ÅRSSKRIFT 2022
Forsidebilledet er frateaterstykket
NOGET OM LIVET 2021 af elevholdet 21/22
Dejberglund Efterskole | Årsskrift 2022
Indholdsfortegnelse
6 | Indledning
7-9 | Båltale 10-11 | Årets sang 12-14 | En hilsen fra Kjeld 15-16 | Julehilsen fra bestyrelsen 17-19 | På interrail rundt i Europa 20-27 | Foråret 2022 i billeder 28-29 | Et anderledes eventyr 30 | Syng, spis, snak 31-32 | Lad os starte med et smil 33-34 | 25-års jubilæum 35-37 | Sang og fællesskab 38-45 | Efteråret 2021 i billeder 46-47 | Afsløring af temaet til gymnastikopvisningen 22/23 48-49 | L-22 i Svendborg 50-51 | Den grønne omstilling 52-53 | Bedsteforældrelejr 2023 54 | Sportscamp 2023 55-57 | Teater: VALG 58 | Årsberetning fra elevforeningen 59 | Elevmøde 2023 60-61 | Jubilarer 2022 62-63 | Medarbejderne 2022 64 | Bestyrelsen 65 | Elevforeningen 66-69 | Elevliste 21/22 - 22/23 70 | Elevfoto årgang 21/22
2022 | Dejberglund Efterskole
Billedet viser meget godt, de udfordringer der er med at få 6 børn under 5 år til at være vågne, mætte, glade og tilfredse på samme tid ...
2022 HAR PÅ MANGE MÅDER VÆRET ET BEGIVENHEDSRIGT ÅR
| AF GITTE CHRISTIANSENEfter to år med mange aflysninger pga. corona, har det i år igen været muligt at afvikle store arrangementer. Følelsen til de første opvisninger i foråret var helt fantastisk. Man mærkede en taknemmelighed over, at det nu var muligt at være så mange samlet igen, og fornøjelsen ved opvisningerne var stor hos både gymnaster og tilskuere. Selv blev jeg helt rørt over at se de glade gymnaster på gulvet og glad
for, at de fik den oplevelse med sig. På hjemmefronten er vi blevet beriget med endnu to børnebørn, og selvom den ene er født 14 uger før terminen, har de det godt begge to, og også her er det følelsen af taknemmelig, der overvælder en. Det er altid et mirakel, når et lille barn bliver født, men når det lykkes af overleve et kejsersnit i uge 26, og vokse sig stor på trods af alle odds, så er det virkelig et lille mirakel.
Vi har nu 6 børnebørn under 5 år, drenge alle sammen, så vi er ved at varme op til et helt fodboldhold. Det er en glæde og til stor fornøjelse, når vi er samlet.
Kjeld og jeg vil gerne sige jer alle sammen tak for året, der snart er gået, og vi ønsker god fornøjelse med at læse årsskriftet samt en rigtig glædelig jul til jer alle.
INDLEDNINGBÅLTALE
AF GITTE CHRISTIANSENFor 10 måneder siden kom I hertil fra mange forskellige underfulde steder. I indtog Dejbjerglund Efterskole og gjorde den til et vidunderligt sted. I kom med drømme om at få et godt efterskoleår med en masse nye venner, men først skulle I lære og forstå, at lykken er lige der, hvor du er. Led ikke efter lykken, lev livet i nuet, lige der hvor du er.
Ved at leve livet i nuet sammen med de andre, fandt I ud af, at lykken er
der, hvor VI er. I var blevet til OS og VI i stedet for MIG og JEG.
Vores afslutningsfest i aften er lidt speciel. Det er sidste gang i skal sove på jeres værelse, og det er sidste gang i har en hverdagsaften på Dejbjerglund.
Men vi har en hel uge sammen i Svendborg, og det vil jeg glæde mig til, for i er rigtig dejlige at være sammen med.
Men derfor er det måske mere en sommerfest end en afslutningsfest.
Og i morgen er det midsommer, Sankt Hans aften – årets længste dag – og korteste nat.
Vi tager forskud på bålet i aften, og lige nu kan I nyde varmen både fra bålet og fra hinanden, fordi I sidder lidt tæt.
Hvert år ved bålet får elevholdet deres egen sang, som sanglærerne har
fortsætter på næste side ➤
valgt. Vi har i år valgt, – ja i har måske gættet det – Ordskaber af Per Krøjs Kjærgaard.
I sang den for jeres forældre til forældreweekenden, og vi har sunget den mange gange til sang. Vi synes både, den fortæller lidt om jer, og at den også har noget at fortælle til jer. Da I startede på Dejbjerglund blev i en del af en bog. Bogen om Dejbjerglund familien. Vi er ved at skrive det 35. kap., og kapitlerne før jeres, er nu en del af jeres historie. I vil komme til at opleve, at I møder nye venner, som også har været på Dejbjerg, og så har i pludselig noget tilfælles, selvom I ikke gik her på samme tid. I har en fælles historie, som knytter jer sammen. I vil nok også opleve, at I har noget tilfælles med nye venner, I møder, som har gået på andre efterskoler, for alle efterskoler skriver sig også ind i den samme kæmpestore efterskolebog, og så har i pludselig noget tilfælles med de 30.000 andre, som også har gået på efterskole i år.
Og til Landsstævnet vil i opleve, at I får noget tilfælles med de andre 5700 efterskoleelever, som også er med til Landsstævnet.
Jeres kapitel i Dejbjerglundbogen indeholder både historier om latter og om gråd, – der har både været sjove historier og historier om noget, der var svært, men alle historierne hører med til jeres fortælling. Livet er både det lette og det svære.
Der er også både noget nyt der bliver fortalt og noget gammelt, som i har hørt før, men som kapitlet skrider frem, fortælles i til lykke og lys. For man kan gennem sproget skabe store forandringer, – alle forandringer og drømme starter med tanker, dernæst taler man vha. sproget om tankerne, så taler man om, hvordan man kan opnå forandringerne eller drømmene, og til sidst handler man på de aftaler, man har lavet. Hele vejen i gennem er det sproget, der viser vejen, Så sproget har magten til at ændre på jeres indstilling til tingene. Man siger, at sproget skaber.
Det er også derfor, vi ikke vil have i bruger øgenavne, – de færreste øgenavne er søde, de fleste øgenavne er lidt negativ ladet, og da sproget skaber, kan øgenavne være med til, at man forventer en bestemt negativ opførsel pga. øgenavnet. Det dur jo ikke. Vi skabes og skaber med ord, så det
er ikke lige meget, hvordan man siger det, selvom I tit siger: ” Det var bare for sjov” men pas på, for ordene skaber. Per Krøjs skriver, så det bliver sat lidt på spidsen, at ”Ord kan slå ihjel eller kalde på fred. Lyset kan tales frem. Hvis lyset er freden og harmonien, tror jeg i alle har oplevet, at i kan fremkalde et skænderi eller skabe en god stemning alt efter, hvad i siger, og hvordan i gør det. Valget ligger hos jer ...
Det kapitel, I er ved at skrive, består af en masse sider med rigtig mange ord, hvori der indgår talrige små bogstaver. Et bogstav er ikke ret meget, men mange bogstaver kan skrive en hel bog. Som der står i Ordskaber: ”alting består af lidt”, men samler man alt det lidt sammen, får man meget, – i det danske sprog er der et andet udtryk for det samme: at mange bække små gør en stor å, Det kan godt betale sig at gøre noget, selvom det kun er i det små, for alting består af lidt. Ligesom når vi synger. En, der synger, lyder ikke at så meget, men mange der synger, så lyder det som et helt kor. Og sangen samler os og styrker fællesskabet. Sangene danner folk til et folk.
4. vers handler om at dømme sig selv. Det skal i lade være med. Ofte kommer i til at stille for store krav til jer selv eller til hinanden. Vi er alle sammen fulde af fejl, men vi skal
ikke lede efter fejlene. Vi skal holde af dem. I er alle sammen fulde af fejl og derfor er I helt perfekte. Som der står i Ordskaber: ” Fejlfrit er kun et tomt papir”.
Så snart vi begynder at skrive, risike rer vi at fejle. Men I skal turde fejle, for at lære. I skal også lade jeres venner fejle, for at lære. Sig undskyld, når i kommer til at gøre noget dumt, og tilgiv, når andre gør det samme. Men vi skal lære af vores fejl. Et ordsprog siger, at kloge mennesker kun begår den samme fejl én gang ...
--
Ved at holde af hinanden med alle de fejl og mangler, vi hver især har, fin der vi lykken der, hvor VI er. Lykken er sammen med nogen. Så bliver ste det til et vidunderligt sted.
Lige om lidt drager i afsted til et nyt underfuldt sted, og i begynder på et nyt kapitel i jeres egen bog.
Det kapitel i har skrevet i Dejbjerg lundbogen bliver afsluttet, og i kan mindes de oplevelser og minder, der er blevet fortalt.
Når jeg kigger rundt på jer – så forstår jeg til fulde, at menneskeliv er ren magi – i er mageløse og unikke – hver og en.
Og jeg er sikker på, at alting nok skal gå, selvom i nu skal ud og finde nye venner, som i skal finde lykken sammen med, og husk at lykken er der, hvor du er.
FOR I ÅR.
ÅRETS SANG 21-22
ORDSKABER
1.
Da du kom hertil fra et underfuldt sted, blev verden skabt nok en gang.
Uden ord og sprog fik du givet besked, og sunget din morgensang.
Tanker kan flyve, højt over land, håber du ser, hvor langt man kan, drømme og forstå, men også huske på, - at lykken er dér, hvor du er!
2.
Og nu står du her, som en del af en bog, du skriver med levet liv.
For historien, dén er en del af dit sprog, så jeg siger: Bare skriv!
Du giver mening, sig hvad du vil! Latter og gråd vil komme til!
Ordet er nu dit!
Er både nyt og slidt. - fortæl os til lykke og lys.
3.
Først et enkelt punkt, så et lysende Ord, og intet blev alt med ét Stemmer én for én bliver sammen til kor for alting består af lidt!
Sangene danner folk til et folk, Sangen er livets meningstolk.
Og det folk består, hvor mennesker forstår: - vi skabes og skaber med ord
| TEKST OG MUSIK: PER KRØJS KJÆRGAARD, 20154.
Man fortabes i idealernes spejl, og dømmer sig selv så hårdt!
Du er helt perfekt: du har masser af fejl!
Jeg siger det ganske kort:
Nedskrives kan alverdens værdier. Fejlfrit er kun et tomt papir!
Tænk at møde dig! for du opskriver mig! - og lykken er dér, hvor vi er!
5.
Og nu er du her, et vidunderligt sted, hvor sproget er, det du fik.
Ord kan slå ihjel eller kalde på fred, og hvad er så din replik?
Råb ind i mørket, før du går hjem. Lyset kan nemlig tales frem!
Kærlighedens dåb, vil hviske tro og håb, - på lykken som er, hvor vi er!
6.
Når du ta’r herfra til et underfuldt sted, begynder endnu en bog.
Du kan aldrig ta’ alle sangene med, de synger dit glædessprog.
Mere end sum af dele, er vi! Menneskeliv er ren magi!
Jeg er sikker på, at alting nok skal gå. - for lykken er dér, hvor du er!
KÆRE LÆSERE
EN HILSEN FRA KJELD
| AF FORSTANDER KJELD CHRISTIANSENJeg håber, at vi med årsskriftet kan give et lille indblik i det skoleliv, som opsluger os på Dejbjerglund Efterskole lige nu
Et behageligt elevhold
Vi har igen i skoleåret 22/23 et behageligt elevhold og en dygtig personalegruppe. Det er dejligt at møde
ind om morgenen til vilde tanker, glade mennesker og et bombardement af aktiviteter.
Der er noget hyggeligt inden for DEdørene men samtidigt en stor grad af seriøsitet hos elever og medarbejdere.
Flødeskum og sociale kompetencer
Matematik er en selvfølgelighed i skolehverdagen. Idræt og kreative fag er skolelivets flødeskum. Men
personlig dannelse er hele omdrejningspunktet. Vi arbejder for at skabe socialt bevidste unge, som lærer at stå på egne ben. Omsorg for hinanden og social forståelse kommer før 2. gradsligninger og fodfinter. Men vi er også en skole med en klar boglig og idrætslig profil.
Selvfølgelig skal vi sætte mål og lære nyt. Ja, man kan vel sige, at vi skal danne og uddanne de unge mennesker til ungdomslivet og forberede dem til voksenlivet.
Ukraine sætter tanker i gang
Energikrise og uro i Europa påvirker selvfølgelig også Dejbjerglund Efterskoles elever. Krigen i Ukraine er på den ene side langt væk, men også snublende tæt på. Selvfølgelig sætter det tanker i gang hos vores elever. Ikke mindst her i foråret, hvor ”det sociale ansvar” for unge ukrainske flygtninge-mødre med deres børn var inviteret ind på Dejbjerglund til samvær, snak og idræt fire gange i maj og juni.
De gik klædt som os, deres børn legede som os, ja de var som os. MEN de var flygtet eller jaget ud af deres eget land og skilt fra deres mand og familie, fordi Ukraine blev invaderet og bombet af Putins tropper. Elevernes tanker kredser lidt om usikkerhed, overgreb, afmagt, ”det uretfærdige”, osv. Krigen skabte øget opmærksomhed på omsorg og tolerance hos vores elever.
redygtighed ind på Dejbjerglund med ændrede forbrugsvaner. Nye, gode energivaner ser dagens lys. En væsentlig læring at tage med herfra, og en ikke uvæsentlig indsats set med skoleøkonomiske øjne. Vi har sparet godt 18.000 kwh i september, oktober og november på efterskolen. Årsforbruget er på ca. 175.000 kwh. Vi har overvejende aflivet luksusbad i hallen – det er bad på 10 minutter eller mere…. Rumtemperatur i hallerne er reduceret til 18 grader, mens vi vader rundt i 18,5 grad på skolen. Det hele toppes af en ny affaldssorteringskultur, hvor elever og skole sorterer i 8-10 forskellige beholdere. Grøn profil, bæredygtighed eller bare sund fornuft. Nogle gange skal der en krise til, for at se nye muligheder
og aflive tåbeligheder i forhold til forbrug.
Solceller og pedeller
Her i november og december opsætter vi et solcelleanlæg på elevfløjenes tage. Fremadrettet vil vi kunne producere 50.000 kwh på det nye anlæg. Desuden har vi allerede 2 mindre anlæg på ca 14.000 kwh. I fremtiden producerer vi selv en 1/3 af vores strømforbrug. Vores pedeller, Torben Green og Christian Clausen er involveret i opsætningen. Solcelleopsætning har været en del af Christians tidligere job som tømrer.
Jordkøb og pluk selv
Nye vaner - bæredygtighed Helt konkret i vores lille skolehverdag har krig og krise haft stor betydning for vores energiforbrug i forhold til vand, varme og el. Til eksempel kan jeg nævne, at vi i august 2022 brugte 71.500 kr mere på el sammenlignet med august 2021. Heeeelttt vildttt!!!!! Eleverne sparer på el. Vi slukker lys, vi bruger mindre på områder, ventilation og køkken. Ja, vi bringer bæ-
I juni gik jordkøbet endelig igennem. Vi har nu købt jordstykket på 4,15 ha, som vi løber rundt om til morgenløb. I marts 2024 beplanter vi jordstykket til med skov. Skoven skal bla. give os kreative muligheder som mtb og friluftsliv, men vi vil også i nogen grad være med til at CO2-neutralisere. Måske vil vi etablere skolens egen æblelund under mottoet: ”Pluk selv hos Kjeld”.
DM og DE
I april 2023 skal Dejbjerglund afvikle efterskole-DM i håndbold i samarbejde med Ringkøbing/Skjern Kulturcenter og Skjern Håndbold. En stor fortsætter på næste side ➤
og spændende opgave. DHE er behjælpelige med overnatning. Vi har i øvrigt stadig et godt samarbejde med Skjern Håndbold. I år har vi 20 elever, som går på DE og samtidig spiller håndbold i Skjern.
Mange saltoer
Der er rigtig mange saltoer i årets elevhold. De står godt på gymnastiksiden. Ok, enkelte elever lander stadig ikke helt deres spring … Men vi oplever en særlig stor gymnastikseriøsitet blandt eleverne. Glæd jer til forårets opvisninger.
Skolefokus
10.klasse og hverdagsstruktur er under lup!
I det kommende forår ser vi på en opdateret hverdagsstruktur. Desuden videreudvikles 10.klasses boglige linjer.
I bestyrelsen er vi optaget af ”grøn strategi” og bæredygtighed.
Koncert- og kultursal
Bygningsmæssigt drømmer vi om en ny foredragssal eller kultursal, gerne i samarbejde med sognet. Tankerne sættes i gang i 2023. Drømmen kunne være en mini koncert- og foredragssal, hvor elevernes daglige samlinger og større forelæsninger skal ligge, men også et centrum for områdets arrangementer af kulturel karakter. Det vil være oplagt at inddrage sogneforeningen, Stauning/Dejbjerg U&I og andre medspillere.
3 nye medarbejdere
Christian Clausen er ansat som pedel-kollega til Torben Green. Det er en helt naturlig udvikling i takt med,
at vi er blevet 142 elever og har oplevet en stor udbygning de seneste år. Christian har en baggrund som landmand, efterskolelærer, entreprenør og tømrer. Hans kvalifikationer supplerer Torbens på bedste vis. Jeppe Kirkegaard (nyhjemvendt fra DGI’s verdenshold) er ansat på 1/3 lærerstilling overvejende i gymnastik. Lige nu er han med i vores teateruge og har ansvaret for skolens band.
Emil Bergholt hjælper med drengehåndbold 1-2 gange om ugen. Emil er ansat i Skjern Håndbold og er derved med til at bygge bro mellem klub og efterskole. Emil er tidligere DEelev og nuværende ligaspiller.
En nydning
Gitte og jeg nyder efterskolelivet på Dejbjerglund Efterskole. Vi har et udviklingsorienteret og dygtigt medarbejderteam. Vores bestyrelse arbejder sikkert og med udsyn. Vi nyder samarbejdet med lokale virksomheder og lokalområdets beboere.
Tak til støttekredsen for jeres opbakning – bla. ved sommerrengøringen. Tak til forældrene for at bakke op og følge os.
Og så er der jo eleverne ... Vi holder futme af jer!
God jul og godt nytår Mvh. Kjeld Lykke Christiansen
FRA OVEN
JULEHILSEN FRA BESTYRELSEN
Kalenderen siger november, og jeg synes det sidste år er gået forrygende hurtigt. Det har været et næsten helt normalt år, hvor covid-pandemien ”kun” ramte efterskolerne omkring jul, hvor eleverne måtte hjemsendes en uge mere end planlagt. Vi håber, at elevholdet 2022-2023 får et helt normalt efterskoleår.
Efterskole Danmark er stadig en meget stor aktør, når vi taler om at være en del af vores uddannelsessystem. Hele 33% af en ungdomsårgang vælger at tage på efterskole og tallet er stigende. Efterskolerne har et
stærkt brand, som er resultatet af mange års stærkt skolearbejde. Jeg fristes til at skrive, at som sædvanligt er der fra Regeringen og Folketingets side, fokus på 10. klasserne.
Derfor er man i efterskoleforeningen meget optaget af, at vi bliver sparringspartner, når der skal drøftes 10. klasse – vi vil kort sagt være med ved bordet.
fortsætter på næste side ➤
| AF HEIDI BRO IVERSEN SET LIDTFremtid
– er vi allerede godt i gang med. Efter et par år er det langt om længe faldet på plads, og vi har købt det lille stykke jord, som er mellem vores boldbane og skoven. Købet og de endelige papirer er på plads, så vi kan jo gå i gang med at etablerer skov, gorillapark, mountaintrail, eller hvad, vi nu synes vil være godt at få.
På Dejbjerglund har vi ikke kun fokus på 10. klasserne – men også 9. klasserne. Vi mener i bestyrelsen, at et fokus på begge årgange er med til at sikre vores skole.
Dette stigende frafald er ikke en unik situation for Dejbjerglund. Det er en generel tendens, vi ser, da forældrene skriver deres børn op på flere efterskoler.
Skolen er i en rigtig god form, og det er vi blandt andet fordi, skolen er fyldt 3 år frem i 9. klasse og 4 år frem i 10. klasse. Vi har en strategi som gør, at vi er i løbende dialog med vores ventelister, da vi af erfaring ved, at flere falder fra, når der skal betales depositum. Dette frafald er stigende og det trækker store veksler på både ledelse og administration. Således bliver der nu brugt mere tid på rundvisninger, samtaler med evt. kommende elever, ajourføring af lister og PR.
Heldigvis oplever vi, når først skoleåret er startet, at frafaldet er ganske lille (1-3 elever).
Vi har en ledelse og en medarbejderflok, som virkelig brænder for eleverne og for skoleformen. De er dygtige til at nå ind til de unge mennesker og hjælpe dem, når det hele måske ikke er så sjovt, som de troede, og når tingene gør ondt. Derfor lykkes Dejbjerglund med at fastholde eleverne, og derfor kunne vi for 2021 igen præsenterer et meget flot regnskabsresultat.
For første gang i skolens historie, skulle vi fejre 25-års jubilæum for en forstander. 200 gæster kom forbi skolen den 28. oktober for at fejre Kjeld. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, og fra bestyrelsen vil vi endnu engang ønske Kjeld – og Dejbjerglund – tillykke med den flotte milepæl.
2023 rykker nærmere, og i bestyrelsen glæder vi os til at fortsætte det gode samarbejde med ledelsen og alle medarbejdere. Vi skal stadig arbejde med visionen, og også bæredygtigheden kommer til at fylde i det næste år. Glædelig jul til alle.
På bestyrelsens vegne Heidi Bro Iversen
”YOUR ORDER IS CONFIRMED”
PÅ INTERRAIL RUNDT I EUROPA
| AF CECILIE ANDERSEN, SIRI KOK-KIRKEGAARD OG FREDERIKKE JUUL LAURIDSEN - ÅRGANG 17/18arbejde med hver vores sabbatårsjobs for at tjene penge til vores rejse.
Månederne gik og endelig nåede vi d. 8. august. Forventningsfyldte tog vi afsted mod Skjern station med rygsækkene pakkede, og med intet andet planlagt end de første 3 overnatninger, samt en nogenlunde idé om, hvilke lande og byer vi gerne ville besøge. Berlin, Polen, Prag, Budapest, Slovenien, Kroatien, Italien, Østrig og Amsterdam stod på listen indtil videre. Hvordan vores rejse helt kom til at se ud, ville vi først vide i sidste ende. Meget var lagt op til spontanitet og tilfældigheder, og det var lige præcist sådan, vi gerne ville have det. Friheden til at bestemme fra dag til dag, hvad vi ville lave, og hvor vi havde lyst til at være. Hvis vi fik nok af ét sted, kunne vi bare sætte os ind i et tog, og 7 timer senere ville vi befinde os i et helt andet land, fyldt med nye muligheder.
En helt almindelig morgen d. 9. marts 2021 sad vi pludselig med de Interrailpas til den rejse, som vi havde glædet os til de sidste 2 år. Spændte og uvidende om, hvilket eventyr som lå lige for fødderne af os, var vi totalt
klar til at indtage Europa med tog. En rejseform, som igen er blevet populær. Nu måtte tiden gerne gå, og gerne hurtigt. Mandag d. 8. august blev afrejsedatoen, og indtil da måtte vi væbne os med tålmodighed og ellers
Op til, at vi skulle afsted, talte vi meget om, hvilke forventninger, vi havde til rejsen og de steder, som vi gerne ville besøge. Ingen af os havde nogensinde været i lande, som eksempelvis Polen eller Slovenien. Vi forstillede os, at vi eventuelt kunne støde på en sprogbarriere, som kunne gøre det svært for os at kommunikere
fortsætter på næste side ➤
med folk og, at kulturerne ville være noget anderledes end dem, som vi kendte fra lille Danmark. Hver gang vi fortalte til nogen, at vi skulle bevæge os længere øst på end Italien, blev vi konstant mindet om, at vi skulle huske at passe godt på hinanden. At vi skulle forvente, at folket derovre var helt anderledes, end det vi var vant til hjemmefra.
De fik helt ret. Men ikke på den måde, som hverken de eller vi selv havde forventet. Helt generelt, når vi kigger tilbage på vores Interrail-rejse, havde vi simpelthen de bedste oplevelser i lige netop de lande, som ligger øst for Italien. Menneskene er de sødeste og mest åbensindede, vi nogensinde har mødt. Landende er utroligt interrail venlige. Hver eneste gang vi skulle vise vores Interrailpas, var de totalt med på, hvad vi så var for nogle. Modsat ovre vest på, hvor de nærmest ikke havde hørt om konceptet, og hvor vi oplevede at blive mødt med en langt større lukkethed og uvenlighed. Stik imod vores forventninger, simpelthen. Sprogbarrieren var heller intet problem. Alle, både store som små, talte utroligt fint engelsk, og vi mærkede virkelig, hvad globaliseringen har medført.
stemerne ovre øst på har deres helt eget liv. At mange tog bliver aflyst, er forsinkede og meget mere. Enten har vi bare været helt utroligt heldige, eller også var det helt forkert. Vi havde ingen problemer med nogle af delene. Deres toge gik utroligt ofte, og tognettet gjorde det netop muligt for os at komme rundt i alle afkroge af landet, som vi befandt os i. Mulighederne var uendelige. Vores Interrailpas var forbundet med en app, som samtidig gjorde det nemt for os at finde alle de afgange, som vi havde til rådighed. Man kunne planlægge langt frem, eller man kunne finde sin billet og få den aktiveret i det sekund, som man trådte ind i toget. Helt utroligt nemt og overskueligt.
underholde hinanden. Vi skiftedes altid til at være den, som skulle sidde eller sove ”alene” og tjekkede altid op på, hvordan hinanden havde det i forskellige situationer. Efter at have kendt hinanden i 5 år, hvor vi har været hinandens bedste veninder, kender vi efterhånden også hinanden helt utroligt godt. Men med turen fik vi blot endnu engang bevist, at vi er helt utroligt gode sammen.
Inden vi tog afsted, havde vi også hørt fra andre interrailers, at togsy-
En anden ting som vi havde gjort os nogle tanker omkring inden vi tog afsted og som vi konstant fik stillet spørgsmålstegn ved, var at vi var 3, som skulle rejse afsted sammen. Ville det ikke være en belastning og en udfordring? Vi forberedte os på, at der kunne opstå eventuelle konflikter, når nu vi skulle gå op og ned ad hinanden i 2 måneder. Her på den anden side kan vi bare sige, at vi oplevede præcis det modsatte. Det viste sig at være en kæmpe styrke, at vi rejste 3 afsted sammen. Var der én af os, som havde brug for lige at trække stikket, kunne de andre to blot
Konflikter havde vi nærmest ingen af. For med kommunikation, tålmodighed og rummelighed kom vi altid selv det mindste problem til livs. Præcis som vi har lært fra dengang, vi gik på efterskole sammen. På turen fik vi rig mulighed for at stå på egne ben, blive klogere på hinanden og på os selv og have det sjovt og være sammen med de bedste venner hele tiden. Vi kom ud i situationer, som vi ikke lige havde regnet med, men hvor vi løste det sammen, og hvor vi var tvunget til sammen at skulle træffe et valg og en beslutning. Vi snakkede om, at turen mindede os helt enormt meget om dengang, vi sammen gik på Dejbjerglund. Vi er blot blevet endnu mere selvstændige og endnu tættere veninder.
Det er også derfor, at vi vil anbefale alle at tage på lige netop Interrail. 11923 km, 101 toge, 12 lande senere sidder vi tilbage med den fedeste fø-
lelse. Vores rygsække er fyldt med de mest fantastiske og ubeskrivelige oplevelser. Vi har mødt så mange forskellige mennesker og dannet nye bekendtskaber. Vi har kunnet tilrettelægge vores rejse, helt som vi selv kunne tænke os det. Ønskede vi at møde en masse mennesker, så bookede vi os ind på hostels, der alle indbyder til netop det. Omvendt hvis vi havde brug for at trække stikket og lade op i vores eget selskab, lejede vi os bare ind på en Airbnb. Mulighederne er uendelige. Vi var overbeviste om, at efter at have tilbragt lige præcis 6 dage, 19 timer og 37 minutter i tog i alt, ville vi være totalt færdige med kedelige togture på 10-15 timer det næste lange stykke tid. Tværtimod. Man kommer helt til at holde af togturene. Det var på togturene, vi fik de bedste snakke, de bedste grin og kom endnu tættere på hinanden, end vi i forvejen var. Man havde tid til at høre en hel masse af sine yndlingspodcasts, høre musik, se film, spise snacks og observere alle de smukke steder, som man kommer forbi på sin togtur. Det var utroligt magisk at bevæge sig gennem landskaber, der ser fuldstændig anderledes ud end dem, vi er vant til hjemme i Danmark. Og det overraskede os virkelig, hvor smuk, vild og anderledes natur, der ligger blot en spytklat væk. At man ikke behøver at tage til den anden side af jor-
den for at få de oplevelser. Og havde vi valgt at flyve rundt til de forskellige destinationer, ville det slet ikke have været muligt for os at se landskabet forandre sig på den måde, mens vi kørte afsted.
En anden virkelig god grund, til at man skal vælge at tage på lige netop Interrail, er, at det er en helt utrolig billig form for rejse, der emmer af fleksibilitet og spontanitet, hvor man får mulighed for at besøge alle de lande, som man ellers ikke lige kommer til, selvom de ligger så tæt på os. Derudover kommer man heller ikke uden om, at interrail også er et bedre alternativ i forhold til andre rejser, hvis man ser det fra et klimamæssigt perspektiv.
Og nej, ingen tvivl om, at al form for rejse er klimabelastende, men at rejse rundt med offentlig transport i de forskellige lande i stedet for fly, er ikke blot bedre for klimaet, men giver også som tidligere nævnt utroligt mange muligheder, som andre rejseformer ikke kan tilbyde.
Og med hånden på hjertet får den rejseform de bedste anbefalinger, og vi taler allerede selv om, hvornår vores næste mulighed byder sig for at tage afsted på lige netop interrail igen. For vi er slet ikke færdige med at se, hvad især landene længere ovre øst på har at byde på.
BILLEDER
Valgfag
Blå bog
Sommersjov
GallaET ANDERLEDES EVENTYR
| AF AGNETE SØNDERGAARD, ELEV 17/18Jeg har altid drømt om at lave noget lidt anderledes i mine sabbatår, så da jeg i foråret 2022 fandt ud af, at man kunne tage et semester på college, var det ingen tvivl om, at det skulle jeg prøve. Jeg sendte med det samme en ansøgning gennem EDU til University of North Carolina Wilmington og uden helt at vide, hvad jeg gik ind til, rejste jeg d. 15. august 2022
Jeg har altid drømt om at lave noget lidt ander ledes i mine sabbatår, så da jeg i foråret 2022 fandt ud af at man kunne tage et semester på gik ind til, rejste jeg d. 15. august 2022 alene mod det vilde eventyr. Der var mange ukendte skulle flyve alene, men jeg følte mig godt klædt på til at springe ud i det. Hjemmefra havde jeg bl.a. snakket med bank og forsikring, fået visa,
alene mod det vilde eventyr. Der var mange ukendte ting, der ventede forude, bl.a. første gang jeg skulle flyve alene, men jeg følte mig godt klædt på til at springe ud i det. Hjemmefra havde jeg bl.a. snakket med bank og forsikring, fået visa, valgt fag og ikke mindst fundet en lejlighed at bo i på campus.
At bo på campus var en vigtig faktor for mig, fordi det betød, at jeg aldrig var alene, og at jeg hurtigt kunne få nye venner og bekendtskaber. Mine tre roomies Olivia, Caroline og Becca, er alle sammen fra North Carolina og var derfor fra start meget interesseret i, hvor jeg kom fra og det samme var jeg om dem. Som en selvfølge blev deres venner også hurtigt mine venner. På grund af efterskole, var det heller ikke uvant for mig at have roommates, og jeg finder mig selv mere i vores fælles køkken sammen med dem, når jeg er hjemme, end på mit eget værelse.
I start september havde vi på skolen en involvement fair, hvor hele campus blev fyldt med boder sat op af de hundredvis af klubber, der er på skolen. Der var alt lige fra school news paper til Quidditch. Her fandt jeg både Seabelles, som er skolens ladies akkapella gruppe (Ja, præcis ligesom Pitch Perfect filmen), og Chaarg som er en womens workout gruppe. Efter audition startede hverdagen endelig.
For mig var det vigtigt, at jeg kunne få en hverdag, som på den måde adskiller sig fra ”almindelig” rejse, hvor man hovedsageligt besøger et land, men at kalde et helt andet land for hjem og fremmede mennesker
for venner alt indenfor to måneder, det er helt specielt.
Når man bor i USA, er det engelske sprog selvfølgelig daglig brug, men når man bor i en sydstat, bliver sproget taget til et helt nyt niveau. Mine roomies taler med stærk sydstats accent, og fordi der er så mange slangord og forkortelser for ting, føltes det som et nyt sprog. Heldigvis er der ikke andet at gøre, end bare prøve så godt man kan, og det går jo meget godt alligevel.
Efterskole er helt sikkert en af grundene til, at jeg har fået den tilgang til mange ting, og ja man kan godt sige, at jeg er blevet mere selvstændig af at være her, men det blev jeg allerede på Dejbjerglund, så det var nemmere end forventet.
På college er du på lige fod med de andre studerende, og du er langt fra den eneste nye.
Det er en lille by for sig selv med eget lægehus, biograf, fitness, basketball court, restauranter og meget mere. Så hvis man er det mindste nysgerrig på, hvordan det er at bo i udlandet, så er college en virkelig god mulighed for at få den oplevelse.
Som Pippi Langstrømpe siger ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”
SYNG, SPIS OG SNAK
FORENINGSSAM— ARBEJDE
Også i år har Stauning/Dejbjerg U&I i samarbejde med Dejbjerglund Efterskole arrangeret fællessang under temaet Syng, Spis og Snak. Konceptet er landsdækkende, støttet af Nordeafonden og under de frie skoler (friskoler, efterskoler og højskoler). Flere og flere skoler kommer med for hvert år.
Sangen kan noget Sang spreder glæde, og fællessang skaber møder mennesker i mellem. Gennem sangen mødes vi i et fælles poetisk univers, får en fælles refe-
rence, som skaber grobund for gode samtaler. Dette er også tilfældet i Stauning-Dejbjerg. Vores arrange menter har alle været godt besøgt. Sangen og fortællingerne har været de bærende elementer, men vi kan også se, at snakken over kaffen er rigtig god og værdsat.
Egmose kommer og synger julen ind
sammen med os den 1. december.
arrange-
I foråret 2022 sang vi sammen med Rasmus Skov Boring, Henrik Wolf og Willy Egmose.
I efteråret har vi sunget sammen med Anders og Bent Bro og Willy
I foråret 2023 har vi igen et Syng, Spis og Snak arrangement den 8. februar. Denne gang med to meget erfarne musikere og sangere med et bredt repertoire; Ronnie Olesen og Mona Britt Nykjær. Der er stadig ledige billetter, som kan bestilles hos Karen Lundgaard Agerholm tlf. 25382631 (sms er ok) eller send en mail til sangaften@uogi.dk.
| AF ANETTE KIRKDET STARTER MED ET SMIL
Man siger, at et smil er den korteste vej mellem to mennesker, og med et smil kommer du langt. Du kan f.eks. få andre til at smile, du kan være med til at skabe en god stemning, du kan fremme positive holdninger blot ved at sende et smil.
Et smil vækker tillid og fortæller, at man vil andre noget godt. Smilet er med til at skabe positive relationer mellem mennesker, og med positive relationer kommer tryghed og tillid.
Som lærer er de positive relationer mellem elev-elev og mellem elevlærer særlig vigtige, da det er med
til at fremme trygheden i klassen, så alle kan være sig selv og turde prøve af, fejle og prøve igen. At turde fejle er roden til læring. Vi lærer ved at øve os, og når vi øver os, fejler vi mange gange især i starten. Det er vigtigt at opfordre børn og unge til at prøve igen, når noget ikke lykkes. Vi skal lære dem at fokusere
på dét at øve sig i stedet for på, om det lykkes første gang.
Mange unge i dag har svært ved at øve sig på noget, fordi det så bliver synligt, at de ikke kan det endnu. I dag er mange optaget af det perfekte. At se perfekt ud. At have det perfekte tøj. At klare sig perfekt i skolen. Men
fortsætter på næste side ➤
| AF GITTE CHRISTIANSENdet er stort set en umulig opgave, de stiller sig selv. Ingen er perfekte. En af ulemperne ved at stile efter det perfekte er, at det kan blive svært at lære. Når man gerne vil fremstå som perfekt, stiller man ingen dumme spørgsmål og får derfor ikke svar på det, man ikke ved. Man lærer ting
udenad uden nødvendigvis at have en forståelse af stoffet. Man eksperimenterer ikke, da det indebærer at fejle, – og så er man jo ikke perfekt.
Vi skal hjælpe de unge med at flytte fokus hen på:
For at få det til at lykkes, skal man kun konkurrere med sig selv, – ikke med kammeraterne, og man skal give både sig selv og andre lov til at fejle.
Så er vi tilbage til de positive relationer, trygheden i klassen og tilliden til hinanden. Tillid til læreren, tillid til klassekammeraterne og tillid til, at alle vil hinanden det bedste. Når det er til stede, er der mulighed for, at eleverne tør prøve kræfter med at lære nye ting.
Så lad os starte med et smil.
– At turde fejle og prøve igen for at lære noget – At gøre en indsats og være vedholdende – At turde spørge for at blive klogere
25-ÅRS JUBILÆUM
ET SKARPT HJØRNE
I foråret 2022 rundede jeg et skarpt hjørne på Dejbjerglund Efterskole med mit 25-års jubilæum. 4 år som lærer, 5 år som viceforstander, og jeg er netop sammen med Gitte i gang med det 17. år som lederpar. Gitte og jeg startede i 1994, men jeg havde et break på 3 år som skoleleder i Stauning Folkeskole. Gitte har således været på Dejbjerglund i 28 år.
Dejbjerglund Efterskole er på mange måder en væsentlig del af vores identitet. Skoleliv, fritidsliv og fami-
lieliv smelter på mange måder sammen. For os bliver Dejbjerglund en livsstil mere end et arbejde.
Jeg nyder stadig at være midt i efterskolehverdagen på alle fronter. Administration, morgenløb, undervisning, møder, vagter, arrangementer, skitur, samarbejde, MUS-samtaler, formiddagspause med nybagt brød, pædagogisk udvikling, humor, glæde, overraskelser, omstillingsparathed, samvær med ansatte og elever, ude til opvisninger og stævner, bygningsstrategier, ansættelser,
ture, infoaftner, elevsamtaler, bestyrelsesmøder, julemand, påskehare og aprilsnar, fortælletimer, budgetter, godnat-runde og udvikling.
fortsætter på næste side ➤
| AF KJELD LYKKE CHRISTIANSENJa, udvikling er et fokusområde. Dejbjerglund er en skole, der altid er på vej. Vi holder fast i vores tradition og tydelige kultur, men nytænker i takt med ”den tid vi er en del af”. Når jeg ser tilbage på 25 år, er hverdagsstruktur, idrætsprofil, boglig fokus og pædagogiske tiltag i stadig udvikling. Ved ansættelsen som lederpar husker jeg tydeligt, at man ønskede at holde fast i ”DE-dna’et”, men udviklingen i takt med tiden var vigtig. Gitte og jeg fik således lov til at præge skolen sammen med medarbejderne i vores fælles retning.
Trivsel er altafgørende for alle; ledere, ansatte, elever, forældre og besty-
relser. Dejbjerglund har en snært af familie over sig. I en familie hjælper man hinanden. I familien viser man omsorg. I familien er man tryg og har
tillid til hinanden. Dejbjerglund-familien er en stærk base for udvikling og læring. ”Når en skole er et trykt værested, er det også et godt lærested”.
HER KOMMER 10 SMÅ UDSAGN
1. Det er vigtigt at have styr på faglighed, visioner, og udviklingsstrategier, men husk nu folkeligheden. Du skal være midt i elevholdet.
2. Hav ambitioner, vær tydelig, sæt retning sammen med alle medarbejdere, men glem ikke humoren, latteren og glimtet i øjet.
3. Vær professionel i dit arbejde, men se det enkelte menneske.
4. Gør tingene i dag frem for at vente til i morgen.
5. Tryghed, tillid og tolerance er for mig nøgleordene i arbejdet med de unge.
6. Luk dørene op og byd velkommen. Vær drevet af samarbejde.
7. Vil du tænde, må du brænde. Ægte lyst og ægte interesse smitter af på dine omgivelser. Vær dedikeret.
8. Se muligheder og vær nysgerrig på fremtiden.
9. Det er ok at fejle, men lær nu af dine fejl.
10.Løs udfordringer og kom videre.
som betyder rigtigt meget for mig som forstander. Så må I selv tolke.
EFTERSKOLEFAG
FÆLLESSKAB, SANGGLÆDE OG MUSIKALSKE MINDER
Et efterskoleår byder på mange –rigtig mange – udfordringer, hvor det gælder om at kommunikere, samarbejde og lykkes i DET FÆLLES. Det gælder både på værelset, når firefem elever skal bo sammen, gøre rent sammen, falde i søvn og vågne op sammen. Det gælder i timerne, i køkkenet, på håndboldbanen og ikke mindst til fællesgymnastik, når ni teenagekroppe skal forme en traktor kun ved hjælp af hinanden og deres kroppe. Det gælder på k-holdet, når der skal findes en dato til hygge hos
k-læreren, og når pommes-fritesgraven i fællesskab og af ukendt årsag skal tømmes og rengøres. Der opstår konstant situationer, hvor begrebet ”ene mand” ikke er en mulighed – og det er nøjagtigt også tilfældet i det efterskolefag , jeg vil fortælle jer om nu.
i en lang, snakkende pølse mod endestation ”foredragssal”. De bærer ikke computere under armene med opladere hængende efter sig. De er
fortsætter på næste side ➤
Hver onsdag middag, når køkkendamerne eksempelvis har forkælet os med en god omgang spaghetti bolognese, trasker elevholdet med fyldte maver ned ad forfattergangen
| AF GITTE BIEikke iklædt hverken fodboldstrømper eller harpiksindsmurte t-shirts. De ser helt almindelig ud – i deres 141 udgaver af sandaler fra Birkenstock – og hvad en efterskole-elev nu ellers ynder at bevæge sig rundt i. De fylder stolerækkerne i foredragssalen op, side om side med deres værelseskammerater. Den vestjyske natur er lige derude bag ruderne og vinden suser højst sandsynlig om murene på vores sekskantede fællesrum. Eleverne kigger op mod det hvide lærred, og nu begynder det. Vi skal synge – og det er FÆLLESSANG
Som sanglærer er det altid meget spændende, hvordan et elevhold tager udfordringen med at SYNGE SAMMEN til sig. Synger de igennem? Kender de melodien? Tør de at lære melodien? Åbner de overhovedet munden? Der er mange faktorer i spil – og det første er tillid. For hvis side-kammeraten ikke tør synge
den forkerte tone i den nye sang, som sanglærerne mener, er en gave til højskolesangbogen, tør jeg så? Det er ikke uden grund, at vi på Dejbjerglund har valgt at placere eleverne i foredragssalen sammen i deres værelser, hvor de allerede har hørt hinandens stemmer mange gange både i tale, råb og sang under bruseren. For hvis sangen skal have vinger og fylde hele vores foredragssal ud – og det skal den – så skal alle synge med. Og for at eleverne skal opleve og opdage det fællesskab, der opstår, når vi synger sammen, så skal det lyde af noget.
VI skal lyde af noget – sammen. I det øjeblik opstår SANGGLÆDEN. Det at være sammen om at synge bliver sjovt, ligetil og slet ikke kompliceret.
Der går nogle uger af efterskoleåret, før sangglæden så småt begynder at spire rundt omkring i foredragssalen. Der går måneder, før den er der hos flertallet – og måske et helt år før næsten alle har følt den. Til gengæld går der kun få sekunder, fra de sangglade forlader deres plads i foredragssalen, til at sangen har spredt sig på gangene og helt ind i klasselokalet, og den stopper først, når faglæreren bliver nødt til at afbryde med et ”nu har vi altså matematik”. Men faktisk går der mange år,
før hver enkelt elev forstår værdien i det særlige sangfællesskab, der opstår på en efterskole. Til elevmødet higer jubilarerne efter at synge sammen med deres gamle kammerater igen – og gerne de sange, de forbinder med netop deres år på efterskole.
Og netop desange , elsker jeg at være med til ”give” eleverne. MUSIKALSKE MINDER kunne man kalde dem. Minder, der selv kan få den mest tonedøve fodboldspiller til at mindes timerne med fællessang på efterskolen med et smil, når han eller hun flere år efter hører en bestemt sang. Nogle af eleverne bliver bevidste om sangglæden allerede på efterskolen. Måske mærker de det, når de synger som et stort kor for forældrene til forældreweekenden. Eller når de i hvide kjoler (eller skjorter) synger julen ind klasseloka fag -
til årets adventsmøde. Det kunne også være under sangen for deres bedsteforældre i foråret eller når de svedende og med åndenød synger sammen efter endt gymnastikopvisning. Faktum er, at når vi står tæt – i fælles flok – og synger sammen, så sker der noget særligt. Man kunne fristes til at kalde det magisk. For når en elev efter en sådan oplevelse udbryder: ”Wow, det var vildt fedt at stå derinde midt i” eller ”ej, hvor lød det bare godt” – så har den ægte, livsbekræftende oplevelse af fællessang fundet sted og måske endda skabt en sangglæde i deres liv, de kan tage med sig videre i livet.
”Jeg ELSKEDE fællessang, da jeg varteenager.Selvomjeglodsom om det var LAMT. I virkeligheden holdt jeg vildt meget af det, for såfikmanlovtilatgiveslipet ØJEBLIK og forsvinde ind i en historie eller en følelse. Lige meget hvor old school den så end måtte have været” – MØ
Sangerinden MØ sætter her ord på sine minder om fællessang fra teenageårene. Jeg kan som både tidligere teenager og efterskolelærer bekræfte hende i det hele – og særligt i betragtningen om ”at give slip et øjeblik og forsvinde ind i en historie eller en følelse”. Vores elever er PÅ
konstant. Hvis ikke det er tyske verber eller ligninger de skal forholde sig til, så er det kammeraterne omkring dem, håndboldtaktik eller springindlæring. Og så har jeg ikke engang nævnt internettet med sociale medier og streamingtjenester, der i dén grad kræver, at man er på og med på, hvad der sker konstant. Når man synger, så er man til stede lige der –i sangen, i teksten, i melodien – og man kan ikke lave andet end det. Lige netop det øjeblik giver eleverne mulighed for at være nærværende, eftertænksomme, lære noget om livet – eller bare være.
Det er ikke uden grund, at vi synger om ”lykken du holder i hænderne nu, den er vist egentlig min”, ”du er heltperfekt,duharmasseraffejl” eller ”kigger du op, er der nok en vej” Teksterne kan, hvis eleverne tænker over dem, lære dem noget. Melodierne kan, hvis de lytter efter, beskrive en stemning, som de måske kan genkende. Det er svært at forlange, at elever på en idrætsefterskole efter en gang bolognese skal dykke ned i en større digtanalyse eller kan mærke melodiers kraft i en sangtime. Men de kan mærke nærværet, høre klangen når stemmerne smelter sammen og føle sig som en del af fællesskabet. Og et sådant fællesskab
skal dyrkes, når de begynder at spire. Derfor bliver jeg både stolt, glad og varm i mit sanglærerhjerte, når ele verne på min aftenvagt spørger mig, om vi ikke nok skal synge i aften. Og jeg kan love jer for, at jeg aldrig siger nej, når de gerne vil synge ”Kald det kærlighed” for gud ved hvilken gang.
ar
K-holdstur
Morgenløb
Dans FodboldFodbold
Gymnastik
Motionsløb
Studietur
AFSLØRING AF TEMA TIL ÅRETS GYMNASTIKOPVISNING 22/33
Det har altid været menneskets største drøm. Op over skyerne, op i friheden – den ultimative følelse af vægtløshed.
Drømmen har ført til mange store opfindelser – flyet, faldskærmen og ikke mindst trampolinen. Det var på en mark i USA den 14. december 1903, at brdr. Wright første gang knækkede koden. Før dette skæbnesvangre øjeblik havde mennesket kun været i stand til at foretage lettere ukontrollerede flyvninger i
balloner, men på marken i 1903 kunne man for første gang opleve kontrol. Orville Wright satte sig op i et lille fly med motor og foretog den første bemandede kontrollerede flyvning i historien – turen varede 12 sekunder og foregik i en højde på 1 m. Det lyder ikke så vildt i dag, men han opnåede drømmen – han kom op i luften Herfra gik det hurtigt og i dag, har de fleste i den vestlige verden prøvet at flyve. Flyvningen har skabt en hel ny verden – i luften
Kære elevhold 22/23 i år skal i tage publikum med i luften på en rejse –en rejse, hvor I udlever menneskets største drøm – i skal ud at flyve, op over skyerne, op i friheden, op i luften I skal tage publikum med igennem security i lufthavnen, de skal møde kaptajnen og hilse på stewardessen, de skal opleve alle de følelser, der hænger sammen med at rejse og flyve. Publikum skal opleve afskeden, de skal opleve take off, de skal opleve
den ro, der indfinder sig, når man først er oppe i luften , de skal opleve, at roen nogle gange bliver afbrudt af turbulens, og til sidst skal de opleve den ankomstglæde, der opstår, når man kommer frem til sin destination. Så kære elevhold vi håber, I vil med os på denne rejse i luften. Temaet for årets opvisning – Dejbjerglund 22/23 – ER…
I LUFTEN
LANDSSTÆVNET 2022 I SVENDBORG
Landsstævnet i Svendborg var længe undervejs, da det blev udsat fra 2021 til 2022 pga. coronaens rejse gennem Danmark, ja gennem hele verden. Det blev derfor ikke det elevhold, som havde tilmeldt sig landsstævneåret 20-21, som fik mulighed for at deltage, men elevholdet 21-22 der fik denne unikke mulighed. Det skabte stor frustration hos mange elever, da vi fik beskeden om, at L-21 nu blev til L-22. Eleverne følte sig snydt og følte, at de gik glip af noget. Og med god grund. For det at op-
leve et landsstævne sammen med sine efterskolekammerater er noget helt særligt, og kan kun opleves lige netop dette ene år. Modsat oplevede vi på årgangen 2122, at nogle elever følte sig heldige, at de nu fik muligheden for at deltage i landsstævnet på det store efterskolehold. Det havde de ikke forestillet sig kunne blive muligt. Instruktørteamet bag efterskoleholdet var også blevet sat lidt på stand by i et år, men det var tydeligt at se på det, de havde produceret, at de
have brugt tiden til at tænke endnu flere detaljer og små finesser ind i programmet. Det var et meget flot og storslået program, de havde fået sat sammen, hvor både dragter, musik, maleri og bevægelser gik op i en højere enhed. Det var et stort arbejde for eleverne (og lærere) at lære alle de forskellige dele af programmet, men det endte ud i et helt enestående show, som fik stor anerkendelse fra mange sider. Træningen og selve opvisningerne til landsstævnet er kun en del af det
| AF GITTE CHRISTIANSENat være til landsstævne. Vores elever oplevede at skulle sove i et stort telt, og heldigvis var vejret med os, så det var en god oplevelse uden mudder og vandpytter. Hyggen ved at bo sammen gennemsyrede ugen, og eleverne nød at være så tætte, som man er i et telt. Vores største udfordring var brandmyndighederne, som var meget skarpe på, om reglerne blev overholdt, selvfølgelig til vores alle sammen bedste, og eleverne var gode til at rette ind, så teltet kunne blive godkendt af brandmyndighederne. Vores elever kunne vælge, om de ville have gymnastik, håndbold eller fodbold som deres hovedaktivitet. De fordelte sig, så for pigernes vedkom-
mende havde vi et fodboldhold og resten af pigerne havde gymnastik. Drengene fordelte sig lidt mere lige på de tre muligheder. Vores boldspilsdrenge og piger nød at kunne bruge kræfter på at spille bold, så de ikke skulle øve gymnastik hele dagen. Dejbjerglund satte sig tungt på præmieuddelingen, og vi kom hjem med en del sejre.
De elever, som havde valgt et boldspil som hovedaktivitet, deltog kun i tre dele af efterskoleholdets opvisning. For os var det en god måde at være til landsstævne på. Det var godt, at alle elever var med til dele af
det store show, men også godt, at de i perioder kunne vælge boldspil.
Jeg håber, at rigtig mange af vores elever vil deltage i de kommende landsstævner på forskellige gymnastikhold eller i volley-, håndbold-, fodboldturneringer eller andre idrætter. Det er værd at bakke op om landsstævnerne, da det er en folkelig måde at mødes på om mange forskellige idrætter. Landsstævnerne er for alle.
Her stilles ingen krav om, at du skal kunne noget særligt. Alle kan deltage både de dygtigste og nybegynderne. Det er med til at gøre landsstævnet helt unikt.
Vi glæder og til 2025, hvor det næste landsstævne afvikles i Vejle.
DEN GRØNNE OMSTILLING
VORES CO2 AFTRYK
GITTE CHRISTIANSENBæredygtighed og grøn omstilling er ord, som i dag er kendt af hver mand. Som eleverne sagde i deres teaterforestilling i år:” Du kan vælge at gøre en forskel for klimaet og jorden. Du kan træffe et valg”.
Som skole er vi optaget af at nedbringe vores CO2 aftryk. Derfor har vi bl.a. fået solceller på både hallen og skolens fyrrum for nogle år siden, og nu her i efteråret sætter vi solceller op på elevfløjene. Vi er derudover i gang med at undersøge mulighederne for at opstille en husstandsvindmølle på
skolens jord i fremtiden. Vi overvejer også at opstille batterier, så evt. overskydende strøm kan gemmes til senere brug.
Vi bruger i øjeblikket træpiller som energiform til opvarmning, og skal i løbet af de næste 3 år forholde os til, hvad vi gør, når pillefyret skal udskiftes.
Skal vi have luft til vand anlæg, jordvarme eller elvarme? Der er mange muligheder. Men en ting er sikkert, vi er godt i gang med en grøn omstilling.
Vi prøver at lære eleverne at slukke lys – for at spare på strømmen, lukke døre – for at holde på varmen, og affaldssortere – så vi minimerer andelen af restaffald. Eleverne er gode til at spare på strømmen og holde yderdørene lukkede, men affaldssorteringen går bedst, når der står en lærer og vejleder. Det vi sorterer, er vi dog nødt til selv at køre på genbrugspladsen, da kommunen endnu ikke henter sorteret affald i det omfang, som vi sorterer det. Også i køkkenet er den grønne omstilling i gang. Menuen har ændret
sig gennem de 35 år skolen har eksisteret. Ofte har ændringen været for at følge med tiden, men lige i disse år ændrer menuen sig også i takt med omstillingen til mere klimavenlig mad.
Det betyder, at - der serveres mere grønt end tidligere, - der er flere kødløse dage, - der er mere fokus på at bruge årstidens grøntsager, - vi bruger flere lokale råvarer end tidligere, og - der er stor fokus på at mindske madspild ved f.eks. at bruge rester af ris og kartofler i brød og lune rester til aftensmad. På de kødløse dage bliver der spist godt af maden, og jeg tror flere elever oplever, at det jo også smager rigtig godt. De fleste elever er gode til at prøve at smage på nye retter, og der er generelt et fald i deres forbrug af kød i forhold til tidligere.
Det er interessant at se, at nogle retter som boller i karry, hamburgerryg m. bådkartofler samt kylling med ris går igen år efter år. Hvor andre retter som hvidkålsgryde, hjerter i sovs og røget makrel m. ymersovs er uddøende retter, som ikke falder i god jord hos eleverne i dag.
Efterskolerne har et medansvar for at lære de unge, at de altid har flere muligheder. Den grønne omstilling er blot et sted, hvor du kan vælge at gøre en forskel.
Kom og vær med til tre dage, hvor bedsteforældre og børnebørn kan hygge sig sammen og bruge alle Dejbjerglund Efterskoles faciliteter.
Aktiviteterne vil henvende sig til børn mellem 3-10 år.
Overnatning er på elevværelserne med en familie pr. værelse. (4-6 senge pr. værelse)
Pris: 1600 kr./voksen 800 kr./barn
Tilmelding senest den 1. juni 2023 på: Mail: gl@dejbjerglund.dk
BEDSTEFORÆLDRELEJR
den 4.-7. juli 2023 på Dejbjerglund Efterskole
Bedsteforældrelejr d. 4. - d. 7. juli 202 på Dejbjerglund Efterskole
2023
Tirsdag d. . juli
Onsdag d. 5. juli Torsdag d. 6. juli
Kl. 7.00-8.00 Morgenmad Morgenmad Kl.8.15 Morgensang Morgensang
4.
Kl. 7.00-8.00 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Kl.8.15 Morgensang Morgensang Morgensang Kl. 8.45 - 10.00 Valgfag Valgfag Valgfag Kl. 10.00 Forfriskning Forfriskning Forfriskning Kl. 10.30-11.45 Ankomst og indkvartering Valgfag Valgfag Fri leg på skolens områder – mulighed for børnepasning. Oprydning og pakning Kl. 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Kl. 13.00-15.00 Rundvisning og valgfrie aktiviteter
Kom og vær med til tre dage, hvor bedsteforældre og børnebørn kan hygge sig sammen og bruge alle Dejbjerglund Efterskoles faciliteter. Aktiviteterne vil henvende sig til børn mellem 3-10 år. Overnatning er på elevværelserne med en familie pr. værelse. (4-6 senge pr. værelse)
Kl. 8.45 - 10.00
Valgfag Valgfag Kl. 10.00 Forfriskning Forfriskning Kl. 10.30-11.45 Ankomst og indkvartering
Fredag d. 7. juli Morgenmad Morgensang Valgfag Forfriskning
Valgfag Valgfag Fri leg på skolens områder – mulighed for børnepasning. Oprydning og pakning
Pris: 1600 kr./voksen 800 kr./barn
til tre dage, sammen faciliteter. 3-10 år. pr. værelse. (4-6 Pris: 1600
Kl. 12.00-13.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Kl. 13.00-15.00 Rundvisning og valgfrie aktiviteter
Fri leg på skolens områder Fri leg på skolens områder Farvel og tak for denne gang Kl. 15.00 Forfriskning Forfriskning Forfriskning Udendørs aktiviteter Udendørs aktiviteter Udendørs aktiviteter
Tilmelding senest d. 1. juni 2023 på: Mail: gl@dejbjerglund.dk
Forfriskning
Fri leg på skolens områder Fri leg på skolens områder Farvel og tak for denne gang Kl. 15.00
Forfriskning Udendørs aktiviteter Udendørs aktiviteter Udendørs aktiviteter
Forfriskning
Kl. 18.00 Aftensmad Aftensmad Aftensmad kl.17.30 Kl. 19.30 Aftensang for børn Aftensang for børn Festaften m. festmiddag, underholdning og lege for både børn og voksne Kl. 21.00
Aftensmad Aftensmad Aftensmad kl.17.30 Kl. 19.30 Aftensang for børn Aftensang for børn Festaften m. festmiddag, underholdning og lege for både børn og voksne
Kl. 18.00
Kl. 21.00
Aftensang og samling for store børn og voksne
Aftensang og samling for store børn og voksne
Aftensang og samling for store børn og voksne
Aftensang og samling for store børn og voksne
Aftensang og samling for store børn og voksne
Aftensang og samling for store børn og voksne
SPORTSCAMP 2023
SJOVT, SOCIALT OG NOGET HELT SÆRLIGT
Tag venner og veninder med til 4 dages sommerlejr fyldt med sport, grin og gode oplevelser fra tirsdag den 1. august til fredag den 4. august 2023.
Sportscamp på Dejbjerglund Efterskole er fyldt med fodbold, springgymnastik, rytme & dans, outdoor og alt det andet… Ved tilmelding vælger du din favorit, som du laver om formiddagen. Om eftermiddagen og om aftenen laver vi alt mulig andet –det kan være en tur til havet, lejrbål, skovaktiviteter, vandleg, discgolf –og måske endnu mere bold og gymnastik.
Vi har en hel efterskole med lækre faciliteter at boltre os på!
Campen henvender sig til børn, som starter i 3. klasse efter sommerferien til og med 13 år.
Sportscamp på Dejbjerglund Efterskole udbydes i samarbejde med DGI Vestjylland. Tilmeldingen åbner marts 2023 –Link kommer på dejbjerglund.dk
| FOTOS AF VIBEKE GREEN SOMMERLEJRKREATIV UGE
VALGET ER DIT – ELLER ER DET?
Du har taget et valg. Et valg om at åbne årsskriftet, og læse dette indlæg.
”Hvad vælger du?”, ”Hvad har du lyst til?”, ”Jeg har besluttet mig for…”, ”Det gider jeg ikke.”
Spørgsmål og svar som vi sikkert alle kender til. Enten har vi selv sagt det, ellers er det blevet sagt til os.
Valg er en del af livet, som er umuligt at komme udenom. Vi udsættes for masser af valg hver dag, og vi tager
beslutninger og vælger hver dag. Nogle valg har stor betydning for os i vores hverdag, andre har stor be-
tydning for vores liv, og nogle er ganske små og ubetydelige, men stadig nødvendige for os.
Vi valgte, at temaet i årets teaterforestilling skulle handle om valg. Derfor synes vi også, det var oplagt at lave fortsætter på næste side ➤
| AF CHRISTOFFER ALLERSLEV KOCHen totalteaterforestilling, hvor publikum fik mulighed for at være med og tage nogle valg – hvilket også betød, at man som publikum ikke fik set alt, hvad der var at se, som en konsekvens af de valg, man tog. Eleverne var medskabere i processen, og var med til at beslutte, hvordan rammerne omkring forestillingen skulle se ud. Hvad skulle publikum opleve, når de flyttede sig rundt undervejs i forestillingen, hvad skulle de spørges om, hvilken vej skulle de gå, og hvordan skulle det gøres. Elevernes inputs er vigtige i sådan en proces. Det giver ejerskab, og det giver en stolthed, når det hele er afviklet, og publikum har været forbi.
Og så gik det stærkt! Idéer og løsninger blev til nærmest samtidigt, og langsomt begyndte hallen, foyeren, gammel- og nyt springcenter og kultursalen at ændre sig til en stor teaterkulisse.
Stemmebokse skød op i hallen, sammen med en publikumstribune og en scene til dans og skuespil. Fitness blev til stemmetællerlokale, et strand- og et vinterlandskab og et morgenmadsbeslutningsrum.
To små scener blev bygget i det nye springcenter, en minibiograf til kortfilm i gammelt springcenter, og det store TV-studie i kultursalen, hvor ’DE valg-TV’ sendte live – med husorkester, spændende gæster og indslag.
Og vupti, torsdag kl. 19.30 gik de første skuespillere på scenen. Vi var klar. Klar til ’Valg’.
Skuespillerne tyvstartede lørdag, og bandet tyvstartede søndag. Men alle var i gang mandag morgen.
Målet var at sætte tanker i gang, og samtaler. Både hos eleverne, men bestemt også hos dem, som kom og kiggede. F.eks. tanker om: hvordan man bedst kan hjælpe andre, hvordan vi bedst hjælper vores klode, kærlighed, lykke, studievalg, skilsmisse, køb af ny bil,
gangarter, hvordan man er en god far, hvordan man er normal, ville livet have været anderledes, hvis man havde været en anden, og hvordan beslutter man overhovedet, hvad man skal have på sit rugbrød til frokost?!
Lørdag kl. 12.00 lignede alt sig selv igen. Og tankerne om, hvad vi næste år slår dørene op til, er så småt i gang. Tak til jer, som kom og kiggede og tak til eleverne, fordi I ville lege med!
ÅRSBERETNING 2022
I elevforeningens bestyrelse på Dejbjerglund, har vi tilbage i 2021 og de første par måneder i 2022, været nødsaget til at neddrosle vores aktivitet pga. COVID-19. Det har også lagt en dæmper på antallet af arrangementer i det resterende af 2022. Vi fik dog så småt lov til at komme i gang igen, og det havde vi glædet os helt vildt til, så vi igen kunne samles og mærke varmen ved fællesskabet.
Det med fællesskabet, mærkede vi for alvor til Gl. Elevdag den 26 maj
2022. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jubilarer blandt andet fik mulighed for at komme med på rundvisning på skolen. For mange tidligere elever, er der adskillige ting, der har ændret sig med tiden. Derfor var rundvisningen for manges vedkomne et tilbageblik på en dejlig tid.
Traditionen tro fik vi også gennemført vores generalforsamling, hvor mange nye ansigter kom ind i bestyrelsen. Dette betyder også, at vi har måtte tage afsked med nogle folk, der har været med længe, hvilket vi er meget taknemmelig for.
I løbet af hele dagen, blev der toppet op med køkkenets fantastiske mad. Om aftenen blev der festet, med live musik og alt, hvad der hører sig til en rigtig fest.
Nye ansigter betyder også nye ideer, som vi glæder os til at bære frugt af fremadrettet. Vi ser positivt frem mod 2023, og håber I vil bakke op om elevforeningen.
med hyggeligt program for alle. Dagen slutter med en god aftenfest, så ta´ dine gamle efterskolekammerater under armen og ”kom hjem”.
Frederik Holm Larsen
Formand
Årgang 13/14 + 14/15
Simon Ejby Damgaard Medlem
Årgang 17/18+18/19
Mille Dahl Medlem
Årgang 19/20
Maja Nygaard Næstformand
Årgang 18/19
Charlotte Larsen Kasserer
Årgang 11/12
Caroline Jørgensen Sekretær
Årgang 19/20
Signe Strandbygaard Suppleant
Årgang 20/21
Kasper Larsen Medlem
Årgang 20/21
Lærke Jensen Årgangsrepræsentant
Årgang 21/22
Philip Jakobsen
Årgangsrepræsentant
Årgang 21/22
Johannes Erdmann Suppleant Årgang 19/20
Mathilde Møller Suppleant Årgang 20/21
Kasper Meldgaard Suppleant Årgang 10/11+11/12
Pigerne
Amalie Dybkær Kristensen 6880 Tarm
Anna Ingrid Dalsgaard Pedersen6950 Ringkøbing
Anna Lodbjerg Hedegaard 6950 Ringkøbing
Anna Opstrup Kolby 6980 Tim
Anna Sophia Frøkjær Dyrvig 6740 Bramming
Anna Søgaard Vesterbæk 6971 Spjald
Anne Hansen 7430 Ikast
Asta Marie Stampe 6920 Videbæk
Astrid Kristensen 7500 Holstebro
Astrid Ravn Bom 6880 Tarm
Camilla Grundvad Skovgaard 6950 Ringkøbing
Caroline Dahl 6950 Ringkøbing
Caroline Serup Emborg 6900 Skjern
Caroline Aarup 6950 Ringkøbing
Clara Fløe Haunstrup 6920 Videbæk
Clara Serup Rimmer 7950 Erslev
Dora Othilia Hald Nielsen 6980 Tim
Emilie Søltoft Kristensen 6950 Ringkøbing
Emilie Theils Pedersen 6900 Skjern
Emilie Vesterbæk Frandsen 7470 Karup
Freja Berg Groth Kristensen 7620 Lemvig
Freja Bækdal Bjerg 6715 Esbjerg N
Freja Dahlstrøm Høy 6760 Ribe
Freja Sandgrav-Madsen 7500 Holstebro
Frida Kjølkjær Kasch 7400 Herning
Henriette Neel Otc Petersen 7500 Holstebro
Ida Brunsgaard Pedersen 6950 Ringkøbing
Ida Elaine Nielsen 6940 Lem St
Isabel Schmidt Sørensen 7451 Sunds Isabella Bjerregaard 6900 Skjern Johanne Hessellund Christensen 8653 Them
Julie Berg Groth Kristensen 7620 Lemvig
Julie Frøjk 6862 Tistrup
Julie Siersbæk 7300 Jelling Karoline Fjord Winther 7200 Grindsted Kathrine Mathilde Helt Andresen 6855 Outrup Katrine Fruerlund Handberg 7480 Vildbjerg Kirstine Husted Holmgaard Bak 6940 Lem St. Kristiane Runge Jensen 6900 Skjern Laura Skovbjerg Meldgaard 6900 Skjern Laura Strøm Nielsen 6940 Lem Line Nørgaard 7400 Herning Lærke Fisker 6950 Ringkøbing Lærke Hammer Andersen 6950 Ringkøbing Lærke Nørgaard Jensen 6900 Skjern Maiken Nygaard Grimstrup 6940 Lem St
Maria Hedevang Sørensen 6880 Tarm
Maria Kjelgaard Simonsen 7400 Herning Mathilde Særkjær Poulsen 6920 Videbæk Mathilde Tannebæk Nissen 7280 Sdr. Felding Matilde Lægsgaard 7500 Holstebro
Maya Fynbo Termøhlen Madsen 6950 Ringkøbing
Merle Slott Nilou 8600 Silkeborg Mette Windfeldt Mortensen 6760 Ribe
Nanna Uhre Bak Larsen 6900 Skjern
Pil Lind Lousdal 7500 Holstebro
Rebecca Ashton 6990 Ulfborg
Rikke Klit Søndergaard 6971 Spjald
Sarah Graversgaard 6980 Tim
Signe Hansen 6900 Skjern
Simone Mølsted Madsen 7400 Herning
Sofia Frida Lindeberg Hoffmann 43136 Mölndal
Sofie Bro Iversen 6900 Skjern
Sofie Kousgaard Christensen 7280 Sdr Felding
Sofie Sommerlund Brændekilde 6500 Vojens
Sofie Vejlgaard Feldt Baggesgaard 6830 Nr Nebel
Thilde Møller Lægdsgaard 7330 Brande
Tilde Kjeldsen Mølsted 6731 Tjæreborg
Trine Conradsen Agerbo 6971 Spjald
Victoria Bjerregaard 6900 Skjern
Drengene
Albert Bredvig 6950 Ringkøbing
Alfred Morsing Kristensen 6950 Ringkøbing
Anders Fenger Bjørslev 6880 Tarm
Andreas Møller Andersen 7400 Herning
Anton Stampe Andersen 7400 Herning
Asger Sundbæk Thorgaard 7500 Holstebro
August Spangsberg Rahbek 6900 Skjern
Axel Randrup Schjøth 6920 Videbæk
Casper Thuesen Hammer 6840 Oksbøl
Christian Bjerregård Roskjær 6760 Ribe
Christian Schmidt Danielsen 6980 Tim
David Lønbæk Nørgaard 7620 Lemvig
Elias Rye Poulsen 6800 Varde
Emil Dalgaard Nielsen 6900 Skjern
Felix Lindgaard Graversen 6933 Kibæk
Frederik Bech Laursen 6900 Skjern
Frederik Højer Brix 8632 Lemming
Frej Herborg Enevoldsen 6900 Skjern
Gustav Hald Kolby 6980 Tim
Jacob Kjærsgaard Mikkelsen 6920 Videbæk
Jacob Kousgaard Qvortrup Larsen 7400 Herning
Jakob Bruun Nielsen 6950 Ringkøbing
Jakob Meier Madsen 7200 Grindsted
Jeppe Gammeljord Aarup 6900 Skjern
Jeppe Skrubbeltrang Rønnow 7430 Ikast
Jeppe Tonsberg Agger 6971 Spjald
Jesper Harpøth Bjerre 7620 Lemvig
Karl Holdensen 6731 Tjæreborg
Kasper Holger Tarpgaard Jørgensen 7400 Herning
Kasper Ilum Nielsen 6940 Lem St
Kevin Rask Hanssen 6818 Årre
Kian Knak Chopart 6880 Tarm
Kristian Lisby Præstegarrd 6950 Ringkøbing
Kristian Moltesen Conradsen 6753 Agerbæk
Kristian Ole Moe 6950 Ringkøbing
Lasse Korsholm Plauborg 6900 Skjern
Luke Højberg 6920 Videbæk
Mads Eg 6800 Varde
Mads Frost Jensen 6960 Hvide Sande
Mads Qvist Mortensen 6900 Skjern
Magnus Rodahl Kristensen 6870 Ølgod
Magnus Sundberg Lauridsen 6900 Skjern
Magnus Særkjær Poulsen 6920 Videbæk
Magnus Tarp Høj Pedersen 6862 Tistrup
Malthe Højbjerg Wiborg 7650 Bøvlingbjerg
Malthe Lykke Julius 6800 Varde
Marco Byllemos Mojsen 6430 Nordborg
Marinus Ferslev Hvelplund 6862 Tistrup
Marius Vorret Mikkelsen 7430 Ikast
Marlon Muschler 91746 Weidenbach
Mathias Ledgaard Troelsen 6900 Skjern
Matias Ejbæk Johnsen 6893 Hemmet
Max Rezagi 8260 Viby J
Nicklas Snebang-Storgaard 6933 Kibæk
Nikolaj Vesterby Eskildsen 6870 Ølgod Oliver Meier Bloch 7200 Grindsted
Oliver Sommer Berthelsen 6880 Tarm
Oskar Lykke Julius 6800 Varde
Oskar Tinghøj Carlsen 6920 Videbæk
Philip Rosenfeldt Jakobsen 6900 Skjern
Sebastian Heiselberg Gier 7200 Grindsted
Simon Nielsen Heller 7430 Ikast
Simon Østergaard Opstrup 6980 Tim Søren Corlett Lydersen 6950 Ringkøbing
Tobias Gyldenlev Larsen 7400 Herning
Tobias Siersbæk Nielsen 6900 Skjern
Valdemar Billeskov Kragh 6818 Årre
Victor Haubjerg Laursen 6933 Kibæk
Victor Kalhøj Eskildsen 6950 Ringkøbing
Viktor Rhod Hansen 8653 Them
Pigerne
Alberte Haltrup Riis 6870 Ølgod
Alberte Møller Henriksen 7660 Bækmarksbro
Alberthe Oldbjerg Aasborg 7620 Lemvig
Andrea Falk Føhns 6950 Ringkøbing
Andrea Lund Andersen 6900 Skjern
Ane Katrine Bilberg Madsen 6960 Hvide Sande
Anna Norup Hindhede 7400 Herning
Anna Sophia Frøkjær Dyrvig 6740 Bramming
Anna Søgaard Vesterbæk 6971 Spjald
Anne Dalager Sørensen 6880 Tarm
Anne Ejby Damgaard 6880 Tarm
Astrid Kristensen 7500 Holstebro
Benedicte Boni Sandager 7400 Herning
Caroline Dahl 6950 Ringkøbing
Clara Jun Holmgaard 6900 Skjern
Dora Othilia Hald Nielsen 6980 Tim
Emilia Hoelgaard Hahn 6950 Ringkøbing
Frederikke Møller Nielsen 6900 Skjern
Freja Harboe Refsgaard 6800 Varde
Freja Windfeld 7400 Herning
Holly Crowe Fabricius Nielsen 6940 Lem St
Isabella Høg Sørensen 6990 Ulfborg
Johanne Leth Stobbe 6710 Esbjerg
Julia Iurato-Sørensen 8600 Silkeborg
Julie Ammitzbøll Langkjær 6933 Kibæk
Kajsa Ester Lindeberg Hoffmann 431 36 Mølndal
Kamilla Juliana Mølgaard Stampe 6950 Ringkøbing
Karoline Fjord Winther
7200 Grindsted Kathrine Mathilde Helt Andresen 6855 Outrup
Katrine Møller Nielsen 6870 Ølgod Kristiane Runge Jensen 6900 Skjern Laura Lundby Høy 6862 Tistrup Laura Plougmann Mathiasen 7330 Brande
Laura Strøm Nielsen 6940 Lem Lea Heinze 8600 Silkeborg
Lykke Thorup 6950 Ringkøbing Lykke Mai Kvistgaard Kristensen6980 Tim Lærke Hammer Andersen 6950 Ringkøbing Lærke Nielsen Holberg 6840 Oksbøl
Maja Bjerre Pedersen 7570 Vemb Maja Kirstine Sahl Henriksen 7280 Sønder Felding Maria Holst Mikkelsen 6990 Ulfborg Maria Kjærsgaard Mikkelsen 6920 Skjern Marie Egetoft 69190 Walldorf, Tyskland Marie Green Jørgensen 7480 Vildbjerg Mathilde Ortmann Nielsen 7400 Herning Mathilde Skoven 6893 Hemmet Mathilde Særkjær Poulsen 6920 Videbæk Mathilde Aanum Nygaard 6800 Varde Merle Lysdal Heinze 8600 Silkeborg
Merle Slott Nilou 8600 Silkeborg
Mie Marie Mølholm Hansen 6800 Varde Naja Bjerre Therkildsen 6800 Varde Nanna Kathrine Lydersen-Krebs 6940 Lem St
Nanna Uhre Bak Larsen 6900 Skjern
Nathasja Vanting Steensgaard Stokholm 6940 Lem
Nora Christine Dietz Syndergaard 5592 Ejby
Olivia Faurskov Mulbjerg 6950 Ringkøbing
Pernille Marie Nielsen 6870 Ølgod
Sara Burchardt Mikkelsen 7400 Herning
Sheila Røi Toft 6971 Spjald
Signe Juul Korsholm 6950 Ringkøbing
Signe Rørby Poulsen 7400 Herning
Silja Andreasen 6950 Ringkøbing
Simona Sophie Østergaard Nielsen 7323 Give
Smilla Kirstine Kokholm 7500 Holstebro
Smilla Spangsberg Uhre 6800 Varde
Tilde Hvid Thesbjerg 6920 Videbæk
Ulrikka Blaabjerg Larsen 7100 Vejle
Victoria Gamborg-Pedersen 6980 Tim
Victoria Thestrup Svender 6800 Varde
Drengene
Alberth Olsen Hansen 6920 Videbæk
Anders Fenger Bjørslev 6880 Tarm
Andreas Agger Lundgaard Andresen 6900 Skjern
Andreas Jensen Thimsen 6830 Nørre Nebel
Andreas Røgen Olsen 6950 Ringkøbing
Anton Bonde 6800 Varde
August Spangsberg Rahbek 6900 Skjern
Benjamin Strøm Poulsen 7480 Vildbjerg
Bertil Eluf Nielsen 7500 Holstebro
Casper Lindvig Edelsparre 7480 Vildbjerg
Christian Rørstrøm Jensen 7500 Holstebro
Daniel Brunhøj Skrøder 7400 Herning
Daniel Holk Bank 6950 Ringkøbing
Elias Kainsbak Kristensen 6900 Skjern
Frederik Bech Laursen 6900 Skjern
Frederik Hyldgaard 7430 Ikast
Frej Herborg Enevoldsen 6900 Skjern
Gustav Højbjerg Wiborg 7650 Bøvlingbjerg
Gustav Kjær Feldskou 6880 Tarm
Hjalte Heide Sunesen 6900 Skjern
Jakob Bak Pedersen 7550 Sørvad
Jeppe Bredvig 6950 Ringkøbing
Jeppe Gammeljord Aarup 6900 Skjern
Jeppe Tonsberg Agger 6971 Spjald
Joachim Karl Bjerg 6855 Outrup
Johannes Smith Sønderby 6971 Grønbjerg
Jonas Nørgaard Dyrberg 6971 Spjald
Jonas Skov Jørgensen 6950 Ringkøbing
Kristian Lisby Præstegarrd 6950 Ringkøbing
Kristian Moltesen Conradsen 6753 Agerbæk
Kristian Ole Moe 6950 Ringkøbing
Lasse Sejersbøl Tobiasen 6900 Skjern
Lau Kousgaard Laursen 7200 Grindsted
Lauge Birkmose Klynge 6920 Videbæk
Lukas Vestergård Kristensen 6950 Ringkøbing
Mads Krogsgaard Christiansen 6700 Esbjerg
Mads Plauborg Mortensen 6862 Tistrup
Magnus Hestbech 8600 Silkeborg
Magnus Rodahl Kristensen 6870 Ølgod
Malte Nørgaard Bo 7500 Holstebro
Malthe Buhl Bjerregaard 8600 Silkeborg
Malthe Møller Nørtoft 6870 Ølgod
Markus Aarup Skyttegaard 6900 Skjern
Mathias Sørup Jensen 9700 Brønderslev
Mathias Nørgaard Kristensen 6950 Ringkøbing
Mathias Rosenfeldt Jakobsen 6900 Skjern
Mathias Slott Helle 8600 Silkeborg
Mathias Æbelø 6800 Varde
Mats Velde Lorentzen 7500 Holstebro
Maximilien Pugflod Lamare 6950 Ringkøbing
Mikkel Emil Graungaard Christensen 6920 Videbæk Mikkel Holm De Voss 7500 Holstebro
Mikkel Højberg Oskarson 6800 Varde
Nicklas Kjelsmark Gydesen 6933 Kibæk
Nicolas Jaensch 6900 Skjern
Nikolai Holk 7500 Holstebro
Nikolaj Rud Overgaard 7500 Holstebro
Nikolaj Wagener Poulsen 6900 Skjern
Noah Duvall Pedersen 6870 Ølgod
Oscar Møller 6900 Skjern
Philip Holm Zink 7400 Herning
Rasmus Gert Lauritzen 6900 Skjern
Simon Nielsen Heller 7430 Ikast
Søren Corlett Lydersen 6950 Ringkøbing
Tobias Dal Jensen 6933 Kibæk
Tobias Hagde Jessen 6920 Videbæk
Tobias Juul Skovby 6900 Skjern
Valdemar Lauesgaard Mortensen 7500 Holstebro
William Løkke Borg 7500 Holstebro
William Aarup Larsen 6980 Tim