Foto: iStockphoto
Bagsidek Ba Bag klumm klu umm m en au augus gus u t 2021
kærlige vidner PÅ ADVENTISTKIRKENS GENERALFORSAMLING i
juli blev vedtægterne diskuteret. Det var formuleringen af selve formålsparagraffen, der var under lup. Der var blevet fremsat et forslag, der skulle få paragraffen til at samstemme med kirkens internationale formålsparagraf. Midt under drøftelsen var der en, der tog ordet og spurgte, hvor de kærlige vidner var blevet af. Formålsparagraffen gør meget ud af at sige noget om, hvad det er for et budskab, der skal forkyndes. Men i den internationale formulering er formålet også, at vi – som disciple af Jesus – skal være ”kærlige vidner“. De kærlige vidner var ikke kommet med i det danske forslag. Det er der en god forklaring på, men det er ikke mit ærinde her. Det fik mig til at tænke over, om det kun var formålsparagraffen, de kærlige vidner var forsvundet fra. Det ville være katastrofalt. Jesus siger, at det er et tegn på de sidste tider, at ”kærligheden skal blive kold hos de fleste“. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er nogen, der holder kærligheden i live.
TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark og præst i Vejlefjordkirken.
En god vending fra megen af den gamle adventistlitteratur handler om, at vi skal ”forkynde sandheden i kærlighed“.
Det nytter ikke noget at have det helt rigtige budskab – selv det evige evangelium – hvis det ikke er gennemsyret af kærlighed, og hvis det ikke gives i kærlighed.
Det ville være ærgerligt, hvis vi hos mennesker efterlod indtrykket: ”De, havde helt sikkert noget på hjerte, som de følte var meget alvorligt og vigtigt. De gjorde uden tvivl en ihærdig indsats for at formidle det, de troede på, og for at overbevise andre om det. De var helt sikkert meget gudhengivne, men hvor var kærligheden i det hele?“ Må Helligånden fylde os med sin vigtigste frugt: Kærlighed! Må det ikke være sådan, at man efter al vores møje og besvær spørger forgæves: ”Hvor var de kærlige vidner blevet af?“
