[22]
Følelsen af frygt trænger sig på. ”Hvordan skal
Følelsen lsen af frygt trænger sig på. “Hvordan skal jeg j kunne ne klare dagens udfordringer?“ kører i rin ring i mit hoved. ”Hvordan kan jeg klare det alene?“
jeg kunne klare dagens
Men så kom Me kommer den der indre ind dre stemme stem mm
udfordringer?“ kører i
till mig: g: ”Husk du er ikke alene!“ I et ø øjeblik
ring i mit hoved. ”Hvordan
ser jeg g det. Den Gud, som jeg je stolede på
kan jeg klare det alene?“ EFTER EN NAT med drømm drømme vågner jeg med et op
Adventnyt nr. 3 juni 2021
til en ny dag. Et par ar sekun sekunder ligger jeg der for at fornemme, at en ny dag er ved at snige sig ind på mig. Tanken om,, at jeg også denne dag er meget alene med dagens gens gøremål, får mig m til at vurdere, om jeg skal fortsætt rtsætte min drømmetilværelse. drømm Men det er nok en dårlig undskyldning, undskyldnin så jeg skynder mig op af sengen og går å i gang med dagens efterhånden forudsigelige rutiner. Jeg ved, at man siger “en dag ad gangen“, og Jesu ord om ikke at bekymre sig om morgendagen, for hver dag har nok i sin plage, har jeg læst mange gange. Men i dag fandt disse ord ind til mig på en speciel måde, som jeg ikke altid oplever. Og det skyldes sikkert, at jeg akkurat i dag ikke kan se ud over denne ene dag. Al den hjælp og støtte, som jeg har fået fra andre i de udfordringer, jeg har, og som Gud i sin godhed har givet mig, holder mig ofte oppe, så jeg overlever. Men nu er også dette sat i bero. Den hjælp, som ofte har forhindret mig i at tro, at jeg bliver skør, hvor jeg får følelsen n af at falde ud fra klippen, er med et snuptag revet væk.
fra begyndelsen, er der fremdeles. frem Han er slet ikke væk! Og g da det står skrevet, at han er den, som skaber mit indre, kan han sikkert også skabe en rime rimelig dag ag ud af den uoverskueligh uoverskuelighed, jeg føler. I min egen daglige bekymring finder jeg ofte trøst st i billedet af Jesus, der sover i båden, mens det stormer. rmer. Han sov, fordi hans fuldkomne fred var med d ham i stormen. Han stolede så meget på Faderen en – Gud, der er større end alt i tilværelsen tilværelse – at søvnen nen syntes naturlig selv midt mi i stormen. Det tog mig nogle dage at forstå dette. At dett d e også så kunne virke for mig. Selv om jeg kan vågne vå op i frygt for, hvad dagen vil bringe af uforud uforudsete små må katastrofer, så ved jeg, at jeg kan stole helt på, att Gud ser min tilværelse. At søge Gud hver m morgen bringer mit sind til ro i visheden om, at Han er tilstrækkelig for mig i dagen, der ligger fora foran. Opmuntret pmuntret af tanken om en Gud, der elsker elske mig og err med mig i mit lille liv, får jeg nye kræfter til at svinge nge mig ud af sengen for at tage de første skridt ind d i en ny dag – sammen med Gud. Gu TEKST Rebecca Pedersen
