Kommunikationsindustrien 02/2023

s.10

s. 11 KOMM Dagen

Derfor er kreativitet en god forretning

s.16 Emballage

Miljømærker er svaret på mere bæredygtig emballage

s.18 GRAFISK BRANCHE

Grafisk Branche har fået sit eget fællesskab

s.19 Folkemøde

Debat om ESG-kodeks til bureaubranchen på Folkemødet

s.20 Medlem

Cognito Digital hjælper med at genvinde kontrol over digitale kampagner

s.16

s.4

LIGESTILLING

Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

s.20

’Vi håber, at vi med vores projekt får åbnet

øjnene i forskellige brancher omkring, at ligestilling ikke kommer af sig selv’

maj 2023

GRAKOM og branchen i udvikling

UDGIVELSE

REDAKTION

Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende)

Redaktør Pia Osbæck

DESIGN OG PRODUKTION Mediegruppen A/S

KORREKTUR Birgitte Sørensen

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

SKRIFTBRUG Source Sans 33. årgang

ISSN 2596-8351

Oplag: 2.000 stk.

Medlem af Eurographic Press

Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

700 medlemsvirksomheder. Det rundede GRAKOM i 2022. Det var en milepæl og et synligt bevis på GRAKOMs markante udvikling de seneste år, hvor vi nu for alvor kan kalde os erhvervsorganisationen for kommunikationsindustrien. Vi samler nu virksomheder fra hele værdikæden indenfor kommunikation: Den kreative idé, grafisk design, tekst, journalistik, fotos, digital kommunikation, trykning og færdiggørelse af tryksager, magasiner, storformatprint, outdoor, POS-materiale, emballage, tekstiltryk, reklameartikler og hele vejen til distributionen. Alle virksomheder i kommunikationsindustrien, uanset om det er produktionsvirksomheder, rådgivningsvirksomheder eller handelsvirksomheder, er velkomne i GRAKOM.

kommunikationsløsninger. Andre dele af markedet har fortsat den positive fremgang, fx indenfor emballage og labels. Markedssituationen har været usikker i kommunikationsindustrien ligesom i resten af dansk erhvervsliv.

Samtidig er kommunikationsindustrien udfordret på nogle megatrends de kommende år: Digitaliseringen fortsætter, miljø- og klimakravene bliver mere markante, den globale konkurrencesituation er stadig en stor opgave for mange virksomheder, og kunderne efterspørger i stigende grad individualiserede kommunikationsløsninger. Det foranderlige marked skal GRAKOMs medlemmer agere i – og ikke bare overleve, men blive stærkere i.

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, GRAKOM

Vores medlemmer har nytten af at være i fællesskab med virksomheder i hele værdikæden og har også glæden ved at være i nære branchefællesskaber med ligesindede i vores indtil videre seks branchefællesskaber; Creative Club, Grafisk Branche, EmballageForum, FESPA Denmark, Dansk Promotion og Dansk Fotografisk Forening. Udviklingen af GRAKOM er markant og afspejler den markante forandring af kommunikationsindustrien i disse år. 2022 har været et lidt specielt år for mange. Produktionsvirksomhederne har været voldsomt presset af forsyningskrise, der har ført til voldsomt stigende råvarepriser og deciderede mangler på råvarer. Det gælder fx på papirområdet. Andre virksomheder har oplevet store udsving i efterspørgslen både på tryksager og på digitale

GRAKOM har vigtige roller at spille for medlemmerne. Vi skal sikre gode rammebetingelser for erhvervet, levere viden til virksomhederne, bringe dem sammen, så de selv kan skabe forretningsrelationer, og vi skal levere service og rådgivning, der skaber værdi for medlemmerne i hverdagen.

Indenfor grøn omstilling har GRAKOM særlige muligheder og et særligt ansvar. Vi har i et kvart århundrede arbejdet målrettet for at styrke medlemmernes grønne omstilling og for at udvikle standarder og værktøjer til medlemmerne, der kan bringe vores medlemsvirksomheder i front på miljø- og klimaindsats. I 2022 har vi taget vigtige initiativer, der kan sikre, at vi når målet om, at vi i Danmark skal have verdens grønneste kommunikationsindustri.

Læs om det i vores årsberetning.

Udledningen

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000157/DK

Denne tryksag er trykt med ansvar Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

ClimateCalc

Bliv klogere på trykmedansvar.dk

’Udviklingen af GRAKOM er markant, men den afspejler også den markante forandring af kommunikationsindustrien, der er i gang i disse år.’

af drivhusgasser fra fremstillingen af denne tryksag er beregnet henhold til ClimateCalc.

Fotografer til kamp for ligestilling

Tre år i træk var der ingen kvinder på listen over de mest spillede artister eller de mest spillede musikere i radioen. Der var heller ingen kvinder på listen over de mest spillede sange i radioen. Tre lister. Uden kvinder. Tre år i træk.

Det var inspirationen for fotograferne

Christina Jensen og Merle Mejlby til at gøre op med uligheden i musikbranchen gennem fotoserien 50/50, der portrætterer 51 kvindelige artister.

»Radiotallene* satte gang i en større mediedebat, og som fotografer, musikelskere og ikke mindst kvinder følte vi et behov for at blande os og være med til at gøre opmærksom på, hvor galt det stod til. Fotografiet er et fantastisk

* Radiotallene opgøres af Gramex og viser top-10 over mest spillede artister, musikere og sange. I 2016-2018 var der ingen kvinder på listen. I 2019 var der fire, i 2020 seks og i 2021 syv ud af 30.

UDSTILLINGER AF SERIEN 50/50

DR Koncerthuset, VEGA i København, Musikhuset i Aarhus, Forbrændingen i Albertslund og Værket i Randers. Samt rockmuseet Ragnarock i Roskilde, hvor man kan se den fra marts til december 2023.

50/50 er også udkommet som bog på Byens Forlag og kan købes i landets boghandlere.

FØLGENDE ER MED I PORTRÆTSERIEN 50/50:

Alberte Winding, Annika Aakjær, Astrid Engberg, Aviaja, Betty Bass, Brimheim, Caroline Henderson, Dicte, Ea Kaya, ELBA, Ericka Jane, Fallulah, FVN, girlcrush, Goldie6is, Hanne Boel, Iris Gold, Josephin Bovién, Julie Ellinor, Karen Mukupa, Katinka Bjerregaard, Kinck, Kira Skov, Konvent, Lis Sørensen, Lowly, Lydmor, Lærke Emilie, Maddy, Mags, Maja og De Sarte Sjæle, Melissa Inya, Mendoza/Vita Dosa, MOZAÍK, Nabiha, Nana Jacobi, NIKOLINE, O/RIOH, Off Bloom, Pauline, PRISMA, Rebecca Lou, Reveal Party, Rosa Raye, Sitrekin, Stine Bramsen, Sys Bjerre, Søs Fenger, The Savage Rose, Velvet Volume, Yakuza.

medie, fordi det kan formidle komplekse problemstillinger meget mere simpelt og lettilgængeligt end tørre tal og tunge rapporter«, siger Christina Jensen.

Merle Mejlby uddyber: »Vi håber, at projektet kan være en visuel reminder om at holde fokus på kønsbalancen. Vi vil gerne appellere til, at dem, der sidder på magten, tør tage ansvaret på sig, anerkende egne bias og gøre noget ved det.«

Håbet er, at projektet påvirker andre brancher

I 2019 var det blevet en my bedre med radioens top 10-lister, hvor fem ud af de 30 kunstnere var kvinder. Den seneste opgørelse fra 2022 viste en fordeling på 7/23 i mændenes favør.

Men altså stadig langt fra en bare nogenlunde ligelig fordeling, og derfor er opråbet desværre stadig superaktuelt, mener de to fotografer, der håber, at deres fotoprojekt også vil være en reminder for andre dele af samfundet.

»Manglende ligestilling gør sig stadig gældende i mange dele af samfundet, og vi kunne lige så godt have lavet et projekt, der satte fokus på kønsbalancen blandt iværksættere, bestyrelser, fotografer eller billedkunstnere. Vi håber, at vi med vores projekt får åbnet øjnene i forskellige brancher om, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Det er noget, man skal være bevidst om og arbejde målrettet for,« siger Christina Jensen.

Forskellighed krævede ens baggrund Kvinderne i 50/50-serien er en blanding af unge, gamle, etablerede og nye navne i branchen. Derudover har de to fotografer tænkt over genrer, etnisk oprindelse og geografisk tilhørsforhold for at vise en bred diversitet.

»Vi har hørt argumentet om, at der ikke er så mange kvinder, der bliver spillet i radioen, fordi der ikke er så mange at vælge mellem. Med projektet vil vi gerne vise, at der er masser af ikke-mandlige artister at vælge i mellem – de er lige her,« siger Christina Jensen og understreger,

’Vi håber, at vi med vores projekt får åbnet øjnene i forskellige brancher omkring, at ligestilling ikke kommer af sig selv’

Christina Jensen

at de med 50/50 gerne vil slå et slag for, at alle –uanset kønsidentitet – føler sig repræsenteret i musiklivet.

Forskelligheden af de fotograferede kvinder og deres ståsted i branchen spillede ind på den visuelle stil, de to fotografer valgte at bruge.

»Vi gjorde os mange tanker om den visuelle stil. Vi endte med at skyde alle på samme hvide baggrund og med kraftig flash for at give dem samme ramme og spotlight, uanset om de nor-

Det handler ikke om kvoter

Der er formodentlig flere mænd end kvinder blandt GRAKOMs medlemmer. Der er også flere mænd i lederstillinger på det danske arbejdsmarked, og mænd tjener generelt mere end kvinder. Langt hen ad vejen er der også en forklaring på, at det er sådan. Fordi mænd og kvinder – igen generelt – vælger forskellige uddannelser, fag, brancher og vælger forskelligt i forhold til deltidsarbejde og så videre.

»Det er sandt, at der er forklaringer på det meste, og så kunne man jo godt som erhvervsorganisation være fristet til at læne sig tilbage og sige, at det skyldes kvindernes livsvalg og det valg, man tager som familie,« siger adm. direktør i GRAKOM Kommunikationsindustrien, Thomas Torp, og fortsætter:

»Men det ændrer ikke på, at vi har en ubalance på arbejdsmarkedet, og at vi både i GRAKOM og ude i virksomhederne skal være opmærksomme på, om der er strukturer, der gør det sværere at være kvinde end at være mand på arbejdsmarkedet.«

»Vi vil fremadrettet være opmærksomme på kønsbalancen”

Når Thomas Torp kigger tilbage på de arrangementer, GRAKOM har afholdt i år, må han erkende, at det godt kan gøres bedre:

malt står på en stor scene med stort publikum eller på en lille scene,« siger Christina Jensen.

Christina Jensen og Merle Mejlby har skudt halvdelen af billederne hver. Derudover har de på størstedelen af shootsene fået hjælp af hår- og makeupartist Stephanie Asi Brix, der også har hjulpet med at sætte aftaler op med de 51 artister.

»Det var vigtigt for os, at stilen var ens hele vejen igennem, og at det ikke skinnede igennem, at det var lavet af to forskellige fotografer. Vi var begge to til stede på de fleste fotoshoots, for at vi fik lavet et helstøbt projekt, selvom vi har hver vores stil,« siger Merle Mejlby.

Projektet bliver fra marts til december 2023 vist på rockmuseet Ragnarock i Roskilde og er desuden blevet vist i DR Koncerthuset, VEGA i København, Musikhuset i Aarhus, Forbrændingen i Albertslund og Værket i Randers. 50/50 er også udkommet som bog på Byens Forlag og kan købes i landets boghandlere.

»Vi har en skæv fordeling i de talere, vi inviterer til at holde oplæg på vores konferencer og kurser. Det må vi bare erkende. Derfor har vi besluttet, at vi fremadrettet vil være opmærksomme på kønsbalancen på vores events. Vi har fx for nylig afholdt en startup-konference, hvor alle talere var mænd. Det kan der selvfølgelig være en god grund til, men det kan også være, at vi ikke har været opmærksomme på at skabe en balance, og det gør det jo svært for kvinder at spejle sig i.«

Han tilføjer, at det samme gælder GRAKOMs medier samt bestyrelser og udvalg, som skal afspejle medlemmerne.

»Det handler ikke om kvoter, og vi kommer ikke til at lave statistikker. Vi har i mange af vores fællesskaber en mandsdomineret verden, så der vil være en overvægt af mænd et stykke tid endnu, men vi må erkende, at kvinderne i mange tilfælde har været underrepræsenteret, og det har vi et ansvar for at gøre noget ved.«

’Vi må erkende, at kvinderne i mange tilfælde har været underrepræsenteret, og det har vi et ansvar for at gøre noget ved’

Thomas Torp

’Vi vil gerne appellere til, at dem, der sidder på magten, tør tage ansvaret på sig, anerkende egne bias og gøre noget ved det’

Merle Mejlby

Christina Jensen fotograferer under navnet chris1million, og er derudover journalist og cand.it. Hun står også bag magasinet 1Million Magazine, dedikeret til billedserier og

fotografiske fortællinger under corona. Magasinet er udkommet i otte digitale udgaver og ét trykt magasin.

Christina Jensen er medlem af dff –en del af GRAKOM, bl.a. fordi der er »en masse spændende arrangementer i både dff og i GRAKOM. Jeg har blandt andet været med til et arrangement med fotografen Morten Ryborg, som var fantastisk inspirerende. Og jeg glæder mig til endnu mere at dykke ned i alle mulighederne der er ved at være medlem.«

Merle Mejlby er kunstner, fotograf og designteknolog. Hun arbejder primært med egne personlige kunstprojekter.

Dagen, der samler kommunikationsindustrien

Hvordan samler man medlemsvirksomhederne i GRAKOM –på én dag? Ved på KOMM Dagen at præsentere en trio af tidens varmeste emner tilsat verdens bedste kreative bureau.

Da 225 deltagere var samlet til KOMM Dagen, var det samlende element en vigtig pointe i sig selv. Det understregede GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp, da han bød forsamlingen velkommen og perspektiverede dagen:

»GRAKOM er den grafiske branche med trykkerier og labelproducenter, vi er skilte, tekstiltryk, storformater, emballage, promotion, fotografer, reklamebureauer, digitalbureauer og meget mere. Vi bliver flere og flere – og er nu over 700 virksomheder.«

Han uddybede: »Vi har masser af arrangementer og begivenheder, målrettet de enkelte brancheforeninger i GRAKOM, så det, der gør denne dag specielt vigtig, er netop, at vi har samlet hele kommunikationsindustrien.

I disse særlige rammer får vi ny viden, vi kan bruge i det daglige arbejde, ny inspiration til idéer og perspektiv, samt nye relationer, til at skabe forretning og udvikling.«

Tre varme emner

KOMM Dagen gik i dybden med tre af tidens varmeste emner, som havde hvert sit spor: Nye arbejdsformer, bæredygtighed & verdensmål samt kunstig intelligens.

Dertil kom fire hovedtalere. Den første var Søren Pape Poulsen, folketingsmedlem og partiformand for Det Konservative Folkeparti, og han leverede sit og partiets syn på erhvervslivets vilkår. Han udtrykte en konstruktiv tilgang til at indgå aftaler med regeringen,

og det konstruktive gik igen på spørgsmålet om, hvad der har overrasket ham positivt ved regeringen:

»Lavere generationsskifte-skat, lavere skat, frisættelse af den offentlige sektor og opgaven med at kigge på jobcentrene,« lød det prompte svar.

De Konservative vil ikke overraskende gerne forenkle skattesystemet, men det er tilsyneladende kompliceret at forenkle:

»Skat ansætter tusindvis af folk, men det er stadig et svært system,« sagde Søren Pape Poulsen og gav følgende billede på de trange kår for forenkling i Danmark:

»Der er 1700 mennesker ansat i For-

enklingsstyrelsen… Hvis det skal være mere enkelt, så er løsningen næppe at ansætte flere i denne styrelse.«

Søren Pape Poulsen slog desuden tonen an for både dagens spor og hovedtalere:

»Kunstig intelligens giver os et væld af muligheder, som vi ikke er i nærheden af at opdage endnu. Det kræver, at vi tænker kreativt og ikke er bange, men derimod åbne for mulighederne. Tag Gentofte Hospital, hvor to læger før har set på screeningerne for brystkræft. Nu er det en læge og en robot, der kigger billederne igennem, og det har medført bedre kvalitet, samtidig med at ressourceforbruget er faldet 30 pct.«

Af: Pia Osbæck, Peter Engholm & Nils-Ole Heggland Foto: Bent Nygaard

’Vi bliver flere og flere – og er nu over 700 virksomheder’

Thomas Torp

’Kunstig intelligens giver os et væld af muligheder, som vi ikke er i nærheden af at opdage endnu’

Søren Pape Poulsen

Derfor er kreativitet en god forretning

Ørnulf Johnsen er chef for &Co., der ikke alene er Danmarks mest prisvindende bureau, men også er annoncørernes absolutte favorit. På KOMM Dagen forklarede han, hvorfor kreativitet virker –også for forretningen.

»Kreativitet handler altid om følelser, ligegyldigt om det er BtC eller BtB. Følelser er altid vejen ind til modtagerne.«

Det kunne lyde som en rundbordsdiskussion forbeholdt højskoler, men ordene, der faldt på KOMM Dagen, kom fra Ørnulf Johnsen, der er CEO i det kreative bureau &Co.

Det er umiddelbart nærliggende, at &Co. taler om kreativitet, når nu bureauet – i Bureaubiz’ oversigter – er det mest prisvindende danske bureau de seneste godt ti år og for tredje år i træk nr. 1 i MyImage Bureau, hvor næsten 1000 annoncører udspørges om deres vurdering af bureauer. Læg dertil en anerkendelse fra det engelske medie Campaign, der har kåret &Co. til verdens bedste kreative bureau.

Selv tyr Ørnulf Johnsen til Nobelpris-vindende argumentation i form af Daniel Kahneman, der slår fast, at næsten alle menneskelige beslutninger basalt set er følelsesmæssige.

Og der er et udtalt behov for kreativitet: »World Economic Forum placerede i 2015 kreativitet på en 10. plads over skills for the future. I 2020 var kreativitet oppe på 3. pladsen. Og forståeligt, for kreativ storytelling er en accelerator for både vækst og forandring,« sagde Ørnulf Johnsen og tilføjede:

»Kreativ storytelling virker så godt, fordi det tiltrækker opmærksomhed – tilmed fra ellers uinteresserede personer – og det sætter sig fast i hukommelsen og påvirker beslutninger.«

Det lyder let og ligetil, men er det ikke. Især ikke, hvis kreativiteten serveres på det forkerte tidspunkt – eller for den forkerte målgruppe.

»95 pct. af BtB-markedsførere forventer på baggrund af den klassiske salgstragt at se betragteligt salg inden for de første to uger af en kampagne,« sagde Ørnulf Johnsen og tilføjede:

»Men det forholder sig stik modsat, for kun 5 pct. af BtB-købere er i markedet for at købe lige nu. 95 pct. af køberne er ikke i markedet og står ikke til at købe de kommende måneder eller ligefrem år.«

Det kan være en bitter pille at sluge, men kuren er anderledes.

»Fokusér på de 95 pct., der pt. ikke er i marked for noget. For når de er, så baserer langt de fleste deres køb sig på

minder frem for på research. Og 82 pct. af dem, der vitterligt googler sig frem, klikker på et velkendt mærke som det første,« sagde Ørnulf Johnsen og uddybede tilgangen om at lade følelserne lagre sig:

»Bilkøb er en stor beslutning, men 80 pct. ender med at købe den bil, de tænkte på, før de startede beslutningsprocessen.«

Netop kreativitetens evne til at skabe forandring – i form af business transformation – er forklaringen på, at Mærsk har valgt &Co. som samarbejdspartner – og bruger følelsesmæssig storytelling til at accelerere deres forretningsstrategi. En indsats, der to år i træk er blevet præmieret med en Grand Prix ved The WARC Awards, der hylder verdens bedste cases inden for marketing effectiveness.

Kreative kampagner er syv gange så effektive som kampagner, der ikke er kreative. Alligevel ligner bl.a. mobil- og bilreklamer hinanden i grinagtig høj grad:

»Gør det anderledes, og bliv bemærket – og husket. Ikke ved at produktforklare jer frem, men ved at appellere til folks følelser,« lød den enkle appel fra Ørnulf Johnsen.

Og den gode nyhed er, at det ikke er for sent at tage kreativiteten og dermed følelserne i brug. Som &Co.-direktøren sagde:

»Kreativitet er fortsat en underudnyttet konkurrencefordel. Få ledere ved, at kreativitet eksisterer – og få ledere evner at bruge det. Først da vi lavede Alt det vi deler for TV 2, ændrede det sig for os. Direktører kontaktede os og sagde: ’Vi ved ikke, hvad det er – men vi vil gerne have noget af det’.«

’Fokusér på de 95 pct., der pt. ikke er i marked for noget’

Ørnulf Johsen

JYSK

Mere fokus på både data og følelser

JYSK fremstår som en blanding af succes og selverkendelse – skabt på klassiske dyder og nu også med fokus på mere moderne elementer som data og følelser.

Omsætningen steg i seneste regnskabsår godt 11 pct. til 36,2 mia. kr., og overskuddet før skat var 4,5 mia. kr. Og da Michael Gade gik på scenen på KOMM Dagen, var han – som den første i kåringens historie – for tredje år i træk nomineret til Årets CMO.

Emnet for Michael Gade, der er ansvarlig for JYSKs marketingbudget på 2 mia. kr. fordelt på 28 markeder, var Fremtidens marketing-mix, men i stort omfang var det klassiske dyder, som deltagerne blev præsenteret for.

Som koncernens syn på marketingkanaler. Her i 2023 er der fortsat en analog tyngde, idet tilbudsaviser får 51 pct. af budgettet, 26 pct. går til digital, og 22 pct. til tv.

»At vi har tilbudsaviser, skyldes hverken en særlig kærlighed til mediet eller en religion. Vi har dem, fordi de virker. Vi laver ikke noget, der ikke virker,« sagde Michael Gade og anslog yderligere en basal marketing-tone:

»Snak med kunderne – ja, det siger alle, men gør det nu. Og lyt til dem. Vi kan se, at vores kunder opfatter JYSK som lave priser og lav kvalitet. Så vores opgave er at løfte kvalitetsopfattelsen. For så kan vi også tillade os at hæve prisen... eller hvad? Nej, det gør vi ikke. Vi vil ikke splitte målgruppen, men gøre den større.«

Han uddybede marketing-mixet: »Jan Bøgh, CEO og president i JYSK, insisterer på de fire P’er: Place, Price, Promotion og Product. Jeg tænkte først ‘Arh, det er måske lidt for klassisk?’. Men det er et stærkt konkurrencedygtigt og konsistent koncept, der virker på den lange bane.«

Og inden nogen tror, at dette er det modsatte af dynamisk, så gav Michael Gade et citat af Jan

Bøgh – og tilføjede, at han er en mand, man lytter til:

»Hvis ikke du bevæger dig fremad, så bevæger du dig baglæns.«

»Det lyder så simpelt og er så svært« Et af felterne, hvor JYSK ifølge Michael Gade bevæger sig frem, er den sømløse købsoplevelse mellem BtB, online og butikker. Det virker let, når det illustreres med en PowerPoint, men:

»Er I klar over, hvor svært det er at skabe samhørighed mellem alle kanaler? Det lyder så simpelt og er så svært. Men det er på integrerede kundeoplevelser, at konkurrencen kommer til at stå,« sagde Michael Gade og tilføjede som et eksempel på en velfungerende købsoplevelse:

»Vi sælger for et stort millionbeløb i vores kundeservice. Kunderne er der – og hvis de har brug for noget, så er det oplagt at sælge det til dem, dér hvor de er.«

JYSK åbnede butik nr. 2500 i 2017, og det markerede grundlæggeren Lars Larsen med at sætte næste langsigtede mål: 5000 butikker, tak. Lige nu er man oppe på næsten 3300 butikker, og JYSK åbner i et nyt land omtrent hvert år.

»Vi er ikke tilstrækkeligt gode på data« Samtidig investeres der løbende i digitale systemer og digital transformation, men det er ifølge CMO’en ikke gjort med det:

»Data, data, data. Det er en gammel traver, men vi skal have styr på det. Vi skal have egne data – og bruge dem. Hvis vi ikke har adgang til 2. og 3. parts data, så er der intet alternativ. Så er vi blinde,« sagde Michael Gade og uddybede:

»Vi er 100 pct. obs på, at vi ikke er tilstrækkeligt gode på data. Det kommer vi til at investere mere i.«

Når det går galt med data, så ser det ifølge Michael Gade sådan ud: En dyne med islandsk edderdun til 49.999 kr. Den var sat 5000 kr. ned – det var alligevel en slat, og det fangede systemet – og promoverede tilbuddet med: ”Mangler du lige det sidste til hjemmet? Bare rolig! Her ser du nogle af dine favoritter.«

»I dag har vi ikke krydset vores data. Så en kunde, der ikke vil høre fra os, kan vi komme til at sende en mail til to timer efter. Vi skal have bundet det sammen, så vi ved, hvad den samme kunde laver på forskellige kanaler, og det har vi ikke data til i dag,« sagde Michael Gade.

’Snak med kunderne – ja, det siger alle, men gør det nu. Og lyt til dem’

Michael Gade

Er kortere arbejdstid vejen frem?

’Nye arbejdsformer’ var første spor ved KOMM Dagen i Nyborg. To indlæg satte fokus på, hvordan virksomheder kan indføre firedages arbejdsuge, og hvordan de håndterer en hybrid verden med hjemmearbejde.

Det krævede masser af forarbejde, da digitalbureauet Abtion i efteråret 2019 gik fra 37 til 30 timers arbejdsuge med samme løn, men det har også givet resultater, fastslog partner og med-CEO Mads Hofman Hansen.

Indlæggets aktualitet blev understreget af dagbladet Børsens forsidehistorie samme dag: »Topchefer i umuligt dilemma: Danskerne vil arbejde mindre.« Der var dog godt med skeptiske ansigter og korslagte arme blandt de mange tilhørere, om end stemningen gradvist løsnede sig under indlægget.

»Vi var blevet fordoblet i størrelse inden for et år, og vi havde udbredt brandslukning, overarbejde og stress. Vores arbejdstider var fleksible, fx med hjemmearbejde, men vi havde hverken samarbejde, fælles standarder eller fælles ejerskab til opgaverne,« fortalte Mads Hofman Hansen om baggrunden for skiftet fra fem til fire faste arbejdsdage på bureauet, der har kontorer i København og i Odense.

Målet var bl.a. bedre samarbejde og mere koncentreret arbejde, og guleroden var fredagen som fridag. Blandt redskaberne var kortere og mere effektive møder – aldrig før frokost, aldrig med mad og altid med dagsorden. Der blev indført arbejdsrytme med intervaller med 25 minutters koncentreret arbejde og derimellem nogle korte pauser og færre lidt længere pauser. Og små lamper på de ansattes skærme markerede, hvornår kolleger ikke måtte forstyrre.

Resultaterne har overvejende været positive, fastslog Mads Hofman Hansen: Fx er den gennemsnitlige arbejdstid sænket til 30 timer om ugen fra 42 timer i slutningen af 2018. I samme tidsrum er den fakturerede omsæt-

ning per medarbejder per uge steget med knap 29 pct. Og med 88 i den udbredte Employee Net Promoter Score (eNPS) er medarbejdertilfredsheden meget høj, ligesom det er blevet lettere at rekruttere udefra.

»Vores virksomhed er ikke magisk, den er ikke anderledes end jeres,« understregede Mads Hofman Hansen undervejs i sit indlæg – som en opfordring til, at mange andre virksomheder kan overveje en firedages arbejdsuge.

Arbejdspladsen under lup I et andet indlæg satte Camilla Hillerup, HR-direktør for Microsoft Danmark, fokus på, hvordan ledere kan gøre deres arbejdsplads mere attraktiv i en verden med masser af forandringer og med hybridt arbejde, så en del af arbejdstiden bliver tilbragt derhjemme.

En Microsoft-undersøgelse med svar fra 31.000 brugere over hele kloden dokumenterede, hvad hun betegnede som ’det hybride paradoks’: 73 pct. ønsker nemlig fleksible muligheder, herunder at kunne arbejde hjemme, mens 67 pct. ønsker mere fysisk tilstedeværelse eller samarbejde på arbejdspladsen.

Blandt hendes opfordringer var at omfavne det hybride så fleksibelt som muligt, at udøve lederskab baseret på tillid, og at gentænke de fysiske rammer.

»Tænk over, hvad medarbejderne kommer ind til på arbejdspladsen,« lød det fra Camilla Hillerup.

’Målet var bl.a. bedre samarbejde og mere koncentreret arbejde, og guleroden var fredagen som fridag’

Mads Hofman Hansen

’Omfavn det hybride så fleksibelt som muligt, udøv lederskab baseret på tillid, og gentænk de fysiske rammer’

Camilla Hillerup

Behovet for omstilling er akut

OG HER ER EN FARBAR VEJ FOR VIRKSOMHEDERNE

Allerede omkring afholdelsen af KOMM Dagen havde Danmark – som et af de første lande i verden – opbrugt sine naturlige ressourcer for hele 2023. Herefter bruger vi flere ressourcer, end jorden kan nå at genskabe.

Og hvis deltagerne på spor 2 derudover savnede motivation for handling, så kom Sara Krüger Falk, direktør for FN Global Compact Network Denmark, med nogle overbevisende tal:

»Ved hver ny rapport ser det værre ud end tidligere – uanset hvor vi kigger hen. Én mio. arter er udryddelsestruede, 75 pct. af alle insekter er forsvundet på 27 år, fattigdomstallene er stigende, og nu er vi oppe på at være 268 år fra økonomisk ligestilling mellem kønnene. Og hvis vi ser 10-20 år frem, er scenarierne decideret rædselsvækkende.«

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, slog de samme toner an:

»Vi skal forbruge markant mindre, forbruge mindre ressourcekrævende varer – og genbruge ressourcer i langt højere grad. Det gør vi bl.a. ved at ændre vaner og ved at kommunikere bæredygtighed ærligt og retvisende – og ikke ved greenwashing.«

Hun langede ud efter bureaumedlemmerne i salen ved at nævne tre konkrete kampagner, som Greenpeace har meldt

til Forbrugerombudsmanden. Og mindede om, at organisationen nu klager over alle led i kampagnen – bl.a. bureauer, der har designet og eksekveret, og medier, der har bragt.

Til gengæld er der ifølge Kristine Clement brug for kreativiteten, når en ny fortælling om det gode – og bæredygtige – liv skal fortælles.

Carsten Bøg, ESG-direktør i GRAKOM, havde denne nøgterne kommentar til at kommunikere bæredygtighed:

»Dokumentation af bæredygtighed, i begrebets egentlige forstand, er så omfattende og kompleks, at det ikke egner sig til markedsføring. Og jeg har endnu til gode at se nogen, der har styr på alle begreber.«

Han tilføjede: »På miljø har vi derimod standarder at arbejde med, og der er tilmed ny EU-lovgivning på vej om anvendelse af miljøpåstande, som indeholder sanktioner, hvis loven ikke overholdes. Og vi kommer til at se fårene blive skilt fra bukkene, hvad angår miljømærker. Alt sammen med det formål, at forbrugerne får nemmere ved at forstå, hvornår noget reelt er bedre for miljøet. Og myndighederne vil tage mere over på at regulere.«

Tilsvarende virksomhedsrettet tilgang havde Sara Krüger Falk. Hun anbefaler virksomhederne at tilslutte sig FN’s Global Compact 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima & miljø samt antikorruption.

»Principper kan ses som et fundament for ansvarlig virksomhedsledelse og som en slags dåseåbner for forretningsmulighederne i de 17 Verdensmål, og Danmark kan – hvis vi ændrer kurs og viser lederskab –inspirere andre til reelle forandringer. Og eksportere løsningerne,« sagde Sara Krüger Falk.

’Ved hver ny rapport ser det værre ud end tidligere – uanset hvor vi kigger hen’

Sara Krüger Falk

’Vi skal ændre vaner og kommunikere bæredygtighed ærligt og retvisende – og ikke ved greenwashing ’

Kristine Clement

’Dokumentation af bæredygtighed, i begrebets egentlige forstand, er så omfattende og kompleks, at det ikke egner sig til markedsføring’

Carsten Bøg

Kunstig intelligens er bedst i samspil med mennesker

Kunstig intelligens har været brugt i erhvervslivet i en del år efterhånden, og som forbrugere er vi fx stødt på det, når vi søger på Google, og når vi kommunikerer med en chatbot hos en virksomhed. Men det er først det seneste stykke tid, vi selv rigtigt har haft mulighed for at lege med det i takt med, at robotter som ChatGPT, Dall-E og Midjourney er blevet tilgængelige for menigmand.

Det spørgsmål, mange stiller sig nu, er, om maskinerne kommer og overtager menneskenes arbejde. På spor 3 på KOMM Dagen blev man delvis beroliget. For det er ikke maskinerne, men de mennesker, der bruger kunstig intelligens som hjælp i deres arbejde, der kommer og tager dit job. Det sagde Jakob Kahlen, kreativ direktør & partner i designbureauet E-types i sit indlæg. Det var den anden oplægsholder Tao Legene Thomsen enig i. Han er tidligere fremtidsforsker og nu kreativ direktør i Vice Media. Og han ser samspillet mellem menneske og maskine som optimalt:

»Alle mennesker kan få en god idé, men at få idéer otte timer om dagen er der ingen, der kan. Men det kan en maskine. Til gengæld er det kun mennesket, der kan udvælge, hvilken idé der er den bedste.«

Tao Legene Thomsen påpegede dog også, at maskinen ikke giver bedre svar end de spørgsmål, man stiller.

»Hvis du vil have et overraskende svar, skal du også stille et overraskende spørgsmål til maskinen. Eller sagt på en an-

den måde: Hvis du ikke vil have det mest forudsigelige svar, skal du stille den et overraskende spørgsmål.« Også her var de to enige. For Jakob Kahlen er det vigtigste i arbejdet med kunstig intelligens, hvilke prompts (det man beder computeren om, red.) man skriver.

»Måske kommer man som brand til at eje en prompt i fremtiden,« sagde Jakob Kahlen.

Jakob Kahlen og hans kollega, digital designchef Martin Søgård Hansen, fortalte, at man hos E-types bl.a. har brugt kunstig intelligens til at finde et nyt navn til en virksomhed, finde bedre billeder end stockfotos til en opgave, til konceptillustrationer og til at lave en briefing til teamet på bureauet om en opgave.

Tao Legene Thomsens konklusion var, at idéer ikke er så unikke, som vi tror. At det svære ikke er at skabe idéer, men at vælge, hvilke idéer der er værd at forfølge, samt altså som nævnt, at vi ikke får bedre svar, end de spørgsmål vi stiller. Menneskene kan ikke undværes, men samspillet mellem maskine og menneske kan gøre en forskel.

’Menneskene kan ikke undværes, men samspillet mellem maskine og menneske kan gøre en forskel’

Tao Legene Thomsen

’Måske kommer man som brand til at eje en prompt i fremtiden’

Jakob Kahlen

Miljømærker er svaret på mere bæredygtig emballage

Emballage er igen i fokus. I en grad så det næsten synes at være løsningen på selve klimakrisen. Men dette fokus er et tveægget sværd, der meget nemt kan føre os ud ad en forkert sti og skabe et større klimaaftryk, end vi formentlig ønsker.

Men lad os dog først slå fast; selvfølgelig skal emballage også være i fokus i vores bestræbelser på at løse de stigende affaldsmængder i samfundet, og selvfølgelig skal der stilles krav til nedbringelse af mængderne samt en langt mere bæredygtig tilgang til design, produktion og anvendelse. Men netop den sidste fase – anvendelsesfasen – er den ubekendte faktor, fordi vi reelt set ikke ved tilstrækkeligt om, hvor stor en betydning forskellige emballagetyper har for funktionen af emballage. Altså, hvor godt og hvor lang tid en given emballage kan beskytte det emballerede produkt. Når vi ikke ved det, så kan det endelige miljøaftryk for en emballage heller ikke bestemmes.

Kompliceret? Nej egentligt ikke, for en emballage kan ikke ses som et enkeltstående produkt, da det altid er en samlet del af det produkt, det skal anvendes med. Vi kender ingen, der kun køber emballage uden det formål at bruge det sammen med et andet produkt. Og vores påstand vil her være, at stort alle produkter, der emballeres,

’Svanemærket vil gøre det lettere for både forbrugere og virksomheder at vælge en mere bæredygtig emballage’

Mads Lindegaard ml@grakom.dk

Carsten Bøg cb@grakom.dk

vil i fx klimasammenhæng langt overgå den anvendte emballages klimaaftryk.

Og nu tilbage til det tveæggede sværd. For nok er det logik for de fleste, at emballager har en funktion, der er vigtig for de produkter, de indgår sammen med. Alligevel er dette forhold nærmest fraværende i det igangværende arbejde med at udvikle og implementere den nye EU-lovgivning om udvidet producentansvar og miljøgraduerede bidrag på emballage. For her er der nærmest ensidigt fokus på emballagens design, materialer, produktionsfase og genanvendelse af emballagen. Altså ikke selve brugsfasen. Her vil vi blot tilføje til det allerede nævnte om brugsfasen, at det er helt almindeligt, når der skal gennemføres såkaldte livscyklusanalyser for et produktforløb, at der i afgrænsningen foretages en grundig analyse af henholdsvis produktions- og brugsfasens betydning for produktets samlede miljøaftryk. Det er sågar direkte nævnt i EU's nye udkast til direktivet Green Claims, at denne viden skal være tilvejebragt, før der kan foretages sammenligninger.

Reduktion af emballages miljø- og klimaaftryk handler altså om mere end mængder

Der er som nævnt ovenfor flere aspekter i spil, når vi ønsker at frembringe og bruge mere bæredygtig emballage. Først og fremmest at mindske mængden af brugt emballage. Det kan vi gøre ved at understøtte og stimulere designfasen. Dernæst handler det om, at en større andel af den brugte emballage kan genanvendes og blive til nye kvalitetsråvarer på en omkostningseffektiv måde. Endelig, men bestemt ikke mindre vigtigt, skal emballagen altid være produceret med størst muligt hensyn til emballagens primære formål; at beskytte selve varen. Hvis emballagen ikke lever op til dette formål, ligger der en betydelig miljø- og klimamæssig belastning i form af ødelagte varer.

Imidlertid er der stor forskel på varer, og hvordan de skal beskyttes. Nogle varer er skrøbelige, nogle kan ikke tåle lys, andre er flydende, nogle skal pakkes lufttæt m.m. Alt dette skal der tages hensyn til i emballagedesignet og -produktionen. Den optimale emballage er altså forskellig fra produkt til produkt. Det betyder, at der ofte bruges komplicerede sammensætninger af materialer i form af lamineringer m.m.

I genanvendelse af emballage er designet helt centralt. To forskellige emballager kan være lavet af de samme materialer, men have vidt forskellige muligheder for at genanvende materialerne. Jo nemmere det er at

adskille emballagens enkelte bestanddele, jo nemmere bliver det at adskille de forskellige materialer, så de nye råvarer bliver så rene som muligt og kan indgå i nye emballageprodukter af tilsvarende eller næsten tilsvarende kvalitet.

Samtidig betyder økonomien i genanvendelse noget. Jo mere man kan få for de efterfølgende råvarer, jo mere bliver genanvendt. Derfor har selve designet af emballagen meget stor betydning for emballagens endelige miljø- og klimaaftryk.

Der findes et samlet svar

En central forudsætning for et mere bæredygtigt emballageforbrug er, at forbrugere og virksomheder kan gennemskue, hvilke emballager der er produceret mest grønt og ansvarligt. Det kræver, at disse emballager éntydigt kan differentiere sig fra resten. Derfor er der brug for en mærkningsordning, og her vil Svanemærket efter GRAKOMs vurdering være en løsning, der ligger lige for. Svanen – et af de to officielle miljømærker – bygger nemlig på kriterier, som er produktrelevante, og hvis krav er såkaldt livscyklusvægtede.

Svanemærket emballage vil give forbrugerne mulighed for at basere deres indkøb på baggrund af mærket og dermed købe produkter hos virksomheder med et mere bæredygtigt emballageforbrug.

For de mange virksomheder, der ønsker en mere bæredygtig profil, er der brug for håndfaste og lettilgængelige greb til et grønnere emballageforbrug. Med en entydig differentiering i form af Svanemærket vil mindre virksomheder med begrænsede miljøog klimakompetencer lettere kunne vælge leverandører af grøn emballage, idet de kan gå efter mærket. Større virksomheder kan desuden bruge Svanemærket i deres ESG-rapportering, fordi det konkret understøtter, at virksomheden lever op til strenge miljøkrav.

Svanemærket vil dermed gøre det lettere for både forbrugere og virksomheder at vælge en mere bæredygtig emballage.

Hvorfor svanemærket emballage?

Svanemærket er et officielt miljømærke. Det har produktspecifikke kriterier, kravene er livscyklusvægtede, det er forbundet med en meget høj troværdighed, og samtidig er det det mest kendte miljømærke blandt forbrugerne. Det betyder, at forbrugerne hurtigt vil tage svanemærket emballage til sig.

Nogle vil måske påstå, at det vil have lange udsigter at etablere helt nye kriterier for svanemærkede emballager. Men sådan behøver det ikke at være. Allerede i dag eksisterer

der et Svanemærke for engangsemballage til fødevarer, fx take away-emballage. Dette udgør dog kun en meget lille del af det samlede danske emballageforbrug. Hvis svanemærket emballage skal have den ønskede samfundseffekt ved at bidrage til grøn omstilling på emballageområdet, bør ordningen udvides til at gælde alle former for emballage. Dermed også emballage, hvor selve produktet ikke kan svanemærkes.

Ud over de åbenlyse kommunikationsfordele ved at lave svanemærket emballage, har Svanemærket også den fordel, at organisationen bag Svanemærket allerede i dag har betydelige kompetencer inden for emballage, materialer og genanvendelse. For svanemærkede produkter er der nemlig allerede i dag krav til emballagen i form af materialer, krav til design og efterfølgende muligheder for genanvendelse.

Den 1. januar 2025 træder det udvidede producentansvar i kraft. Kort sagt betyder det, at virksomheder, der sætter produkter med emballage på markedet, får ansvaret for emballagen efter endt brug. Fremover skal de finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet. Det er forventningen, at dette typisk vil ske i form af kollektive indsamlingsordninger.

I kollektive ordninger er det imidlertid komplekst at sikre en sammenhæng mellem andelen af de enkelte produkters emballage, der kan genanvendes, og prisen for at deltage i den kollektive ordning. Det er betydeligt enklere at lave en ordning, hvor prisen afhænger af mængden af materialer brugt til emballagen. Der er dermed en overhængende risiko for, at der kommer til at mangle økonomisk incitament til at designe emballage med henblik på efterfølgende genanvendelse. Det vil medføre, at et vigtigt incitament til at øge bæredygtigheden af emballage forsvinder.

Idet Svanemærket allerede i dag har kriterier for, hvorvidt emballage er designet med henblik på genanvendelse, kan Svanemærket bruges til at skabe en sammenhæng mellem muligheden for genanvendelse og pris for at deltage i en kollektiv ordning. Dette kan gøres ved, at der i de kollektive ordninger gives rabatter til dem, som bringer miljømærket emballage på markedet. Dermed skabes et incitament til at styrke hensyntagen til genanvendelse i selve designet af emballagen. Dermed udvides producentansvaret til også at styrke genanvendelsesmulighederne frem for et entydigt fokus på mængder. Det vil styrke miljø- og klimaprofilen på det udvidede producentansvar og samtidig hæve genanvendelsesprocenten.

SVANEMÆRKET OG DET UDVIDEDE PRODUCENTANSVAR

Grafisk Branche har fået sit eget fællesskab

De senere år er flere medlemmer kommet med i GRAKOM, som nu har rundet 700 medlemmer. De kommer fra mange forskellige grene af kommunikationsindustrien, fortæller adm. direktør Thomas Torp.

»Vi har nu samlet hele kommunikationsindustrien i en fælles erhvervsorganisation, for det har en stor værdi at stå sammen og at kunne glædes ved at mødes på tværs af samme industri.«

Thomas Torp fortsætter: »Forudsætningen for, at det er muligt at samle en organisation, er, at vi fortsat har et stærkt fokus på de enkelte brancher, for der er jo en forskel på at drive trykkeri og bureau eller på at være fotograf.«

Det er baggrunden for, at man nu tager skridtet fuldt ud ved at lancere et branchefællesskab for den branche, som GRAKOM oprinder fra.

»Vi har taget skridtet fuldt ud ved, at vi nu også laver et branchefællesskab for den grafiske branche, og dermed har vi nu seks branchefællesskaber under GRAKOM-paraplyen,« siger Thomas Torp.

En heldagskonference

på vej til Grafisk Branche

GRAKOM nedlagde sidste år de lokale kredse, som holdt arrangementer rundt omkring i landet. Nu er det i stedet

GRAKOM, der arrangerer events, og der kommer til at være medlemsevents for alle branchefællesskaber, herunder også Grafisk Branche.

»Nogle medlemmer vil opleve færre events end tidligere, og andre vil opleve flere. Sådan vil det være, fordi nogle kredse holdt mange møder og andre få. Fremadrettet bliver der en balance, så

alle medlemmer bliver tilbudt samme medlemsevents. Og ligesom vi har Emballagedagen for emballagebranchen og en konferencedag for bureauledere, kommer vi også til at holde et heldagsarrangement for Grafisk Branche. Det er allerede i støbeskeen,« siger Thomas Torp.

Arbejdet med at samle kommunikationsindustrien er dog ikke færdigt, siger Thomas Torp:

»GRAKOM skal favne hele kommunikationsindustrien, både produktionsvirksomheder, rådgivningsvirksomheder og handelsvirksomheder. Der er masser af arbejde at gøre endnu for os. Vi skal udvikle branchefællesskaberne, og vi skal samle flere medlemmer i nogle af fællesskaberne. Endelig kigger vi også på, om vi skal etablere yderligere branchefællesskaber.«

Thomas Torp fortsætter: »Med 700 medlemsvirksomheder tror jeg, det lykkes at skabe en stærk erhvervsorganisation for hele kommunikationsindustrien til gavn for vores medlemmer. Udvidelsen til nu seks branchefællesskaber betyder, at vi står med en langsigtet bæredygtig organisation, både økonomisk og fagligt, og det skaber fundamentet for, at vi også i fremtiden leverer værdi til medlemmerne på både service, rådgivning, arrangementer, netværk og politisk interessevaretagelse.«

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Bent Nygaard

GRAKOMS

Debat om ESG-kodeks til bureaubranchen på årets Folkemøde

GRAKOM er som sædvanlig til stede på Folkemødet den 15.-17. juni, som vært for en række debatter. Torsdag kl. 15-16 inviteres alle interesserede til at debattere bureauernes rolle og ansvar i den bæredygtige omstilling, når vi samles i GRAKOMs gårdhave på havnen.

Paneldeltagerne er bl.a. repræsentanter fra bureaubranchen, som bidrager med deres vinkel på det ESG-kodeks for branchen, som netop nu er under udvikling i Creative Club-regi. Målet med kodekset er at give bureauerne en ramme for deres arbejde med samfundsansvar og ansvarlig virksomhedsadfærd, som de kan bruge til at udvikle konkrete politikker og målsætninger inden for områder, som er relevante for netop bureauer. Behovet for et sådant kodeks, hvilken effekt det vil få i markedet og samfundet, og ikke mindst, hvor langt bureauerne vil og tør gå, når det kommer til at sætte mål på deres bidrag til udviklingen af en bæredygtig fremtid, vil også blive debatteret.

»Vi ser meget frem til at få en samtale i gang med både bureauer, kunder og andre interessenter i branchen om de ambitioner og muligheder, som også findes i et landskab af umiddelbare udfordringer, såsom øgede krav til CSR-rapportering og markedsføring af grønne budskaber,« siger Signe Fribo, projektleder og ESG-rådgiver i GRAKOMs afdeling for ESG og bæredygtig udvikling.

Hun fortsætter: »Vi oplever, at mange bureauer er parate til at tage ansvar og ser potentialet i at gå forrest. Næste skridt er at tale om, hvor højt vi tør og bør sætte barren.«

ESG-kodekset bliver lanceret ultimo maj og er første del af et projekt, som også indebærer et uddannelsesforløb inden for ESG og bæredygtighed, som vil blive udbudt til hele bureaubranchen under navnet Creative Club ESG Academy.

»Der er god fremdrift i projektet, og vi er i tæt dialog med bureaubranchen for at sikre både ejerskab, forankring og relevans for bureauerne. Det er vigtigt for os, at bureauerne er med i processen,« lyder det fra Signe Fribo.

I projektet er flere følgegruppemøder med repræsentanter fra en række forskellige type bureauer blevet afholdt. Derudover er en spørgeskemaundersøgelse gennemført. Her blev bureauerne spurgt specifikt til deres ønsker til indholdet på det kommende Academy.

DELTAGERNE I PANELET PÅ FOLKEMØDET ER

Tue Svalholm Beck, adm. direktør Campfire

Charlie Stjerneklar, adm. direktør KreaKom

Signe Stavnsager Fribo, ESG-rådgiver i GRAKOM

Ida Auken (S), folketingsmedlem

GRAKOM har fået 300.000 kr. i støtte ud af en pulje på 2,5 mio. kr., der skal gå til ’at fremme danske virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed’.

På den baggrund har GRAKOM taget initiativ til at udvikle et uddannelsesforløb inden for ESG og bæredygtighed samt et ESG-kodeks til bureaubranchen.

Projektet gennemføres i regi af Creative Club.

Kodekset lanceres i maj. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med bureaubranchen og gennemføres i første omgang som et pilotforløb i efteråret 2023. Fra 2024 udbydes uddannelsen til hele bureaubranchen.

Mød GRAKOM på Folkemødet i GRAKOMs Gårdhave, G24, Havnegade 11, 3770 Allinge.

’Vi oplever, at mange bureauer er parate til at tage ansvar’

Signe Fribo

Cognito Digital hjælper med at genvinde kontrol over digitale kampagner

Markante ændringer hos to it-giganter betyder, at kampagner og salg via digitale kanaler nu sker delvist i blinde. Hos Cognito Digital handler mange opgaver derfor om at hjælpe virksomheder til igen at få overblik over kundehenvendelser og kunne måle køb fra digitale kanaler som Google Ads og Facebook.

»Det her er noget, som har givet store udfordringer i mange virksomheder med digitalt salg og digitale kampagner. Forenklet sagt har virksomheder fået meget sværere ved at se, hvor køb via nettet og digitale henvendelser kommer fra.«

Sådan fortæller Olivia Stokholm, adm. direktør og partner i bureauet Cognito Digital med speciale i datadrevet digital markedsføring.

Bøvl med Google og Apple Udfordringerne er opstået, fordi det meget udbredte Google Analytics-værktøj i slutningen af sidste år blev ulovligt i Danmark og andre EU-lande.

»Google Analytics åbner for at dele europæiske data til USA, og det er i strid med EU’s GDPR-regler. Derfor er analyseværktøjet ikke længere umiddelbart tilgængeligt, selv om det nok blev brugt af 90 pct. af danske virksomheder med digitale kampagner og salg over nettet,« forklarer Olivia Stokholm.

Hun tilføjer, at hvis Google Analytics fortsat skal bruges herhjemme, så skal der opbygges en såkaldt proxy-udgave, hvilket er meget kompliceret for helt almindelige netbutikker.

Markedsføringsfolk, som hidtil har kortlagt digitale bevægelser med det udbredte værktøj, har fået forøget deres kvaler efter nylige ændringer hos Apple. Med de nyeste opdateringer af styresystemet til Apple-computere, tablets og de uhyre populære iPhone-mobiler er det nemlig blevet meget nemmere at blokere for, at der følger sporingsdata med, når brugeren fx kigger på hjemmesider eller køber varer digitalt.

»I øjeblikket bruger vi meget tid på at rådgive virksomheder og andre kunder om, hvordan de kan genskabe et overblik over data om køb og henvendelser fra deres kunder. Det gør vi blandt andet ved hjælp af måske lidt mindre kendte CDP-værktøjer (customer data platforms, red.), som vi integrerer med andre værktøjer og programmer ved at tænke holistisk,« siger Olivia Stokholm.

DERFOR KOM VI MED I GRAKOM

I efteråret 2022 indløste Cognito Digital medlemskort til branchefællesskabet Creative Club og GRAKOM.

»Vi synes, det er vigtigt med et talerør udadtil, så nogen varetager bureauernes interesser og kender bureauernes dna,« forklarer adm. direktør og medejer Olivia Stokholm.

Samtidig nævner hun en række mere praktiske grunde til, at bureauet med speciale i søgeordsoptimering (SEO) og digitale kampagner er blevet en del af GRAKOM:

»Vi har ret godt styr på regler om jura og fx persondata og GDPR, men det er trygt at have juridisk hjælp fra GRAKOM som backup. Jeg har selv et godt netværk, men det er en stor fordel, at vores medarbejdere kan deltage på kurser og konferencer og i det hele taget kan udvikle deres kompetencer ved hjælp af eksterne undervisere, som GRAKOM samarbejder med,« siger Olivia Stokholm.

Desuden fremhæver Cognito Digitaldirektøren adgangen til lønoplysninger som en stor fordel i en branche med hård kamp om kvalificeret arbejdskraft.

»Vi holder lønsamtaler to gange om året, og via GRAKOM har vi adgang til branchestatistikker og rapporter om lønniveauet. Det har stor værdi for os, og vi er meget tilfredse med at være medlem.«

Del af Bording

For 2½ år siden var Olivia Stokholm med til at grundlægge Cognito Digital – med en ballast som uddannet it-tekniker og erfaring siden 2010 inden for bl.a. digitale kampagner og SEO eller søgeoptimering. Bureauet indgår i danske Bording Group, der kan føre de grafiske rødder hele 231 år tilbage, og som har over 400 ansatte. Cognito har dog et norsk moderselskab.

»Forklaringen er, at Bording købte Cognito i Oslo i 2013 for at få flere kompetencer inden for digital markedsføring. Men da Danmark generelt er op til syv år foran Norge med digital markedsføring, blev det besluttet at etablere Cognito Digital som datterselskab her i København. Vi er kommet op på 12 ansatte mod 15-16 i Oslo, og jeg tror ikke, der går så

længe, før vi overhaler dem,« siger Olivia Stokholm.

Ræsonnementet var, at det ville være lettere for det samlede Cognito at tiltrække fagfolk i København, hvor Olivia Stokholm og hendes godt halve snes af kolleger for nylig flyttede fra Islands Brygge til Borgergade midt i hovedstaden.

»Arbejdsfordelingen er, at vi koncentrerer os om fx at udvikle digitale strategier for virksomheder, at rådgive virksomheder og at udføre digitale kampagner på fx Google og Facebook. Vi har mange kunder og kampagner i de nordiske lande, men også i resten af Europa, i USA og i Canada. Derimod udvikler vi ikke software og hjemmesider, og vi udfører ikke kreative og grafiske opgaver – hér kan vi trække på Cognito i Oslo.«

Ja tak fra kunder

Olivia Stokholm vurderer, at især Finland og Danmark er langt fremme inden for digitale kampagner.

Hun underviser selv i fx kampagner, digital markedsføring og dataansvar på konferencer og fagdage, og hun opfordrer til, at virksomheder tidligt i forløbet tager højde for regler om persondata, fx med accept fra kunder om at kunne opbevare data samt sende tilbud og nyheder.

»Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og transparens, og det rådgiver vi også virksomhederne om. Hvis fx de rigtige accepter fra kunder bliver indtænkt og indarbejdet fra starten i en kampagne, så behøver det hverken at være dyrere eller mere besværligt, men dataene får meget større værdi, og det bliver muligt rent compliance-mæssigt at benytte dem.«

’Virksomheder har fået meget sværere ved at se, hvor køb via nettet og digitale henvendelser kommer fra ’

Oliva Stokholm

Derfor har Rikke Christiansen sagt ja tak til at blive bestyrelsesmedlem i FESPA Denmark

Med 120 medlemmer er FESPA Denmark den største forening på sign & printområdet og kan derfor gøre en stor forskel i kraft af services, som foreningen kan hjælpe medlemmerne med. Men det var ikke det eneste, der i sin tid trak Rikke Christiansen, direktør i og ejer af Skilte & Print i Haderslev, med i foreningen.

»I FESPA Denmark følger man med udviklingen i markedet og holder øje med de forandringer og udfordringer, der er, og så er det jo også et fantastisk netværk, man bliver en del af.«

Rikke Christiansen har tillige sagt ja til at være med i bestyrelsen, fordi hun gerne selv vil være med til at bidrage til at gøre branchen til et endnu bedre sted:

»Jeg har en masse meninger og holdninger, og dem vil jeg meget gerne bidrage med. Nu skal jeg lige sætte mig ind i arbejdet, men allerede nu vil jeg gerne arbejde for, at vi løser udfordringerne med at tiltrække unge talenter til vores branche,« siger Rikke Christiansen.

Hun peger på Danmarksmesterskabet i wrapping – World Wrap Masters Denmark –der blev afholdt i marts i år, og hvor godt 100 tilskuere fulgte de 15 deltagere, der over to dage kæmpede om at vinde titlen som Danmarks bedste til at pakke en bil ind i folie. Rikke Christiansen var for første gang med som dommer.

»Det var et privilegie at få lov til at se, hvor entusiastiske deltagerne var, og hvor højt de gik op i deres arbejde. Og flot at de tør stille op. Det kom også tydeligt frem hos dem, at vi generelt er meget pertentlige i Danmark i forhold til andre steder i verden. De var virkelig dygtige.«

Rikke Christiansen (til venstre) som dommer ved World Wrap Masters Danmark ved siden af de tre øvrige dommere, Marie Raun Knudsen, GRAKOM, Jesper Sølager, Sun Wrap samt Ole Solskin.

Vinderen, Simon Manley Jokumsen, vandt ud over førstepladsen og en fin pokal, muligheden for at deltage i verdensmesterskaberne i München inkl. rejse og ophold finansieret af FESPA Denmark.

World Wrap Masters bliver afholdt den 24.-26. maj i forbindelse med European Sign Expo, hvortil FESPA Denmark arrangerer en medlemstur.

»Det er en tur, som vi har gennemført gennem flere år, og den bliver mere og mere populær, ikke mindst netværksmiddagen med medlemmerne. Medlemmerne lærer hinanden at kende på helt nye måder, og nye samarbejder opstår,« siger branchechef i FESPA Denmark og GRAKOM, Michael Brochmann.

Rikke Christiansen planlægger også at tage med på turen, og hun glæder sig til at mødes med de andre FESPA Denmark-medlemmer:

»Udover at mødes med kollegerne fra branchen, glæder jeg mig også til at se mange af de spændende ting, der foregår. Jeg skal helt sikkert rundt på messen og se alt det sidste nye for at finde ud af, om der er noget af det, vi kan tage ind og bruge.«

Bestyrelsen i FESPA Denmark består af formand Niels Rask fra NS System, Jakob Lund fra Lund Skilte, Per Nonbye fra Nonbye, Christian Østerlund fra Danske Lysreklame Producenter og Rikke Christiansen fra Skilte og Print.

World Wrap Masters Denmark

Der var skarp konkurrence til det sidste ved Danmarksmesterskaberne i wrapping – World Wrap Masters Denmark som blev holdt hos Audi i Fredericia. Over 100 tilskuere så de 15 deltagere pakke biler ind i folie på tid.

Vinderen blev Simon Manley Jokumsen fra Folie Fashion. Nummer 2 blev Filip Sørensen fra Profile, mens sidste års vinder Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte Reklame blev nummer 3, og Katrine Clausen fra BSM Reklame blev nummer 4.

Simon Manley Jokumsen skal som vinder deltage i World Wrap Masters – eller på dansk: Verdensmesterskaberne. Det foregår i München den 24.-26. maj ved FESPA Global Print Expo.

Her er stemningsbilleder fra arrangementet. En uddybende artikel kan læses på GRAKOMs hjemmeside under overskriften: Danmarksmesterskaberne i wrapping: Her er vinderen.

Hvis du overvejer at tage til FESPA Global Print Expo den 24.-26. maj, kan du som medlem af FESPA Denmark få en gratis VIP-billet, der giver adgang til selve messen og en VIP-lounge.

Du kan også møde GRAKOM og andre FESPA Denmarkmedlemmer ved receptionen torsdag den 25. maj kl. 16-17.

Se mere under arrangementer på grakom.dk

TAG MED TIL FESPA

GLOBAL PRINT EXPO

Forslag om fængselsstraf for overtrædelse af markedsføringsloven

Forbrugerombudsmanden har de senere år behandlet flere sager om grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Især elmarkedet har givet anledning til klager.

Erhvervsministeren har den 29. marts 2023 fremsat forslag om indførelse af mulighed for fængselsstraf for overtrædelse af markedsføringsloven.

Baggrunden for forslaget er, at Forbrugerombudsmanden de senere år har behandlet flere sager om grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Især elmarkedet har givet anledning til klager over enkelte selskabers aggressive og vildledende telefonsalg. Det er ministeriets vurdering, at det vil have en præventiv effekt, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængselsstraf. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf kan komme på tale.

Strafhjemlen vil omfatte overtrædelse af lovens § 7 og bilag 1, nr. 24-31, jf. § 9 og under skærpende omstændigheder overtrædelse af § 5, stk. 1 om vildledende handlinger og § 6, stk. 1 om vildledende udeladelser.

Lovens § 7 omhandler aggressiv handelspraksis som chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed. Til højre redegøres nærmere for de anførte numre i bilag 1.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan overtrædelser straffes med fængsel i indtil fire måneder. Efter de nugældende regler kan de anførte bestemmelser alene sanktioneres med bøde.

Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed.

Det anses som skærpende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje. En overtrædelse kan fx være systematisk, hvis der er tale om et stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvises, at meget grove overtrædelser er gennemtænkte eller følger et på forhånd fastlagt system eller princip.

Det er hensigten, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2023.

Et tilsvarende lovforslag blev fremsat af erhvervsministeren den 5. oktober 2022 ( L 14, 2022-23, 1. samling) men bortfaldt på grund af udskrivelse af valg til Folketinget samme dag.

KILDE:

Lovforslag nr. 89 i 2022-23 (2. samling) som fremsat den 29. marts 2023 af erhvervsministeren. Link: L 89 - 2022-23 (2. samling) (oversigt): Forslag til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf). / Folketinget (ft.dk) .

Lovens bilag 1 nr. 24 – 31 omhandler en række former for aggressiv handelspraksis, der altid er ulovlige i medfør af lovens § 9. Nr. 24 omhandler det forhold, at forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, førend en kontrakt er indgået. Nr. 25 omhandler situationer med den erhvervsdrivendes uønskede besøg på forbrugerens bopæl. Nr. 26 omhandler vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon eller e-mail. Nr. 27 omhandler irrelevante betingelser for anmeldelse af fordringer. Nr. 28 omhandler reklamer, der opfordrer børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe produkter til dem, som reklamen vedrører. Nr. 29 omhandler forskellige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende kræver betaling for eller returnering af produkter, som den erhvervsdrivende uopfordret har leveret, selvom forbrugeren ikke har anmodet herom. Nr. 30 omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende truer forbrugeren, hvis han ikke køber produktet. Nr. 31 omhandler tilfælde, hvor der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren har vundet noget, forudsat at forbrugeren betaler et pengebeløb eller påtager sig en udgift.

Af: Christian Jensen , advokat , GRAKOM

Christian Jensen chj@grakom.dk

Løbende udbetaling af hele fritvalgsbeløbet

Det fremgår af GRAKOMs overenskomster, at de lokale parter kan aftale, at bidrag til fritvalgslønkontoen udbetales løbende sammen med lønnen.

Formålet med overenskomsternes fritvalgslønkonto er, at fritvalgsbeløbet kan bruges efter medarbejdernes frie valg – enten i forbindelse med frihed eller til pension. Virksomhederne opfordres til at tage initiativ til dialog med medarbejderne om fritvalgslønkontoens muligheder.

De lokale parter kan aftale, at bidraget til fritvalgslønkonto udbetales løbende sammen med lønnen. De lokale parter vil som udgangspunkt være virksomheden og tillidsre-

præsentanten. Hvis ikke medarbejderne har valgt en tillidsrepræsentant, kan det være en talsrepræsentant bemyndiget i henhold til overenskomstens regler. Hvis medarbejderne hverken har valgt en tillidsrepræsentant eller en talsrepræsentant, kan aftalen indgås med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten (på funktionæroverenskomsten med halvdelen af medlemmerne af HK Privat). På GRAKOMs medlemsnet findes forslag til en lokalaftale om løbende udbetaling af fritvalg.

En aftale med de lokale parter giver mulighed for løbende udbetaling, men kun hvis medarbejderen ikke har truffet et valg om indbetaling til pension eller seniorordning. En medarbejder (hvor ikke der er en tillidseller talsrepræsentant) kan godt stemme for

nj@grakom.dk

indgåelsen af en aftale om, at der kan ske løbende udbetaling sammen med lønnen, uagtet at den pågældende medarbejder har truffet eller på et tidspunkt ønsker at træffe et valg om indbetaling til pension eller seniorordning. Det er alene et krav, at et flertal aftaler muligheden for løbende udbetaling, men ikke at et flertal benytter muligheden.

Bidrag til udbetaling fra og indestående på fritvalgslønkontoen skal fremgå af medarbejderens lønseddel. Bidraget til fritvalgslønkontoen er ikke feriepengeberettiget, men der skal afregnes pension af beløbet, når det udbetales til medarbejderen.

Hvad nu hvis…

årets pensionsselskab også var dit pensionsselskab?

Ja, hvad nu hvis…

Velliv er kåret af EY og Finanswatch til årets kommercielle pensionsselskab 2022. Det er tredje år i træk, og 4. gang på fem år, at vi vinder den prestigefyldte pris. Prisen vinder vi bl.a., fordi vi har leveret det højeste markedsrenteafkast over de seneste fem år.

Pension som pension bør være

Læs mere på velliv.dk

Hos Velliv gør vi tingene anderledes. Vi er et uafhængigt og 100% kundeejet pensionsselskab, der tænker kunderne først i alt, hvad vi gør. Og fordi vi er ejet af vores kunder, skal vi ikke tjene andres interesser, men kan i stedet fokusere på, at kunderne får mest muligt ud af deres pension.

Niels Johannesen

Generalforsamling i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere

Fredag den 21. april 2023 blev der afholdt generalforsamling i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere.

Til bestyrelsen i GRAKOM Arbejdsgivere blev

Thomas Hedegaard Søby, Buchs, genvalgt som næstformand, mens Hanne Hørup, Jydsk Emblem Fabrik, Claus Kunckel-Hansen, Grafiket, og Palle Studsgaard Odgaard, Dystan & Rosenberg, alle blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen i GRAKOM Arbejdsgivere

består således fremover af:

Formand Jesper Jungersen, næstformand

Thomas Hedegaard Søby, Hanne Hørup, Claus Kunckel-Hansen, Palle Studsgaard

Odgaard, Søren Henriksen, Niels Rask, Allan Werk, Steen Rocatis og Esben Mols Kabell.

Til bestyrelsen i GRAKOM blev følgende tre valgt som bestyrelsesmedlemmer: René Rafn Hansen, Effection, og Hanne Østergaard, Envision, der begge var indsuppleret samt Jens Thurøe, Papyrus, der blev genvalgt.

Læs GRAKOMs årsberetning

700 medlemsvirksomheder. Det rundede GRAKOM i 2022. Det kan du læse mere om i vores årsberetning, der er vedlagt magasinet denne gang. Det var en milepæl, og det er et synligt bevis på GRAKOMs markante udvikling over de seneste år, hvor vi nu for alvor kan kalde os erhvervsorganisationen for hele kommunikationsindustrien.

GRAKOM har vigtige roller at spille for medlemmerne. Vi skal sikre gode rammebetingelser for erhvervet, vi skal levere viden til virksomhederne, bringe dem sammen, så de selv kan skabe forretningsrelationer. og vi skal levere service og rådgivning, der skaber værdi for medlemmerne i hverdagen.

Særligt inden for grøn omstilling har GRAKOM både nogle særlige muligheder og et særligt ansvar. Vi har gennem et kvart århundrede arbejdet målrettet for at styrke medlemmernes grønne omstilling og for at udvikle standarder og værktøjer til medlemmerne, der kan bringe vores medlemsvirksomheder helt i front på miljø- og klimaindsats.

Bestyrelsen i GRAKOM består således fremover af:

Formand Jesper Jungersen, næstformand

Thomas Hedegaard Søby, Hanne Hørup, Claus Kunckel-Hansen, Palle Studsgaard

Odgaard, Søren Henriksen, Niels Rask, Allan Werk, Jens Thurøe, Steen Rocatis, Esben

Mols Kabell, Hanne Østergaard og René Rafn Hansen.

Det kan du læse mere om i vedlagte årsberetning. Du kan også finde den på vores hjemmeside: www.grakom.dk/om-grakom/organisationen

RUNDE DAGE

50 år

16. maj 2023

Flemming Jensen, indehaver og administrerende direktør hos det grafiske hus Ecograf Gruppen A/S, blev uddannet grafisk trykker tilbage i 1995 og har løbende udvidet sine kompetencer med en lederuddannelse. Hans høje ambitioner for Ecograf Aps, som han startede i 2011, ledte ham til at fusionere med Lavpristrykkeriet i 2018. I dag er Ecograf Gruppen en grafisk samarbejdspartner, hvor fokus på bæredygtig forretningsudvikling, kvalitet og faglig rådgivning er i højsædet.

19. maj 2023

Benny Eriksen begyndte hos sign service for 25 år siden og har dermed også jubilæum. Inden da var han i små 10 år hos Esser Skilte i Aalborg, hvor han blev uddannet skiltemaler. I sign service har Benny Eriksen opbygget en digital storformat-afdeling, som i dag har selvstændig tekstilproduktion i Portugal. I 2016 overtog Benny Eriksen direktørposten i sign service, og i 2022 overtog han ejerskabet sammen med Christian Christiansen. For 15 år siden var Benny Eriksen med til at starte GIGA-gruppen, som er en organisation af virksomheder i hele verden, der deler erfaringer og idéer. Medarbejderne hos sign service har planlagt en uformel reception den 12. maj. Tilmelding kan ske på tilmelding@sign-service.dk.

3. juni 2023

Torben Søndergaard Pedersen er indehaver af Protodan Odense, som han købte den 1. april 2021. Her får han til fulde opfyldt sin lidenskab for at nørde med detaljen.

Torben Søndergaard Pedersen startede i trykkerlære i 1991 hos Svendborgtryk, og i 2016 kom han på kontoret som projektleder.

Protodan, som har eksisteret i 29 år, er en nichevirksomhed, som udfører efterbehandling for grafiske virksomheder, kuvertering samt forskellige opgaver for andre industrier.

Dagen markeres med fest for venner og familie.

60 år

10. maj 2023

Tonny Garlin er direktør og indehaver af Hellbrandt Trykcenter A/S. Han startede som arbejdsdreng, kom siden i lære som håndsætter og blev derefter faktor. Tonny Garlin har været ansat hos Hellbrandt Trykcenter siden 1979. I 2011 overtog han selv virksomheden.

75 år

2. juni 2023

Børge Møller fra Børge Møller Grafisk bliver 75 år. Dagen fejres sammen med familien.

40 års jubilæum

11. august 2023

Basis-Tryk og Skilte kan fejre 40 års- jubilæum i år. Det markerer virksomheden den 11. august. Samme dag træder Frits Danielsen tilbage, og Christian Danielsen overtager chefrollen, og derfor markerer den 11. august både et generationsskifte og et jubilæum.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

Velkommen til følgende virksomheder:

BestPromotion, Charlottenlund

DompapX ApS, Hillerød

Faprik ApS,Tranbjerg J

GT Grafisk A/S, Vejle

Magna Lux, Trustrup

PBGraphic ApS, Roskilde

Pili Agency, Hvidovre

PromotionMakers Aps, Charlottenlund

SP Sustainable Products Group ApS, Helsingør Zeit Agency Aps, Silkeborg

Velkommen til følgende personer:

Ejer Karsten Jørgensen

BestPromotion, Charlottenlund

Adm. direktør Brian Jakobsen

Danske Lysreklame Producenter, Køge

Ejer Carsten Bülow

DompapX ApS, Hillerød

Ejer Peter Martin Sandholdt Møller Faprik ApS,Tranbjerg J

Managing director Benelux, France & Nordics

Maarten Timmerman-Zubani

Flyeralarm ApS, København

Commercial manager Heidi Biener Func ApS, Farum

HR chef Tanja Petersen

GT Grafisk A/S, Vejle

CEO Bo Masannek Jørgensen

Lait Aps, Odense

Cecilie Vincentz

Magna Lux, Trustrup

Direktør Philippe Bartram

PBGraphic ApS, Roskilde

Karoline Larsen

Pili Agency, Hvidovre

Stifter og ejer Anne Bengtsson

PromotionMakers Aps, Charlottenlund

Direktør Heidi von Bülow

SP Sustainable Products Group ApS, Helsingør

CEO Michael Lyder Andersen

Zeit Agency Aps, Silkeborg

En sund beslutning

for både virksomhed og medarbejdere.

Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.

Fordele for virksomheden

Attraktiv arbejdsplads

Læs mere på codan.dk/sundhed

Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

Sundere bundlinje med lavere sygefravær

Bedre trivsel og tryghed