Spildevand #5 2022

Spildevandsteknisk Forening

Jacob Andersen, formand

Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

John Pies Christiansen, kasserer Tønder Forsyning A/S

SEKRETARIAT:

Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk

REDAKTION:

Redaktionelt stof sendes til: Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSESMEDLEMMER:

Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand RGS Nordic

Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S

Jan Jørgensen, Envafors / Slagelse Kommune Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Anna Fjordside Kalundborg Forsyning

Bestyrelsesuppleant: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd

Revisorer:

Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S

Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

SPILDEVAND#1 TEMA: Bakterier

TEKST-DEADLINE: 30. januar 2023

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk

ANNONCE-DEADLINE: 6 . februar 2023

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.617 i perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online)

ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri

FORSIDEILLUSTRATIONER: Adobe Stock: Avatars til UNGE OG UDDANNELSE

LEDER

Hvad skal en 50 års fødselar ønske sig?

Ved Spildevandsteknisk Forenings nys overståede døgnkursus brugte vi markeringen af foreningens 50 års jubilæum til at forsøge at se fremad. Hvilke opgaver skal spildevandsbranchen løse i fremtiden, hvilke krav skal vi opfylde, og hvilke virkemidler har vi til vores rådighed for at løse dem?

Det er svært at spå, selv om noget, vi arbejder med hver dag. Det bliver derfor en temmelig teoretisk forestilling, når nogen skal forsøge at give bud på fremtiden. Jeg har tidligere opfordret praktikerne til at komme ud af busken og fortælle om egne erfaringer. Det døgnkursus, vi allerhelst vil lave i STF, rummer teoretikerne, men de enkelte indlæg er i endnu højere grad forankret i konkrete erfaringer. Det er fint at høre om arbejdsmiljø. Vi lærer bare mere, når fortællingen er koblet til praktiske løsninger. Det er spændende at blive orienteret om den nyeste viden om lattergas fra renseanlæg. Vi får bare mere ud af det, når det er suppleret med erfaringer fra, dem med erfaring i at vedligeholde lattergasmålere. Sådan kan vi fortsætte opremsningen. Det første ønske er derfor: Flere praktikere på scenen.

At klimadagsordenen kommer til at fylde meget, er der ingen tvivl om. FNs klimatopmøde, COP 27 er i skrivende stund i sine afsluttende timer, og meldingerne fra klimaforskerne er igen, at de vedtagne tiltag er alt for lidt og alt for sent. Danmark har ofte fået et prædikat af klimaduks på grund af vores udbygning af bæredygtig energiproduktion og intelligent udnyttelse af energi. På mange andre områder er vi bestemt ikke klimadukse i tilstrækkelig grad endnu, og derfor er der al mulig grund til, at vi skal lægge os i selen i spildevandsbranchen for at mindske emissioner af klimagasser fra vores anlæg. Det bliver helt sikkert både frustrerende og besværligt, når vi i en nær fremtid sandsynligvis bliver ramt af en klimaskat på emissioner, men det er tvingende nødvendigt.

Mikroforureninger, miljøfremmede stoffer eller kemikalieeksperiment. Den tiltagende forurening med menneskeskabte kemikalier har mange navne, og alle kan være lige gældende eller måske lige skræmmende. På trods af enkelte succeshistorier med at lokalisere og mindske PFAS-kilder, så er der ikke meget trøst at hente i det samlede billede, der tegner sig af forureninger med flourstoffer. Et kig ind i det kommende EU Byspildevandsdirektiv er både glædeligt og alarmerende. Det er glædeligt, at truslen fra det moderne samfunds brug af kemikalier og mediciner får mere opmærksomhed, og at der efter alt at dømme kommer øget fokus på monitering og rensning. Det er alarmerende, at på trods af de gode intentioner, der er i forslaget til et ny EU-direktiv, så har det stadig et skær af tilfældige nedslag og ikke en helhedsorienteret løsning.

Et krav om energineutralitet, der ud fra et generelt europæisk synspunkt virker fornuftigt og nødvendigt, giver ikke ret meget mening i Danmark, når vi ser på planerne for udbygningen af den vedvarende energi her hos os. Overskriften, der springer i øjnene på Energinets hjemmeside, er: Sol og vind skal firedobles på kun 8 år.

Det er for klimaets, miljøets og folkesundhedens skyld vigtigere, at vi bruger den rigtige energi til at løse de vigtigste opgaver. Brug den grønne energi, andre har produceret, til at mindske emissioner af klimagas fra vores anlæg. Brug den grønne energi, når den er til rådighed, til at udvinde eller udnytte ressourcer fra spildevandet, og brug energien til at rense for mikroforureninger.

I Danmark har vi en tendens til at ville være klassens duks. Det gælder ikke kun på klimafronten. Vi har en evne til at gøre lidt mere ud af EU's krav og forordninger end resten af klassen. Hvis det overordnet også sker på spildevandsområdet med det nye direktiv, når det træder i kraft, er det fint. Det er bedre at være foran end at halse bagefter, især på områder resten af verden også har brug for.

Hvis det må være tilladt at ønske noget til en 50 års fødselar, så må det være helhedstankegang hos de beslutningstagere, der skal oversætte og udmønte et EU-direktiv til konkrete krav til os i branchen. Vi vil gerne være de bedste, men vi kan ikke løse opgaver, der stritter i forskellige retninger i et politisk ønske om at være bedst på alle parametre. Skal vi blive enige om at være bedst til helhedsløsninger?

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

TEMA1: UNGE, UDDANNELSE OG SPILDEVAND

Spildevandsbranchen kommer til at mangle mange unge, kloge hænder i fremtiden. I hvert fald hvis branchen ikke sætter alle sejl ind på at tiltrække de rigtige nu. I dette nummer af Spildevand ser vi på, hvilke praktikere branchen kommer til at mangle, men hører også, hvad forsyninger og virksomheder gør for at engagere og motivere unge til et arbejdsliv med spildevand.

MIDTVESTENS RULLENDE RÅDGIVER

Forestil dig, at du på én arbejdsuge kører mellem 1.300 og 1.600 km igennem otte delstater, der dækker et areal på 18 til 19 gange Danmarks areal for at besøge otte til 10 renseanlæg. Det er hverdagen for Udenrigsministeriets mand i det amerikanske Midtvesten – Ulrik Folkmann. Han gør det for miljøet, for dansk erhvervsliv og for velfærden i Danmark.

TEMA2: DØGNKURSUS OG 50-ÅRS JUBILÆUM

Spildevandsbranchen Hall of Fame var samlet forud for årets døgnkursus i Kolding. Det var æresmedlemmer og vandmiljøprismodtagere, der fejrede foreningens 50-års jubilæum. Under sammenkomsten så de tilbage - men også frem. Undervejs fik formand Jacob Andersen flere gode input til, hvordan foreningen forbliver relevant for spildevandsbranchens aktører.

FORSYNINGSPORTRÆT: KÆRESTE BREVE OG KONSOLIDERINGER

Den 25. maj i år slog SK og NK forsyninger sig sammen om et nyt serviceselskab kaldet Envafors. Det holder til i Næstved, har 202 medarbejdere og varetager indtil videre al administration, HR, IT, GDPR og økonomi for de to tidligere selskaber. Hvorfor man lægger to forsyninger sammen, hvordan og hvilke dele af forsyningerne, der bliver berørt, har Spildevand taget en snak med de to direktører om.

ER DU KLAR TIL BROWN-OUT?

VandCenter Syd arbejder på en plan for, hvad man vil gøre, hvis det skulle ske, at man i en begrænset periode mister strømforsyning til renseanlæggene i løbet af vinteren. Samtidig har selskabet udarbejdet et notat til Miljøstyrelsen.

Leder 3

OPSLAGSTAVLE 6

Hvem var bedst til drainspotting? 9

Energikrisen: Hvis strømforsyningen forsvinder 10

PORTRÆT: Fra sygepleje til spildevand 13

TEMA 1: UNGE OG UDDANNELSE Hvordan finder vi fremtidens kloge hænder? 17 Helix Lab: En bro mellem viden og virkelighed 23 Renseanlæg Damhusåen udvides for milliarder mens det renser videre 24 I Randers udlærer de deres egne kloakmestre 26 De unge tager ansvar for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen 29 Tyske studerende sætter baren højt og lærer fra sig 30 Samarbejde endte på Døgnkursets store scene 32 En faglig adoption 34

STUDERENDE I SPILDEVAND: Fra Pakistan til biotekbyen Kalundborg: Mød Khizra Ibrar 36

TEMA 2: DØGN2022 STF blev fejret 38 Kom med til DØGN2022 41 DØGN2022: Studerende 45 DØGN2022: Leverandørene 46 DØGN2022: Gæsterne 47 En film bliver til 48 DØGN2022: Evaluering 49 Erfamøde i praktikantvejledernetværket 50 En ny verden venter 52

FORSYNINGSPORTRÆT: Mød Danmarks yngste forsyning 54 Midtvestens rullende rådgiver 59 KORT NYT 63

NAVNENYT 67 PRODUKTNYT 70

FIRMANYT 72 Planlagte aktiviteter, deadlines og udgivelser 2023 74

PORTRÆT: FRA SYGEPLEJERSKE

TIL SPILDEVAND

Det kræver mod og selvindsigt at skifte spor i livet. Tidligere akutsygeplejerske Line Rodenkam Melchiorsen forlod det hektiske og adrenalinfyldte arbejde på en skadestue til fordel for en stilling som procesingeniør på Kalundborg Forsyning.

Nyt

fra bestyrelsesmøde

den 3. november 2022

TEKST: IVAN VØLUND, STF BESTYRELSE/VANDCENTER SYD

Dagen før døgnkurset afholdt STF bestyrelsesmøde. Vi kunne konstatere rekordtilmelding til døgnkurset og fik aftalt, hvad der var vigtigt at orientere medlemmerne om.

For det kommende årsmøde i Kalundborg 2023 tildeles de lokale skoler en stand på udstillingen. Beslutningen under støtter STFs nye strategi i forhold til, at foreningen skal være relevant for den kommende generation. Administration af telt udlejning til årsmødet tager STF inhouse. Det skal strømline processen for udstillerne og sikre, at STF får bedre styr på ændringer af udstillerplan. I Odense 2024 er hotel og feststed på plads, mens der for Fredericia 2025 arbejdes på at fast lægge hotel. Mulig arrangør til årsmøde i 2026 skal findes, og bestyrelsen vil gerne høre fra interesserede.

Helt i tråd med foreningens nye strategi er der ikke blot godt gang i eksisterende netværk ovenpå en Covid-19 pause - nye netværk spirer også frem. I november holder det nye SRO-netværk stiftende møde, og i 2023 dannes netværket Mikroforureninger (læs mere nedenfor). Økonomisk forventes et mindre underskud i 2022. Årsagen til dette er en del nye aktiviteter, herunder foreningens jubilæum. To-faktor godkendelse af fakturaer indføres nu i foreningen, som anbefalet af vores revisor.

Redaktionen kunne berette, at antallet af følgere på sociale medier er stigende. I 2023 bliver temaerne i Spildevand:

1. Bakterier

2. Slamhåndtering og årsmøde 3. PFAS/PFOS/nanomaterialer 4. Arbejdsmiljø

5. Klimatilpasning / Klimabyer og Døgnkursus

Bestyrelsen arbejder på at konkretisere foreningens nye stra tegi. På kommende bestyrelsesmøde vil der blive bedre tid til dette, end vi havde mulighed for denne gang.

SRO – netværk Det første møde i SRO-netværket er blevet afholdt. Det blev afholdt hos Skanderborg Forsyning, hvor der blandt andet blev talt om, hvilke ønsker

Arbejdsmiljø – netværk

fuld gang med at arrangere dagen.

der fremadrettet er til netværket. Slamflokken Reserver allerede nu 24.-25. maj 2023, hvor Slamflokken afholder døgnkursus. Det kommer til at foregå i Vejle. Planlægningsgruppen er i

Der har ikke været meget aktivitet i netværket de sidste år. Men det kommer der. Den 8. februar 2023 vil netværket afholde en temadag. Hold øje med hjemmesiden – eller meld dig til nyhedsbrevet vedrørende arbejdsmiljø. Så får du

besked, når der er aktivitet i netværket.

Døgnkursus

Der var rekordstor deltagelse på det nyligt afholdte døgnkursus. Spildevandsteknisk Forening takker for deltagelsen og engagementet blandt foredragsholdere, deltagere og leverandører.

NYT STF-NETVÆRK KALDET MIKROFORURENINGER

I anledning af 50 års fødselsdagen, har STF fået udarbejdet en film, der omhandler vigtigheden af vores branche. Forhåbentlig kan den også være med til at tiltrække nye ildsjæle. Find den på YouTube eller via STFs hjemmeside.

STF – jubilæum

Nyhedsbreve

Hvis du ikke allerede er tilmeldt et eller flere nyhedsbreve, så gør det under nyheder og presse på STFs hjemmeside. Så får du automatisk besked, når der sker nyt inden for dit interesseområde.

Interessen for mikroforureninger har på de seneste års døgnkurser været stor. I STFs bestyrelses nytårsvideoer forudsagde de fleste, at emnet ville fylde meget i 2022. Det må siges at have holdt stik. Med EUs igangværende revision af Byspildevandsdirektivet vil vi som forsyninger få nye skærpede krav til mikroforureninger. Derfor har vi brug for at blive klogere på både lovgivning, måle- og analyse metoder, stoffer, renseteknologi og så videre. STFs nye netværk skal bidrage til at løfte vores viden på området. Vi starter med første fysiske netværksmøde i 2023, program og dato er endnu ikke fastlagt. Forhåbentligt bliver det et sted, hvor vi også har lejlighed til at se noget i praksis. Undertegnede er initiativtager, og Jan Jørgensen fra STFs bestyrelse/Slagelse Kommune deltager også i planlægningen.

Har du lyst til at bidrage til planlægningen af netværksdagen, så hører jeg gerne fra dig på iv@vandcenter.dk.

TEKST: IVAN VØLUND, STF BESTYRELSE/VANDCENTER SYD

Danova ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår.

Stort tillykke med jubilæet til STF

Online, intelligent, batteridrevet og mobil Nedbørsmængder, total, daglig nedbør, intensitet

Hurtig aktivering af f eks forbudstavler ved kraftig regn / skybrud o lign

Data også i SVK format i μm/sek og mm samt hændelser, varighed, intensitet over tidsperiode og meget mere

Alarmer for Ekstrem Regn, Skybrud, K Kraftig Nedbør, Badevand, Intensitet, eller sæt dine egne grænser

Alarmer ved lavt batteri og overvågning af regnfang (f eks hvis måleske i regnfang sidder fast)

Data via Danova sikker dataserver og/eller via API Hver puls fra regnfang tidsstemples i D Rain®

L Lokal vejrudsigt for hver D Rain® vises og logges

GPS position vises på kort

L Lang batterilevetid

På lager hos Danova® * *Køb eller lej din D-Rain®, med eller uden serviceaftale hos Danova® – planlæg i god tid – Der er stor efterspørgsel.

HVEM VAR BEDST TIL DRAINSPOTTING?

Insta-konkurrencen er slut for denne gang, og Danmarks bedste drainspotter er fundet. Det blev Hans Regnersgaard, der er medlem af STFs Årsmødemafia. STORT TILYKKE til Hans, der vinder en lækker æske chokolade.

TEKST: ANNA KLITGAARD

Hundige Bygade, Klar Forsyning, Jette Orstrand

Elefantdæksel i København, Randers Jernstøberi

'Sammen om natur i balance'-dækslet er produceret af Ulefos, som et samarbejde mellem Fors og Fysiocenter Danmark og ligger i Roskilde. Hans Regnersgaard vandt en æske lækker chokolade for billedet. Stort tillykke til Hans.

Middelfart, Casper Skovgaard

Tour de France København, Randers Jernstøberi

ENERGIKRISEN:

Hvis strømforsyningen forsvinder

VandCenter Syd arbejder på en plan for, hvad man vil gøre, hvis det skulle ske, at man i en begrænset periode mister strømforsyning til renseanlæggene i løbet af vinteren. Samtidig har selskabet udarbejdet et notat til Miljøstyrelsen.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: NOVAFOS, VANDCENTER SYD

Fænomenet ”brown-out” er ikke særlig kendt i den brede offentlighed og heldigvis for det. Men som følge af kri gen i Ukraine og udfordringer med energiforsyningen i Europa, kan det i værste fald betyde, at Energinet.dk må bede elnetselskaberne reducere strømforbruget i deres forsyningsområde i en begrænset periode – typisk to timer - for at skabe balan ce mellem elproduktion og efterspørgsel. Det kan risikere også at ramme renseanlæg i Danmark afhængig af hvilken plan, der bliver lagt hos det lokale elnetselskab. Opgaven er nemlig lagt ud til dem at afgøre, hvordan strømfor bruget skal reduceres lokalt

med for eksempel 10% på et bestemt tidspunkt – med kort varsel.

Risikoen er lille, men vi skal være parat, og derfor arbejder vi lige nu på et notat til Miljøstyrelsen og til Odense og Nordfyns kommuner, hvor vi beskriver, hvad vi vil gøre, hvis vores renseanlæg udsættes for et brown-out, siger Ivan Vølund, der er spildevandschef hos VandCenter Syd i Odense.

Den største udfordring vil være, at selv om renseanlæg betragtes som kritisk infrastruktur, så har Vandcenter Syd ikke nødgeneratorer på renseanlæggene, der kan træde til, hvis der i nogle timer skulle mangle strøm. Udfordringen vil blive forstærket i tilfælde af regnvejr på det tidspunkt, hvor strømudfaldet sker, for så er regnvandstanke og ledningsnet i forvejen fyldte. Det vil føre til overløb. Ved regn er overløb til åer og hav til at leve med, men man vil meget gerne undgå oversvømmelser af bygninger.

Brown-out betyder, at elnetselskaberne er nødsaget til at reducere strømforbruget i deres forsyningsområde i en begrænset periode.

Ivan Vølund er spildevands chef hos VandCenter Syd.

Ivan Vølund er foreløbig ikke bekymret. Bliver det en lun eller en normal vinter, forventer han ikke, at et brown-out bliver aktuelt. Eksperter forventer, at der skal en meget kold og vindstille periode til, for at det skulle ske. Han vurderer, at man vil være i stand til at klare et to-timers strømudfald. Bare det ikke regner på tidspunktet, hvor vi skal lukke ned, for så er vi nødt til at lave overløb til naturen, og det vil give ekstra forurening af vandmiljøet. Folk skal selv sikre deres kældre, men vand på overfladen er svær at kontrolle re, hvis ikke vi kan pumpe, siger han.

Der er flere udfordringer ved et brown-out – for eksempel omkring energiproduktionen i selskabets rådnetank på ren seanlægget i Ejby Mølle. Gasmotoren, der brænder gassen af, bliver forsynet med strøm. Gaslagertanken har kun kapacitet til ½ - 1 time, hvis den er tom.

Derfor vil vi skulle brænde gassen af, som vi kan gøre med en fakkel, der dog også kræver strøm. Vi har en nødgene rator klar til formålet og er lige nu ved at aftale proceduren mellem vores operatører og elfolk, siger Ivan Vølund.

Det hjælper ikke, at man selv producerer strøm og varme på sit biogasanlæg, for strømmen sælges til elnettet, og det er ikke muligt at afskære forbindelsen til elnet og køre i ø-drift uden, at man først skal foretage en ret dyr ombygning. Derfor giver det ingen fordel i sådan en situation at have egen bio gasproduktion.

Når vi ikke har nødstrømsanlæg på renseanlæggene, så skyldes det, at vi aldrig har været udsat for længere strømafbrydelser. Vi har ikke set noget behov for at fore tage den investering, og der har heller ikke været lovkrav om det. Men det er da noget, vi nu skal overveje, siger Ivan Vølund.

Novafos øver sig på brown-out Hos Novafos vurderer direktør Carsten Nystrup, at man har forberedt sig så godt, som det er muligt på en brown-out situ ation. På renseanlæggene har man allerede nødgeneratorer ved indløbet, der kan håndte re at pumpe vandet videre i systemet under et strømudfald. Selve de biologiske processer vil ikke blive påvirket markant af så kort en strømafbrydelse. Jeg ser ikke risikoen som særlig stor denne vinter. Kommer der et brown-out, vurderer jeg, at vi kan håndtere situationen, men det afhænger lidt af vejret. Hvis det er regnvejr, er risikoen større for, at vi må foretage overløb til recipienter, siger Carsten Nystrup.

Selskabet har for nylig deltaget i et møde hos Vestegnens Politi sammen med forsyningsselskaber, der forsyner kom munerne i politikredsen. Politiet har forberedt øvelser, som forsyningsselskaberne skal gennemføre i løbet af vinteren. Vi dækker to af kommunerne og er glade for at komme med i øvelserne. Vi har allerede lagt en plan for, hvordan vi skal klare en beredskabssituation om at komme igennem en to-timers periode uden strøm. På den måde bliver vi forberedt bedst muligt på en virkelig situation, forklarer Carsten Nystrup.

Energistyrelsen har i september holdt informations møde med Kommunernes Landsforening med fokus på, at nødberedskabet fungerer for kritisk infrastruktur i tilfælde af strømafbrud.

Energinet.dk's procedure ved brown-out:

Er der tale om knaphed og ubalancer forårsaget af ekstremt høje priser på elmarkedet, vil Energinet.dk i forvejen vide, at en alvorlig situation kan opstå. Der er således typisk mange timer og mange muligheder for at undgå at skulle afbryde strømmen for dele af elforbrugerne.

Men hvis tiltagene alligevel ikke er tilstrækkelige, vil Energinet.dk iværksætte et brown-out, som er en kon trolleret nedlukning af dele af elsystemet. Det vil sige, man sikrer, at elforbruget bliver nedbragt ved, at en udvalgt del af forbrugerne, for eksempel fem eller 10 procent af forbrugerne i en landsdel, mister forsynin gen. Et brown-out er til for at forhindre et ukontrolleret black-out, som vil lukke hele systemet ned.

Procedure ved brown-out:

1. Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.

2. Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netsel skaber har planer liggende klar. Det er alene netselskaberne, der afgør hvilke områder, der mister forsyningen.

3. Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, så ingen mister strøm men mere end to timer ad gangen. Det princip kaldes rullende brown-out.

4. Det rullende brown-out vil teoretisk køre, ind til elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.

Carsten Nystrup er direktør for Novafos.

Er der fokus på cybersecurity i vandbranchen?

I tilfælde af fremmed indtrængen i dine produktionssystemer, så er det alfa og omega at have styr på virksomhedens security.

Den ideelle security-strategi til industrielle systemer er bygget på omhyggelig planlægning og effektiv beskyttelse.

Tag et Industrial Security tjek og læs mere på www.siemens.dk/industrial-security

DEN IDEELLE SECURITY-STRATEGI TIL INDUSTRIELLE SYSTEMER

Fra sygepleje til spildevand

Det kræver mod og selvindsigt at skifte spor i livet. Tidligere akutsygeplejerske Line Rodenkam Melchiorsen forlod det hektiske og adrenalinfyldte arbejde på en skadestue til fordel for en stilling som procesingeniør på Kalundborg Forsyning.

PORTRÆT

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Selvom sygepleje og spildevand synes som to meget forskellige verdener, har Line Rodenkam Melchiorsen alligevel spottet flere områder, hvor de lapper over. Blandt andet i det hun kalder diagnosticering - at man finder ud af, hvad der er sundt, og hvad der ikke er, hos patient såvel som spildevand.

spildevand

14

Det er en kold og grå dag i Kalundborg. Efter et par lune dage er efteråret vendt hjem med tiltagende styrke, og de lune vinde har sluttet deres nordlige besøg og er taget sydpå. Kalundborg Forsyning ligger ved havnen, midt i storindustri og lystbåde, der for vinteren har fundet ly på land. Line Rodenkam Melchiorsen har boo ket et mødelokale med udsigt ud over havnen, et stort rødt contai nerskib ligger derude og venter på næste ordre.

Da Line sluttede gymnasiet med en matematisk studentereksamen, var der kun én retning for hende at gå i, sygeplejen. Line blev færdigud dannet fra Slagelse i 2011, og det gik hurtigt op for hende, hvor hendes interessefelt lå. Akutsygeplejen, traumeafdelingen og skadestuen blev hendes nye fundament, det var spændingen og det akutte, der trak: For mig var det intensiteten og det uforudsigelige ved akutsyge plejen, som tiltrak mig, og især nattevagterne elskede jeg. Men da jeg fik min første søn, begyndte tingene at ændre sig. Under barslen var der flere ting, der gik op for mig, jeg begyndte at føle en træthed og udmattelse. Akutafdelingen har mange vagter, og på en måned havde jeg op til 12 nattevagter, og det blev for meget.

Line fik tilbudt en stilling som visitator i Odsherred Kommune. Det betød en højere løn, dagvagter og flekstider, alle elementer som pas sede godt ind i småbørnsfamilien. Line arbejdede der i et års tid, men også her sneg samfundets utilstrækkelige syn på borgeren sig ind på hende. Der var ikke længere samme tid og overskud i systemet til at se og tilgodese de enkelte behov hos borgeren:

Sammen med et par tidligere studiekammerater overvejede vi at åbne vores eget plejehjem, og hvis det ikke skulle være det, måtte jeg finde på noget helt andet. Tilfældigvis så jeg i lokalavisen en annonce for Professionshøjskolen Absalon. Jeg havde allerede læst flere artikler om uddannelsen som diplomingeniør i biotekno logi, og pludselig slog det mig, at det var min mulighed. Jeg talte det igennem med min mand, for jeg ville gå fra en fast indtægt til SU, men der var bare så mange spændende elementer; uddannelsen lå i Kalundborg, hvilket er tæt på vores hjem, og jeg ville få mulighed for at præge en ny uddannelse.

Line søgte ind og ville lige give det et halvt år, sygeplejen kunne hun altid vende tilbage til. Men uddannelsen som diplomingeniør var lige hende. Den tog tre år plus et halvt år i praktik på Kalundborg Forsyning. Efter bacheloren blev hun ansat i februar i år.

Et identitetsskift

Afstanden mellem sygeplejen og spildevandet kan synes lang, men der er elementer, der for Line hænger sammen og udgør det funda ment, hun nu står på.

For mig er begge verdner utroligt meningsfyldte. Jeg holdt virkelig meget af sygeplejen, men det var aldrig et fasttømret kald for mig, det var et arbejde. Omsorgsgenet derimod er en del af min person lighed, en del af mig. Min identitet har udviklet sig med årene, jeg er stadig en fan af at gøre noget godt for andre, men min tilgang til verden er blevet mere naturvidenskabelig. Som sygeplejerske var jeg allerede på vej i den retning, så på en måde har det også været en naturlig udvikling for mig at vælge ingeniørretningen.

Men kan man koble de to verdner? Det eksistentielle spørgsmål har ofte spøgt hos Line, og det er noget, hun stadig tænker over: Jeg var aldrig rigtig visitator i sindet. Jeg var sygeplejerske, men jo mere jeg bevæger mig ind i den bioteknologiske verden, des mere fjerner jeg mig fra sygeplejen, og det skaber en indre konflikt i mig, for jeg er ikke helt klar til at sige endelig farvel. Og måske bliver jeg det aldrig? Jeg er sygeplejerske, men jeg er bestemt også procesingeniør, og jeg stræber mod at koble de to identiteter. Min erfaring fra nattevagterne på skadestuen, de fulde folk, de store livskriser, trafikuheldene, dem tænker jeg jo ikke over til daglig, men jeg ved, at det har givet mig en kæmpe ballast og selvtillid. Jeg går ikke i panik over nye ting, jeg har oparbejdet en ro fra traumestuen, der gør, at jeg i dag evner at tage en beslutning på stedet.

Der er en robusthed, en styrke og en oprigtighed blandet med en god portion lattermildhed iboende i Line, og det kommer til udtryk i hendes holdninger:

Da jeg startede på studiet, anede jeg intet om spildevand. Jeg vid ste som alle andre, at man trak i toilettet, og det var det. Men da vi på andet semester netop havde om spildevand, blev jeg bare gre bet af det. Det er spændende med hele miljøaspektet, men også hele kompleksiteten i det. Du ved ikke, hvad der kan komme, det kan du ikke styre. Du kan have en ide om det og give tilladelser og lave regler, men du kan jo ikke styre regnen eksempelvis.

Der er dog et spørgsmål, der står og dirrer i rummet, hvad kan frem tiden lære af fortiden?

Line Rodenkam Melchiorsen ser sin fremtid i spildevandet, og hun er meget optaget af, hvordan det rensede vand kan bruges i andre sammenhængeeksempelvis industrielt.

Sygeplejefaget kan rigtig meget, og for mig er det virkelig ærger ligt at se, hvordan det bliver nedprioriteret gang på gang. Jeg blev bitter og følte mig til grin, når jeg havde haft endnu en vagt, hvor jeg ikke nåede at spise og følte mig heldig, hvis jeg kom på toilet tet. Når jeg endelig kom hjem og så på min lønseddel, følte jeg mig til grin. Jeg måtte træffe et valg. Heldigvis har jeg fundet noget nyt, jeg brænder for.

Line nævner flere ting, som sygeplejefaget har givet, og som i dag er brugbare i spildevandsbranchen; den systematiske tilgang og diagnosticeringen. De to skal til for at samle de rette faggrupper, ind samle de rette prøver og endelig samle puslespillet. Og det samme gælder for akutsygeplejen.

Diagnosticeringen eller analysen af spildevandet minder mig om min erfaring fra sygeplejegangen. Dem, der går ude på anlægget, har også et klinisk blik, de scanner på samme måde, som når man går ind til en patient. Man lægger mærke til en farve eller en duft. Det er det samme blot i en anden kontekst. Line smiler ved sammenligningen af de to verdner, mens hun fortæl ler, at hun brænder for dem begge.

Mennesket bag sygeplejersken og ingeniøren

I forbindelse med arbejdet på Kalundborg Forsyning gennemgik Line en personlighedstest, den var udpræget grøn (de andre farver i testen er blå, rød og gul). Den grønne farve betyder, at vedkommen de er optaget af sammenhold, samarbejde, og at folk har det godt. Under den grønne farve lå den blå farve, hvilket blandt andet bety der, at man er detaljeorienteret. Egenskaber, der fungerer i begge verdner. Men hvem er Line så i dag?

Jeg er en glad mor, der vender hjem til mine drenge. Jeg har mere overskud. Jeg sidder med en grundfølelse af, at jeg gør noget godt ligesom i sygeplejen, men der blandede der sig altid en tvivl om, hvorvidt jeg gjorde det godt nok. Og den havde jeg svært ved at navigere i. En kæmpe cadeau til dem, der stadig kæmper derude, men for mig er det et endt kapitel.

Under coronaen vendte Line dog tilbage til afdelingen. Dengang var hun stadig studerende, men hun ville gerne hjælpe sin gamle afde ling. Hun var der et par gange, men blev igen mindet om de samme problematikker som før. Det blev for bureaukratisk, blot det at ville hjælpe kunne ikke gøres simpelt. Jeg er glad i dag, og jeg er glad her. De fleste dage kører jeg hjem og tænker, at det var fedt, det gjorde jeg ikke altid som sygeplejer ske. Skiftet har været skelsættende for mig. Det var vildt at sige sit job op, og mens vi stod i det, min mand og jeg, var der ikke andre muligheder, men bagefter gloede vi på hinanden og tænkte: Hold da kæft! Hvordan kom vi igennem det? Men jeg vil aldrig fortryde min vej, og indimellem overvejer jeg, hvordan de to verdner kan kombineres. Jeg har stadig min autorisation, men jeg går ikke til bage. Dog er sygeplejen en del af min bagage. Jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg tog uddannelse som sygeplejerske, det har nuanceret mit verdensbillede, fra jeg startede til nu, og jeg har opnået en masse erfaring gennem det, jeg har set og oplevet.

Et sporskifte

Koraller trives i rent vand, der er i stadig bevægelse, de trives ikke på læsiden, men på vindsiden, hvor bølgerne og strømmen er stærkest.

Er du som en koral? Spørgsmålet hænger lidt i mødelokalet, kaffema skinen beslutter sig for at hoste stilheden væk ovrefra hjørnet. Line tøver lidt, så svarer hun:

Det er nok et meget godt billede på mig. En god sammenligning. Jeg vil gerne udfordres, og det bliver jeg her. Jeg får lov til at være med til at samle og analysere data om vandkvaliteten, og jeg er med til at præge min egen hverdag. Min plan er at blive her længe - så længe der er en udvikling, bliver jeg. Men jeg havde ikke kun net skifte spor uden støtten fra min mand. Han blev ved med at tro på mig. Det har været en holdindsats mellem min mand og mig, og sammen er vi kommet igennem det. Jeg er boglig stærk og syste matisk, men jeg har også måtte acceptere, at de høje karakterer ikke bare kom væltende ind ad hoveddøren. Og så var jeg heldig med min studiegruppe, og det er vigtigt, for man kommer ikke sovende til en diplomingeniør. Det har været 10 gange hårdere at læse, end jeg havde regnet med. Akademisk er den meget tungere, og godt jeg ikke vidste det. Mikrobiologien tvang mig til at blive kaffedrikker, og ikke de lange aftenvagter på akutafdelingen, men de 50 sider der skulle læses og forstås.

Line griner, og hendes latter er ret smittende, da hun sluttelig fortæl ler om drengenes holdning til, at deres mor arbejder i spildevands branchen:

Drengene synes, det er fedt. De tror, at når de råber ned i toilettet, kan jeg høre dem heroppe.

UNGEOG UDDANNELSE

HVORDAN FINDER VI FREMTIDENS KLOGE HÆNDER?

Spildevandsbranchen kommer til at mangle mange unge og nye hænder i fremtiden. I hvert fald hvis branchen ikke sætter alle sejl ind på at tiltrække de rigtige nu. I dette nummer af Spildevand ser vi på, hvilke praktikere branchen kommer til at mangle, men hører også, hvad forsyninger og virksomheder gør for at engagere og motivere unge til et arbejdsliv med spildevand.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DME, HOFOR OG VANDMILJØ RANDERS

Det er ikke kun forsyninger, der sukker dybt, når snakken falder på rekruttering og fastholdelse af nye praktikere. Flere leverandører ken der også til problemet. Efter flere år med højkonjunktur har mange mistet dygtige medarbejdere til kon kurrenter, og nu ”truer” et genera tionsskifte. På den ene side giver det plads til nye praktikere i branchen, på den anden bliver det åbenlyst, hvor svært og dyrt det kan være at sikre arbejdspladsen fremadrettet.

Stemmer fra virkeligheden

Det er ikke supernemt at finde nye folk. Vi skal nærmest ud og stjæle.

Vi uddanner en del lærlinge selv – blandt andet elektrikerlærlin ge. Mange bliver et par år efter endt uddannelse, men drager så videre for at prøve noget andet.

Det er sundt at udvikle sig for skellige steder, men det er dyrt at uddanne.

Det er ikke et problem endnu,

men vi kan da mærke, at det ikke er helt så let, som det har været at få fat i unge ingeniører og maskinmestre.

Sådan lyder det fra Benjamin Boe Pedersen, der er afdelingslederProjektering hos Dansk Miljø- & Energi styring A/S (DME), sektions leder Johnny Pedersen fra HOFOR A/S samt Michael Sønder Jensen, der er produktionschef hos Vand miljø Randers (VMR).

Alle tre virksomheder er proaktive med at uddanne lærlinge og elever samt rekruttere på flere forskellige platforme. DME og HOFOR slår sig op på at kunne tilbyde de unge opgaver i flere forsyningsgrene, mens VMR gør meget ud af at brande sig som en interessant, lokal arbejdsplads. Alle tre går mere op i kemien mellem de unge, fremtidige medarbejdere og virksomheden frem for at se på eksamensbeviser og tidligere erfa ring. Så længe de unge har mod på at uddanne sig i jobbet og har den rig tige attitude, som Johnny Pedersen udtrykker det, så er deres arbejds pladser åbne for de unge praktikere. Men hvem er de unge, hvad skal de kunne, og hvad er det for en verden, de har mulighed for at arbejde i?

Hvem er fremtidens praktikere?

Spildevandsbranchen får brug for unge, som vil uddanne sig indenfor proces, el og elinstallation, automati on, IT, som maskinmester eller smed. Bor de i lokalområdet er det endnu bedre, for har man vagtweekend, kan det være et krav. Ingen af de to adspurgte forsyninger ønsker en fiks og færdig spildevandsoperatør, for det er næsten bedre for dem at uddanne de helt rigtige selv, forkla rer Michael Sønder Jensen. De unge skal have det, vi kalder ”kloge hænder”. Vi stiller ret store krav til vores medarbejderes IT-kundskaber og evne til at tænke selv. De skal have krudt i røven, også selv om det betyder, at de ikke kan se sig selv sidde længe på skolebænken. De skal dog være parate til at tage spildevandsope ratøruddannelsen, og de skal bo lokalt. Jeg kan godt få operatører fra naboforsyningerne, men de skal bo i vores kommune på grund af vagtordninger.

Øverst på Benjamin Boe Pedersens ønskeliste står elektrikere, elinstalla tører eller maskinmestre med speciale i el. Begge dele er dog meget svære at få fat i, og derfor er virksomheden begyndt at uddanne stadig flere unge selv. Lige nu leder DME efter en elin stallatørpraktikant, men det er svært. Alternativt kan en elektriker, der gerne vil tage installatøruddannelsen på deltid også bruges. Med en deltids

UNGEOG UDDANNELSE

elinstallatøruddannelse får man løn for de dage, man arbejder i virksomhe den og har to til tre dage om ugen på skolebænken. Det ser Benjamin Boe Pedersen som en interessant løsning for at trække nye folk ind hos DME.

DME leder dog også efter IT-lær linge og maskinmestre, og her ser Benjamin Boe Pedersen en ny ten dens.

For første gang har vi haft to maskinmesterstuderende i praktik. Vi har ansat dem begge, da der var god kemi. Jeg hører også, at det er måden at gøre det på pt., for mange af dem bliver tilbudt en kontrakt lang tid før, de er færdige med deres uddannelse.

DME er klar til at tage flere maskin mesterpraktikanter ind, for det giver virksomheden mulighed for at lodde deres personlighed. Er kemien god?

Passer de ind i virksomheden? DME skal nok specialisere dem, så de lærer alt det faglige, men man kan ikke lære at passe ind i huset, forklarer Benjamin Boe Pedersen.

Hvilken dagligdag kan de unge se frem til?

De unge træder ind i en spændende verden, der igennem de sidste årtier har gennemgået en rivende digita liserings- og automatiseringsudvik ling. De kan se frem til en hverdag, hvor klimaforandringer, grøn udvik ling, bæredygtighed, IT og driftssik kerhed alle er buzzwords, og de skal

DME ligger i Holstebro. Generelt, forklarer afdelingsleder Benjamin Boe Pedersen, er det svært at ansætte medarbejdere, der bor øst for Viborg og Herning. For dem er det nemlig hurtigt at køre til Aarhus.

være forandrings- og uddannelses parate. Der bliver ikke megen plads til ufaglærte, lyder det fra Johnny Pedersen fra HOFOR, men omvendt er personlighed og attitude vigtigere end kompetencer ved ansættelsen. Det vigtigste er de unges villighed til at tage ved, lære og lære fra sig. De kommer med en masse gode idéer og en helt anden til gang til den digitale virkelighed end os ældre. Det kan de ældre lære af. Omvendt kan de unge lære det faglige og noget om at være en del af et team og møde til tiden. Vi kan være med til at modne dem, og vi kan tilbyde elektriker- og procesoperatørlær linge en spændende arbejdsplads, hvor de kommer til at arbejde med både varme, spildevand, vandfor syning og på et kraftværk.

Billedet er det samme i Randers, hvor Michael Sønder Jensen og hans kolleger står i spidsen for en konti nuerlig automatisering af alle anlæg. De unge og nye skal derfor kunne betjene pc’ere, lære dokumenthånd teringssystemer, SCADA-systemer på højt niveau og sætte sig ind i forsyningens vedligeholdelsessystem. Derfor er IT-kendskab eller et ønske om at ville lære IT-systemer så essen tielt i VMR.

Hvorfor uddanne egne lærlinge?

Ved at uddanne egne folk får man ikke bare nye medarbejdere med de rigtige uddannelser i huset, man er også selv med til at forme dem. Det

er der flere og flere forsyninger og leverandører, der ser en fidus i, for med mangel på arbejdskraft kan det være svært både at finde de rigtige kvalifikationer og den rigtige per sonlighed i én og samme person.

I HOFOR vil vi gerne være med til at uddanne de unge. De bliver formet af vores kultur, og vi eks ponerer vores sag og branchen.

For mange unge er vi usynlige, så vi skal gøre opmærksom på os selv. I HOFOR uddanner vi blandt andet procesoperatører, chauf før-, elektriker-, automations- og IT-lærlinge samt maskinmester praktikanter. Det er en blandet landhandel af tekniske uddannel ser. Det er godt for forsyningen, men det handler også om sam fundsansvar.

Det er forholdsvist nyt for HOFOR at uddanne procesoperatører. Johnny Pedersen er glad for, at de nyuddan nede indtil videre har valgt at blive i forsyningen. Lige nu har HOFOR to procesoperatørlærlinge, og det er maksimum i forhold til resten af drifts personalets ressourcer, forklarer han.

Vi har brug for de unge nu og fremadrettet for at sikre driften. Jeg ville gerne tage flere lærlinge – på alle tekniske områder – men på nuværende tidspunkt kan vi ikke håndtere flere. De unge skal jo lære noget, så jeg skal have nogle medarbejdere, der er klar til at modtage dem.

I Holstebro ved Benjamin Boe Pedersen også, at DME selv skal uddanne.

Vi har gode lærlinge lige nu, så dem håber vi på bliver i huset efterføl gende. Vi har ikke haft lærlinge før, men vi har fået meget mere fokus på selv at bidrage til arbejdsmarke det. Vi kan ikke bare tage fra andre. Men vi skæver til statistikkerne. De viser desværre, at unge kun bliver ca. to år, efter de er udlært.

Hos DME er der også en grænse for, hvor mange lærlinge virksom heden kan uddanne på én gang. Men om den skal uddanne flere end nu, er noget der skal drøftes i ledelsen. Behovet for kloge hænder er stort nu, men det bliver voldsomt fremover, forudser Benjamin Boe Pedersen. Derfor skal virksomheden havde en strategi for rekruttering i fremtiden.

Hvordan finder virksomhederne de unge?

Allerede nu bruger DME et rekrut teringsbureau, hvis de skal have fat i en erfaren M/K. Er det en lærling, bruger de LinkedIn, FB eller hjemme siden. Indtil videre er det lykkedes at finde de lærlinge, virksom heden har ressourcer til at uddanne ad den vej, men DME skal altid være åben for nye rekrutteringsmetoder, siger afdelingslederen.

UNGEOG UDDANNELSE

Det samme er man i Randers. I august skulle Michael Sønder Jensen bruge en spildevandsopera tør, og da betalte VMR for et radiospot hos en populær lokal radiostation. Snart havde projektchefen 45 kvalifi cerede ansøgere til jobbet. Mange håndværkere hører radio, så vi fangede rigtigt mange på den måde. Jeg kunne have ansat alle 45. Jeg tror, det betyder rig tigt meget, at forsyningen har et godt renommé i lokalsamfundet. Vores medarbejdere udfører tit en form for headhunting for os, fordi de spørger folk, de kender, om de vil arbejde for Vandmiljø Randers. Det betyder også, at de nye allerede kender til virksomheden og nogle kolleger, når de starter hos os.

VMR bruger også Jobindex og Jobnet ligesom de er at finde på de lokale jobmesser. Fra dem tager de

HOFOR er begyndt at tage en del proces operatørelever, da forsyningen ved, at den i fremtiden kommer til at mangle hænder i spildevandsdelen. I det hele taget er det svært at finde egnede unge, fortæller sektionsleder Johnny Pedersen, og det er en tendens, han ser som tiltagende i fremtiden.

Hos VMR er mange opgaver insourcet efter at have været outsourcet i en årrække, fortæller projektchef Michael Sønder Jensen. Et af de områder, der nu er trukket hjem, er grønt vedligehold. Derved har driftsafdelingen ekstra hænder at trække på, hvis det brænder på i driften.

UNGEOG UDDANNELSE

en del studerende ind både forår og efterår. De laver deres projekter hos VMR, og på den måde er forsynin gen med til at føde branchen med nye ingeniører og maskinmestre, lyder det fra Michael Sønder Jensen. Og det virker forbløffende godt, for alle har indtil videre fået job i bran chen. Endelig har VMR også forsøgt at starte et samarbejde op med en lokal HTX-uddannelse, men succes en var begrænset.

HOFOR bruger også online plat forme som Jobindex til at rekrut tere medarbejdere, men Johnny Pedersen ved, at der skal arbejdes meget med opslagene. Det er ikke den mest sexede bran che, vi forsøger at sælge til de unge. Jeg bruger meget tid på at forklare, at det ikke kun er spilde vand men også folkesundhed, vi arbejder med. HOFOR har et godt ry for at tænke bæredygtigt og lave bæredygtige byer. Det kan de unge godt lide, men alligevel vælter vi os ikke i ansøgninger, når vi søger. Vi skal nok blive skarpere på, hvad vi kan tilbyde.

En måde at hverve unge på for HOFOR er at invitere erhvervsskoler på besøg. Senest ansatte forsyningen to procesoperatørelever i september. Egentlig søgte de bare én, men to gode kandidater dukkede op, og så var det med at slå til.

Kan branchen automatisere sig ud af arbejdskraftmanglen?

Nej, det kan den ikke, lyder det prompte fra Michael Sønder Jensen. Branchen er nemlig allerede i høj grad automatiseret. Automation gør heller ikke hænder overflødige. Det giver ”bare” andre arbejdsopgaver, men der vil stadig være brug for medarbejdere.

Heller ikke Johnny Pedersen i København kan forestille sig en fremtid, hvor der slet ikke arbejder men nesker på renseanlæggene. Derfor er det også så vigtigt at tænke strategisk over, hvordan branchen sikrer den nødvendige arbejdskraft fremadrettet, siger han.

En del kan man automatisere sig ud af, men ikke det hele. Vi har brug for hænder, og ser jeg længere frem, kan jeg godt blive bekymret for, om vi har mulighed for at rekruttere de personer, vi har behov for. Folk står ikke i kø i dag.

Hvad gør vi så?

Michael Sønder Jensen tror fuldt og fast på, at branchen selv skal uddan ne sig ud af flaskehalsen. Men han peger på et problem ved den tilgang.

Vi mangler adgang til god, billig uddannelse, for det er voldsomt dyrt at sende medarbejdere på kurser. Kan vi lave uddannelser på anden vis? Vi uddanner også selv kloakmestre (se side 26), og det er dyrt at skulle betale uddannelsen, betale løn til med

arbejderen og give ham eller hende fri til at gå i skole. Hvis vi ikke skulle betale så meget, kunne det være, at flere forsynin ger valgte selv at uddanne.

OM DME, VMR og HOFOR:

DME har 70 ansatte. Elektrikere, elinstallatører, projektmedarbejdere, softwarefolk og værkstedet holder til i Holstebro, mens seks softwarefolk holder til i Aalborg.

VMR har ca. 60 ansatte. Hele 27 arbejder i driften.

HOFOR har 1.400 ansatte på tværs af vandforsyning, spildevand, varme og kraftværk. Desuden leverer de bygas og fjernkøling samt produ cerer grøn vind- og solenergi. Der arbejder 84 medarbejdere i driftsaf delingen under spildevand.

Arbejdspladser skal også huske, at det skal være sjovt at gå på arbejde, slutter Benjamin Boe Pedersen. De unge vil ”lege”, lære, nørde, speciali sere sig og udfordres. Der er meget drive og gå-på-mod i de unge, så der skal ske noget. De vil ud og prøve kræfter med opgaverne, så for DME handler det om at udnytte deres energi og tilbyde dem en varieret hverdag, mens virksomheden udvik ler dem. Det er en balancegang, for opgaverne skal udføres kompetent og til tiden, men det er en balance, der skal findes hurtigt for at imøde komme fremtidens mangel på kloge hænder.

Din partner inden for vandbehandling

Med mere end 40 års erfaring i branchen og et bredt internationalt netværk af videns stærke medarbejdere og partnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning.

Hos Alumichem arbejder vi dedikeret for, at vores kunder opnår omkostningseffektive og bæredygtige resultater i deres spildevands rensning og vandbehandlingsprocesser, og vi sørger for at alle udledningskrav bliver overholdt til punkt og prikke.

BESKYT NATUREN MOD KLOAKKEN - BESKYT KLOAKKEN MOD NATUREN

GRØNBECH KAN HJÆLPE MED AT HÅNDTERE OVERLØB VED:

at øge volumen i din kloak/bassin at sætte rist på overløbet at rense op efter overløb/opstuvning at sikre kloakken mod stormflod/tilbageløb

Og vi kan hjælpe med både at finde løsningen og levere et projekt!

Helix Lab: En bro mellem viden og virkelighed

Er du ung og interesseret i at samarbejde med en af Kalundborgs virksomheder om dit speciale? Så er Helix Lab måske lige noget for dig. Sådan fik RUC-studerende Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen at vide fra sin vejleder. Og han var interesseret. Fem minutter i deadline fik han arrangeret en problemstilling, en vejleder og kontakt til Kalundborg Forsyning, og til januar 2023 starter han som fellow på Helix Lab.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KALUNDBORG FORSYNING OG JESPER MOESKJÆR FANEFJORD LAURSEN

Et fellowship gør det muligt for 25-årige Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen at arbej de med en problemstilling med udgangs punkt i virkeligheden, få kontakter til for syning, kommune og andre virksomheder i Kalundborg, bo gratis i seks måneder og med høj sandsynlighed have et job efter endt uddannelse. Tilbuddet var for godt til at tænke længe over for Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen, og han glæder sig til i det nye år at se på klimatilpasning i Kalundborgs gamle bydel.

Jeg går på TekSam - Miljøplanlægning på Roskilde Universitet, så muligheden for at arbejde sammen med Kalundborg Forsyning om en reel udfordring, de står overfor, er fantastisk. Jeg skal se på klima tilpasning i en gammel bydel i byen, hvor der kun er et one pipe-system. Der er ikke mulighed for at seperatkloakere, så der skal findes løsninger for at undgå oversvøm melser og lugtgener fra stillestående vand. Som alle andre steder vil de fremover få mere nedbør og flere skybrud, så der skal findes løsninger snart.

Hvem står bag Helix Lab?

Forsknings- og uddannelsescentret Helix Lab i Kalundborg skal tiltrække studerende på kandidatniveau fra indog udland. Novo Nordisk Fonden støtter Helix Lab med 65 mio. kr. i en femårig projektperiode.

De første studerende startede i Helix Lab i januar 2022, og februar samme år blev de nybyggede Helix Lab-faciliteter taget i brug.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 65 mio. kr. til finansiering af udstyr, perso nale og drift af Helix Lab i en femårig projektperiode.

Kilde: novonordiskfonden.dk

For Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen er det vigtigt at arbejde i den virkelige verden med specialet og at arbejde for en bæredyg tig fremtid. At det kan ske i samarbejde med Kalundborg Forsyning og med bopæl i byen, er bare endnu bedre.

Begejstringen er gengældt Hos Kalundborg Forsyning er man også glade for, at Helix Lab kan være med til at tiltrække kvalificerede unge mennesker til industrierne og byen. Bygningen, der rum mer Helix Lab, tilbyder mødelokaler, studie rum og laboratorie-faciliteter, og studerende sidder tæt på Kalundborg Symbiosis, der holder til i samme center. Endvidere ligger Campus Kalundborg med professionshøjsko len Absalon også i området. Det giver unge fellows et godt udgangspunkt for networ king med de lokale virksomheder og andre unge under uddannelse, forklarer Preben Thisgaard, der er Senior Projekt Chef for Kalundborg Forsyning. Vi har en dag, hvor lokale virksomheder pit cher deres problemstillinger, og så ansøger de unge om et fellowship derefter. Et fel lowship er seks måneder, og man kan søge om det i forbindelse med specialet på kan didatniveau. Der gives ca. 10 fellowship om året. Der er krav om bopæl i Kalundborg, hvis man får et fellowship. Det er Helix Lab, der betaler boligen.

Med Helix Lab har Kalundborg og omegn fået et godt udgangspunkt for at tiltrække unge med de rigtige kvalifikationer. Med dem kan byen udvikle sig og gøre sig attraktiv for andre unge. Kalundborg er Skandinaviens største bioindustrielle klynge og hjemsted for flere end 5.000 industriarbejdsplad ser, men den mangler hoveder og hænder. Preben Thisgaard håber, at Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen efter endt ophold i Helix Lab kan se sig selv i byen, så han kan være med i dens fortsatte udvikling.

UNGEOG UDDANNELSE

Preben Thisgaard er Senior Projekt Chef for Kalundborg Forsyning. Forsyningen er en del af Kalundborg Symbiosis, der med støtte fra Novo Nor disk Fonden står bag Helix Lab.

Jesper Moeskjær Fanefjord Laursen er 25 år, og han skal fra januar 2023 og seks måneder frem være fellow på Helix Lab i Kalundborg. Han er pt i gang med 3. semester af sin kandidat i TekSamMiljøplanlægning på Roskilde Universitet. I forbindelse med specialet skal han samarbejde med Kalundborg Forsyning om et klimatilpasningsprojekt i Kalundborgs gamle bydel.

RENSEANLÆG DAMHUSÅEN UDVIDES FOR MILLIARDER, MENS DET RENSER VIDERE

BIOFOS om- og udbygger renseanlægget Damhusåen i København for et mia. beløb frem mod 2027. Holger Suhr Pedersen skal som ung procesleder for produktionsafdelingen på anlægget sørge for, at renseprocesserne kører videre imens.

TEKST JESPER WITH, JOURNALIST

Arbejdsopgaverne for proceslederen på renseanlæg get Damhusåen har fået tilføjet en helt ny dimension. Dele af anlægget vil løbende være taget ud af drift de kommende år, samtidig med at københavnernes spildevand bliver renset på samme niveau, som det plejer. Den udfordring står 32-årige procesleder Holger Suhr Pedersen sammen med sine 14 ansatte i driftsafdelingen for at løse.

Nu er ombygningen og udvidelsen af anlægget startet, og det bliver en kæmpe opgave at sørge for, at anlægget kører, at vi får de nødvendige mængder igennem systemet, og at de biologiske processer fungerer, som de skal, samtidig med vi kører med nedsat kapacitet, fordi en fjerdedel af anlægget i lange perioder vil være pillet ud af drift, siger Holger Suhr Pedersen. Han er uddannet maskinmester og har været ansat i BIOFOS siden 2014, de sidste to år som procesleder på Damhusåen.

Etapevis ombygning

Udbygningsprojektet medfører blandt andet, at der skal etableres bundbeluftning i stedet for overfla debehandling på renseanlægget, og pumpestationerne skal effektiviseres. Der skal installeres termisk hydrolyse af biologisk overskudslam, vandlinjen skal optime res inklusiv nye efterklaringstanke, og eksisterende rådnetanke skal renoveres. Målet er at udvide kapacite ten uden at bygge et helt nyt renseanlæg til et kæmpe mia. beløb og samtidig at reducere klimaaftrykket. For eksempel er bundbeluftning med til at skabe en kraftig reduktion af BIOFOS’ samlede energiforbrug.

UNGEOG UDDANNELSE

Ombygning af vandbehandlingen vil ske etapevis, ved at man tager én blok ud ad gangen, som man så ombygger og tilføjer ny teknologi. Anlægget består af fire parallelle blokke. Imens det sker, fortsætter spil devandet hele tiden med at komme, som det plejer,

Udbygningen af Damhusåen renseanlæg medfører flere nye teknologier, som procesleder Holger Suhr Pedersen og hans kolleger i driftsafdelingen skal håndtere. Det gælder blandt andet S-Select teknologien, der skal sortere ca. 70 tons slam om dagen i to dele - henholdsvis aktiv slam og granulært slam. Det er banebrydende, at man kan sortere så meget, så småt, så hurtigt, fortæller han.

Udbygningsplanen er med til at sikre, at mængden af udledt kvælstof til Øresund reduceres med 200 tons årligt, og mængden af udledt bypass til Øresund reduceres markant.

for der er ikke andre anlæg til at overtage de store voluminer, som Damhusåen tager sig af.

Vi skal udbygge uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores anlæg skal under hele perioden kunne håndtere, at indløbet varierer fra 1.000 m3 i timen på tørre sommerdage og til 28.000 m3 i timen, når der kommer store skybrud. Ved normal regn får vi indløb på mellem 10-18.000 m3 i timen, men ved skybrud rammer vi de 28.000 m3 i timen. Det kræver, at alle i afdelingen arbejder sammen om at klargøre de fysiske anlæg og de digitale systemer som for eksempel Hubgrade-styrings systemet, så anlægget kan klare sig igennem timer ne efter arbejdstid og weekenderne, hvor det er ubemandet. Anlæggets kapacitet er generelt for lav – derfor udvidelsen – men vi gør alt for at styre os ud af udfordringerne, siger Holger Suhr Pedersen.

Nye teknologier

S-Select er en af flere nye teknologier, der bliver installeret ved ombygningen. Metoden deler slam (kolonier af bakterier) i to dele – henholdsvis aktivt slam og granulært slam.

Det er en virkelig spændende proces at drive et ren seanlæg, hvor slamsammensætningen går fra 100 % aktivt slam til en blanding af granulært og aktivt slam. Nogle af de værktøjer og metoder, vi plejer at bruge, er ikke længere retvisende, så vi starter stille og roligt med at overveje et nyt kapitel til i vores fagbog ”drift af renseanlæg, siger Holger Suhr Pedersen.

Det er en banebrydende proces, hvor man sender slammet igennem hydrocycloner. Det fører til at opnå

meget store hydrauliske og procesmæssige kapacite ter uden at udvide tankvolumen.

Det er fantastisk, at man kan separere så meget så småt så hurtigt. Ved at opbygge granulært slam, som i et mikroskop ligner små kanon kugler, bliver det meget nemmere at separere vand og slam. Det hjælper os med at rense endnu mere vand for københavnerne, uden at skulle bypasse urenset vand til Øresund, siger han.

UNGEOG UDDANNELSE

En anden ny teknologi, som han glæder sig til at lære at kende, er termisk hydroly se. Det indebærer byggeri af et nyt dampan læg, hvor slam skal trykkoges, før det sendes i rådnetanken. Det er en ny funktion, og derfor sen der han fire operatører fra produktionsafdelingen på efteruddannelse som kedelpassere.

Indtil nu har vi alene sendt slammet i rådnetan kene, der så omdanner det til biogas. Nu skal det trykkoges først, hvor cellemembranerne bliver nedbrudt. Det betyder, at opholdstiden i rådnetankene kan reduceres kraftigt, og dermed kan vi sende slammet hurtigere igennem tankene og forøge kapaciteten. Så vi undgår at bygge nye rådnetanke, fordi vi udvider kapaciteten på en smartere måde. Samtidig undgår vi et højt klima aftryk fra et nyt stort anlægsarbejde, siger Holger Suhr Pedersen.

Du kan læse mere om om- og udbygningen af Damhusåen på side 63.

I RANDERS UDDANNER DE DERES EGNE KLOAKMESTRE

Driftsassistent Jacob Cornelius Hansen fik i forbindelse med en ny stilling i Vandmiljø Randers muligheden for at tage kloakmesteruddannelsen. Han sagde ”ja tak” med det samme, og i dag er han en af flere kloakmestre – uddannet i virkeligheden i Vandmiljø Randers.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JACOB CORNELIUS HANSEN, VANDMILJØ RANDERS

Jacob Cornelius Hansen blev for fem år siden ansat som spildevandsoperatør på centralrenseanlægget under Vandmiljø Randers (VMR). Dengang var hans opgaver primært vedligehold og opsyn med rensnin gen af spildevand. Introduktionen til jobbet foregik ved sidemandsoplæring, for Jacob Cornelius Hansens baggrund var absolut ikke i spildevand. Han kom fra fitness-branchen, men han havde fra en kammerat hørt om det gode arbejdsmiljø og de gode forhold.

Efter 18 måneder som operatør blev en stilling som driftsassistent slået op. Det var en ny funktion, og den, VMR søgte, skulle tage sig af tømningsordningen og have ansvaret for at lede efter uvedkommende vand samt fejlkoblinger. Jacob Cornelius Hansen søgte stillingen og fik den, men han manglede en væsentlig viden i sin hverdag, opdagede han snart. Vi havde i forvejen kloakmestre i vores Plan& Projekt-afdeling, men det fungerede ikke optimalt, at jeg hele tiden skulle gå til dem med mine kloak relaterede spørgsmål. Derfor fik jeg tilbudt kloak mesteruddannelsen og sagde straks ja.

Jacob Cornelius Hansen har ingen praktisk baggrund indenfor kloakarbejde, og derfor var efteruddannelsen udfordrende både teoretisk og praktisk. Men han brænd te for at lære, så efter to måneder med rørteknik og fire måneder på selve kloakmesteruddannelsen, kunne han kalde sig kloakmester. Og den viden, han har fået med eksamensbeviset, har gjort hans hverdag langt nemmere. Arbejdsmæssigt har det givet mig rigtigt meget. Den nye viden er en enormt stor hjælp i dagligda gen. Septiktanke er et besværligt område, så det er godt at vide, hvordan de fungerer og ikke mindst, hvad borgerne må gøre. Der er en stor tilfredshed i at vide noget om mit fagområde og ikke skulle spørge andre. Nu har jeg styr på området, og jeg kan begynde at rådgive andre kolleger.

I dag sidder Jacob Cornelius Hansen som bindeled mellem forsyning, kommune og borgeren i spørgsmål om fejltilkoblinger. Han samarbejder med entrepre nører om tv-inspektioner af kloaknettet og omkring uvedkommende vand, og han servicerer alle borgere med septiktanke. Han har en meget varieret hverdag, som han nyder i fulde drag. Når jeg møder ind, har jeg en forestilling om, hvad dagen bringer. Ofte bliver den dog anderledes på grund af kundehenvendelser.

For mig var det oplagt at tage uddannelsen, for vi skal ud og løse de her problemer med for eksempel uvedkommende vand. VMR har en del ingeniører ansat, men de har jo ikke lovgivningsmæssigt forstand på kloakdelen, og derfor giver det mening for forsyningen af investere i at have egne kloakmestre.

UNGEOG UDDANNELSE

De andre kursister var alle ansatte i kloakbranchen, så de var gode til det praktiske. Jeg skulle både sætte sig ind i den praktiske og teoretiske del. I dag er jeg kloakmester, og nyder de nye muligheder, uddannelsen har givet mig.

af VMR, og kan i dag ikke se sig selv andre steder end på centralrenseanlægget i Randers. Uddannelsen varer seks måneder på fuld tid og skal 100% egenfi nansieres. Siden Jacob Cornelius Hansen blev uddan net, har VMR investeret i, at endnu en medarbejder fik kloakmesteruddannelsen.

Jacob Cornelius Hansen fik uddannelsen betalt

Jacob Cornelius Hansen (46) havde ingen forudsætninger for at tage uddannelsen som kloakmester. I dag ser han tilbage på et ”benhårdt studie”, hvor der skulle læses meget.

Specialister i vand og vandmiljø

Korrekt beregning af overløb – tæt på 100%

Et overløbsbygværk ændrer sig over tid. Det betyder, at der med tiden stilles højere krav til den overløbskoefficient, som bliver benyttet for beregningen. Selv relativ små ændringer i bygværket kan betyde store udsving i det beregnede overløb i forhold til det faktiske overløb.

Blue North tilbyder – som den eneste i Danmark – et koncept, der gør os i stand til at levere en ny kalibreret koefficient til beregning af overløb, som er så tæt på 100% korrekt, som det er muligt.

Efter en kalibrering ses ofte en forskel på op mod 70-80% i forhold til de beregninger, der er foretaget med en standardkoefficient versus en ny kalibreret koefficient.

Præcis sporing af kilden til indsivning af uvedkommende vand

Blue North har udviklet et koncept, hvor målinger giver mulighed for meget præcis sporing af kilden til indsivning af uvedkommende vand.

1. Opsporing: Målinger foretages med udgangspunkt i det opland, som Forsyningen ønsker afdækket – med fokus på hvor og hvor meget vand, der er uvedkommende i de enkelte ledningsstræk.

2. Fejlkilden: Målinger kan udføres stort set alle steder og i forskellige systemer. Fejlkilden/stedet for indsivning kan registreres med ca. 1,5 meters nøjagtighed.

3. Rapport: Efter endt måling leveres en rapport med oplysninger om lokalisering af kilden til indsivning fordelt på hhv. uvedkommende vand og spildevand.

For yderligere information kontakt os på:

DE UNGE TAGER ANSVAR FOR ARBEJDSMILJØET PÅ ARBEJDSPLADSEN

På det nyligt overstående døgnkursus omhandlede et af de første oplæg arbejdsmiljø. Oplægsholderen Karen Klarskov Møller fra Crecea spurgte de næsten 400 fremmødte, om de talte om arbejdsmiljø på deres arbejdsplads? Det gjorde man ikke alle steder, og det er noget skidt. Det er nemlig bedst og sikrest for alle at gå på arbejde, hvis arbejdsmiljø er en fælles opgave.

Karen Klarskov Møllers klare opfordring var derfor at byde de unge og nye ind i fællesskabet. For de ved en masse om arbejdsmiljø, da det er noget, der bliver talt om på uddannelserne, og de er kritiske overfor ”plejer”. Og det er helt rigtigt, siger to nye medarbejdere i branchen, Lasse Schmidt og Hans Petersen, der er henholdsvis Teknisk Projektleder på Pumpestationer og Renseanlæg ved Vejen Forsyning og procesoperatør ved Tønder Forsyning.

Tønder Forsyning:

Hans Petersen har lige ryddet og vasket gulvet. Der skal se ordent ligt ud, og der skal være sikkert at færdes. Sådan er det ikke bare på hovedkontoret i Bredebro, hvor alle driftsmedarbejderne mødes hver morgen, men på alle renseanlæggene under Tønder Forsyning. ”Vi arbejder meget med sikkerhed og arbejdsmil jø”, fortæller han, ”for det er vigtigt at minde hinanden om det”.

Jeg tænker nok mere over sik kerhed, end jeg umiddelbart reg ner med. Jeg havde en del om det på procesoperatøruddannel sen, som jeg blev færdig med i sommer. Jeg har også lige været på kursus i arbejdsmiljø, og nu er jeg arbejdsmiljørepræsentant.

Det er særligt, når Hans Petersen er ude i marken, at han tænker sikker hed ind i alle dele af en opgave. Eller en kollegas. For i Tønder Forsyning er de gode til at komme og hjælpe hinanden, siger han.

Hvis vi er ude på opgave, aftaler vi at komme og hjælpe hinanden med opgaven og med sikkerhed. Man skal aldrig selv stå med det selv. Vi minder tit hinanden om, at skal vi for eksempel ned i en brønd, så passer man på sig selv og bruger faldsikring. Jeg synes, vi er gode til at tale om, hvordan man passer på sig selv.

Efter Hans Petersen har været på efteruddannelse i arbejdsmiljø, er han blevet endnu mere opmærk som på de risici, han og de andre i driften står overfor til daglig. Og han tager ind imellem en snak med de mere erfarne kræfter på arbejdspladsen, fordi de klarer

opgaverne, som de ”plejer”. Men det er måske ikke altid den mest sikre måde at udføre arbejdet på. Mine mere erfarne kolleger tager hurtigt ny viden til sig. Det er ikke noget problem. Reglerne er til for at gøre arbejdet mere sikkert for os alle. Det handler bare om at tænke dem ind i hverdagen.

Vejen Forsyning:

Lasse Schmidt er uddannet elek triker og maskinmester, og han har arbejdet for Vejen Forsyning i fem år. Han stiftede som Hans Petersen fra Tønder Forsyning bekendtskab med arbejdsmiljø og sikkerhed på studiet, og efter ansættelsen er han blevet arbejdsmiljøkoordinator. I den forbindelse fik han efteruddan nelsen på Molio i Middelfart, og det var den, der for alvor rustede ham til at arbejde sikkert i spildevands branchen. Studiets gennemgang af reglerne var nemlig mere generel, fortæller Lasse Schmidt i dag.

Vi lærte om APV ’er og generelle regler, men sådan noget som

PSS – Plan for sikkerhed og sundhed, som vi jo skal lave, når der er flere parter inde over projekterne – det berørte vi ikke på skolen. Man skal ud og lære i den virkelige verden. Viden om arbejdsmiljø giver langt mere mening, når man kender opgaverne og pro jekterne. Derfor er efteruddan nelse i det vigtigt, for opgaverne udvikler sig hele tiden.

UNGEOG UDDANNELSE

Lasse Schmidt oplever, at Vejen Forsyning tager både fysisk og psykisk arbejdsmiljø meget seriøst. Der er også altid hjælp at hente, hvis han bliver i tvivl om betyd ningen af reglerne.

I forhold til mine projekter vedrø rende pumpestationer og rense anlæg, hvor jeg er projektleder, der er der altid meget fokus på arbejdsmiljø. Har jeg spørgsmål til reglerne eller er i tvivl, så har Vejen Forsyning ansat en fælles sikkerhedsleder sammen med fire andre forsyninger, som jeg altid kan gå til.

Det sværeste for mig er i for bindelse med projekter, hvor jeg samarbejder med underleveran dører. Når man er ny, kan det være svært at stille krav til dem. Man er ofte usikker på reglerne, men man skal være 100% sikker, hvis man skal irettesætte de andre. Det er også svært at rette på nogen, der har været i bran chen i mange år. Erfaring bety der meget og tæller noget, når man skal vise autoritet, men jeg er ansvarlig for, at alle er sikre og trygge. Det gør jeg ved at gå i dialog med mine samarbejds partnere om reglerne.

Arbejdsmiljø skal sikre med arbejderne imod både fysiske farer og psykisk overlast. Der er regler for begge dele på alle arbejdspladser, og det er noget, de unge lærer om på uddannelserne. Her fortæller et skilt om reglerne på rense anlægget i Bredebro, hvor procesoperatør Hans Peter sen arbejder.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HANS PETERSEN, TØNDER FORSYNING

Lasse Schmidt er uddannet elektriker og maskinmester, og han har arbejdet for Vejen Forsyning i fem år. Han blev efter ansættelsen uddannet arbejds miljøkoordinator ved Molio i Middelfart.

TYSKE STUDERENDE SÆTTER BAREN HØJT OG LÆRER FRA SIG

Annika Dankmeyer og Max Banco er begge rejst fra deres forskergruppe ved Universität Duisburg-Essen for at arbejde i Kalundborg Forsynings testcontainer. De er begge specialister i membranteknologi, og udvekslingen er sidste skridt i deres uddannelse. ”I vores to studerende har vi fået viden og knowhow, som ikke er til at opdrive på dansk jord,” fortæller Preben Thisgaard, Senior Projekt Chef hos Kalundborg Forsyning.

TEKST OG BILLEDER: AF WILLIAM EJSING, KALUNDBORG FORSYNING

På Kalundborg Forsynings site mellem de tårnhøje garagebygninger og det store spildevandsanlæg står der en hvid 40-fods container med de karakteristiske bølgede stålsider. Den er af den type og størrelse, som folk i dag omdanner til et hjem. Denne container er også en slags hjem, men i stedet for at huse en familie, danner den ramme om Kalundborg Forsynings andel i Horizon 2020 Ultimate-projektet. Vi startede oprindeligt projektet op selv med vores egne medarbejdere, fortæller Preben Thisgaard, Senior Projekt Chef hos Kalundborg Forsyning.

Horizon 2020 Ultimate-projektet er et EU-forsøgsprojekt, der har fokus på bæredygtighed i brugen af vand, og hvordan man genanvender det. Der er ni forskellige testsites over hele EU, og i Kalundborg Forsynings del af projektet er der fokus på avanceret filterteknologi. Der er tale om virkeligt avancerede filtre, som for eksempel filtrerer helt ned til 10-9. På godt dansk betyder det, at der ikke er meget andet end vandmolekyler, som kan ’passere’ i processen. En anden metode, der også er med i testprogrammet, er omvendt osmose.

Perspektivet i projektet er ikke kun at kunne rense spildevand til teknisk brug i for eksempel den store industri, som holder til i Kalundborg. Om nødvendigt

er det også at kunne fjerne PFAS- og PFOS-forureninger fra vandet.

De samme metoder kan også anvendes til at rense overfladevand og for den sags skyld også grundvand – og endog havvand.

UNGEOG UDDANNELSE

Hvis jeg skal være helt ærlig, så kørte projek tet ikke optimalt. De mennesker, som skulle passe den her avancerede teknologi, blev sat til at gøre det ved siden af deres normale arbejde. Det viste sig, at den nyudviklede teknologi rent faktisk er meget tidskrævende og skal have en del opmærk somhed, siger Preben Thisgaard, mens han straks fortæller videre, at tiden viste sig at være det mindste af udfordringerne med projektet. Det kræver en helt særlig viden og ekspertise at drive sådan et projekt korrekt - og udvikle det. Nu er jeg bare helt ærlig og siger, at det har vi ikke rig tigt i Danmark.

Kalundborg Forsyning har i tidligere projekter truk ket på ekspertise fra Kompetenzzentrum Wasser Berlin, som i en direkte oversættelse ville kaldes Kompetencecenter Vand Berlin, og det var da også her, man fandt løsningen på ”containerproblemet”.

Max Banco havde en lille uge plus et par dage til at vise Annika Dankmeyer til rette i hendes nye ”hjem”, Horizon test containeren på Kalundborg Forsynings site. Knap var Max Banco rejst, før Annika Dankmeyer stod i vand til anklerne. ”En del af den stejle læringskurve,” fortæller hun smilende.

Tyske ”membrannørder”

Kompetenzzentrum Wasser Berlin har et tæt samarbejde med Universität Duisburg-Essen, hvor de har en forsker gruppe, der uddanner specialister i membranteknologi. Det var her, at Kalundborg Forsynings partnere fra Berlin fandt de tyske membrannørder i Max Banco og Annika Dankmeyer, der begge er ’snart-ingeniører’, som de hver især blev beskrevet, da de blev præsen teret for medarbejderne i Kalundborg Forsyning.

De kom begge til Danmark med støtte fra EU’s Erasmus udvekslingsprogram og Kompetenzzentrum Wasser Berlin, der var glade for at give de studerende fra universitetet den nødvendige prakti ske erfaring og muligheden for at stå på egne ben.

Jeg har aldrig oplevet at have et ansvar som dette før, siger Annika Dankmeyer, der er udvekslingsstu derende fra Universität Duisburg-Essen.

Hun fortæller, at hun har en bachelorgrad som proces- og miljøingeniør og nu er i gang med at færdiggøre sin master i management af vand og spildevand.

Der er ikke et hav af muligheder, når det kommer til praktisk erfaring med for eksempel spildevand i Tyskland. Derfor må man tage alle de muligheder, der kommer til en. Max ringede til mig og fortalte mig om et sted, der hedder Kalundborg, og hvad han lavede der. Det lød så spændende, jeg ansøgte om at komme afsted med det samme, fortæller Annika Dankmeyer.

Udvekslingen med de tyske studerende løber over en tre måneders periode, hvor de har en uges overlap. I den uge havde Annika Dankmeyer, hvad hun selv beskriver som ”en stejl læringskurve,” inden Max Banco rejste hjem. Udfordringen har for hende været kærkommen. Jeg synes, det er spændende at arbejde internati onalt. Jeg har det koordinerende kommunikations arbejde mellem Horizon 2020 Ultimate-projektet, som er her i Danmark, Holland og Tyskland, siger Annika Dankmeyer.

Men det har ifølge hende selv ikke været uden udfordringer.

Projektet i containeren kræver meget vedligehol delse og overvågning. Jeg laver næsten ikke andet. Max var lige rejst, og jeg skulle skifte og rense et filter, som det sidste en sen fredag. Da jeg startede anlægget op igen, sprøjtede der vand udover det hele. Det er heldigvis den eneste gang, det skete.

Immer besser – også hvad angår humor

For Kalundborg Forsyning har Annika Dankmeyer og Max Banco ikke føltes som to studerende. Det har været tydeligt, at de begge er langt i deres uddannelsesforløb og kan ting, som ingen andre i forsyningen kan. Jeg havde en forestilling om, jeg skulle komme og stille en masse spørgsmål, men lige så tit bliver jeg spurgt af medarbejderne. For mig er det en enorm anerkendelse. Jeg bliver ikke målt på, at jeg kun er snart 26 år, eller at jeg ikke er færdiguddannet. Jeg bliver målt på min faglighed. Det er en af de grun de til, jeg kommer til at savne mit arbejde her, når

jeg rejser i slutningen af december, siger Annika Dankmeyer, der dog har en anke. De betvivler min humor, men jeg fortæller dem, at jeg, ligesom alle andre tyskere, er enormt sjove. Folk forstår os bare ikke rigtigt.

Til trods for begge de tyske udvekslingsstude rende fagligt har kunnet stå på egne ben fra dag ét af, har det været enormt vigtigt for Preben Thisgaard, Senior Projekt Chef hos Kalundborg Forsyning, at de har kunnet mødes med ligesindede både i alder og interesse. Vi er ved at have en gruppe af yngre tek nikere og ingeniører, der kommer med i Ultimate-projektet, og på den måde også får kontakter til de otte andre lande, som er med i projektet, gennem en særlig gruppe for ”vandprofessionelle” under 30 år.

UNGEOG UDDANNELSE

Ydermere blev de introduceret til de studerende på Helix Lab i Kalundborg, der alle arbejder med for skellige projekter og var med til de arrange menter, der blev holdt for studerende. Vi kan kun anbefale andre at gå aktivt ind i EU-projekter og udnytte alle de fordele, det giver. Vores erfaringer med at inddrage studerende i sidste del af deres uddannelse er entydigt gode. Det er muligt at få et helt andet perspektiv på virkelig heden og få fat i ny know-how og skabe udvikling. Især har det betydning, hvis man kan skabe et ”ungt” socialt og fagligt miljø. Jeg mener, det gør det meget lettere at rekruttere nye medarbejdere til forsyningssektoren, siger Preben Thisgaard.

I første omgang løber Horizon-projektet året ud hos Kalundborg Forsyning.

Teknikken i ”containeren”

I EU Horizon 2020 Ultimate-projektet har man fået mulighed for at teste avanceret membranteknologi fra det hollandske firma Pentair. Det drejer sig om to nyudviklede membrantyper, henholdsvis et ”UltraFilter” og et ”NanoFilter”. De har begge porrestørrelser som er mindre end 50 nanometer og er i stand til at fjerne 99,99 % af for eksempel virus. Derudover testes Pentairs nyeste version af et ”omvendt osmose”-anlæg, der kan producere ekstremt rent vand og er en af de få metoder, der er effektive overfor PFOS/PFAS. Det drejer sig om at kunne levere genbrugsvand i den rigtige kvalitet, til den lavest mulige omkost ning og på en måde, der kan driftes i storskala.

Preben Thisgaard, Senior Projekt Chef hos Kallundborg Forsyning.

SAMARBEJDE ENDTE PÅ DØGNKURSETS STORE SCENE

Et samarbejde mellem Novafos og erhvervsskolen NEXT – Uddannelse København om at promovere spildevandsbranchen og få flere proces operatørelever uddannet er kommet godt fra start. Det startede ved en tilfældighed, men både skolen og praktikstedet kan se store muligheder i det. Hvorfor – fortalte de om på årets døgnkursus.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Lars Gorm Povelsen er virksomhedskonsulent for erhvervsskolen NEXT – Uddannelse København.

Han tager ud til virksomheder for at afdække muligheder for skolernes elever.

Jan Aabling er spildevandsoperatør hos Novafos’ renseanlæg i Måløv.

Joseph Abd El Nour er procesoperatørelev hos Novafos på andet år. Han er den første pro cesoperatørelev, Novafos har taget, men bestemt ikke den sidste. Joseph Abd El Nours uddannelse og personlighed passer nemlig perfekt ind hos Novafos, og derfor tog Jan Aabling kontakt til Lars Gorm Povelsen for at udvide samarbejdet.

Siden har NEXT været på besøg hos Novafos’ renseanlæg, og hver gang kan forsyningen se en stigning i antallet af ansøgninger om at blive elev. Hver gang er det Joseph Abd El Nour, der har vist rundt, for han er den bedste til at svare på elevernes spørgsmål til praktikstedet.

Succes på den store scene

Alt det og meget mere fortæller Joseph Abd El Nour, Jan Aabling og Lars Gorm Povelsen om på den store scene i forbindelse med døgnkur set. Lars Gorm Povelsen ville nemlig ønske, at

flere forsyninger tog elever fra erhvervsuddannelserne.

Alle ved, at forsyningerne kommer til at mangle hæn der i fremtiden, og procesope ratørerne er en god faggruppe at få ind på renseanlæggene, siger Jan Aabling.

UNGEOG UDDANNELSE

Joseph kommer med en forståelse for processerne og nogle kompetencer, som vi kan videreudvikle på. Han er interesseret, og han har allerede været igennem et grundforløb, så vi ikke skal starte helt forfra med at sætte ham ind i flowet her. For os har det været en gave at få en som Joseph ind til at stille kritiske spørgsmål. Vi ”gamle” sidder ofte fast i ”plejer”, men Joseph afkræver os en forklaring på, hvor for vi gør tingene, som vi gør. Derved kan han få os til at se på processerne med friske øjne.

Matchet mellem Novafos og Joseph Abd El Nour er så perfekt, at begge parter håber, at elevti den bliver starten på en egentlig ansættelse. Og begge parter håber også at ved at fortælle om succesen fra den store scene i Kolding, så kan de

Lars Gorm Povelsen (tv) er virksomhedskonsulent for erhvervsskolen NEXT – Uddannelse København. Jan Aabling er spildevandsoperatør på Novafos’ renseanlæg i Måløv. Joseph Abd El Nour (th) er procesoperatørelev hos Novafos på andet år. Han er færdig med uddannelsen i april 2024.

få andre forsyninger til at overveje at uddanne egne operatører.

Elever er fremtiden i forsyninger

Lars Gorm Povelsen ved, at mange mindre for syninger ser det som ”besværligt” at uddanne elever, men fordi de har været igennem grund forløbet som procesoperatør, så er de allerede lidt klædt på til virkeligheden. Og selvfølgelig er der forskel på elever, siger han. Men ved at gøre sig interessante for eleverne, kan forsyningerne være med helt fremme, når eleverne søger lære plads.

I mange tilfælde uddannes procesoperatører til at arbejde i medicinalindustrien eller på fabrik ker. Men mange ønsker ikke en rutinepræget dagligdag, men et arbejde med afveksling. Det kan de få på et renseanlæg. Jeg kan jo høre på Joseph, når han fortæller om sin dagligdag, at han får lov til en masse og har udstrakt fri hed under ansvar. Den kombination vil tiltale mange, siger Lars Gorm Povelsen.

Joseph Abd El Nour kunne ikke forestille sig en bedre elevplads. Fra første dag har han været en del af driftsteamet, fået egne opgaver men også fået tid og plads til at være nysgerrig og afprøve egne ideer.

Jeg har udtænkt en ny struktur i forbindelse med at udtage corona-prøver og har dage, hvor jeg arbejder på egen hånd med analyserobot

ten. Jeg tager prøver fra indløb og udløb, og det er spændende. Jeg får en forståelse for, hvordan vores arbejde påvirker miljøet omkring os, og jeg føler virkelig, at mit arbejde gør en forskel.

Det gør det også, medgiver Jan Aabling, og ikke kun miljømæssigt. Joseph Abd El Nours mange spørgsmål i hverdagen har gjort hans kolleger skarpere på det, de arbejder med. Igennem beskrivelsen til eleverne skal de erfarne nemlig tænke kritisk over, hvorfor de gør tingene, som de gør, forklarer Jan Aabling. Den chance skulle andre forsyninger også gribe. For deres egen skyld, men også for de unges. Vi skal investere i de unge, så de tæn ker på forsyninger som arbejdspladser.

Lars Gorm Povelsen nikker fra den store scene. Til salen sender han en opfordring til at kontakte den nærmeste erhvervsskoles virksomhedskon sulent, så der kan blive lagt en plan for, at unge fra relevante uddannelser kan komme på virk somhedsbesøg – og måske med tiden i oplæring.

Trekløveret går til store klapsalver ned fra sce nen, og Joseph Abd El Nour puster ud. At stå foran 400 mennesker var ikke en del af job beskrivelsen, men som altid er han frisk på at møde de udfordringer, spildevandsbranchen udsætter ham for.

En faglig adoption

Vejle Spildevand har i en årrække adopteret en klasse fra Hældagerskolen i Vejle. I dag går de i ottende klasse, og jeg var forbi til en snak om samarbejdet og spildevandet set fra en teenagers perspektiv.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Lugten af skole slår en omkuld, hårdt og mindefuldt på en og samme tid. Gymnastikposer, madpakker og den uafrystelige lugt af teenagere. De er søde i 8A, klassen som Vejle Spildevand har adopteret. De tager imod med lige dele nysgerrighed og mistro, men først og fremmest en lille glæde over afbrækket i timen. Har du chips med?

Vi lægger ud med et par hurtige spørgsmål om ele vernes indtryk af spildevandsbranchen, og hvad de har fået ud af besøgene:

Vi har været dernede en del gange, og det har været en anderledes oplevelse, for det er sjovt at lave noget andet, end det vi normalt laver.

En af pigerne svarer på klassens vegne, en af drengene supplerer:

Og nu ved vi, hvordan de renser vandet. Vi havde ingen ide om, hvad spildevand var før, vi besøgte anlægget.

Og vi ved det lugter.

En rap kommentar fra et af hjørnerne udløser en spredt latter, men fra forreste række lyder det: Vi har været der siden første klasse, derfor ved vi meget mere end de andre klasser, som aldrig har været det. Og derfor har det været en god ting for os. Når vi kommer derud, så får vi også en pause fra skolen.

Det seneste besøg hos Vejle Spildevand var en slags praktikdag, hvor de forskellige jobfunktioner blev introduceret. En ny dreng tager ordet: Det er mere end bare at trække ud i toilettet. Og der er en hel masse renseting.

En af pigerne fortæller om hende, der har ansvaret for SoMe (Sociale Medier) på Vejle Spildevand: Hun fortalte, at hun ikke vidste så meget om spil devand, inden hun startede. Og så fandt vi ud af, at der både er ingeniører og mekanikere ansat.

Et af de kvikkere hoveder har besluttet sig for at udfordre journalisten og spørger, hvad man egentlig gør ved lorten. Han får at vide, at han egentlig bør vide mere om det end journalisten, eftersom han har været derude siden første klasse.

En af pigerne afbryder drengen: Vi har været på mange ture med spildevands folkene, for eksempel nede ved vandet for at se udløbene. De har været ret gode til at vise os nye projekter og tage os med ud til udgravninger og

vandbassiner. De er gode til at afveksle, så vi ikke har været de samme steder hver gang. Og det gør det mere spændende.

Jeg forsøger at få klassen tilbage på sporet og spørger dem om, hvad der overraskede dem mest. Pludselig kommer der gang i snakken, og alle var de overrasket over alt det, man gennem tiden har fundet i kloakken: Det er vildt mærkeligt, men de har et skab med flere ting i. Der var også en computer.

UNGEOG UDDANNELSE

Det ansporer en af drengene til at fortælle om en 15-årig pige, der fødte på et toilet og om barnet, der forsvandt ud i kloakken. Dog måtte han indrømme, at det ikke just var i Vejle, hændelsen havde fundet sted.

Jeg vender mig mod dansklæreren Malene Andersen. Hun overtog klassen i syvende og har været med på to ekskursioner. Jeg spørger hende hvilken betyd ning, det har haft på eleverne: Det er godt for eleverne at komme ud på en anden matrikel, komme ud af klasseværelset og få dannelse i at skulle begå sig på en rigtig virksomhed. Bare det at komme ud i virkeligheden er sundt. Men det er svingende, hvad der har lagret sig af den viden, de har fået. Jeg synes dog, at Vejle Spildevand har været enormt dygtige til at sammensætte et program og undervise på et niveau, der har været til at følge med. Jeg håber på, at der er noget, der har lagret sig, og jeg tænker faktisk, at der godt kunne være et par pro jektopgaver fra besøgene på Vejle Spildevand.

En af drengene stemmer i:

Jeg synes, de har været rigtig venlige og være gode til at undervise, selvom det jo egentlig ikke er deres arbejde.

Jeg spørger dem, hvorfor de tror, det er for vigtigt for Vejle Spildevand at have besøgende? Forslagene er mange:

Udbrede viden. For at få nogen til at arbejde med spildevand. Forklare hvad de egentlig laver. De gør det for at sælge sig selv. Når man går ud af skolen, er spildevand nok ikke det første, man tænker på som en mulig hed, men så kan man jo komme tilbage til det, vi har lært.

Malene Andersen uddyber:

Jeg synes, det er helt fantastisk, at Vejle Spildevand har gjort det. Det er flot. De har jo holdt ved klassen siden første, og de skriver to gange om året. De har

Liva, Emilia, Alan og Andreas har fået en masse ud af at være “adopteret” af Vejle Spildevand. De har nu en viden og en bevidsthed om spildevand, som deres jævn alderende ikke har. Dog kan ingen af dem i øjeblikket se sig selv få en uddannelse og et arbejde på en forsyning.

været meget vedholdende. Det er en kæmpe cadeau til dem.

Og vi får julegaver af dem!

Alle råber nu i munden på hinanden, der er frit lejde til at byde hinanden over: Rottespil, drikkedunke, tasker.

Råbene og forslagene er mange. En mener sågar, at han har fået kærlighed af Vejle Spildevand. Vi slutter seancen på klassen, og Malene Andersen foreslår en gruppe på fire elever, som kan uddybe besøgene på Vejle Spildevand. De fire elever er Emilia, Liva, Andreas og Alan, sammen går vi ind i et tomt klasseværelse.

Vi sætter os ved et langbord, eleverne på den ene side, og snakker lidt om udviklingen i undervisningen fra Vejle Spildevand. Emilia lægger ud:

Liva svarer først:

Når man har været på tur dernede, kan man efterfølgende komme med inputs derhjemme. Jeg har kunne fortælle om, hvor meget vand danskerne bruger. Og andre sjove facts som man ikke lige ved.

Viden om vandet har også haft en betydning for Andreas: Man tænker over, hvor meget vand man egentlig bruger og på, hvor meget vandspild man egentlig har. Min far for eksempel plejer altid at åbne vandet og bare lade det løbe i fem minutter, før han egentlig bruger det. Og så må jeg jo sige til ham, at det går altså ikke.

Alan uddyber: Jeg har lært, at man ikke blot betaler for vandet, når det kommer ud af hanen, men også når det skal afleveres. Og at vand kan være dyrt.

Emilia fortæller, at dem, hun kender, ikke rigtig har nogen en ide om, hvor meget spildevand betyder for hverdagen, men det har hun nu. Liva nikker og fortæl ler om en skoleopgave i dansk:

Vi skulle lave en analyse af pesticider, og efterføl gende skulle vi skrive en artikel i forbindelse med emneuge. Det var fordi, vi havde været på spilde vandsanlægget og hørt om det.

Emilia fortæller videre om en opgave Vejle Spildevand havet givet dem:

Vi har også skulle teste vores eget vand, som vi havde med i drikkedunke. Og vi testede, hvor rent det var, og der var faktisk stor forskel

Liva supplerer: Der var flere, som havde urent vand i hanen der hjemme. Mest dem, der boede nye steder, fordi de havde et andet vandsystem.

UNGEOG UDDANNELSE

Det er helt andet niveau, vi er på nu. De tegninger, de viser os nu, er mere komplicerede, og den viden, de giver, er sværere. Først var det simpelt, men nu gør de det sværere. Jeg synes, de har været gode til at følge os fra første klasse til nu.

Liva fortæller lidt om, hvad hun synes, hun har fået ud af besøgene:

Før tænkte man ikke over vandets vej, og vi vidste heller ikke så meget om det. Nu ved vi, hvordan vandet opfører sig, om fordampningen og om regn vandet. Man kan sige, at vi er nået hele cirklen rundt, når det gælder vand. Det, man har lært, sidder bare fast nu, for det er noget, vi får at vide hver gang, de uddyber bare hver gang, så vores viden vokser. Hvad har I fået ud af det? Kan I sætte et par ord på, hvad I har taget med hjem derfra?

Alan tager ordet: Det kom også an på, om man bor i lejlighed eller i hus. Dem, der bor i lejligheder, havde renere vand, end dem der bor i hus.

De nikker alle og Emilia siger: Især det med at spare på vandet.

Liva bryder ind:

I starten rettede jeg ofte på mine forældre, fordi de glemte at slukke for vandet. Og de hørte faktisk efter, så meget at det nu er dem, der retter på mig, for det er jo bare penge, man skyller ud i håndvasken.

Jeg har taget nok af klassen tid, og en læseprøve venter på dem samt ugens tema om krig. På vej ud er frikvarteret slut, der er igen lidt ro på de lange gange, men lugten af skole og vådt overtøj hænger ved.

Fra Pakistan til biotekbyen Kalundborg: Mød Khizra Ibrar

Der er flere grunde til, at Khizra Ibrar er landet hos Kalundborg Forsyning. Khizra læser til diplomingeniør i bioteknologi på Absalon Professionshøjskole. Her har hun muligheden for at bruge sit modersmål engelsk samt at bygge ovenpå den bachelor i naturvidenskab, hun har med fra sit hjemland Pakistan.

TEKST: ANNE-SOFIE STORM WESCHE / FOTO: KALUNDBORG FORSYNING

Før Khizra Ibrar kom til Danmark, arbej dede hun som lærer i fem år i Pakistan. Dog havde hun i al den tid en vision og en drøm om at arbejde mere med sin egentlige uddannelse i naturvi denskab, så da hun fik chancen for at læse en diplomingeniør i bioteknolo gi på Absalon Professionshøjskole i Kalundborg, greb hun den.

Hvorfor valgte du at læse til diplomingeniør i bioteknologi?

Jeg valgte uddannelsen, ikke blot fordi den giver en indføring i nye teknologi er indenfor bioteknologien, men også fordi den hjælper med at få et indblik i de konstante forandringer, der er på området. Ved at læse i Kalundborg på Absalon Professionshøjskole har jeg også mulighed for som internati onal studerende at læse på engelsk. Muligheden indenfor bioteknologi er uendelig både i den private såvel som i den offentlige sektor. Desuden er Kalundborg en bioteknologisk by, hvor industrierne samarbejder, hvilket er ret unikt.

Hvorfor spildevandsbranchen?

Som en del af min uddannelse skulle jeg finde et praktiksted, og i den forbin delse valgte jeg Kalundborg Forsyning. At arbejde med spildevand giver mig en tilfredsstillelse, idet jeg meget kon kret har mulighed for at forbedre mil jøet. Spildevand indeholder en masse næringsstoffer, som kan genvindes og samtidig give et økonomisk afkast og bredere tilgang til mere bæredygtighed.

Hvorfor er det interessant?

I løbet af de fem måneder, jeg har været i praktik, har jeg lært en masse om de biologiske og kemiske processer, der kræves for at rense spildevand. Den biologiske del handler om, hvordan mikroorganismer spiller en stor rolle i at rense vandet, før det bliver sendt videre til recipienten, og hvorledes den aktive slam kan optimere hele den mikrobiolo giske sammensætning.

Hvad har overrasket dig mest? Kalundborg Forsyning renser som de eneste i Danmark spildevandet for medicinrester med ozon, og man er i gang med at teste membranteknologi for at kunne genbruge vandet. Jeg fik mulighed for at være projektleder på et projekt, hvor jeg havde ansvaret for det indsamlede data og udlede et esti mat af det. Jeg har desuden arbejdet med mineraliseringen af slammet for at undersøge, hvorvidt det fungerer som en genanvendelig ressource, og hvorle des vi kan recirkulere næringsstofferne tilbage til landbrugsjorden. Det sidst nævnte projekt talte virkelig til mig, og jeg arbejder nu på at bruge det i min bacheloropgave.

Jeg valgte Kalundborg Forsyning, fordi jeg ønskede at arbejde på en mindre enhed, hvor det var muligt at komme omkring en masse ting, og derved lande på det, jeg virkelig gerne vil at arbejde med. Jeg er heldig, for forsyningen giver mig mulighed for at udforske i stedet for at låse mig fast. Jeg er des

uden virkelig motiveret af samarbejdet og arbejdsmiljøet. Da jeg startede, vid ste jeg ikke meget om spildevand, men i løbet af de sidste fem måneder har jeg været med til at arbejde på flere projek ter og andre aktiviteter.

Hvad med fremtiden?

Jeg vil gerne forbedre mine evner ud i projektledelse og arbejde mere med bæredygtighed fra den lineære til den cirkulære tilgang i spildevandsbran chen.

BLÅ BOG:

Navn: Khizra Ibrar

Civilstatus: Gift og har tre børn Kommer oprindeligt fra Pakistan og bor nu i Ringsted

STF BLEV FEJRET

- AF ÆRESMEDLEMMER OG VANDMILJØPRISMODTAGERE

Midt på formiddagen den 4. november stimlede en større gruppe mennesker sammen på Comwell Hotels 1. sal. Snart gik snakken, for på trods af aldersforskel og forskellige arbejdspladser kendte de 35 mennesker hinanden.

Alle har de nemlig en helt særlig tilknytning til STF, og de var mødt op på 1. sal for at markere foreningens 50-års jubilæum.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Højstiklede glas stod klar på rad og række, cham pagnen var lagt på køl, og kransekagen arrangeret på fade. Alt var klar til, hvad vandmiljøprismodtager i 2010, Peter Berg fra Forsyningen i Frederikshavn, straks døbte spildevandsbranchens Hall of Fame. Ca. 35 æresmedlemmer, tidligere modtagere af vandmiljø prisen samt nuværende og tidligere bestyrelsesmed lemmer var mødt op et par timer før, Døgn2022 blev skudt i gang for at fejre STFs 50-års jubilæum.

Receptionen blev indledt med taler af formand Jacob Andersen og medstifter af vandmiljøprisen, AnnaMarie Bøgh fra Kemira. Herefter tog John Pedersen fra Odense over. Han var modtager af den allerførste vandmiljøpris tilbage i 1990, og han viste den medal jon frem, han fik sammen med prisen.

Historierne fra dengang

Der blev skålet, og kransekagen blev sendt rundt, alt imens jubilæumsbogen blev uddelt. Anna-Marie Bøgh fortalte anekdoter fra de mere end 30 år med vandmiljøprisen. Snart blandede de andre gæster sig med deres historier. En af dem var Else Holm fra

Skive, der som den blot tredje kvindelige modtager i 2000 modtog prisen. Hendes mand var med på års mødet – og det var dengang ”damerne” blev sendt på tur. Else Holms mand blev sendt med, så det var både første og sidste gang, han deltog som påhæng på årsmødet.

Anna Marie Bøgh mindedes også, hvordan hun en dag før årsmødet i 1988 var ude og hamstre grillpøl ser. Der var slet ikke nok på dagen, men en tradition var født. Lige siden har Kemira haft mad med – og alle år undtagen én gang har det været grillpølser. Et år formastede Anna Marie Bøgh sig nemlig til at prøve at købe kylling, men traditioner er ikke til for at blive lavet om. Året efter var der derfor igen pølser på grillen udenfor Kemiras telt.

Flere huskede tiden før 1988, hvor leverandørerne begyndte at diske op med mad på årsmøderne. Den gang spiste alle deres medbragte madpakker – ofte midt på renseanlæggene. Men selv i 2007 kunne man se deltagerne spise deres frisk grillede pølser ved siden af beluftningstankene på Hedensted Renseanlæg.

Spildevandsbranchens Hall of Fame. Fra venstre (bagerst) ses: René Hansen, Gunnar Clausen, Martin Thau, Aksel Kirkeby, Peter Berg, Annemarie Gotfredsen, Ulrik Folkmann, Kristian Vestergaard, Lotte Larsen, Per Halkjær Nielsen. Forrest fra venstre: John Pedersen, Jørgen Hermann, Susanne Brandt, Erik Jørgensen, Bent Christensen og Else Holm.

Blikket vendes fremad

Historierne fra dengang ledte snakken hen på i dag. For hvad er det STF har givet de fremmødte? Og hvad skal foreningen blive ved med at give medlem merne i fremtiden? Annemarie Gotfredsen takkede

STF og Kemira for deres arbejde. Vandmiljøprisen betyder noget for dem, der bliver hædret. Vi gør bare vores arbejde, men det er dej ligt med anerkendelse – særligt når det arbejde, vi udfører, normalt ikke er særligt synligt i samfundet. Netværkene, som STF tilbyder, er med til at holde folk i branchen. Det er så vigtigt med platforme for vidensdeling og erfaringsudveksling, og det giver foreningen os, sagde Annemarie Gotfredsen.

Flere stemte i med deres anskuelser. De nævnte sammenhold, samarbejde mellem kolleger fra for skellige forsyninger og på tværs af branchen samt den grundlæggende tillid mellem leverandører, forsk ningsinstitutioner, rådgivere og forsyninger, som gør

erfaringsudveksling muligt. Åbenheden er enestående for den danske spildevandsbran che, lød det fra Ulrik Folkmann, der var fløjet ind fra Chicago, USA, hvor han er arbejder for Water Technology Alliance (WTA) (se side 59 for mere).

Formand Jacob Andersen noterede flittigt, for der er altid brug for nye input til at drive for eningen videre. Ikke mindst fra spildevands branchens Hall of Fame. Han er dog ikke i tvivl om, at STFs netværk – eksisterende og fremtidige - i en tid med stadige udfordringer for landets renseanlæg vil blive ved med at være værkstedet for ny viden.

Har nogen medlemmer idéer til nye netværk eller måder at formidle viden på, kan de altid sende forslaget til sek@stf.dk. STF takker for alle forslag.

Gør brug af den rigtige løsning

Vil du reducere antallet af udkald på tilstoppede pumper? Vil du gøre dine pumpestationer mere energi- og service effektive? – Så har vi løsningen til dig!

Vores dykkede XFP pumper med valg af det rigtige pumpehjul til den pågældende opgave. XFP pumpen er monteret med Premium Efficiency motor og fås enten med vores ContraBlock-plus, Chopperhjul eller Fristrømshjul, – det rigtige valg, – kan gøre din hverdag meget nemmere. Det er let og nemt at skifte til en effektiv og mere driftsikker pumpe.

Er det tid for dig at skifte?

www.sulzer.com/timeforchange-se

Tilbageblik på 2022: SCADA, verdensmål og hackerangreb

De tre emner har været nøgleord for spildevandsbranchen i 2022, og når vi tager et nostalgisk blik tilbage på året, beskriver emnerne også en trend, der kredser om bæredygtighed og digitalisering.

Spildevandsbranchen skal være garant for at håndtere spildevand effektivt og miljøvenligt og samtidig kunne akkumulere data direkte i SCADA-systemet. I processen spiller energioptimering og ressourceforbrug vigtige roller for at kunne indfri et eller flere verdensmål. Og med det kommende NIS2-direktiv er digitale løsninger og datasikkerhed altafgørende for en effektiv drift i balance.

AFRY er en uafhængig integrator, og vi vælger de bedste komponenter og systemer til at designe, servicereeller optimere dit SCADA-system.

Ta’ fat i mig, hvis du vil springe ind i 2023 med viden om, hvordan vi kan hjælpe med at optimere dine processer. Godt nytår!

KIM RUDE HOLM National Sales Engineer

+45 21 78 70 92

DOgn2022 : Studerende

Som i de foregående år havde STF inviteret studerende i spildevand gratis med til Døgn2022. Fire havde ansøgt om at komme med, og de fik 24 timer med intens vidensdeling og netværk. Mød to af dem herunder.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Hvordan har det været at være med?

Det har været rigtigt fedt at være med. Lige når man ankom mer, kan det virke en smule intimiderende ikke at kende nogen, men jeg fik en meget varm velkomst. Hvis man spørger lidt selv, så er der en masse faglig viden, som folk gerne vil dele. Det er vildt fedt, at folk er så åbne. De fortæller meget gerne om, hvad de arbejder med, og hvilke udfordringer de står overfor. Man hjælper hinanden med at troubleshoote. Folk er virkelig inde i emnerne.

Hvordan oplever du branchen?

I løbet af min praktik hos Hjørring Vandselskab har jeg arbejdet på et projekt, der beregner og opstiller casen for at installere en varmepumpe på Hjørring Renseanlæg. Jeg har kun oplevet åbenhed og stor vilje til samarbejde, så det har været fedt.

I min praktiktid har jeg ind imellem ringet til andre forsyninger for at høre om deres erfaringer, og de byder bare én indenfor. Jeg ringede for eksempel til Kalundborg Forsyning. De invite rede mig over, jeg blev budt på mad, fik en tre timers rundvis ning, og de tog sig virkelig tid til at tale med mig. Det havde jeg slet, slet ikke regnet med.

Kan du se dig selv i branchen efter studiet?

Min praktik er endt nu, men jeg arbejder fortsat sammen med vandselskabet, mens jeg skriver opgaven færdig. Jeg har været meget glad for at være der, og jeg kan klart se mig selv i spildevandsbranchen, når jeg er færdig som maskinmester i starten af det nye år.

Hvad skal branchen gøre for at tiltrække flere unge og studerende?

Jeg var egentlig på vej et andet sted hen i praktik. Jeg havde flere muligheder. Men så skrev jeg til Hjørring Vandselskab og Jacob Andersen, og han tog så godt imod mig, at det gjorde udslaget.

På studiet hørte vi ikke meget om spildevandsbranchen. Vi havde dog miljøfag på 7. semester, hvor spildevand og rens ning var en del af pensum. Derudover fik vi en rundvisning på rensningsanlægget ved Aalborg Vest.

Kan du se dig selv i branchen?

Jeg er bioteknolog, så jeg kender til mange af de processer, der tages i brug inden for behandling af spildevand. Jeg kunne sagtens se mig selv i en forsyning, hvor jeg arbejdede med for eksempel optimering. Jeg kan også se mig selv i en konsulent virksomhed, for det lyder rigtigt interessant at prøve kræfter med mange forskellige områder. Der er mange muligheder, men jeg ser helt sikkert mig selv i branchen. Jeg kan godt lide den nørdede faglighed, jeg har mødt her på Døgnkurset, og udsigten til at grave mig ned i arbejdsopgaver ne. Jeg er vild med tværfagligheden i branchen. Da jeg talte med folk, skinnede det virkelig igennem, hvor mange forskellige fagligheder der er i branchen. Det betyder, at man skal lære at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og det tiltaler mig.

Hvilke buzzwords vil du sætte på branchen?

Tværfaglighed. Der er også en vis universalitet i spildevand, for lige meget hvor i verden du er, så er der spildevand.

Gry Ranfelt, kandidat i bioteknologi, Aarhus Universitet

Hvis nu forsyningerne kom ud på maskinmesterskolerne og præsenterede sig selv, så tror jeg, at flere ville tænke på spil devand som en mulighed. Der er for eksempel virksomheds messer, som forsyningerne kan komme ud på.

Hvilke buzzwords vil du sætte på branchen?

Projektudvikling, teknologiudvikling, optimering… P2X. Branchen skal slå på, at det da er langt bedre at bruge renset spildevand end havvand – der er så mange muligheder.

Kent Beck-Andersen, maskinmesterstuderende, Martec

DOGN2022 : LeverandOrene

Virksomhederne gør det muligt for STF at afholde døgnkursus. Foreningen siger tak for interessen for at udstille og for opbakningen til foreningens arrangementer igennem mange år. Spildevand har spurgt nogle af udstillerne på Døgn2022 om, hvad de får ud af at deltage.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

SULFILOGGER

Hvad viser I frem?

SulfiLogger™-sensoren måler svovlbrinte direkte i spildevand, luft og procesgasser. Målingerne sker kontinuerligt. Man bruger den blandt andet i kloaksystemer, hvor man kan måle svovlbrinte i væskefasen. Derved kan man for eksempel fore bygge korrosion i ledningerne, og man kan spare på kemikalier til bekæmpelse af svovlbrinten.

BOLLFILTER – PROTECTION SYSTEMS

Hvad viser du frem?

Vi producerer mekaniske filtre. Det er en komponent, som leveres som en del af en samlet løsning eller direkte til slut brugeren. Det primære brug er filtrering af det rensede spil devand, så det kan anvendes som teknisk vand. Filtrene er selvrensende uden afbrydelse af flow under rensning.

Hvordan har det været i år?

Vores sensor har været på markedet i snart fire år, så de fleste kender den. Men vi har fået nogle nye kontakter og har fået talt med en masse. Mange har taget vores kort med, så det bli ver spændende at følge op efter døgnkurset. Stemningen lettes, når gæsterne kigger forbi vores stand med en øl i hånden. De fortæller os mere om deres egen forsyning, og så kan vi få en god snak om, hvordan vores sensor kan hjælpe dem. Kombinationen af faglige indlæg, udstilling og netværk er utrolig god, og vi er meget glade for faglige tiltag som døgnkur set, som er et godt og uformelt mødested med branchen. Jonas Lindberg, Sales Engineer & Kim P. Karlson, Sales Engineer

COBALCH

Hvad viser du frem?

Vi er leverandør og rådgiver af rørledningstilbehør til alle typer af rør til gas, olie, vand, raffinaderier, renseanlæg, vandværker med flere. Jeg har blandt andet rensegrise og tætninger med til at udstille.

Hvordan har det været i år?

Jeg stod ikke det bedste sted, for deltagerne var meget koncen treret om den store plads. Men der kom alligevel nogen forbi. Cobalch er ikke med for at få ordrer, det får vi ikke her. Men vi møder nye potentielle kunder og får snakket med eksisterende, og derfor er det vigtigt at være med. Jeg har fået talt det, jeg gerne ville, og dermed er formålet med at deltage opfyldt.

Rikke Dahlgaard, General Manager

Hvordan har det været i år?

Jeg har stået rigtigt godt. Der har været mange mennesker forbi, jeg har fået nogle gode leads. Jeg har nået det, vi havde sat os for, så vi er meget tilfredse.

Jeg har diskuteret konkrete projekter, men også nye brugs muligheder for vores filtre. Jeg har endda fået promoveret en ny filterløsning, der ikke engang er helt færdig. Det har været spændende.

Et arrangement som døgnkursus er godt for den danske spilde vandsbranche. Det er en uformel måde at skabe relationer på; en god måde at mødes. Det har været nogle gode dage, nu skal der følges op.

Jens Debel-Hasløv, Sales Engineer

DOgn2022 : GAESTERne

Døgnkurset er jeres faglige opdatering og inspiration, og derfor vil vi gerne høre, hvad I tænker om årets udgave.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Jeg har været med i mange år, og der har altid været et pro gram med fagligt gode indlæg. Det har der også været denne gang. I år har der på grund af jubilæet været gjort status, og man har set lidt i krystalkuglen. Jeg kommer her meget for det sociale. Jeg kan mødes med samarbejdspartnere, og det betyder meget. Det bedste indlæg har været om MABR. Den måde, Vand Center Syd eksperimenterer med teknologien, syntes jeg, er spændende.

Frank Hjulskov, projekt, Novafos

Sidste år var det bedre - altså indlæggene om alt det indenfor og udenfor hegnet.

Jeg synes ikke, der var så meget nyt i år. Det kan jo også være svært at blive ved med at finde på.

Sådan noget som lovgivning, det er jo noget af det, der skaber diskussion. Et at de store emner lige nu er det her med, hvad vi må for eksempel i forhold til vores kranbiler. Må vi løfte vores pumper i de åbne kroge, eller hvad skal vi gøre? Det er svært at få svar på noget. Så noget mere med sikkerhed ville være godt. Men det her med PFAS, det har været godt. Det er jo et kæmpe problem, og noget vi alle står overfor.

Det her med PFAS, det er noget, der interesserer mig. Så det passer mig godt med alle oplæggene lørdag formiddag.

I går kom jeg til at sidde helt nede bagi teatersalen, og det var ikke så godt. I den anden sal hørte jeg noget om overløb og udbud, og det var rigtigt spændende.

Linda Nielsen, planlægger, Novafos

Finn Larsen og Ole Brink Nielsen, håndværkere henholdsvis indenfor og udenfor hegnet, Hjørring Vandselskab A/S Vi fik ikke plads i udstillingen, så jeg er med som deltager. Det har været nogle gode emner, og jeg har fået nogle gode snakke. I dag handler det om PFAS - ellers ville jeg nok heller ikke have været blevet helt til middag på en lørdag. Men det er spændende og meget relevant for os. Det har været et spændende tema i dag – det er lige i øjet for os. Overløb og arbejdsmiljø er også fint, men det er ikke så relevant for os. Men som altid er emnerne godt fordelt, der er noget for enhver smag.

Brian Rosenkrantz Jensen, sales manager, AquaGreen

377 deltog i årets STF Døgnkursus. Det er deltagerrekord.

En film bliver til

På Døgn2022 havde STF inviteret Inger Bech fra Mobilfilm med. Hun skulle fredag eftermiddag interviewe en oplægsholder, en leverandør og et bestyrelsesmedlem for at høre, hvad de hver især får ud af at være med på døgnkursus.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Procesoperatør Joseph Abd El Nour fra Novafos havde knap for ladt scenen, da Inger Bech greb fat i ham. Han havde forud for Døgn2022 sagt ja til at deltage i en film om arrangementet, men ovenpå oplægget fra den store scene, havde han bare behov for en øl.

Joseph Abd El Nour var én ud af tre personer, som Inger Bech ville tale med på døgnkurset. De skulle alle være kilder til en lille film, som fortalte, hvad man kan få ud af at deltage. Filmen skal bruges på hjem mesiden og andre sociale medier, og skal fremover

tiltrække nye gæster på STFs efterårsevent. De to andre var Area Sales Manager Mikkel Sandager fra Danova, og STF-bestyrelsesmedlem Anna Fjordside fra Kalundborg Forsyning.

Inger Bech fik udstyret på sin interviewperson, så lyden gik klart igennem. Optagelsen kom i hus, og efterfølgende kunne Joseph Abd El Nour nyde sin velfortjente øl. Jagten gik ind på dagens sidste inter view – formand Jacob Andersen, der skulle fortælle, hvad STF egentlig har at fejre.

Inger Bech fra Mobilfilm interviewer Anna Fjordside fra Kalundborg Forsyning (øverst) og Joseph Abd El Nour fra Novafos (nederst). Derudover talte hun også med Area Sales Manager Mikkel Sandager fra Danova.

Evaluering

TEKST:

KARIN REFSGAARD

Det er dejligt, når deltagerne giver sig tid til at eva luere det døgnkursus, som de netop har deltaget i. Knap 50% har besvaret spørgeskemaet. Det bliver brugt af bestyrelsen og Ferskvandscentret til at se, hvor der skal justeres på konceptet. Spørgeskemaet er delt op med tre hovedområder:

Faglige indlæg

De fleste indlæg får en fin score – men både indhold og fremlæggelse får kommentarer med på vejenbåde positive og negative. Det med den højeste score om fredagen er indlægget vedrørende bundbeluft ning. Det indlæg, der får mest negativ kritik og den laveste score, er aftenindlægget. Der var forventet et mere festligt og farverigt indlæg, hvor vi kunne grine i fællesskab - ikke et indlæg der var så alvorligt. Når en 50 års milepæl nås, giver det ofte anledning til eftertanke. Derfor var det et aftenindlæg som dette, der blev valgt i år.

Flere kommenterer på, at lørdagens indlæg gerne måtte have været om fredagen. De gør det, fordi det er et emne, der er meget fokus på i øjeblikket. De gør det også, fordi mange tager hjem tidligt om lørdagen. Fra STFs side har det været et bevidst valg, at disse indlæg blev holdt om lørdagen, fordi vi i Spildevandsteknisk Forening gerne vil gøre lørdagen spændende.

Et område, der også bliver efterlyst, er de mere tekni ske indlæg og erfaringer, der direkte kan give inspira tion til den daglige drift.

Rammer og forplejning

Flere udstillere har nævnt, at der var døde områder på udstillingen. De var blandt andet præget af, hvor ser veringerne var. Den debat tager vi med hotellet og ser,

om vi kan være med til, at deltagerne bliver mere jævnt fordelt. Derudover skal vi sammen med Comwell se, om der kan ændres på indtjekning af gæsterne, så det bliver nemmere for de deltagere, der skal overnatte på hotellerne i Kolding midtby. Derudover skal der også være en snak med Hotel Kolding om morgenmaden, som der er en del, der har kommenteret på.

Organisation og afvikling

Et forslag fra evalueringen i år er, at den er mulig at tilgå allerede fra start af døgnkursus, så man med det samme kan kommentere på indlæg, når det er i frisk erindring. Det prøver vi næste gang. En udfordring for flere i år har været, at tilsendte mails fra Conference Manager er fanget i virksomhedernes spamfilter. Umiddelbart har alle mails været sendt fra systemet, men det har været et irritationsmoment både for del tagerne og sekretariatet. Igen i år har der været kom mentarer om, at døgnkursus bør afholdes torsdag til fredag. Det vil igen blive diskuteret, når bestyrelsen gennemgår evalueringen. Indtil videre har bestyrelsen fastholdt fredag til lørdag, men om det bliver ændret, er op til bestyrelsen. I forhold til afvikling er der også flere, der har kommenteret på, at der ikke er tid til at skifte mellem salene, hvis man gerne vil høre foredrag i forskellige sale. Det skal kunne lade sig gøre.

Døgnkurset som helhed 90 % af deltagerne, der i år har besvaret spørgeske maet, er godt tilfreds eller imponeret. Det er lidt min dre end sidste år. Det betyder, at vi til planlægningen af døgnkurset skal være mere skarpe på blandt andet fagligheden af de forskellige indlæg og de områder, hvor der i øvrigt er kommet forbedringsforslag. På trods af dette håber vi at se jer til døgnkursus den 3.-4. november 2023.

Hvordan oplevede du de fysiske rammer, herunder også forplejning?

162 af 377 har svaret på disse spørgsmål

valgt

Den store foredragssal (teatersalen)

0 1 5 43 110

Den lille foredragssal (lokale A) […kun hvis du overværede foredrag i den] 0 1 12 25 37 Udstillingsområdet 1 1 11 60 89

Middagen fredag aften 0 1 4 41 111 Forplejning i øvrigt i løbet af døgnet 0 0 3 46 108 Dit værelse […kun hvis du overnattede på hotel anvist af STF] 2 1 7 29 108

Erfamøde i praktikantvejledernetværket

TEKST OG FOTO: KARIN REFSGAARD, STF

Et lille sluttet selskab mødtes den 15. november hos VandCenter Syd i Odense for at blive klogere på elementer i laborantuddan nelsen samt erfaringsudveksle om det at have en praktikant.

Selv om der ikke var så mange tilmeldt, gik snakken lystigt. Deltagerne var med til erfa-dagen med ét formål. At erfarings udveksle med andre der har en laborantpraktikant. To skoler var repræsenteret, og de gav hver især deres bud på elementer af laborantuddannelsen. På laborantuddannelsen i Esbjerg har man valgt en anden tilgang til praktikrapporten end de øvrige skoler. Den kan være skriftlig eller mundtligt – det er op til virksomhe den og den studerende. Ca. 50 % af de studerende har valgt at aflægge rapporten mundtligt. Indtil videre er det kun i Esbjerg, at den mulighed foreligger. Om det kommer til at være muligt på de andre laborantskoler, det er op til skolerne. Grundelementerne i laborantuddannelsen er de samme på alle skoler, men skolerne

af, hvilken typer virksomheder der er i området omkring skolen. Der kom ønsker fra deltagerne til skolerne om, at elementer, som forsyningsbranchen efterspørger, bliver en del af undervisningen for de laborantstuderende.

Inden forsyningerne ansætter en laborantpraktikant, bliver der gjort mange overvejelser. Det kan for eksempel være, om vi i branchen har opgaver nok til en praktikant? Og ja, det har vi, fortalte Kirsten Agerbo fra Vestforsyning, som delte ud af erfaringer og egne overvejelser, inden der blev ansat en prak tikant. Hun kan kun opfordre til, at andre forsyninger gør sig de samme overvejelser og er med til at uddanne fremtidens spildevandsfolk.

De tre praktikanter, der deltog i erfa-dagen, synes alle, det er en spændende branche, de er kommet til. De håber på, at de kan

Julie Julsgaard, Vestforsyning, Lasse Jensen, Hillerød Forsyning og Anne-Sofie Jeppesen, VandCenter Syd.

EN NY VERDEN VENTER

Gennem det sidste år har vi fulgt Anna Sofie Almind Jeppesen, fra hun startede i praktik som laborant hos VandCenter Syd til i dag, hvor det sidste netværksarrangement løber af staben.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Kort før frokosten viser laboranterne fra VandCenter Syd, Betina Bjerregaard og Lise Hansen rundt i labo ratoriet. Det er netværksdag for praktikantvejledere, og i år er der tre praktikanter med, en fra skolen i Holstebro, en fra Hillerød og Anna Sofie fra Odense. Laboranterne viser deres maskiner og kemirum frem, for det er sådan, laboranter sparker dæk.

Anna Sofie Almind Jeppesen startede sin praktik plads på VandCenter Syd i februar 2022, og vi har siden fulgt hende løbende. Men hvordan har tiden som praktikant været?

Fra første dag og til nu er der sket en hel masse. Alt det, der virkede uoverskueligt dengang, er så indlysende nu. Jeg har fået sat en masse ting i perspektiv, selvom det kun er et år. Tiden er gået stærkt, fra da vi første gang snakkede sammen i februar til nu, så er der sket så meget. Jeg har været positivt overrasket over det store netværk, branchen har og alle de netværksarrangementer, der er for os. Først og fremmest har jeg været rigtig glad for at være her. Men sådan en ting som ugeplanen i starten skræmte mig lidt, og jeg tænk te, at det her finder jeg aldrig ud af. Eller tavlen i laboratoriet virkede fuldstændig uoverskuelig, og jeg tænkte ved mig selv, hvordan ved jeg, hvad jeg skal? Men nu er det hele bare blevet hverdag, og det indbefatter også en masse frihed. Jeg lærer, hvilke opgaver jeg skal tage mig af, og hvordan jeg skal løse dem, og så snakker vi jo bare om, hvordan vi løser dem. I dag føler jeg mig virkelig som en del af teamet. De andre laboranter har været gode til at introducere mig til opgaverne på en konstruktiv og god måde, så jeg hele tiden har kunne følge med. Det har været en glidende overgang.

Anna Sofie er gået i gang med sin afsluttende opga ve, den skal afleveres i slutningen af januar i det nye år. I forbindelse med projektet tager og analyserer hun en masse COD-prøver i luftningstankene for at se, hvordan forholdene er, og hvordan det hænger sammen. COD står for Chemical Oxygen Demandeller på dansk det kemiske iltforbrug.

Vi har taget flere forskellige prøver på forskellige steder på samme tid for at forholde det til den repræsentative prøvetagning, fordi vi fandt ud af, at selve målingerne har en stor usikkerhed. Det er en del af opgaven også at undersøge usikkerhedsmar gen. Jeg har desuden taget prøver, hvoraf jeg har konserveret nogle af dem med syre for at se, om der sker en omsætning med prøverne, og hvorledes vi derved kan undgå at bruge syren.

Projektet kan bruges på VandCenter Syd efterfølgen de, og Anna Sofie arbejder derfor sammen med en af proceskonsulenterne på stedet. Han laver beregninger ne ud fra de prøver, hun har taget, sender dem tilbage, og sammen diskuterer de resultaterne.

I løbet af netværksdagen er der forskellige oplæg, en af dem er Gunnar Rosendahl fra UCL. Et af pointerne i hans oplæg er forskellen mellem skolen og virkelig heden, hvor pointen er, at uddannelse er det grund læggende håndværk, og det enkelte praktiksted er der, hvor specialiseringen finder sted. Anna Sofie er enig:

Vi er alle landet meget forskellige steder, fordi det er sådan en bred uddannelse. Men jeg tror, at jeg har haft mere frihed, end de andre har haft. Jeg har haft mulighed for at prøve flere ting af. Hvis noget ikke virker de andre steder, er der en strin gent liste, de skal følge. Vi er langt mere løsnings orienteret, har jeg indtryk af. Kvalitetssikring har også fyldt en del herude i forhold til skolen. Det, vi lavede på skolen, var opstillede forsøg, men i vir keligheden er det ikke altid, at resultaterne passer sammen. Især i spildevandsbranchen er der prøver, vi ikke kan redegøre for. Vi ved simpelthen ikke, hvorfor de ser ud, som de gør. Der er bare mange udefrakommende faktorer, der kan have indflydelse på resultatet - som regnvandet.

Det er allegorien om fugleungen, der kigger ud over reden og venter på den dag, den flyver selv. Anna Sofie smiler ved tanken: Ja, det er nok sådan, det er. Og tænk på alt det, jeg har lært på bare et år. Det, synes jeg, er vildt at tænke på. Jeg arbejder tit alene nu, og den første dag med alle mine bekymringer virker bare fjernt. Jeg er flyvefærdig nu.

Spildevandsbranchen er et sted, hvor Anna Sofie ser sin fremtid:

Hvis der dukker ledige stillinger på i spildevands branchen, så søger jeg dem helt klart. Jeg har søgt en stilling ude på nuklearmedicinsk afdeling på OUH. Men det er jo en hel anden verden, men spændende også synes jeg. Jeg ved godt, at andre steder er laborantarbejdet mere firkantet, og på en forsyning kommer jeg også ud af laboratoriet, og det tror jeg, at jeg vil komme til at savne, hvis jeg var på et andet laboratorie. Der er vist ikke mange andre steder, hvor der er så stor en variation i arbejdet som i spildevand, og det passer mig rigtig godt.

Anna Sofie Almind Jeppesen, laborant hos VandCenter Syd.

HØJ EFFEKTIVITET. STRØMFORBRUG.

LAVT

Priserne på elektricitet er historisk høje, så det er om muligt endnu vigtigere nu en før at satse på løsninger til jeres spildevandsudforinger der er yderst energieffektive.

Her er et lille udpluk:

• Adaptable N Pumper: Spildevands pumper der med sit ”hopp ende hjul” konstant søger for spildevandet kommer igennem, med lavest mulige strømforbrug

• Concertor: Sæt pumpen og den kører bare. Den mest effektive måde at spare både energi og mandetimer

• Strømdannere: Med Markedes bedste virkningsgrader og mindre vedligehold

• Turboblæsere: Markedets eneste turboblæser der går helt ned til 7,5KW

FORSYNINGS PORTRÆT

Mød Danmarks yngste forsyning

Den 25. maj i år slog SK og NK-Service sig sammen og dannede et nyt fælles serviceselskab kaldet Envafors. Det holder til i Næstved og Slagelse, har 202 medarbejdere og varetager indtil

al administration, HR, IT, GDPR og økonomi for de to tidligere selskaber.

forsyninger sammen, hvordan og hvilke dele af forsyningerne,

en snak med de to direktører om.

Direktørerne Henrik Rosendal Birch og Steen Lindhardt toner frem på Teams. De leder henholdsvis SK og NK-Forsyning, men sammen leder de nu også Envafors. Navnet på det nye ser viceselskab udspringer fra det, virksom heden arbejder med, nemlig energi, vand og forsyning, og det har 202 ansatte.

Den 25. maj flyttede alle medarbejdere i de to forsyninger nemlig med over i Envafors, og nogen flyttede sågar fysisk arbejdsplads.

Selve sammenlægningen i det nye serviceselskab er gået utroligt nemt, siger Henrik Rosendal Birch. Vores medarbejdere har taget nyheden pænt, og flere flyttede lige efter som

merferien fra Næstved til Slagelse. Vi har lagt administrationerne sammen, og vi har lavet et fælles budget og kører fælles økonomisystem. Der er mange synergier, vi kan udnytte; mange fordele ved at blive større.

Kærestebreve og konsolidering

Idéen til at gå sammen i Envafors opstod i første omgang hos de to direktører. Begge havde de fulgt udvik lingen i blandt andet elsektoren i flere år – særligt på Sjælland – hvor flere og flere forsyninger gik sammen i større og større selskaber. Steen Lindhardt så de samme tendenser i vandbranchen, og frem for at blive presset ud i en sam

menlægning af lovgivning eller andre udefrakommende omstændigheder, gav det mening at agere med rettidig omhu og finde sine samarbejdspartnere frivil ligt, forklarer han i dag.

Den første spæde dialog mellem de to direktører ledte til samtaler med de respektive bestyrelser. Henrik Rosendal Birch fortæller, at SK Forsyning skulle arbejde med en ny ejerstrategi, og der for havde forsyningen en dialog med kommunen.

Vi drøftede, om vi kunne og skulle lave et større, mere bæredygtigt sel skab. Bæredygtighed er skrevet ind i SKs ejerstrategi, og derfor gav det

videre

Hvorfor man lægger to

der bliver berørt, har Spildevand taget

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: ENVAFORS

NK- og SK Forsyning eksisterer stadig, men i årene fremover forudser Henrik Rosendal Birch og Steen Lindhardt at de to forsyninger vil rykke stadig tættere sammen. Endnu ligger der ikke en strategi for en egentlig fusion på plads, det arbejde vil påbegynde efter nytår.

god mening at gå videre med tanker ne. Et ”kærestebrev” blev forfattet i tæt samarbejde med SKs bestyrelse, og dermed var der rettet en formel henvendelse til NK om et struktureret samarbejde.

NKs bestyrelse krydsede boksen med ”ja” til SKs tilnærmelser, og 25. maj i år gik de to forsyninger sammen i et serviceselskab ved navn Envafors. Og de to multiforsyninger passer godt sammen, mener Steen Lindhardt, for de ligner hinanden på flere punkter. SK og NK er størrelsesmæssigt sammenlignelige. Vi har de samme forsyningsgrene et langt stykke hen ad vejen, nemlig vand og spildevand, elnet samt vedligehold af gadelys. SK sælger også gas og el samt leverer fjernvarme. Kommunerne har stort set lige mange indbyggere – mellem 80.000 og 85.000 hver, og med det kundegrundlag og fundament bliver Envafors en stærk spiller på markedet. Allerede før annonceringen af ser viceselskabet var der megen kontakt mellem de to selskaber, pointerer begge direktører. Mange medarbejderne kendte til hinanden, og de var gode til at udveksle erfaringer og videns dele. Det ligger i forsyningsbranchens DNA, mener Steen Lindhardt, men på Vestsjælland har SK og NKs medarbej dere været hjulpet i fusionen af stor åbenhed i årene op til. Mange af folkene kender jo hinanden. De mødes i forskellige interesseorga nisationer og netværk. Vi står overfor samme udfordringer med stigende krav om effektiviseringer, myndighe der der lægger pres på konsoliderin ger i markedet, krav om bæredygtig hed, forsyningssikkerhed og GDPR. Er man en lille forsyning, så kan man have svært ved at komme i mål med

alle de her krav. Vi så en stor mulig hed for at gå sammen og blive mere robuste, siger Steen Lindhardt.

Indtil videre kan fusionen ses på, at administrationsmedarbejderne er samlet i Slagelse. Det er også her, kunder fra nu af skal henvende sig i kundecente ret. Samme kunder vil for en tid skulle finde det meste information på de gamle hjemmesider, men på sigt vil mere og mere information blive publiceret på Envafors' hjemmeside (www.envafors.dk).

De sociale medier smelter med tiden også sammen til en Envafors-profil, men hvor omfattende samarbejdet ellers bliver, vil det nye år vise.

Strategi og slogans

Det var de tidligere bestyrelser, der vedtog sammensmeltningen af SK og NK-forsyningers serviceselskaber, men det er de nye bestyrelsesmedlemmer der skal arbejde på den fælles strategi for det nye serviceselskab. Der er etab leret koncernbestyrelser for henholds vis SK og NK samt en ny Envaforsbestyrelse med repræsentanter fra begge. Denne struktur er besluttet for at skabe overensstemmelse mellem de individuelle selskaber og det fælles ser viceselskab, indtil det er besluttet, hvor langt samarbejdet skal gå, forklarer Steen Lindhardt.

Der er ikke lavet nogen strategi endnu, det skal bestyrelsen til at se på. Arbejdet starter op efter nytår, og så må vi se, hvor hurtigt vi kan komme i mål. Det er lidt mere kom pliceret end som så, for vi skal have en ny bestyrelse på plads, og vi skal have ejerkommunerne med. Der er en myriade af sammenhænge, der skal falde på plads. Vi regner med at bruge minimum 2023 på at finde ud af, hvordan strategien skal se ud fremadrettet.

Umiddelbart regner de to direktører ikke med, at strategiarbejdet bliver svært. For selskabernes slogans i dag minder om hinanden. Hos SK er man ”sammen om en bæredygtig fremtid”, mens NK vil ”gøre Næstved grønnere.

Vi skal udnytte spildevandet til gavn for klimaet og miljøet. I dag renser vi spildevand under krav til recipi enter, men vi skal gøre endnu mere.

Vi skal klimatilpasse, så vi forhindrer overløb, som både er ødelæggende for recipienterne og dyrelivet. Vi har ikke taget stilling til at køre slam på landbrugsjorde, men det er noget af det, vi skal se på i vores nye strategi, forklarer Steen Lindhardt.

Netop slam har SK taget stilling til. Inden 2025 er målet at have en tekno logi på plads, som kan bortskaffe slam. SK har også været hårdt ramt af mikro forureninger. Derfor fokuseres der på at finde en måde at rense spildevandet for medicinrester og ikke mindst PFOS. Vi kører nyt forsøg med at rense for medicinrester, for vi skal finde ud af, hvilken teknologi vi skal investere i i Slagelse. Vi ved, der kommer nye skrappere regler og direktiver, så vi kan lige så godt være på forkant, mener Henrik Rosendal Birch.

Et andet område, der vil give god mening at samarbejde om, er indvindin gen af grundvand. I Slagelse Kommune mangler borgerne nemlig rent drik kevand, mens Næstved ifølge Steen Lindhardt har noget af Danmarks bed ste og reneste grundvand.

Sammen og hver for sig Det, det virkelig handler om for Envafors, er at få det meste ud af de penge, forsyningen har at gøre godt med. Der er konstante krav om effekti viseringer fra Forsyningssekretariatet, og med stadig flere krav til håndtering af GDPR og til IT-sikkerhed er der nok at bruge penge på. Og det er inden, vi kommer til at tale om driften.

I dag har SK 20+ renseanlæg, og NK har syv. Endnu er der ingen planer om at centralisere eller nedlægge rense anlæg, der er heller ingen planer om at lægge driften ind under Envafors – den kører videre under henholdsvis NK- og SK Forsyning. Grunden er, at infra strukturen i spildevandsforsyningerne kører godt, og det er dyrt at omlægge. I SK totalrenoverede man Slagelse Renseanlæg i 2010, og man er godt tilfreds efter at have eksperimenteret

Henrik Rosendal Birch er direktør for SK Forsyning.

Steen Lindhardt er direktør for NK-Forsyning

Envafors kort

Envafors er et serviceselskab, der har samlet alle kompetencer og medarbejdere fra NK- og SK forsy ninger. Der er 202 medarbejdere, og selskabet har en omsætning på lidt over 200 mio. kr. om året. SK og NK er begge multiforsyninger med vand, spildevand, fjernvarme og elnet, gadelys, salg af el og gas.

med minirenseanlæg – blandt andet på Omø og Agersø, fortæller Henrik Rosendal Birch.

Det har vist sig, at minirenseanlæg gene renser lige så godt som de store anlæg, så vi ser ingen grund til at lave om på vores infrastruktur. Sammen har vi tre store anlæg i Slagelse, Korsør og Næstved, og det giver ingen mening at lægge dem sammen til ét renseanlæg. Det giver for lange ledninger, og det er dyrt i forhold til gevinsten.

Der er måske også en anden grund. For mens det var ”nemt” nok at få byrådspolitikernes accept af at oprette serviceselskabet, så kan det være en helt anden sag at begynde at tale infra struktur, mener direktørerne.

Vi har slet ikke talt med politikerne om

driften endnu. For her skal de virkelig til at give afkald på kontrol og ejerskab, og det kan straks være en sværere snak, siger Henrik Rosendal Birch. Vi trykprøvede deres holdning ved at foreslå fusionen til Envafors. Der blev givet grønt lys til at samarbejde om de administrative funktioner for at styrke begge selskaber, men når vi kommer til driften, så begynder vi at tale om tab af kontrol for den bagvedliggende ejer. Jeg tror dog, at når vi kigger læn gere frem, så vil der være stordrifts fordele ved at fusionere helt, men det er vi ikke kommet til endnu. Vi skal igennem en eller flere runders dialog mere med bestyrelserne og ejerne, før vi ved, om det er den retning, vi skal gå, lyder det fra Steen Lindhardt.

I en tid med generationsskifte i bran chen og generel opmærksomhed på den mangel på hænder, der kommer (se side 17), så kan ingen af de to direktø rer se, at en eventuel sammenlægning ville betyde færre ansatte i driften. Der er brug for alle hænder, siger Henrik Rosendal Birch, også i en tid med stadig automation og udvikling af anlæggene. Gennemsnitsalderen blandt medar bejderne er relativt høj. Det betyder, at vi ser ind i en tid, hvor flere vil gå på pension eller gå ned i tid. Vi skal

automatisere, hvor vi kan, men der vil altid være brug for medarbejdere til at tage sig af processerne. Jeg kan snarere se et behov for at opgradere kompetencer i driften – for eksempel med processpecialister. Jo større vi er, jo mere kan vi jo tilbyde de virke lig specialiserede medarbejdere. Det gælder alle forsyningsgrenene.

Det samme billede tegner sig i admini strationen, siger Steen Lindhardt. Også her vil der være naturlig udskiftning, men det betyder, at der bliver plads til at få specialister ind, der kan vareta ge de stadig mere krævende krav for eksempel om IT-sikkerhed og GDPR til forsyningerne.

Synergier og samarbejder I dag er det svært for SK og NK at til trække specialister, fordi de hver især ikke kan tilbyde 100%- stillinger inden for ét område. Det kan for eksempel være på GDPRområdet, beredskabsområdet eller omkring IT-sikkerhed, siger Steen Lindhardt. Vi skal jo kunne håndtere det, lovgivningen kræver af os, men som forholdsvis lille forsyning kan det være en udfordring. Med en stør re forsyning kan vi få adgang til de rigtige kompetencer og specialister.

Selskabsstruktur

Det kan Envafors blandt andet, fordi SK igennem længere tid har haft et sam arbejde med KLAR og Fors. Det træder NK-Forsyning med fusionen nu ind i, og det betyder, at forsyningen får adgang til en masse viden og ressourcer på blandt andet IT-området. Vi får adgang til et fælles IT-samarbejde med KLAR og Fors. I praksis samarbejder vi også om andre ting – for eksempel vidensde ling om håndtering af GDPR eller ind køb. Men særligt samarbejdet om IT, der er der en stor sidegevinst, fordi vi kan få adgang til ekspertviden.

Tidligere havde NK-Forsyning en med arbejder ansat til at tage sig af GDPR i 30% af tiden, men der var også mange andre arbejdsopgaver. I dag kan med arbejderen afsætte meget mere tid til andre opgaver, og en kommende GDPRmedarbejder kommer til at varetage GDPR-opgaverne, mens han eller hun kan få sparring fra kollegerne i Fors og KLAR, forklarer Steen Lindhardt. Det lyder næsten som endnu et kæreste brev er ved at blive skrevet. Men kan forsyninger blive for store? Vi er meget åbne overfor at samarbej de med andre mindre forsyninger. Vi skal jo lave det samme, om vi er en, to eller tre om opgaverne. Men der er en

øvre grænse for, hvor store forsyninger kan og skal være, for der kan komme dis-synergier, hvis man bliver for store og ikke kan overskue forsyningsområ det, siger Henrik Rosendal Birch.

Indtil videre er det alle mulige idéer, tanker og muligheder, de to direktører afsøger. Hvordan fremtiden kommer til at se ud for Envafors, ved de først, når bestyrelserne og ejerkommunerne i 2023 har sat sig sammen og udfærdiget den nye strategi. At det bliver spæn dende, er de ikke i tvivl om.

Vi får helt nye muligheder i begge forsyninger. Vi kan indhente nye kompetencer, vi kan høste stordrifts fordele, og vi kan imødekomme frem tidens muligheder, udfordringer og trusler sammen – og stærkere, lyder det fra Steen Lindhardt.

Vi har to ret velkørende koncerner, der har valgt at lægge sig sammen, lyder det fra Henrik Rosendal Birch. Sammen kan vi bedre imødekomme fremtiden – for kunder, medarbejdere og miljøet. Det bliver spændende at arbejde videre med fusionen og se, hvor vi står om et års tid.

Spildevand glæder sig til at følge op og høre, hvad der kommer ud af strategi arbejdet.

MIDTVESTENS RULLENDE RÅDGIVER

Forestil dig, at du på én arbejdsuge kører mellem 1.300 og 1.600 km igennem otte delstater, der dækker et areal på 18 til 19 gange Danmarks areal for at besøge otte til 10 renseanlæg. Det er hverdagen for Udenrigsministeriets mand i det amerikanske Midtvesten – Ulrik Folkmann. Han gør det for miljøet, for dansk erhvervsliv og for velfærden i Danmark.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ULRIK FOLKMANN

Som de politiske vinde over USA har skiftet retning fra røde til blå, blæser fokus på energi- og ressour ceoptimering samt strengere udledningskrav hen over amerikanske renseanlæg. Snart skal de fjerne for eksempel total kvælstof og ammonium fra spilde vandet, og det kræver nye teknologier, løsninger og knowhow. Kravene er blot nogle af de forandringer i det enorme land, som den danske WTA-udsendte, Ulrik Folkmann, kan bruge konstruktivt under sit andet toårige ophold i landet.

Målet er mere eksport

Water Technology Alliance (WTA) hører under Uden rigsministeriet, og det er dem, der finansierer udsen delsen. Derfor er Ulrik Folkmann også afhængig af midler fra finansloven. Indtil videre har de rakt til, at han har været i den amerikanske Midtvesten ad to omgange. Først fra april 2017 til september 2019, og nu igen fra september 2021.

Jeg skal arbejde for, at eksporten af danske spil devandsløsninger stiger. Ikke som sælger, men jeg tager ud på amerikanske renseanlæg og fortæller

om danske løsninger. Jeg tager også med rådgiver virksomheder rundt. For eksempel har NIRAS lige været herovre. Jeg kan også være med til at invite re amerikanske forsyninger til Danmark, så de kan se, hvordan løsningerne virker i virkeligheden.

På en gennemsnitlig måned bruger Ulrik Folkmann to en halv uge på landevejene og halvanden uge på kon toret i Chicago. Herfra tager han kontakt til rensean læg for at komme på besøg, han følger op på tidligere besøg eller på kontakter mellem danske virksomhe der og amerikanske forsyninger.

Jeg er vild med mit job – og ikke mindst i anden omgang. I dag har jeg kontakter fra tidligere – et netværk at komme tilbage til. Det har gjort det så meget nemmere at nå endnu bredere ud end sidst. Det samme har det politiske landskab.

Fra rød til blå

Fra 2017 til 2019, da Ulrik Folkmann sidst var bosat i Chicago, sad republikanske Trump på magten. Miljøkrav blev slækket eller rullet tilbage, og derfor

Ulrik Folkmann havde i april 2022 en gruppe amerikanske driftsledere, vedligeholdschefer og ingeniør med på besøg på Lynetten i København. Her skulle de se de danske løsninger, som den danske rådgiver havde talt om, i virkeligheden.

investerede renseanlæggene ikke i renseløsninger. Det gør de nu. For med demokratiske præsident Biden er udledningskrav skærpet, så nu skal rense anlæggene til at rense endnu bedre. For at klare det skal de have ”et SCADA-system, som man kan styre sit renseanlæg med”, lyder det fra Ulrik Folkmann. Og han kender nogen, der kan hjælpe dem med at finde de helt rigtige helhedsløsninger. Jeg laver en aftale med driftslederne om at besøge renseanlægget. Vi starter der, hvor vandet løber ind, taler os igennem anlægget og slutter ved udlø bet. Jeg kan fortælle dem lidt om, hvordan jeg selv arbejdede i Danmark og bruger det som springbræt til at introducere amerikanerne til nogle danske virksomheder. Når jeg ved, hvad de har brug for, så kan jeg sætte dem i kontakt med den eller de dan ske virksomheder, der bedst passer til deres behov. På den måde er mit arbejde til gavn for miljøet her ovre og det danske velfærdssamfund hjemme. Det er ren win-win.

Indimellem kan det godt tage tre til fire mails at komme på besøg på et renseanlæg, så vedholden hed er en dyd i Ulrik Folkmanns arbejde. Dog kan han tydeligt mærke, hvor meget de relationer, han opbyggede under sine første to år, betyder. De har givet ham et fundament at arbejde ud fra, så i dag er det langt nemmere at komme igennem til drifts lederen på renseanlæggene, også selv om de er pressede.

Amerikanerne har travlt, og derfor er det godt at ringe før kl. 8 om morgenen, for derefter sidder de i møder resten af dagen. Der er også kulturforskel le… hvis et stort projekt for eksempel bliver sat på pause, så svarer de bare ikke på hverken mails eller telefon, før de starter projektet op igen.

Hvad kan danske virksomheder tilbyde?

Ulrik Folkmann er ansat til at være bindeled mellem den amerikanske forsyning eller renseanlæg og dan ske virksomheder. Og han er ikke i tvivl om, at virk somhederne har meget at tilbyde.

Danske virksomheder er gode til at se helheden. De vil ikke bare sælge og tjene penge, de vil løse opgaven, og det gør de ved at se på hele processen. Sådan er det ikke i USA. Der kan man godt sælge en komponent uden nødvendig vis at indtænke den proces, den skal indgå i. Det er jo lidt sjovt, for vi køber jo også amerikanske pumper i Danmark, men vi sammensætter løs ninger på en anden måde end de amerikanske virksomheder.

De områder, hvor Ulrik Folkmann ser de helt store, gyldne muligheder for danske eksportmindede virksomheder, er indenfor energi- og ressourceop timering. Amerikanerne skal forbedre deres energi udnyttelse og sænke energiforbruget. De skal også minimere kemikalieforbruget. Det kan de gøre via bedre styring – igen noget danske renseanlæg er rigtig gode til.

Der er meget at tage fat i herovre. Der er utro lig mange muligheder for danske virksomheder, og med mit netværk og mine relationer føler jeg virkelig, at jeg har vind i sejlene nu. Jeg vil gerne fortsætte efter udgangen af 2023, men det kommer helt an på, om WTA kommer på finansloven. Der er stor fokus på eksport på vandområdet – herunder spildevand – så jeg håber, at politikerne i Danmark kan se potentialet for branchen.

Indtil videre skal Ulrik Folkmann og hustruen Rikke blive i Chicago frem til 31. december 2023.

Urbana & Champaign Sanitary District Northeast Plant er et af de renseanlæg, som Ulrik Folkmann har besøgt. Det ligger i delstaten Illinois, hvor også Chicago ligger.

Valmet DS Markedets mest stabile tørstofmåler

For montering direkte i afgangen fra dekanter, filter, skruepresse eller andet afvandingssystem.

Måleren trækker kontinuerligt en delstrøm af slamkagen gennem målekammeret og returnerer slammet til hovedstrømmen.

Måleren kan håndtere slamtørstof i området ca 15-30% i standardversion. Med skrue i SS kan måleren arbejde med tørstof op til 50%.

Valmet DS

Op til 25% lavere polymer forbrug Lavere transportomkostninger af slam Mere stabil dekanter-drift

Valmet TS

Tørstofmåler baseret på mikrobølgeteknologi

Måling af vandindhold eller tørstof, i organisk eller uorganisk materiale.

Valmet Total Tørstofmåler, Valmet TS, er en in-line måler, som bruges til måling af totaltørstof i en bred vifte af applikationer.

Måleren er baseret på mikrobølgeteknologi, en teknologi, som Valmet har stor viden om og mange års erfaring med.

Valmet TS

Kontinuerlige realtidsmålinger Vedligeholdelsesfri Kræver kun 1 punkts kalibrering Betyder færre laboratoriemålinger Lavere energiforbrug Hurtig tilbagebetalingstid

BIOFOS tager første spadestik på udbygningsprojekt i milliard-klassen

TEKST OG FOTO: BIOFOS

Udbygningen af Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, som er bud getteret til over 1 mia. kroner, skal sikre, at BIOFOS fortsat kan håndtere øgede mængder regnvand og samtidig leve op til skærpede miljøkrav fra myndig hederne. En vigtig del af projektet er at skabe en bedre energi- og CO 2- balance, hvor BIOFOS' ambitiøse mål er at blive klimapositiv i 2025. Forventningerne er, at målet er opnåeligt, fordi BIOFOS med Udbygningsplanen får en lang række posi tive effekter.

Administrerende direktør i BIOFOS, John Buur Christiansen og bestyrelsesformand i BIOFOS, Susanne Juhl igangsatte onsdag den 9. november officielt gravearbejdet ved udbygningsplanens ’første spadestik’ og markerede dermed starten på BIOFOS’ udbygning af Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen. Med det første spadestik tager vi hul på et udbygningsprojekt, som muliggør, at vores renseanlæg kan følge med befolk ningstilvækst og øgede vandmængder. Udbygningen bidrager til, at hovedstads området kan udvikle sig frem til 2045, fortæller BIOFOS’ bestyrelsesformand Susanne Juhl.

BIOFOS’ adm. direktør, John Buur Chris tiansen fortæller videre: – Udbygningsplanen er også med til at sikre, at mængden af udledt kvælstof til Øresund reduceres med 200 tons årligt og mængden af udledt bypass til Øresund reduceres markant. Det er godt for både havmiljøet, klimaet og sikrer også, at vi fortsat kan have badevand af høj kvalitet i et tæt beboet område.

Udbygningsplanen i fire spor

Den ene spor handler om udnyttelse og optimering af den eksisterende kapacitet på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen. Gennem små investeringer og driftsoptimeringer for at undgå flaskehalse, får BIOFOS meget mere ud af de eksisteren de anlæg uden at skulle bygge en masse nyt.

I det andet spor arbejder BIOFOS med at udnytte og optimere samarbejdet med for syningerne i BIOFOS’ opland. Gennem bedre digitale løsninger og overvågning kan der i fællesskab træffes de rigtige beslutninger om, hvor hurtigt og hvornår spildevandet skal føres til renseanlæggene.

Det tredje spor skal afhjælpe den øget spil devandsmængde og myndighedskrav til ren

sekvaliteten af spildevandet i fremtiden. På både Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen etableres bundbeluftning i stedet for overfladebehandling, og pum pestationerne effektiviseres. På Renseanlæg Damhusåen etableres yderligere termisk hydrolyse af biologisk overskudslam, vand linjen optimeres inklusiv nye sekundærtanke og eksisterende rådnetanke renoveres. Her er især bundbeluftning med til at skabe en kraftig reduktion af BIOFOS’ samlede ener giforbrug.

Det sidste og fjerde spor handler om opti mering af energi- og CO 2-balancer. Ved at øge energiproduktionen på BIOFOS’ anlæg, samtidig med en reduktion af ener giforbruget i renseprocesser, bliver den samlede energi- og CO 2-balance markant forbedret.

Når hele projektet står færdig i 2027, vil BIOFOS stå stærkt i forhold til at imødekom me fremtidens krav til håndtering af spilde vand frem mod 2045. Både når det gælder håndtering af kraftig nedbør, den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet og ikke mindst, når det gælder om at sikre et godt vandmiljø og badevand til glæde og gavn for alle.

John Buur Christiansen, adm. direktør BIOFOS, Susanne Juhl, bestyrelsesformand BIOFOS tager første officielle spadestik.

Susanne Juhl, bestyrelsesformand i BIOFOS.

Første officielle spadestik på BIOFOS Udbygninsplan.

Tale ved John Buur Christiansen, administre rende direktør i BIOFOS.

Sådan har fem jyske forsyninger gjort op med arbejdsmiljø som en venstrehåndsopgave

For nyligt kunne Jesper Kongstedt Nissen fejre sit 5-års jubilæum som arbejdsmiljøleder hos fem jyske forsyninger. I den anledning har vi set nærmere på, hvordan arbejdsmiljø er gået fra at være en venstrehåndsopgave til noget, der gennemsyrer alle aktiviteter. Opskriften handler blandt andet om at sætte arbejdsmiljøet i system, at være en del af arbejdspladsen og at stille spørgsmål hver gang, der sker en arbejdsulykke.

TEKST OG FOTO: VEJLE SPILDEVAND

Opgaverne om arbejdsmiljø blev altid en venstrehåndsopgave, så noget måtte gøres. Vi samarbejdede med andre for syninger i andre sammenhænge, og så opstod ideen til, at vi kunne ”dele” en arbejdsmiljøleder. Herefter gik arbejdet i gang med at få samlet et passende antal forsyninger, der ville være med, fortæller Claus Christensen, som er chef for pro duktion i Vejle Spildevand.

Han forklarer, at Vejle Spildevand var for lille til at have en medarbejder ansat, som kun skulle fokusere på arbejdsmiljøet, og at han ikke var interesseret i, at medarbejderen skulle løse andre typer af opgaver. Det skul le være én, som var dedikeret til opgaverne om arbejdsmiljø.

Samtidig er ansvaret for arbejdsmiljøet en ledelsesopgave, så arbejdsmiljølederen skulle også udstyres med et mandat, så de tiltag som han sætter i søen, har fuld opbakning fra den ledelse, som han også repræsenterer.

Spildevand. Fælles for dem var, at de havde et konkret behov for eller kunne se ideen i at løfte indsatsen på arbejdsmiljøområdet. I 2017 startede Jesper Kongstedt Nissen som arbejdsmiljøleder.

Rent organisatorisk blev han ansat i Vejle Spildevand af en række praktiske grunde, men omkostninger fordeles ligeligt mellem de fem forsyninger.

et tillidsforhold til medarbejderne, når de kender ham.

Fem forsyninger var med på ideen om en arbejdsmiljøleder

Det lykkedes at samle fem forsyninger: Vejen Forsyning, Herning Vand, Hedensted Spildevand, Mariagerfjord Vand og Vejle

Alle fem forsyninger peger på, at synergieffek terne er en af de helt store gevinster ved en arbejdsmiljøleder. Her ses en redningsøvelse, som udføres med deltagere fra flere forskellige forsyninger.

En del af arbejdspladsen

Jesper gør meget ud af at komme på de fem forsyninger, hvor han ofte deltager i mor genmøder, sociale arrangementer og arbej der sammen med driftsafdelingen.

- Jeg forsøger at være så meget til stede på forsyningerne som muligt og være en del af arbejdspladsen. Det er nemmere at skabe et tillidsforhold til medarbejderne, når de kender mig,” fortæller han.

Han peger også på hans organisatoriske placering som en fordel.

- Jeg tror, at det gør det nemmere for med arbejderne at komme til mig, hvis der er et problem med arbejdsmiljøet, fordi jeg netop ikke er deres nærmeste chef.

Gode råd, hvis du vil ansætte en arbejdsmiljøleder

Gå op til fem forsyninger sammen. Sørg for alle forsyninger har fælles forståelse af, hvilke opgaver der skal varetages og på hvilket niveau.

Find en udadvendt kandidat med erfa ring inden for arbejdsmiljø på det prak tiske område, men som også kan læse en lovtekst.

Arbejdsmiljølederen skal være en del af arbejdspladsen, så medarbejderne ken der ham/hende og kan gå til ham/hende.

Jesper Kongstedt Nissen er ansat som arbejds miljøleder i fem jyske forsyninger. Han gør meget ud af at være synlig på arbejdspladserne, så medarbejderne kender ham. Det er nemmere at skabe

Redningsøvelser foregår på tværs af de fem for syninger, hvilket giver en utrolig god dynamik.

Evaluering af arbejdsulykker er et af de områder, som arbejdsmiljølederen har fået sat i system. Billedet her er fra en øvelse.

Driftssikre automationsløsninger

Som en af de få leverandører i landet, dækker vi hele automationskæden.

Vi varetager både el-projektering, eltavler, PLC-, SRO- og Netværksprogrammering.

På den måde slipper du for projektledelse, koordinering og tekniske frustrationer. I stedet for peger alle fingre på os.

Det er sådan, vi bedst kan lide det.

Vi ønsker alle Glædelig Jul & Godt Nytår

Tak for året der er gået.

Få mere information her

på vej. NB: Vi trykker ikke længere halvårskataloger.

www.fvc kursus.dk eller scan koden

Envidan i Silkeborg har ansat ny projektleder

Rasmus Stavad Karskov Pedersen er pr. 17. oktober ansat på Envidans kontor i Silkeborg, hvor han skal arbejde som pro jektleder inden for renseanlæg.

Envidan i Kastrup har ansat ny projektleder

Finn Peters er pr. 7. oktober ansat på Envidans kontor i Kastrup, hvor han skal arbejde som projektleder inden for afløb og klima.

Envidan i Aarhus har ansat ny projektleder

David Seistrup er pr. 1. oktober ansat på Envidans kontor i Aarhus, hvor han skal arbejde som projektleder inden for afløb og klima.

Envidan i Aarhus har ansat ny seniorspecialist

Mick Eriksen er pr. 3. oktober ansat på Envidans kontor i Aarhus, hvor han skal arbejde som seniorspecialist inden for pum peteknik og tryksatte systemer.

Envidan i Silkeborg har ansat ny projektingeniør

Martin Evgeniev Pavlov er pr. 1. oktober ansat på Envidans kontor i Silkeborg, hvor han skal arbejde som projektingeniør inden for afløb og klima.

Envidan i Aarhus har ansat ny projektingeniør

Bo Vahl-Jensen er pr. 1. november ansat på Envidans kontor i Aarhus, hvor han skal arbejde som projektingeniør inden for ren seanlæg.

Envidan i Kastrup har ansat ny projektleder

Roar Hauch er pr. 1. november ansat på Envidans kontor i Kastrup, hvor han skal arbejde som projektleder inden for natur og vandmiljø.

Envidan i Silkeborg har ansat ny projektingeniør

Simon Sylvest Rasmussen er pr. 1. novem ber ansat på Envidans kontor i Silkeborg, hvor han skal arbejde som projektingeniør inden for renseanlæg.

Envidan i Silkeborg har ansat ny projektingeniør

Niels Laursen er pr. 1. november ansat på Envidans kontor i Silkeborg, hvor han skal arbejde som projektingeniør inden for ren seanlæg.

Ny projektleder og processupport hos TechRas Miljø

Mie Henriette Løve Orholt startede den 17. juni som projektleder og processupport hos TechRas Miljø. Hun er ansat som barsels vikar, men vi håber, at vi kan holde på hende nogle flere år.

Aquagain ansætter Charlotte Wilhelmsen som projektleder

Charlotte Wilhelmsen, der i 2018 blev færdiguddannet civilingeniør i kemiteknik fra Aalborg Universitet i Esbjerg, er pr. 1. november 2022 ansat i en stilling som pro jektleder hos Aquagain.

Charlotte Wilhelmsen har siden endt uddan nelse arbejdet på en PhD i bæredygtig lagring af energi; Et grønt batteri! Med egne ord trængte hun nu til at komme væk fra universitets- og forskermiljøet og bruge sin viden i praksis.

Aquagains nyeste projektleder er god til at lære fra sig og formidle viden. Nu glæder hun sig til kontakten med forskellige fag grupper – og ikke mindst at lære af dem.

Miljøkonsulent hos Sweco Danmark i Aarhus

Annemette Helbo er pr. 20. september 2022 ansat som miljøkonsulent i miljø-af delingen på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 26 år og uddannet professionsbachelor i Jordbrug - Natur og Miljø.

Hos Sweco skal Annemette Helbo arbej de med forskellige typer af miljøopgaver, herunder udføre miljøtilsyn og OMLberegninger.

Siden 2021 har Annemette Helbo har været tilknyttet Sweco som praktikant, hvor hun blandt andet har udarbejdet mil jøansøgninger, udført OML-beregninger, miljøvurderinger og screeninger med videre.

Ny teamleder i Spildevand Øst 1. oktober er Thomas Nørgaard Bech startet som teamleder i Krügers afdeling Spildevand Øst.

Thomas Nørgaard Bech kommer med stor erfaring fra blandt andet Haldor Topsøe, hvor han har været Project Manager og senest inden for pharma som Team HSE Specialist hos NNE. Hos Krüger skal Thomas Nørgaard Bech bruges sine evner til at lede og udvikle maskinteamet.

Ny projektleder i Spildevand Øst 1. november startede Leif Pedersen som projektleder i Spildevand Øst. Han er et kendt ansigt i Krüger, da han vender til bage efter at have været projektleder hos Novozymes. Med sin erfaring og uddan nelse som maskiningeniør tilfører Leif Pedersen stærke projektleder- og industri salgskompetencer til Spildevand Øst.

Ny projektingeniør i Afløb og klimatilpasning

Nicolai Teigland Andersen er 1. september startet hos Krüger i afdelingen for Afløb og klimatilpasning. Nicolai Teigland Andersen er nyuddannet fra DTU med fokus på byggeri og infrastruktur. I Krüger skal han som projektingeniør styrke indsatsen for byggeri og anlæg af regn- og spildevands systemer.

ønsker alle en rigtig Glædelig Jul

Jan Høgh

1. oktober havde Jan Høgh 10-års jubilæum hos Krüger i afdelingen for Spildevand Vest. De 10 år har han dedikeret til det innovative, digitale styringssystem til rensean læg Hubgrade, som har undergået en spændende udvikling gennem årene. Som processpecialist har Jan Høgh arbejdet med nogle af de største og mest komplicerede af Krügers Hubgrade Performance Plant-installationer som Lynetten, Damhusåen og udviklingsanlæget Agtrup (BlueKolding).

Jan Høgh er oprindeligt uddannet Civilingeniør i miljøteknologi i 2007, hvorefter han startede arbejdslivet i Grontmij som konsulent i deres afde ling for spildevand.

Mads Lindqvist Madsen

10ÅRS JUBILÆUM

Den 1. december fejrer Mads Lindqvist Madsen 10-års jubilæum hos Krüger. Han startede i afdelingen for Afløb efter endt uddannelse som Diplomingeniør, byggeri og infrastruktur fra ingeniørhøjskolen i København.

Igennem årene har Mads Lindqvist Madsen beskæftiget sig med projektering af afløbs- og skybrudsopgaver, hvor han har fungeret som tilsyn og byggeleder under etable ringsfasen. Et af store projekter, han var involveret i, var, da han var med til at etablere en skybrudsløsning ved Femte Juni Plads på Frederiksberg. Her blev der lavet ca. 5000 m3 bassinvolumen i underjordisk bassin og Ø2000 mm bassin ledninger.

På besøg hos dronningen

Driftsassistent Johnny Reker Holm fra Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) fik i sommer overrakt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for 40 års ansættelse i kommunen og hos forsyningen. Midt i november var han på Christiansborg for at sige tak til dronning Margrethe. Medaljen blev egentlig overrakt med et års forsinkelse af BEOFs afdelingschef for vand, varme & spildevand – HR & Løn, Ole Dissing. Forsinkelsen skyldtes corona, men den gør ikke glæden ved at få den mindre for Johnny Reker Holm. – Det tog ca. tre minutter derinde, og der før havde jeg ventet i fire timer. Men det var en god oplevelse at møde dronningen.

Johnny Reker Holm har i sin nu 41-årige karriere arbejdet med mangt og meget. Da han startede, var det i kommunens Vej og Park-afdeling med at lave kloak ker. Det skete med håndkraft dengang, mindes han i dag. Siden har han prøvet at lægge kloakledninger med laserstrå ler, han har været afløser og så fastansat på renseanlægget, han har været med til at lave pumpestationer, været involveret i konstruktionen af den før ste tørtopstillede pumpestation i Rønne, arbejdet på laboratoriet og sidder nu med borgerhenvendelser vedrørende kloaknettet.

Stort tillykke til Johnny Reker Holm.

Din sikkerhed for kvalitetsgas… Hver gang!

Kan man ikke bare lave en teoretisk kalibrering via et program? Nej, det kan man ikke.

Det er vigtigt, at dit sikkerhedsudstyr altid er kaliberet efter den virkelige verden. Derfor har vi alt inden for kalibre ringsgas og -udstyr, som du skal bruge for at lave en succesfuld kalibrering.

Kalibreringsgas bruges til at teste, at gasdetektoren detekterer det, den skal, og giver alarm ved den ønskede koncen tration. Denne kalibrering og test kan kun udføres, når man kender koncentrationen af gasarten, der er i flasken.

Derfor er vores standarter til kalibrerings gas absurd høje! Vi bruger kun vores egen import. Så skal du bruge gas til kalibrering af udstyr, så står vi altid klar til at give vores rådgivning og ekspertise videre.

Det er lige meget om dit udstyr er fra os eller ikke, vi vil gerne være din garanti for en sikker kalibrering.

Hver gang!

GasDetect, vi redder liv med viden

Skrue-blæsere fra AERZEN –udvidelse af modelprogrammet

AERZEN introducerer fire nye modeller til sit i forvejen brede program af skrueblæsere. De nye super energieffektive maskiner med modelbetegnelserne Delta Hybrid D13S, D17S, D25S & D30S er specielt udviklet til spildevands-segmentet og dækker flow-området fra 200 – 1.780 m3/h – ved differenstryk op til 1000 mbar.

Udviklingsarbejdet på de ny skrueblæsere fra AERZEN har blandt andet omfattet optim ering af luftindtag samt de unikke 3+4 rotorer, hvilket har muliggjort en signifikant reduk tion af energiforbruget.

De nye modeller leveres med højeffektive IE4-motorer som standard og mulighed for inte greret frekvensomformer.

Delta Hybrid-serien fra AERZEN dækker nu - med 21 forskellige modeller - flow-området fra 100 – 9.000 m3/h ved differenstryk på op til 1500 mbar.

AERZEN Delta Hybrid er blandt andet kendt for:

• Et meget lavt energiforbrug

• Kompakt design

• Side-by-side installation muligt

• 100% oliefri

• Op til 16.000 driftstimer mellem olieskift

• Lave vedligeholdsomkostninger

os på: Kenth.Lindgaard@aerzen.com eller på tlf.: 2310 0203

Kontakt

komplette sor timent af kraftige og solide pumper er den effektive løsning, som passer til alle pumpeopgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

Vigtig information

VP Villy Poulsen A/S overtager Vitek Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS

Efter en længerevarende forhandling er det lykkedes at lave en aftale med den norske ejer af VITEK Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS. Et langt samarbejde kulminerer ved, at VP Villy Poulsen A/S overtager Vitek Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS. Samtidig indtræder Vitek Danmarks norske ejer, Vestlandsentreprenøren, i ejerkredsen bag VP Villy Poulsen A/S via en markant styrkelse af selskabets kapitalgrundlag.

”

”

Ps målsætning: VP Villy Poulsen A/S er en international orienteret miljøvirksom hed, der arbejder målrettet på at udvikle helhedsorienterede og langtidsholdbare løsninger.

Vi benytter bæredygtige teknologier som licenstager for store internationale leverandører indenfor strømpeforing. Vi genvinder ressourcer i det omfang, det er muligt, og vi arbejder målrettet på at understøtte den samfundsmæssige ansvarlighed.

VP Villy Poulsen A/S overtager Vitek Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS Efter en længerevarende forhandling er det lykkedes at lave en aftale med den norske ejer af VITEK Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS. Et langt samarbejde kulminerer ved, at VP Villy Poulsen A/S overtager Vitek Danmark A/S og Nordic Infra Products ApS Samtidig indtræder Vitek Danmarks norske ejer, Vestlandsentreprenøren, i ejerkredsen bag VP Villy Poulsen A/S via en markant styrkelse af selskabets kapitalgrundlag.

Nu råder vi over en større pallette af produkter og får en mere international profil med flere udenlandske leverandører og patenterede licenser VP Villy Poulsen A/S kan således fremover tilbyde flere produkter, og derved tilbyde større leveringssikkerhed i den svære og usikre situation verden står i” , siger daglig leder Brian Poulsen.

Vi er meget fornøyde med løsningen, og ser frem til å styrke VP Villy Poulsen A/S sin posisjon i Danmark som en solid og kunnskapsrik aktør. Videre gleder vi oss til å kunne tilby våre tjenester og unike fagkunnskaper i større grad også i resten av Norden”, siger Jan Olav Jørgensen ejer af Tertnes Holding og Vestlandentreprenøren

VPs målsætning:

Krüger skaber ny afdeling til internationale projekter

VP Villy Poulsen A/S er en international orienteret miljøvirksomhed, der arbejder målrettet på at udvikle helhedsorienterede og langtidsholdbare løsninger.

I oktober har Krüger sammenlagt to internationale afdelinger under en ny organisation kaldet Global Engineering.

Vi benytter bæredygtige teknologier s om licenstager for store internationale leverandører indenfor strømpeforing. Vi genvinder ressourcer i det omfang, det er muligt og vi arbejder målrettet på at understøtte den samfundsmæssige ansvarlighed.

Fordele og synergi:

Den nye afdeling skal varetage Krügers store internationale projekter, hvor der især er et stort potentiale for rensning af spilde vand i Norge, da Oslofjorden og Skagerrak lider under manglende nitrogenfjernelse fra renseanlæggene. De norske myndigheder skærper derfor udledningskravene for direk te og indirekte udledning til Oslofjorden, hvilket berører op til 30 renseanlæg langs kysten.

Her vil Krügers teknologier, komplekse løsninger og erfaring være med til at nå målene og samtidig bidrage til et bedre vand miljø i Norge.

Overtagelsen sker fra dags dato og tilgodeser alle vore kunder, da vi nu kan tilbyde en komplet pallette af produkter til opgravningsfrie • Strømpeforinger udført med glasarmeret filt • Strømpeforinger udført med nålefilt • Patenteret DGAI installations • Stram foring udført med PVC • Styrenfrie linere • Stikrenovering

Afdelingschef er Maiken Faurbye, som tidligere var chef for Krügers afdeling for Jordforurening. Afdelingen organiseres med teamledelse for Project Management og Engineering ved hhv. Christian SchmidtAndersen og Ketil Schønberg.

Med overtagelsen opnår VP • Mere lokal tilstedeværelse • Hurtigere udrykning ved akutsager • Større maskinpark

• Mere robust organisation.

• Leveringssikkerhed fra verdens største strømpeleverandør.

Vores fokus ligger stadig på miljø. Ved altid at tilbyde den optimale strømpeforingsmetode

NAVNENYT

Har din virksomhed ansat nye medar bejdere? Du kan altid sende Spildevand 4-5 linjer om din nye kollega. Skriv en overskrift, fortæl os om hans eller hen des jobfunktionen, ansættelsesdato og lidt baggrund.

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

PRODUKTNYT

Har din virksomhed lanceret et nyt spændende produkt? STF tilbyder at bringe en omtale af det – ganske gratis. Skriv en kort beskrivelse af produktet, hvad det kan, og hvordan branchen kan bruge det?

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

FIRMANYT

Spildevand tilbyder også at medtage korte nyheder om dit firma. Det kan være et jubilæum, en fusion med en anden virksomhed, et nyt logo eller andet, spildevandsbranchen har behov for at vide.

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

Handling

Blad nr. 1 udgivelse

Tekst-deadline nr. 1 - 2023

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2023

Tekst-deadline nr. 2 - 2023

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2023

Blad nr. 3 udgivelse

Vi forstår, at du har brug for indgående procesoplysninger, der hjælper dig med at køre dit anlæg effektivt.

MÅLEVÆRDI + MERVÆRDI

Du træffer holdbare beslutninger understøttet af procesdata og en komplet portefølje af services og løsninger som supporterer dig.

Kunder over hele verden har tillid til os, når det kommer til procesautomatisering. Vores fælles mål er sikkerhed, tilgængelighed og effektivitet. Vi er med dig hver dag, overalt.

People for Process Automation

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og systemkomponenter mod tilstopning, blokeringer og skader

• Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X Ripper i stedet for at renovere