[32]
Seniorsiderne
Adventnyt nr. 4 august 2021
Lad
taknemmelighed blive en del af dit DNA TEKST
FORLEDEN FALDT JEG – på vej til fodterapeut – over
Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.
en kantsten. Resultat: Hoftebrud, flækket øjenbryn og en temmelig forslået arm. Nu hjemme igen med fokus på genoptræning, hyppige besøg af plejepersonale og udsty ret med bl.a. et gangstativ – ”min prædikestol“ – masser af læsestof og omgivet af et væld af blomster. Åbenbart lige hvad jeg havde brug for! Jeg kan pludselig se, hvor meget jeg har at være taknemmelig for! Godt hjulpet på vej af Mikael Kamper, som opfordrer til at afslutte hver dag med et tilbageblik, hvor man noterer sig tre af dagens positive oplevelser. Jeg har nu efterprøvet det, og jeg har fundet ud af, at det gør noget for mig. Jeg mener, at jeg er blevet mere omgængelig, mindre kritisk og mere udholdende. Det er lige som blevet en del af min DNA.
Jeg er taknemmelig for: • At være borger i Danmark med et sundhedssystem, der fungerer, og frihed til at tænke, tro og udtrykke sig efter overbevisning.
Illustration: iStockphoto
• At være et menneske skabt i Guds billede og udrustet med ansvar for mine omgivelser – både fysisk, socialt og etisk. • At tilhøre Adventistkirken i Danmark, hvor jeg siden min ungdom har lært Jesus Kristus at kende som frelser og talsmand, og i hvis rige der er højt til loftet og vidt til væggene. • At tilhøre et netværk af venner, der bakker op, træder hjælpende til, hvor det er nødvendigt og muligt, og viser en så grænseløs tillid, at man glemmer aldersforskelle og generationskløfter. • At tilhøre en familie, hvor den ene betyder alt for alle, og alle alt for den ene. • At have en ægtefælle, der – gennem snart 62 år – tidligt og sent har vist og viser ømhed, omsorg og kærlighed i sine handlinger.
Dagens gode oplevelser så vidt: • Jeg har lige fået fjernet mit kateter • Jeg har fået lov at dele nogle tanker med jer • Om lidt kommer min fodterapeut, jeg nåede jo aldrig hen til hende. Jeg er bare så taknemmelig!