LÆSERBREVE
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
Pennevenner Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.
Gå bare i gang med noget nyt ”DET ER JEG FOR GAMMEL TIL, det kan ikke betale sig”. Sådan en sætning har jeg ofte hørt. Jeg tænker: Gå bare i gang med noget nyt, og opdag, at du dag for dag bliver bedre til det. Du får en belønning. I takt med at man bliver ældre, bliver man gradvis langsommere og ofte også dårligere motorisk. Jeg er 88 år og kender til den slags problemer. Udover det har jeg Parkinsons syge, der bidrager yderligere til langsomheden. Jeg spillede tidligere violin og rytmisk guitar. Det går det meget tilbage med. Det at mærke langsomheden og lidt manglende præcision har irriteret mig og gjort mig ked af det. I stedet for at ærgre mig, begyndte jeg for godt to år siden at spille på det lille strenge instrument ukulelen. Jeg har den kontrakt med mig selv, at jeg skal bruge mindst 15 minutter hver dag på at udvikle mine færdigheder. Min konklusion er efter mit arbejde med ukulelen i mere end to år: Det kan betale sig!
I OKTOBERNUMMERET blev der fortalt om den brevveksling, der snart er en saga blot. Jeg kom til at tænke på min ungdom, hvor jeg havde flere pennevenner gennem kuponer i Familie Journalen. Engang lagde jeg billet ind på at skrive med en pige fra Hawaii, og jeg fik et brev retur fra Honolulu. Hun ville gerne høre mere fra Danmark og havde vedlagt et foto. Jeg skrev et pænt brev og vedlagde mit pæneste foto. Jeg har ikke hørt mere fra Hawaii siden! Senere blev jeg penneven med en pige fra Frankrig, og det gik betydeligt bedre, for vi skrev sammen i flere år og udvekslede små gaver, hvoraf jeg stadig har gemt nogle. Men desværre er det jo gået den forkerte vej med skrivekunsten, og da jeg i dag er 92 år, skriver jeg kun i min dagbog nu. LO U I S T I M M E R M A N N , V E J E N
Visdom
DET ER VIGTIGT, at man drikker meget, så væskebalancen er ok. For at huske det gør jeg følgende: Om morgenen sætter jeg 10 glas frem på køkkenbordet. De skal bruges inden aften. Bruges en kop, fjernes et glas.
SOM 85-ÅRIG, med en vis livserfaring og bopæl i et seniorcenter overvejer jeg jævnligt, hvordan jeg får det bedste ud af mine sidste år. Jeg mener, at det var Golda Meir, der for mange år siden på spørgsmålet om, hvordan hun fandt det at blive gammel, svarede: “For mig er det ligesom at bestige et bjerg. Det er langsommere at kravle op, men udsigten bliver bedre og bedre.” Sådan føler jeg det, og forhåbentlig også mange andre. Men der skal arbejdes med det. Man må ikke gå i stå. Efter en overstået hjerteoperation med komplikationer prøver jeg at leve op til tv-stjernen Oprah Winfreys råd om at forsøge at videreføre overstået smerte og fysisk og psykisk sygdom til visdom. Og hvis man er så heldig at have overskud til aktiviteter, sociale relationer og har opdaget glæden ved at glæde andre, kan man næppe få det bedre.
AKSEL DANIELSEN, RANDERS
S T E E N V. S K Å N S T R Ø M , N Æ R U M
H A N S H J O RT Ø S T E R GA A R D , KG S . LY N G BY
Væskebalancen
DECEMBER 2021
7
