed flyttes kravet i § 64, stk. 2, om at grupper skal fremlægge justeret budget på grupperådsmødet, ned i § 64, stk. 4, som gælder for alle enheder.

Forslagsstillere Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V6

DAGSORDENEN PÅ RÅDSMØDER

Forslag

§ 64. Dagsorden for et ordinært rådsmøde skal mindst omfatte:

a) Valg af dirigent og referent

b) Beretning fra bestyrelsen som minimum omfatter

i. en opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt

ii. en opfølgning på arbejdet med beslutninger, som rådsmødet tidligere har truffet

c) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse

d) Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse Behandling af indkomne forslag e) Vedtagelse af kontingent for det kommende år

f) Behandling af indkomne forslag Fremlæggelse af udviklingsplan til vedtagelse

g) Vedtagelse af udviklingsplan Fremlæggelse af budget, herunder kontingent, for det kommende år til vedtagelse

h) Valg til bestyrelsen, jf. § 66-§ 68 i) Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant, jf. § 69

j) Eventuelt

Stk. 2. Dagsorden til grupperådsmødet skal udover de nævnte punkter i stk. 1 også omfatte: […] c) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år til vedtagelse […]

Litra f-j i § 64, stk. 1, bliver herefter til litra e-i.

Motivation § 64 indeholder minimumsdagsordenen for rådsmøder. Rækkefølgen er ikke bindende – en enhed kan altid selv vælge i hvilken rækkefølge, den vil tage punkterne. Da bestemmelsen i praksis fungerer som skabelon for dagsordenen på rådsmøder, har en række enheder dog efterspurgt, at rækkefølgen ændres, så den er mere naturlig, herunder at behandlingen af udviklingsplanen står før budgettet. Det ønske imødekommes med dette forslag. Vedtagelse af budget og kontingent samles også i ét punkt.

Forslaget har således ingen materiel betydning. Enhederne vil fortsat kunne tage punkterne på dagsordenen i den rækkefølge, de ønsker.

Forslagsstillere

Korpsledelsen

VEDTÆGTSFORSLAG V7

STEMMEBERETTIGEDE PÅ RÅDSMØDER

Forslag

§ 57. […]

Stk. 2. Grupperådet og rådet i øvrige enheder består af alle enhedens spejdere, som alle er stemmeberettigede.

Stk. 3. Divisionsrådet består af fem personer (divisionsrådsmedlemmer) stemmeberettigede fra hver af divisionens enheder.

Stk. 4. Korpsrådet består af to personer (korpsrådsmedlemmer) stemmeberettigede fra hver af Det Danske Spejderkorps' enheder. […]

§ 58. Alle rådsmedlemmer (medlemmer af generalforsamlingen) har stemmeret på rådsmødet. Stk. 2. […]

§ 58, stk. 2-4, bliver herefter stk. 1-3.

[…]

§ 61. Ekstraordinært rådsmøde afholdes efter: […]

b) skriftlig anmodning fra mindst 1/5 af rådsmedlemmerneets stemmeberettigede til en bestyrelsesformand, eller […]

[…]

§ 62. […] Stk. 5. Indkaldelsen sendes skriftligt til rådsmødets medlemmer stemmeberettigede samt bestyrelsen.

[…]

§ 70. Senest to uger efter en enheds rådsmøde sendes referatet underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformændene til rådsmødets medlemmer stemmeberettigede.

§ 71. […]

Stk. 3. Ved afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk rådsmøde påhviler det bestyrelsen at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til sikring af medlemmernes de stemmeberettigedes deltagelse i debatter og afstemninger, samt til sikring af andre taleberettigedes mulighed for at deltage og give deres synspunkter til kende.

Motivation

Ved vedtægtsrevisionen i 2021 var det blandt andet hensigten at ensrette sprogbrugen i vedtægterne. Det er på nogle punkter desværre ikke helt lykkes, blandt andet er der i dag forskel på, om de stemmeberettigede deltagere på rådsmøderne kaldes rådsmedlemmer eller stemmeberettigede. Med dette forslag ensrettes sprogbrugen, så vedtægterne konsekvent anvender stemmeberettigede

Forslagsstillere Korpsledelsen

Forslag

§ 28. […]

Stk. 3. Enheden kan i tillæg hertil selv fastsætte: […] c) For øvrige enheder: OmAt enheden ønsker at udpege en eller flere enhedsledere, jf. § 26. […]

[…]

§ 38. […]

Stk. 2. Bestyrelsen vælges på rådsmødet (generalforsamlingen), jf. reglerne i Kapitel VII. […]

[…]

§ 40. En bestyrelse har over for rådet (generalforsamlingen) det overordnede ansvar for, […]

d) opfølgning på enhedens udviklingsplanen; e) opfølgning på rådets (generalforsamlingens) beslutninger; […]

[…]

§ 57. […]

Stk. 7. Grupper og øvrige enheders valg efter stk. 5-6 gælder frem til enhedens førstkommende ordinære rådsmøde. Divisionernes valg gælder for perioden fra 1. juli i valgåret til den 30. juni i det følgende år. […]

§ 58. […]

Stk. 4. Hvis en stemmeberettiget til divisionsrådsmødet eller korpsrådsmødet er forhindret i at møde, kan enhedens bestyrelse vælge en anden stemmeberettiget efter reglerne i § 57, Stk. 5, 2. pkt. - § 57, stk. 7, idet tidsfristerne for udpegningvalg dog ikke finder anvendelse.

[…]

§ 62. […]

Stk. 3. Rådsmødet indkaldes med mindst tre ugers varsel. Grupper og øvrige enheder udsender dog regnskab og budget, jf. stk. 2, litra b) og c), senest en uge før rådsmødet. Datoen for ordinært korpsrådsmødet annonceres herudover senest den 15. august på landsorganisationens hjemmeside.

Stk. 4. Hvis et ekstraordinært rådsmøde afholdes efter anmodning jf. § 61, stk. 1, litra b), skal bestyrelsesformanden udsende en indkaldelsen udsendes senest to uger efter modtagelsen af anmodningen.

[…]

[…]

§ 64. […]

Stk. 4. Dagsorden til en enheds rådsmøde skal udover de nævnte punkter i stk. 1 – stk. 3 også omfatte:

a) Fastsættelse af antal pladser i enhedens bestyrelse under hensyntagen til § 676, stk. 2, litra

[…]

Stk. 6. Dagsorden til korpsrådsmødet skal udover de nævnte punkter i stk. 1 og 2 også omfatte:

a) Godkendelse af forretningsordenen for korpsrådsmødet

[…]

[…]

§ 70. […]

Stk. 2. Referatet sendes samtidig til bestyrelsesformændene for det overordnede organ sammen med den godkendtevedtagne udviklingsplan og det godkendte regnskab.

[…]

[…]

§ 82. En enhed kan beslutte at nedlægge sig selv eller melde sig ud af Det Danske Spejderkorps. Beslutning om nedlæggelse eller udmeldelse skal træffes af enhedens rådsmøde I sådanne tilfælde er enheden ikke længere anerkendt og ophører med at være medlem af Det Danske Spejderkorps.

[…]

[…]

§ 83. Ved ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps tilfalder enhedens aktiver det overordnede organ, efter at al gæld er afviklet, medmindre enhedens rådsmøde med korpsledelsens godkendelse træffer anden beslutning. Korpsledelsen kan alene afslå at godkende en enheds rådsmødes beslutning herom, hvis beslutningen indebærer, at aktiverne overdrages eller anvendes til ikkespejderrelaterede formål.

[…]

[…]

§ 87. […] Stk. 3. Beslutning om midlertidig udelukkelse fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) kan træffes af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, Stk. 3).

[…]

[…]

§ 88. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn på mindst tre personer. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder), og om genoptagelse af spejdere, der er ekskluderet.

[…]

[…]

§ 90. Den berørte spejder er midlertidigt udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) fra det tidspunkt, hvor spejderen modtager skriftlig meddelelse om, at sagen er indbragt for eksklusionsnævnet, og frem til der træffes en afgørelse, medmindre eksklusionsnævnet beslutter andet.

Stk. 2. Træffes der afgørelse om eksklusion, er spejderen fortsat udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) indtil klagefristen udløber eller, hvis eksklusionen påklages, indtil korpsledelsen har truffet endelig afgørelse i forbindelse med en eventuel klagesag, jf. § 89.

Stk. 3. Spejderens medlemskab af Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) ophører på tidspunktet for udløbet af klagefristen over afgørelsen om eksklusion. Hvis afgørelsen påklages, ophører medlemskabet dog først på tidspunktet for korpsledelsens endelige afgørelse om eksklusion. Enheden kan dog på ethvert tidspunkt ekskludere spejderen fra enheden jf. § 86, Stk. 2.

Motivation

Efter vedtægtsrevisionen i 2021 indeholder vedtægterne desværre enkelte uhensigtsmæssige sproglige formuleringer og forkerte henvisninger, som bør rettes. Disse rettelser er samlet i dette forslag. Forslaget har til hensigt at sikre sproglig ensartethed og korrekthed.

Forslagsstillere Korpsledelsen

BESLUTNINGSFORSLAG

Forslag

Korpsrådet bemyndiger korpsledelsen til i vedtægterne at gennemføre mindre ændringer uden indholdsmæssig betydning af rent sproglig, grammatisk eller opsætningsmæssig karakter for at sikre ensartet tegnsætning, stavemåde og paragrafhenvisninger. Bemyndigelsen omfatter:

• Rettelse af fejl i tegnsætning, herunder kommatering og parenteser.

Rettelse af fejl i opsætningen af paragrafhenvisninger (eksempel: I § 86, stk. 1, rettes henvisningen, så der henvises til “stk. 2” i stedet for “§ 86, stk. 2”).

• Rettelse af fejl i stort begyndelsesbogstav (især i paragrafhenvisninger – “Stk.” ændres til “stk.”.

Ensretning af stavemåde for tal, så encifrede tal (herunder periodeangivelser) staves (eksempel: I § 54, stk. 4, rettes “4-årig” til “fireårig”).

Ensretning af angivelse af brøker, så de angives med tal og brøkstreg (eksempel: I § 68, stk. 4, rettes “en fjerdedel” til “1/4”.

Motivation

Ved vedtægtsrevisionen i 2021 opstod der forskellige småfejl, som ikke har betydning for indholdet eller forståelsen af vedtægterne, men som stadig bør rettes for at sikre et ensartet udtryk. Disse ændringer kunne gennemføres ved et almindeligt forslag til ændring af vedtægterne, men ville være meget omfattende at skrive helt ud. Derfor stilles forslaget på denne måde i stedet.

Forslagsstillere

Korpsledelsen