teoretiska utblickar
Forskning i 18 anerkendte nationale mindretal i Norden siden år 2000 JØRGEN KÜHL
Et Norden med mange nationale mindretal Fire af de fem nordiske lande anerkender sproglige og kulturelle grupper som nationale mindretal. Eneste undtagelse er Island, hvor der ikke findes traditionelt hjemmehørende mindretal. I dag findes der anerkendte nationale mindretal fra den dansk-tyske grænse i syd til Nordkapp, fra det vestligste Norge til det østligste Finland. I alt findes der i Danmark, Finland, Norge og Sverige i dag 18 anerkendte nationale mindretal, som tilsammen tæller et sted mellem 700.000 og 1.250.000 mennesker. Det svarer til omtrent 2,6 til 4,7 % af de fire her behandlede nordiske landes samlede befolkning, som ud over de dominerende flertalsgrupper også rummer et stort antal migrantgrupper af forskellig nationalitet fra hele verden. Der er stor forskel mellem de anerkendte mindretals andel i den samlede befolkning. I Danmark er den mindst med godt en kvart procent, mens den er størst i Finland med 6 og Sverige med 8 procent. Selv om det tyske mindretal i Danmark er forsvindende lille set i forhold til den samlede befolkning, men dog udgør ca. 6 % af befolkningen i Sønderjylland, er den danske regering me-
get opmærksom på denne gruppe, fordi den indgår i symmetrien omkring minoritets-majoritets-konstellationen i den dansk-tyske grænseregion. Og så spiller det en afgørende rolle, at det tyske mindretals kin-state er Tyskland, som er Danmarks vigtigste naboland. Grænsedragningen mellem de to lande skete på baggrund af folkeafstemninger i 1920 og producerede nationale mindretal på begge sider af grænsen. Finlandssvenskernes betydning i Finland er langt større, end andelen i sig selv ville give anledning til, da deres rettigheder er grundfæstet i grundloven og øvrig lovgivning som det ene af to nationalsprog. Dertil kommer hele den historiske udvikling siden middelalderen med traditionel svensk tilstedeværelse og i lange perioder eliteposition i Finland. Tallene og størrelsesangivelserne er alle udtryk for skøn, til tider gæt, og der findes store forskelle mellem skønnene for de respektive mindretal, afhængig af kilde og interesser. Da kun de svensksprogede i Finland optælles, er det kun finlandssvenskerne antal, som er nogenlunde sikkert. For alle andre mindretal gælder, at antallet ikke kan verificeres eller fastlægges konkret, idet de nordiske lande ikke tæller el-
43
