3/5
AKTIVISME
Det er numbers, der tæller... Gør det til en folkelig kamp
2021
blev et år, hvor sygeplejerskerne gjorde oprør mod Tjenestemandsreformen fra 1969 og to gange stemte nej ved afstemninger om overenskomstaftaler. De gik på gaden, strejkede, pustede balloner op og mobiliserede sig på de sociale medier.
Hvor langt kan sygeplejerskerne komme med deres aktivisme fremover? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Historisk er der masser af eksempler på, at aktivisme gør en forskel på den helt store klinge. Revolutioner, store reformer osv. Men også på den mindre klinge, hvor man på mere indirekte måder påvirker de store reformer og love og måden, hvorpå politiske partier finder sammen i nye koalitioner. Det sker ved, at aktivismen forandrer de måder, vi taler om tingene på og tænker om tingene på, for det forandrer vores adfærd,” siger Silas Harrebye, der forsker i aktivisme på Roskilde Universitet. ”Sammenhængen mellem aktivisme og forandringer kan være svær at måle. Men for enhver, der har studeret historien, er der ingen tvivl om, at hele vores velfærdssamfund er bygget op omkring sociale bevægelser som bondebevægelsen, arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og nationalliberalistiske bevægelser. De har på forskellige måder præget udviklingen af det velfærdsamfund, som vi sætter så stor pris på,” siger Silas Harrebye og stiller spørgsmålet: ”Hvordan gør man så det bedst? Der
Gang i gaden, balloner og tusindvis af opslag på sociale medier. Man kan komme langt med aktivisme som supplement til de demokratiske forhandlingsrum, siger Silas Harrebye, der forsker i sociale bevægelser på Roskilde Universitet. Men hvis sygeplejerskernes aktivisme skal batte, skal den også handle om en større sag end deres egen. Tekst MARIANNE BOM
Foto CARSTE N LORENZ
S IL A S HARRE BYE FORSKE R I SO CIALE B EVÆ G E LSE R , ROS KI LD E U N IVE RSITET
60
EN
