En kærlig afsked
L
øvfaldssommerens bløde lys giver Brøndbyøster Kirkegård et orange skær. En bred sten symboliserer indgangen til fællesgraven og er prydet med et citat af Grundtvig. Stenen er omgivet af blomsterkranse, hvor der står Ruth og Lise og Ole med bløde bogstaver. De er højst sandsynligt begravet i fællesgraven, men de pårørende ved ikke hvor, og derfor ligger deres kranse foran stenen. Det er pointen med fællesgraven – at man af den ene eller den anden årsag har fravalgt en gravplads med en sten. Mange steder kaldes den form for grav også ’de ukendtes grav’, men det navn bryder
18
AKTIV FOR FRIVILLIGE
manden i shorts, Torben Nielsen, sig ikke om, for som han selv siger: ”Ingen er ukendte. Alle mennesker var kendt af nogen.” Vi mødes her ved fællesgraven, fordi Torben skal fortælle om et nyt initiativ, som han er tovholder på i Ældre Sagens lokalafdeling i Brøndby. Idéen er at samle en gruppe frivillige, som deltager i de begravelser, hvor kirken er halvtom eller helt tom, for at hjælpe de pårørende, der er tilbage, med at tage ordentlig afsked. ”Mange af dem, vores gruppe tager afsked med, kommer højst sandsynligt til at ligge bag den her sten,” siger
han og peger ud mod arealet bag sig. Før fællesgraven kommer selvfølgelig afskeden med den afdøde. Og det er den, som gruppen hjælper med at gøre en smule mindre ensom. En hjælpsom skulder ”Det var et meget smukt tilbud, Ældre Sagen kom med,” siger Ove Kollerup, provst i Brøndbyøster Kirke, imens han kigger på Torben med et smil. Da afskedsgruppen stadig var på idéplan, ville gruppen undersøge, om der overhovedet var et behov. De skrev derfor til Ove, der kunne bekræfte, at det var der bestemt.
