Medvejledere: Kirsten Lomborg, Professor, MSN, Ph.d., Steno Diabetes Center Copenhagen. Ellen-Margrethe Hauge, Professor, Ph.d., MD, Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Mwidimi Ndosi, Senior Lecturer Rheumatology Nursing, University of the West of England Bristol.
Reference
Zangi HA, Ndosi M, Adams J, et al. EULAR recommendations for patient education for people with inflammatory arthritis. Ann Rheum Dis. 2015; 0:1-9.
ET TELEMEDICINSK TILBUD TIL PATIENTER MED ARTRITIS URICA Annette de Thurah, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d, Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital Telemedicinske løsninger til patienter med reumatologiske sygdomme
På Led- og Bindevævssygdomme i Aarhus har vi gennem en årrække haft fokus på telemedicinske løsninger. I 2016 udviklede vi et tilbud til patienter med rheumatoid artritis (RA) i samarbejde med reumatologisk afdeling i Silkeborg. Denne intervention blev afprøvet i et lodtrækningsforsøg,1 ligesom vi afdækkede patientperspektivet i en senere kvalitativ undersøgelse.2 Vi viste, at tele-medicinsk sygdomsmonitorering er lige så effektivt som vanlig kontrol blandt RA patienter med lav sygdomsaktivitet eller remission (som er ca. 80 % af alle RA patienter) og vi viste, at patienterne generelt tager godt i mod telemedicinsk sygdomsmonitorering. I lighed med mange andre telemedicinske
løsninger, er KUF baseret på patient rapporterede oplysninger (PRO).3 Patienternes besvarelser håndteres ved hjælp af et software system, der hedder AmbuFlex,4 som er integreret i den elektroniske patient journal (EPJ). AmbuFlexsystemet håndterer besvarelserne ud fra fastlagte algoritmer, og de enkelte besvarelser markeres ’rød’, ’gul’ eller ’grøn’ afhængigt af patientens besvarelse. En ’rød’ besvarelse indikerer, at patienten bør ses ved fysisk fremmøde, en ’gul’, at en opringning er nødvendig og en ’grøn’, at der ikke er behov for kontakt til patienten. På denne måde muliggør AmbuFlex en form for behovsstyret kontakt (Figur 1). KUF-RA drives i dag af sygeplejersker og i Aarhus er der ca. 300 patienter, som bliver fulgt på denne måde.
33