Ældre Sagen AKTIV august 2023

Page 28

VI HAR MASSER AT GIVE AF

FRIVILLIGBLADET | AUGUST 20 2 3
AKTIV

Ensomhed er alles sag

Vores aktiviteter og arrangementer i Ældre Sagen er nu i gang igen, efter at en del har været lukket ned i ferietiden hen over sommeren.

Siden sidst er der sat ord og tal på den nationale ensomhedsstrategi, som vi i Ældre Sagen har en stor andel i. Det er tankevækkende og bekymrende, at så mange giver udtryk for, at de føler sig ensomme og dermed har et stort tab af livskvalitet.

Ensomheden kender ingen alder, men rammer bredt. I den aldersgruppe, vi som frivillige i Ældre Sagen har størst berøring med, nemlig i gruppen over 65 år, kan vi se, at sygdom og handicap i høj grad forværrer ensomhedsfølelsen. For eksempel kan følelsen af ensomhed ramme hårdt, når den ene ægtefælle har en sygdom, der vanskeliggør socialt samvær.

Vi må derfor erkende, at vi har en opgave, og den påtager vi os gerne. Det gør vi blandt andet med besøgsvenner og tryghedsopkald, hvor ældre får kontakt ansigt til ansigt eller ved en kendt stemme i telefonen.

Vi arbejder også på at vende følelsen af ensomhed til følelsen af fællesskab med vores arrangementer. Her møder man ligestillede og kan nyde foredrag og sang eller deltage i motion og dans uden at skulle præstere eller give den som ’verdensmester’. Så kære frivillige, vi har planen, og vi gør alt det rigtige.

Lad os satse på, at den næste måling, der bliver lavet af ensomhed, viser, at vi har knækket kurven, og at færre føler sig ensomme. Det vil være den største anerkendelse af det kæmpe arbejde, lokalafdelingerne udfører i hele landet.

Jeg vil til slut opfordre lokalafdelingerne til at udnytte rekrutteringsugen i uge 40 til at få nye frivillige – som ud over at opleve glæden ved at glæde andre også selv bliver en del af et fantastisk og givende netværk.

Fungerende landsformand

bir852@aeldresagen-post.dk

16 08 12

Snorresgade 17-19

2300 Kbh. S

Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk

Ansvarshavende

Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

04

Fra ord til handling i Hvidovre

Kursister manglede hjælp til det danske, og vupti kom en sprogcafé på benene. Det behøver ikke være så svært.

08

Padel-dillen har ramt Hadsten

Og lokalafdelingen har fået fat i flere og andre medlemmer.

12

Jean-Thomas våger

Ved siden af job og familie bruger

Jean-Thomas tid hos døende, så de ikke er alene på det sidste.

16

Ikke bare snak

Mænd vil gerne være frivillige, hvis de fx kan trække på kompetencer fra arbejdslivet. Det gør de i IT-caféen i Greve.

20

Hjælp os!

Deltag i undersøgelse, og hjælp os med at dokumentere besøgsvenners effekt på ensomhed. Læs hvordan.

22

Rudersdal har masser af hænder

De har nemlig oprettet et stort korps med ad hoc-frivillige, som er klar til at springe til. Få deres tips!

24

Popcorn og minder på første række

Kom med i biografen i Galten til film fra gamle dage, som sætter gang i minder og samtale hos mennesker med demens.

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk

Oplag 20.000

Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

24

fra ord til handling Ikke langt

På kort tid har lokalafdelingen i Hvidovre bogstavelig talt fået kvinder med anden etnisk baggrund i tale. Sprogcaféen er et godt eksempel på, at hvor der er vilje, er der vej –og at det ikke behøver at tage lang tid.

Hvor mange børn er det nu, du har?” spørger Kate Erichsen. Over for hende sidder Afsheen Farooque, der med et smil svarer ”Tre”, og så griner de begge to. De har nemlig talt sammen før. Men da emnet i sidste uge faldt på børn, sagde Afsheen ”Tri”, og Kate hørte det som ”Ti”. Det var dog kun tre, men det kan være svært med udtalen af det danske sprog. Så det træner Afsheen med Kate og de andre frivillige, når de mødes i Hvidovre på København Syd HF & VUC.

Sprogcaféen bliver afholdt to gange om ugen i dagtimerne på skolen. Den blev etableret på ganske kort tid og er et bevis på, at der ikke behøver at være langt fra en god idé, til en aktivitet er godt i gang – og at frivilligt arbejde giver livsglæde for alle involverede.

Livsglæde og nye venner

Det er ikke kun Afsheen, der får noget ud af samtalerne om stort og småt. Kate er efter et langt arbejdsliv, blandt andet på en professionshøjskole, blevet frivillig i sprogcaféen, fordi hun gerne vil være aktiv i lokalmiljøet. Mødet med Afsheen har medført, at hun er blevet inviteret over at spise på en pakistansk restaurant, der ligger tæt på, hvor hun bor. Det er nemlig Afsheens venindes mand, som ejer den.

”Jeg bliver så glad af at komme her, for det er dejligt at lære de her kvinder at kende. De vil rigtig gerne blive bedre til dansk, så de kan komme ud på arbejdsmarke -

det, og det giver rigtig god energi at være sammen med dem”, siger Kate.

”Og Kate er dejlig at være sammen med”, supplerer Afsheen.

De sidder denne fredag formiddag fire andre kursister og fire frivillige i et klasselokale, hvor der er stillet kaffe og kage frem på et bord.

Hverdagssnak giver noget

Arabisk, farsi, urdu. Sprogkundskaberne blandt kursisterne på skolen er mange, og behovet for at lære dansk er stort. Det oplever underviser Fareeha Masud, men som matematiklærer kan det være svært at nå rundt og tale med alle elever i løbet af en undervisningstime.

”Sniksnak er den bedste måde at lære sprogets nuancer at kende på. Kursisterne får selvfølgelig også noget ud af den faglige lektiehjælp, men den her hverdagssnak giver noget helt andet. Og jo færre der taler sammen ad gangen, des bedre. Når du taler 1:1 med et andet menneske, lærer du mest”, siger Fareeha.

Da hun i sine kursisters skema kunne se, at der var nogle ledige mellemtimer, kontaktede hun derfor Ældre Sagen for at høre, om man her var interesseret i at sætte en sprogcafé i søen.

Der gik kun nogle uger, fra Vivian Ersgaard Markussen, der er formand i lokalafdelingen i Hvidovre, fik Fareehas forespørgsel, til der var en annonce i lokalavisen med

4 AKTIV FOR FRIVILLIGE

OM SPROGCAFÉEN I HVIDOVRE

I alt syv frivillige mødes med kursister fra København Syd HF & VUC i Hvidovre to dage om ugen, når kursisterne har mellemtimer i deres skema. Sprogcaféen bliver afholdt i et klasselokale, og kursisterne er primært kvinder i alderen 25-30 år. De er elever på skolen, hvor de tager en almen voksenuddannelse (AVU), som er 9. og 10. klasse for voksne.

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO KASPER LØJTVED, BYRD 5 AUGUST 2023

skriveri frem og tilbage. Men da vi fik kontakt til Vivian, gik det hurtigt. Jeg kan virkelig godt lide at få sat noget i gang,” siger Fareeha.

Vivian er helt på bølgelængde:

”Når der kommer en god idé, vil jeg gerne få den hurtigt i gang. Så kan det godt være, at det hele ikke er fuldstændigt på plads fra begyndelsen, men så lærer vi jo hen ad vejen. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis der er for langt fra ord til handling.”

Mødet mellem mennesker

Det indledende møde på skolen har i hendes optik haft stor betydning for, at sprogcaféen er kommet så godt fra start.

samme indstilling – at vi bare skulle i gang, og så kan vi ellers justere undervejs,” siger Vivian.

Fareeha supplerer:

”Ja, på det punkt ligner vi meget hinanden, Vivian. Vi trives bedst, når vi får tingene til at ske. Jeg synes, at ord som ’medborgerskab’ og ’integration’ lyder så tungt og kedeligt. I virkeligheden handler det jo om at lære andre mennesker at kende og derigennem lære sproget – og det er muligt i sprogcaféen.”

Niels Jørgen Toftegård Hansen er en af de frivillige, der er i sprogcaféen denne fredag formiddag. Han har tidligere været frivillig i en sprogsko -

6 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Niels Jørgen fortæller Bsrat, at han i 32 år har arbejdet som ingeniør, At det var et spændende job, men at det til tider også kunne være stressende. Og han spørger, om hun også har prøvet at mærke stress i kroppen. Det har hun. Livet med et barn på fire år kan også være stressende. Men selvom det er hårdt, så er hun glad for at gå i skole og for at kunne sikre sin og sit barns fremtid ved at blive endnu bedre til dansk.

Hvad kan du bidrage med?

Lokalafdelingen i Hvidovre har stor succes med at få nye frivillige. Vivian, som er formand i lokalafdelingen, fortæller, hvordan potentielle frivillige typisk spørger: ”Hvad har I brug for hjælp til?” Her har hun god erfaring med at vende spørgsmålet om og spørge: ”Hvad kan du bidrage med?" Det giver mange nye idéer og medansvar fra begyndelsen. 1 2 3 4

Forklar, at det at være frivillig ikke er et ’arbejde’ – det er noget, der giver livsglæde og venskaber.

Vivian: fif

Vær synlig til lokafdelingens arrangementer – snak med folk, og få dem til at føle sig velkomne.

Udlevér en tilmeldingsslip ved større arrangementer, og brug den ikke kun til at rekvirere nye frivillige, men også som et lotterilod til fx nogle pæne kurvepræmier – så får man næsten alles interesse.

flere frivillige ombord fra
Kontakt hurtigt de interesserede, som har givet deres samtykke. Spørg dem, hvad de gerne vil være med i, og lov ikke mere, end du kan holde. 7 AUGUST 2023

HVAD ER PADEL?

Padel kan beskrives som en blanding af tennis og squash og spilles på en bane med glasvægge omkring banen som en aktiv del af spillet.

Padel er for mange nemmere og hurtigere at lære end anden ketsjersport. Det kræver mindre styrke og mindre teknik, så de fleste kan være med – ung eller gammel.

Det er sjovt at lege med en bold igen”

8 AKTIV
FOR FRIVILLIGE

Selvom klokken kun lige har passeret otte om morgenen, er der fuld aktivitet på begge baner i en hal lidt uden for Hadsten. Et ægtepar er i gang med en skarp duel på singlebanen, mens fire kvinder har indtaget doublebanen og ivrigt forsøger at få tennisbolden frem og tilbage over nettet.

”Domp,” siger det hver gang, tennisbolden rammer det bordtennislignende bat.

Men selvom der er fuld koncentration, bliver der også grinet, hujet og heppet, når bold og bat ikke altid vil helt det samme som spillerne.

”Ej, kom igen. Det var ærgerligt,” lyder det, da bolden lige præcis lander på den forkerte side af nettet.

Motion og grin

Siden januar i år har Ældre Sagen Hadsten i samarbejde med det lokale padelcenter og fem lokale sponsorer inviteret medlemmer til gratis seniorpadel hver tirsdag fra klokken 8 til 11, og det er blevet taget godt imod. Første gang dukkede 16 spillere op, og nu er der fuldt hus hver tirsdag.

”Jeg havde egentlig ikke troet, at padel var noget for vores aldersgruppe, men alle kan være med. Vi har lige fået en på 84 år med,” fortæller Irma Katholm, der er formand i Ældre Sagen Hadsten og har været med til at starte aktiviteten sammen med sekretær Tove Almskou Kristensen.

I lokalafdelingen er man også glad for, at de har fået fat i en anden målgruppe end dem, der normalt kommer til arrangementerne.

”Det er vigtigt for os at tilbyde noget for alle, og nu har vi fået fat i nogle andre af vores medlemmer, der er lidt mere aktive. Det er i hvert fald nogle andre ansigter end dem, vi ser til vores fællesspisninger og ture,” siger Tove og nikker ind på doublebanen.

”Det er Lis derinde, der ringede og foreslog det. Hun havde været ude at prøve at spille sammen med en veninde, da ejeren af padelcenteret spurgte, om det ikke var noget for nogle ældre damer at spille fast, og så fik vi det arrangeret.”

”I siger bare til, når jeg skal stoppe med at spille,” råber 73-årige Lis Bisgaard inde fra glasburet, mens hun samtidig returnerer en velplaceret bold.

Hun er tovholder på aktiviteten og holder styr på spillerne, fordeler dem på banerne og spiller også selv med. Det er lidt et puslespil, men det er kun sjovt, synes hun.

TEKST MARIA PRÆST FOTO RASMUS LAURVIG, BYRD
9 AUGUST 2023
Hver tirsdag formiddag suser en flok ældre rundt for at ramme en bold på padelbanerne i Hadsten. Ældre Sagen tilbyder nemlig den nye motionsdille gratis til medlemmer.

”Jeg havde aldrig selv prøvet at spille før, men padel er meget velegnet til ældre. Vi får masser af motion, det er nogle hyggelige mennesker, og så får vi også et godt grin,” siger hun.

Møder nye mennesker

Klokken nærmer sig ni, og de næste spillere, der skal i aktion, begynder så småt at dukke op i centeret. En af dem er 70-årige Ruben Andersen. Han er tidligere tennisspiller og havde prøvet padel et par gange før. Nu kommer han fast hver tirsdag.

”Det er rigtig sjovt, vi får rørt os lidt, og så er det hyggeligt at møde nye mennesker. Selvom jeg jo kender de fleste, fordi vi har boet i samme by i mange år, er der mange, jeg

ikke har snakket med før,” siger han og går ind på banen.

”Det er ’drengene’, som jeg kalder dem. De spiller fra 9 til 10. Jeg spurgte først, om de ville have banen fra 8 til 9, men aaarh, det var tidligt at komme op, syntes de,” siger Lis og griner højt.

Padelcenteret er indrettet med en lille lounge mellem banerne, hvor man kan sætte sig og få en kop kaffe eller en sodavand. Og det er der mange af spillerne, der gør.

”I begyndelsen var det ikke alle, der kendte hinanden, men nu sidder de efter spillet og hygger sig med en masse snak. Det er sjovt at se,” siger Lis.

Det glæder også Irma og Tove, da det netop er formålet at få folk ud at

10 AKTIV FOR FRIVILLIGE
Jeg havde egentlig ikke troet, at padel var noget for vores aldersgruppe, men alle kan være med

røre sig og lære nye mennesker at kende.

”Det er heldigt, at vi kan få frivillige til at tage poster som denne. Lis brænder for det, og det smitter af på dem, der kommer,” siger Tove.

Træner balance og reaktion

Ægteparret på singlebanen, 71-årige Ebba og 73-årige Torben Andersen, er også færdige for i dag. De går i forvejen til motion tre gange om ugen, men er meget glade for den nye mulighed.

”Det er et rigtig godt tilbud fra Ældre Sagen. Det er sjovt at prøve noget nyt,” siger Torben.

”Ja, det er godt at få lov til at lege med en bold igen. Jeg er selv tidli-

PADEL I DIN LOKALAFDELING?

Tag fat i dit lokale padelcenter

Padel er blevet meget populært, og der findes baner over hele landet. Ofte står de tomme om formiddagen i hverdagene, så ræk ud til dit lokale padelcenter.

Overvej sponsorer

Ældre Sagen i Hadsten har været så heldige at få fem lokale sponsorer med, så de kan tilbyde aktiviteten til deres medlemmer gratis.

Alle kan være med Slå på, at padel er for alle. Spillet er let at lære, og du skal ikke have spillet ret længe, før du nemt kan få spillet i gang.

gere håndboldspiller, og padel giver virkelig varmen. Vi får trænet balance og reaktionsevne samtidig,” siger Ebba, inden de to siger tak for i dag og smutter videre.

Her i sommermånederne kan Lis få endnu flere spillere på banen, da padelcenteret har to udendørs baner:

”Så kan vi også få lidt frisk luft samtidig.”

Reklamér bredt

Padel kan måske tiltrække en anden målgruppe end dem, der kommer til jeres andre arrangementer i Ældre Sagen, så det er en god idé at reklamere bredere for at fange alle medlemmer.

1 2 3 4
11 AUGUST 2023

Når mænd våger

Jean-Thomas Meyer er en af få mandlige medlemmer af vågetjenesten – den tjeneste, der sikrer, at ingen skal dø alene. Han opfordrer andre til at melde sig. Det kræver alene, at man kan være til stede for et andet menneske, og det kan alle – uanset køn.

12
AKTIV FOR FRIVILLIGE
TEKST FREJA BECH-JESSEN FOTO JONAS KRØNER, BYRD 13 AUGUST 2023

Byen sover, da Jean-Thomas Meyer cykler gennem nattens øde gader på vej på mod plejehjemmet på Amager. En venlig, men afdæmpet sygeplejerske tager imod, da han når frem, leder ham ned ad den tomme gang og viser ham indenfor til kvinden i sengen.

”Vi er hendes familie,” siger hun hviskende i døråbningen.

”Hendes eneste familie.”

Han kan mærke, at hun mener det.

I sengen ligger en ældre kvinde. Hun har Downs syndrom og har levet hele sit liv på institutioner, og nu skal hun også ende sit liv på en institution. Jean-Thomas er her for at sikre, at hun ikke skal dø alene. Hendes ansigt har stadig barnets runde, bløde træk, men med et helt livs fine rynker. Håret er hvidt og blødt. På en bøjle ved hendes seng hænger det tøj, personalet har besluttet, hun skal begraves i.

Jean-Thomas sætter sig ved hovedgærdet. Ikke alt for tæt, men tæt nok til, at han kan fornemme selv den mindste forandring – og tæt nok til, at han kan vise kvinden i sengen, at han er der for hende.

Alle menneskeliv er værdifulde Jean-Thomas Meyer er 44 år, gift, far til fem og direktør i Ørsted. Og så er han våger for Ældre Sagen. For godt to år siden, da de to yngste ikke længere havde helt så meget brug for deres forældre, besluttede han, at han ville stille sin tid til rådighed for en vigtig og meningsfuld sag.

Valget faldt på vågetjenesten.

”Vågetjenesten tager ikke tid fra min familie, fordi jeg kun er væk om natten. Og så giver det mig mulighed for at vise mine børn, hvad jeg finder allervigtigst: at alle menneskeliv er værdifulde, og at et livs værdi aldrig kan gradbøjes, heller ikke når det

14 AKTIV FOR FRIVILLIGE
Vores opgave er at være til stede. Alt andet tager personalet sig af

står foran sin afslutning. Alle mennesker skal mødes med nærvær og kærlighed, også i deres sidste tid –måske især i deres sidste tid,” siger Jean-Thomas Meyer.

”Mine børn har set livet begynde og mærket et barn sparke i deres mors mave. Men de skal vide, at livets afslutning er lige så stor og betydningsfuld. Og det kan jeg vise dem, når jeg bruger tid som våger.”

Jean-Thomas er en af få mænd, der i dag er tilsluttet vågetjenesten, som ellers hidtil – og stadig den dag i dag – hovedsageligt består af kvinder.

Det kan skyldes, at omsorg og omsorgsfag traditionelt er blevet varetaget af kvinder, mener han.

Men mænd kan sagtens våge over de døende.

”Det kræver ingen særlige forudsætninger. Det kræver alene, at du kan være nærværende og til stede for et andet menneske. Og det kan alle – uanset køn,” siger Jean-Thomas Meyer.

Alvor og skønhed i døden

Den ældre kvinde på plejehjemmet på Amager lå fredfyldt og stille i de timer, Jean-Thomas vågede over hende. Men i de tilfælde, hvor en døende er urolig eller plaget, har han – helt efter bogen – tilkaldt personalet.

”Vores opgave er at være til stede. Alt andet tager personalet sig af, så der er ikke i den forstand noget at bekymre sig for, at man ikke kan håndtere,” siger han.

Døden er i det hele taget ikke noget at være bange for, mener JeanThomas Meyer.

”Jeg har altid været bevidst om alvoren, storheden og faktisk også skønheden, der er til stede, når et menneske ligger for døden. Jeg har aldrig oplevet det som skræmmende,” siger han.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er svært, hvis den døende har smerter. For det er hårdt. Det giver en stor følelse af magtesløshed, som er svær at rumme, fordi man jo vil lindre og hjælpe, men nogle gange bare ikke

kan. Men man kan være der for dem. Lige der ved siden af dem. Til det sidste. Og det er jeg ikke i tvivl om, er vigtigt.”

Nogle gange er den døende stadig ved bevidsthed. Så kan han føre en samtale – eller måske bare sende et varmt smil eller et trøstende nik, hvis det er svært. Nogle vil også gerne holdes i hånden. Men også i de tilfælde, hvor den døende ikke længere er ved bevidsthed, er tilstedeværelsen af et andet menneske betydningsfuld.

”Det kan sammenlignes med at sidde ved et sovende barn med feber. Barnet er måske ikke bevidst om, at du er der, men det mærker dig alligevel, og mærker, at det er trygt – at det er elsket,” siger Jean-Thomas Meyer.

”Det er det, mennesker tørster efter. Kærlighed. Gennem hele livet. Også når det er ved at rinde ud. Og alle mennesker – alle liv – skal mærke den kærlighed, også dem, der ikke har nogen pårørende, der kan være der for dem. De skal mærke, at der alligevel er et menneske, som er der kun for dem.” Det menneske vil Jean-Thomas gerne være – fordi han tror på, at det gør en forskel for dem, og fordi han ved, at det gør en forskel for ham.

”Jeg har en oplevelse af at få meget mere tilbage, end jeg selv giver. Mine timer som våger betyder, at jeg værdsætter livet højere. Jeg bliver simpelthen mere bevidst om alt det, jeg har, og som jeg skal passe på og er ansvarlig for. Min familie og vores gode liv sammen. Især i en tid, hvor vi meget nemt bliver distraheret af alt det, der fylder meget, men i virkeligheden betyder meget lidt, er det en meget værdifuld gave at få, som jeg er meget taknemmelig for.”

Større bevidsthed om livets værdi Det er blevet tidlig morgen på plejehjemmet på Amager. Den ældre kvinde i sengen med de fine rynker og det bløde, hvide hår lever stadig, da Jean-Thomas’ vagt er forbi, og personalet igen kan tage over. Han siger afdæmpet farvel, præcis som han fire

timer tidligere har sagt godaften og introduceret sig – uagtet at kvinden i sengen ikke er ved bevidsthed.

Før han forlader matriklen, skifter han til jakkesæt og slips. Så springer han på cyklen for at køre på arbejde. Byen vågner, mens han kører afsted. Mænd og kvinder med arbejdstasker, skolebørn og forældre på barsel fylder gaderne med liv.

Jean-Thomas er ikke et sekund i tvivl om, hvor værdifuldt det liv er –og at han vil gøre sig umage med at leve det. Lige til det sidste.

Sådan arbejder vågetjenesten

Vågetjenesten rykker ud til både private hjem, plejehjem og hospitaler, og de frivillige vågere kan være der for døende, som ingen pårørende har, men kan også aflaste pårørende, som har brug for at blive afløst for en tid. De frivillige vågere har alle gennemgået et kursus. De har vågevagter på fire timer ad gangen, typisk om natten, og de orienteres, når et menneske, de har våget over, går bort.

Vil du også våge?

Du kan finde mere information om vågetjenestens arbejde og om, hvordan du selv kan blive våger, her:

www.aeldresagen.dk/vaager

15 AUGUST 2023

Ikke bare kaffe og snak

I IT-caféen i Greve er hovedparten af de frivillige mænd, og det er ikke tilfældigt. Her kan de nemlig bidrage med viden og trække på faglige evner fra arbejdslivet – og sådan kan de bedst lide at være frivillige. Sådan er der mange mænd, der har det.

Der er opstået et alvorligt problem.

Farverne er forsvundet fra 87-årige Eddy Christiansens computerskærm. De er simpelthen pist væk. I stedet træder ikonerne frem i grå nuancer mod en farveløs baggrund. De er svære, for ikke at sige helt umulige, at afkode, og Eddy er mødt op i IT-caféen i Greve for at få hjælp. Janne Høyby, der ellers er en ganske habil IT-frivillig, har imidlertid måttet give op. Lige nu ser hun næsten lige så frustreret og modløs ud som Eddy.

Men så træder Steen Bengtson til. Han ejer og driver sin egen IT-assistanceforretning, og så har han været frivillig i caféen i Greve, siden Ældre Sagen overtog projektet fra kommunen i 2013. Steen har endnu ikke mødt et IT-problem, han ikke kunne løse, og han har ikke tænkt sig, at det skal ske i dag.

Her er flere mænd

I alt 23 mennesker stiller som Steen deres tid til rådighed som frivillige i IT-caféen. Og det tal er der som sådan ikke noget særligt i. Det bemærkelsesværdige er, at 17 ud af de 23 er mænd. For i en tid, hvor langt hovedparten af de frivillige i Ældre Sagen er kvinder, og hvor det generelt især er ældre mænd, som kæmper med følelsen af ensomhed hjemme i tomme stuer, har IT-caféen her fat i noget i forhold til at få mændene til at melde sig ind i frivilligfællesskabet.

”Jeg kan selvfølgelig godt se det nu, hvor jeg tænker over det,” siger Peter Vinther, der har arbejdet med IT hele sit arbejdsliv og i dag står for at koordinere de IT-frivillige og er ansvarlig for caféen.

”Der er en klar overvægt af mænd, og det har der sådan set altid været. Helt personligt ville jeg heller ikke selv have lyst til at være frivillig i et andet regi. Jeg synes netop godt om projektet

Om mænd og fællesskaber

Få klare linjer med institutionen om dit ansvar, så der ikke opstår misforståelser.

Ældre mænd deltager i ringere grad end ældre kvinder i aktiviteter og fællesskaber.

Lad lokalafdelingen organisere samarbejdets rammer.

Når ældre mænd deltager i aktiviteter og fællesskaber, får de en sundere livsstil og en lavere grad af ensomhed.

Find et emne/projekt at lave med børnene, som du synes, er spændende.

Mænd vil gerne mødes om en aktivitet – det er ikke nok at mødes bare for at drikke kaffe og snakke.

Ofte skal mænd spørges flere gange end kvinder, før de siger ja til at deltage i en aktivitet.

Kilde: Lars Berg, Ældre Sagen

16 AKTIV FOR FRIVILLIGE
TEKST FREJA BECH-JESSEN FOTO KASPER LØJTVED, BYRD AUGUST 2023 17

her, fordi jeg rent faktisk har noget at bidrage med. Jeg kunne ikke drømme om at møde op for bare at sidde og snakke. Der skal være en kerne af faglighed, hvor jeg kan se, at jeg har noget at byde ind med, hvis det skal give mening for mig,” siger han.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver snakket i IT-caféen i Greve.

”Der opstår skam gode snakke her – også om alt muligt andet end IT. Men personligt er jeg nu mest til de faglige diskussioner. Jeg er selv Apple-mand, men jeg synes da ikke, det er helt kedeligt at lære noget nyt om Android fra tid til anden – selvom det er og bliver et skodsystem,” griner Peter Vinther.

Flere af de andre fremmødte frivillige har det på samme måde. Steen Bengtson, for eksempel, nikker indforstået.

”Jeg vil meget gerne hjælpe, når de kommer med deres IT-problemer, men jeg synes, det er lidt træls at høre på alt

muligt om, at deres søn har bøvlet med problemet i månedsvis, og at det er umuligt at ordne. Lad os hellere komme til sagen og få det fikset,” siger han.

Stor forståelse for de ældres IT-udfordringer

Selvom de frivillige i Greve altså er fokuserede på at få styr på brugernes specifikke IT-udfordringer frem for at dykke ned i deres generelle computerkvaler, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at de ikke har stor forståelse for den situation, mange ældre står i.

”Mange ældre, der kommer her, fortæller, at de føler sig som digitale analfabeter. De har levet selvstændige liv uden hjælp i en menneskealder og oplever pludselig, at de er blevet hægtet helt af og føler sig hjælpeløse. Den frustration forstår jeg bestemt godt,” siger Peter Vinther.

Det handler om de helt grundlæggende ting, om at få adgang til MitID,

18 AKTIV FOR FRIVILLIGE
Det er jo ikke muligt at føre en velfungerende tilværelse i dag, hvis man er hægtet helt af digitalt

sundhed.dk eller netbank for at få oplysninger om helbred, økonomi og ydelser – eller i den lidt lettere, men nok så vigtige ende: om at modtage og sende mails og SMS’er fra familie og venner, så de ikke bliver sat af det sociale liv.

”Det er jo ikke muligt at føre en velfungerende tilværelse i dag, hvis man er hægtet helt af digitalt. Og der kan jeg da godt synes, at der er nogle, som er blevet ladt i stikken,” siger Peter Vinther.

”Derfor giver det rigtig god mening – og en ganske god følelse i maven – at kunne give dem en hjælpende hånd,” tilføjer han.

Og så er vi tilbage ved farverne på 87-årige Eddys skærm.

De er vendt tilbage og står nu knivskarpt, så det igen er muligt at skelne ikoner og baggrund fra hinanden.

Eddy ånder lettet op. Og Steen smiler tilfreds.

Peters bedste råd til at skabe en god IT-café

Man behøver ikke at være ITekspert for at være frivillig i en IT-café. Det handler først og fremmest om at kunne skabe ro og tryghed omkring skærmene. Derfor er det faktisk godt, at der er flere forskellige niveauer repræsenteret. Der vil ofte være en i gruppen, som kan løse et særlig svært problem, eller det kan løses i fællesskab. Det vigtigste er at sørge for en kultur, hvor der ikke findes dumme spørgsmål, og hvor alle, såvel frivillige som brugere, er velkomne uanset deres ITkyndighed.

Fokus på mandefællesskaber – også hos jer?

Undersøgelser viser, at mændene rammes hårdere af ensomhed end kvinderne. Derfor arbejder Ældre Sagen med at styrke fællesskaber for mænd. Det giver nemlig øget livskvalitet og mindsker følelsen af ensomhed. Tjek i din lokalafdeling, om de tilbyder særlige fællesskaber for mænd –ellers skulle I måske få noget på benene?

For idéer og sparring, så ring eller skriv til Lars Berg Schovsbo, konsulent i Frivilligafdelingen på tlf. 23 47 79 95 eller lbs@aeldresagen.dk

19 AUGUST 2023

Hjælp os med at dokumentere store effekt!

Et stort, landsdækkende forskningsprojekt skal dokumentere, hvilken forskel besøgsvenner gør for ensomhed. Når vi gennem tal kan vise, hvordan vi er med til at løse et kæmpe samfundsproblem, står vi stærkere – derfor vil vi i Ældre Sagen gerne hjælpe til.

Besøgsvenskaber virker. Det mærker mange ældre over hele landet – vi har det bare ikke dokumenteret sort på hvidt. For selvom vi får et hav af positive tilbagemeldinger fra glade besøgsværter, så findes der faktisk endnu ikke større forskningsprojekter, som med en stor mængde data kan dokumentere, om besøgsvenner gør en forskel i kampen mod ensomhed.

Det skal der laves om på nu. Derfor får nye besøgsværter nu mulighed for at besvare spørgsmål i et af de største forskningsprojekter, der til dato er foretaget på området.

”Enhver kommune, der skal støtte eller indgå samarbejde med en organisation, vil typisk sige: Hvordan og hvor meget gavner det vores borgere?

Det vil resultaterne fra det her forskningsprojekt bl.a. gøre os meget klogere på. Forskningsprojektet vil desuden give organisationer, kommuner og forskere et helt unikt vidensgrundlag, der vil kunne bruges til at designe og planlægge fremtidige indsatser mod ensomhed,” siger Anne Bo, der

leder forskningsprojektet hos DEFACTUM, Region Midtjylland, der løber fra 2023 til 2026.

Hun har gennem det indledende arbejde med projektet fået stor indsigt i den virkelighed, værterne lever i, og har dyb respekt for det arbejde, der bliver gjort fra top til bund i organisationerne, der udbyder besøgstjeneste, understreger hun. Derfor ved hun også, hvor vigtigt det kan være for en besøgsvært, der har levet et langt liv, for eksempel at dække et bord, lave kaffe og dele viden, interesser og erindringer med et andet menneske. Men hvor stor en betydning det har for besøgsværternes oplevelse af ensomhed, og hvilke typer ældre der opnår særlig gavn af besøgsvenskabet, det er hun fortsat nysgerrig på.

Blødt felt skal dokumenteres

Besøgsvenner er en af de allerstørste socialhumanitære aktiviteter i Danmark, hvor det bærende element er samværet og det relationelle mellem ven og vært. Det er et typisk ’blødt’ felt, hvis betydning kan være svær at

20 AKTIV FOR FRIVILLIGE

gøre begribelig for udenforstående. Louise Murman Spanning, der er socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen, er derfor henrykt over, at Ældre Sagen får lov at deltage.

”Det er så vigtigt, at vi får koblet det her med, at man som frivillig besøgsven er med til at løfte et stort samfundsproblem. Vores forventning er ikke, at undersøgelsen viser, at ensomhed ved et trylleslag kan forsvinde på grund af en besøgsven. Men vores klare fornemmelse er jo, at de frivillige gør en stor forskel i forhold til ensomhed, og de fortjener, at det gode, de gør, bliver dokumenteret. Det er det, vi får en unik mulighed for nu,” siger Louise Murman Spanning og påpeger, at projektets størrelse har en tyngde, der ikke er til at overse.

Tal kan føre til bedre indsatser mod ensomhed

Anne Bo har forsket i folkesundhed i over ti år, og hun oplever, at mange mennesker i sårbare positioner, ikke mindst ældre, faktisk gerne vil svare på forskernes spørgsmål. Mange fortæller nemlig, at det egentlig er rart at blive spurgt om, hvordan de har det, og at de er glade, hvis deres oplevelser kan bidrage til noget større, der kan hjælpe andre.

”Som forsker er det spændende og meningsfuldt at dykke ned i et område, hvor der både er kærlighed og stolthed involveret fra organisationen og de frivilliges side, og ensomhed er vigtigt at have fokus på, fordi det har konsekvenser for både livskvalitet og helbred og for eksempel kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom,” siger Anne Bo og uddyber:

”Vi har en formodning om, at besøgstjenester skaber værdi for organisationer og ældre borgere. Men vi må jo ærligt sige, at vi ikke ved, hvad tallene kommer til at fortælle os. Uanset hvad, så vil forskningsprojektet give viden om, hvad der ser ud til at virke, og hvad der kan forbedres, og den viden kan komme andre til gavn i fremtiden.”

Sådan deltager I

Når projektet går i gang i sensommeren og efteråret, vil alle aktivitetsledere i besøgstjenesten modtage en e-mail fra forskerne og Ældre Sagen med information og en invitation til at medvirke i forskningsprojektet.

Det er aktivitetslederen, der beslutter, om jeres besøgstjeneste skal bidrage til forskningsprojektet. Opgaven for aktivitetslederen består i at fortælle besøgsværter om forskningsprojektet og bede om lov til at give kontaktinformationer videre til forskerne, som derefter vil tage godt og respektfuldt hånd om opgaven med at indsamle besøgsværternes svar på spørgsmålene i spørgeskemaerne. Håbet er, at alle deltagende aktivitetsledere kan finde mindst tre besøgsværter til studiet.

Har du spørgsmål til projektet? Så kontakt forsker/projektleder hos

DEFACTUM Anne Bo på e-mailen annbo1@rm.dk eller på tlf. 29 32 08 88.

Kort om forskningsprojektet

Forskningsprojektet fra DEFACTUM, Region Midtjylland, har til formål at undersøge, i hvilken grad besøgsvenner kan være med til at mindske ensomhed og fremme livskvalitet blandt besøgsværter. Projektet er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn og vil forventeligt bygge på svar på spørgeskemaer fra ca. 300 besøgsværter i Ældre Sagen og Røde Kors. Indhentningen af svar sker fra 2023 til 2024 over hele landet, og forskningsresultaterne forventes klar i 2025.

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN
21 AUGUST 2023

Gør som Rudersdal –sæt ad hocfrivillighed i system

I Rudersdal sender arrangementssystemet en besked til lokalafdelingens ad hoc-frivillige, når der er brug for dem til for eksempel koncerter og møder. Den enkle administration gør, at der aldrig mangler hjælpende hænder.

Det tager kun få minutter og et klik i arrangementssystemet, når der skal samles frivillige forud for aktiviteter i lokalafdelingen i Rudersdal. For selvom Ældre Sagens digitale arrangementssystem er beregnet til enkeltstående arrangementer, så har Gerner Nielsen, der er formand i Rudersdal, fundet ud af, at det sagtens kan bruges til andet.

”Vi har oprettet et ’arrangement’ derinde. Det er ikke et egentligt arrangement, og det har en slutdato, der først ligger i 2024. Når du tilmelder dig, kommer din e-mail på ad hoc-frivilliglisten hos os, og så kan vi nemt skrive ud til alle på denne liste, når vi har behov. Selvom systemet er udviklet til noget andet, så kan det sagtens bruges til det her,” siger Gerner Nielsen.

Han har siden 1972 arbejdet med IT-systemer og kan godt lide

at arbejde med at få det bedste ud af de IT-systemer, der er til rådighed.

’Det er dig, vi har brug for’ Ad hoc-frivillige giver en hånd fra tid til anden, og i Rudersdal lokalafdeling fungerer denne form for frivillighed godt for mange, fordi det passer bedre i travle hverdage at kunne sige til, når der er tid.

Det har været en mulighed siden november 2022, og lige nu står der 26 ad hoc-frivillige på listen – altså de er tilmeldt det ’arrangement’, der meget passende hedder ’Det er dig, vi har brug for’. Og der er altid positiv respons fra de tilmeldte – faktisk så meget, at der nogle gange har været for mange om buddet.

”Vi har rigtig mange ressourcestærke medlemmer, der gerne vil gøre en forskel, men som sam-

”Det er nemt at tilmelde sig ad hoc-frivilliglisten i arrangementssystemet og utrolig uforpligtende.

Sådan kan arrangementssystemet også bruges:

• Opret et arrangement. (I Rudersdal hedder begivenheden ’Det er dig, vi har brug for’).

• Sæt begivenhedens dato et godt stykke ude i fremtiden. (I Rudersdal er den lige nu sat til ’31.12.24’).

• Skriv en kort tekst (fx Vi afholder koncert den og den dato. Kan du hjælpe?). Tryk derefter ’Kontakt hold’. Alle ad hoc-frivillige får nu en e-mail med teksten og kan vælge at svare ja – eller lade være.

• Vupti! Du får som ansvarlig nu direkte svar fra dem, der kan hjælpe ad hoc.

Jette & Helge
22 AKTIV FOR FRIVILLIGE

tidig har travlt med alt muligt andet. Når de tilmelder sig som ad hoc-frivillige, kan de bare svare ”Ja”, hvis de kan hjælpe. Nemmere bliver det ikke,” siger Gerner.

Systemet er nemlig enkelt både for ad hoc-frivillige og for den ansvarlige for aktiviteten, der hurtigt får direkte besked i sin indbakke om, hvem der er på. I Gerners optik fungerer ad hoc-frivillighed til meget, men til aktiviteter som for eksempel besøgsvenner er det vigtigt, at det er den samme frivillige, der kommer fast.

Nye input og større netværk

Bjarne Jensen er en af dem, der er med på ad hoc frivillig-listen. Ud over at være medlemssekretær i Ældre Sagens fiskeklub har han masser at se til med børnebørn, rejser og så videre. Han har hjulpet til ved årsmøder og koncerter og har også været p-vagt, og det fungerer godt både at være fast og ad hoc-frivillig.

”Hvor vi i fiskeklubben er en sammentømret gruppe, der kender hinanden rigtig godt, så får jeg input og flere nye bekendtskaber, når jeg er ude som ad hoc-frivillig. Efter et langt

arbejdsliv er det jo ikke arbejdet, jeg savner, men det sociale samvær med andre, og det får jeg her. Det giver god energi,” siger Bjarne.

Senest hjalp han til, da Rudersdal arrangerede en koncert med et band, René & Værsgo’, der spillede Kim Larsen-numre, hvor han ud over at stille stole frem også hjalp to kvindelige kørestolsbrugere på plads.

”At se de to sidde og vippe fødderne i takt til ’Susan Himmelblå’, det var bare så livsbekræftende og dejligt”.

Bjarnes kone, Lis Grove Jensen, er også ad hoc-frivillig. Som formand for Høreforeningen og med meget andet i gang er det også en god måde for hende at kunne bidrage på, når hun har tid.

Plads til alle typer frivillige

Helge Skovborgs kalender er også fyldt. Han passer børnebørn, ordner havearbejde og spiller billard. Sammen med sin kone, Jette Lindskou, er han også frivillig i en filmklub for børn. Derfor fungerer det godt for dem at hjælpe, når de har tid.

”Jeg har været fast frivillig i Ældre Sagen i flere år, og når man først er begyndt på noget, så griber det hurtigt om sig. Da den IT-aktivitet, jeg var med i, stoppede, fandt jeg ud af, at det passer bedre for mig at være ad hoc-frivillig. Jeg vil gerne hjælpe, men ikke være afhængig af at skulle noget hver tirsdag formiddag,” siger Helge.

Han hjælper ved større arrangementer og er chauffør, når beboere fra plejecentre skal køres i minibus på ture. Derudover tager Jette og Helge blandt andet flere ruter sammen, når Seniornyt skal deles ud i lokalområdet.

”Jeg vil godt bruge mine hænder og byde ind med praktiske ting, men det med at være tovholder og ansvarlig for noget hver uge er ikke lige mig. Det gode er, at der er plads til alle typer frivillige i vores lokalafdeling,” siger Helge.

Gerners 3 gode råd

Fortæl om ad hocfrivillighed, når du kan – fx når I holder arrangementer.

Udnyt de IT-systemer, som Ældre Sagen har. Arrangementssystemet kan sagtens styre frivilliglister.

Anerkend de frivilliges arbejde – tak de frivillige efter hvert arrangement. Og sørg også for at samle de frivillige i løbet af året, fx til et grillarrangement eller en fælles tur.

Gerner Lis &Bjarne
TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO PRIVATFOTOS
1 2 3 23 AUGUST 2023

Gamle film

ErindringsBio i Galten er en stor succes, for de gamle film sætter gang i minderne – og ikke mindst snakken – hos de fremmødte med demens og deres pårørende.

sætter gang i minderne 24 AKTIV FOR FRIVILLIGE

De bløde biografsæder i salen i BIO Huset i Galten er næsten fyldt op på de forreste fem rækker denne onsdag eftermiddag. Der er helt stille i salen, hvor der bliver spist popcorn, mens alles øjne er rettet mod det store lærred.

”Når man kommer langt nok ind i landet, ligner det en idyl. Det er vores egen skyld, for vi gør alt, hvad vi kan for at have det hyggeligt og historisk,” lyder den folkekære skuespiller Helge Kjærulff-Schmidts kendte stemme, mens idylliske billeder fra Danmark i 1960’erne fylder lærredet – lige fra det brusende Vesterhav til grønne marker, hestevogne, mælkebiler og Københavns pulserende gader. Da en ung fyr i kedeldragt vasker en gammeldags, lysegul sporvogn, får det flere af de fremmødte frem i stolene. ”Nææææh, se! En sporvogn,” lyder det begejstret fra en af rækkerne, mens der bliver grint og snakket lidt i krogene.

Vækker minder

I samarbejde med Ældre Sagen og Det Danske Filminstitut har BIO Huset inviteret mennesker med demens

og deres pårørende til ErindringsBio – et filmtilbud med film fra primært 1950’erne og 1960’erne, skræddersyet til at fremkalde erindringer fra barndom og ungdom.

I dag ser biografgæsterne to små film: ’Et par ord om Danmark’ fra 1962, en uhøjtidelig præsentation af Danmark og danskerne, samt ’Hvad skal jeg være?’ fra 1955, hvor vi får historien om Søren på 15 år, der drømmer om at blive maskinist, mens hans forældre forventer, at han tager en studentereksamen.

”Vi vil gerne give mennesker med demens en god stund, der sætter nogle tanker i gang, og hvor de kan få snakket om deres minder. Det kan godt være lidt svært at finde på nye samtaleemner som pårørende, men

de her små film kan måske være med til at give noget nyt at snakke om,” siger Elsebeth Jørgensen, der er demensansvarlig i Ældre Sagen Galten og en af drivkræfterne bag arrangementet.

”Ja, det er virkelig godt til at ruske op i minderne, og vi kan bruge filmene aktivt til at tale om nogle ting fra deltagernes barndom og ungdom,” fortæller Anne Saaby-Jensen, der er oplevelsesmedarbejder på det lokale plejehjem Tjørnehaven, og hun er her med flere beboere med demens.

Popcorn og bløde sæder

Det er anden gang, Ældre Sagen og BIO Huset afholder ErindringsBio med cirka 30 minutters film efterfulgt af kaffe og småkager i foyeren.

TEKST MARIA PRÆST FOTO SARAH CHRISTINE NØRGAARD, BYRD
25 AUGUST 2023
Vi vil gerne give mennesker med demens en god stund, der sætter nogle tanker i gang

Lav en aftale med den lokale biograf

”Biografen kan hente filmpakkerne gratis hos Det Danske Filminstitut. Der er lige nu to forskellige at vælge imellem, mens tre nye er på vej.”

Gør opmærksom på jeres event

”Lav plakater, pressemeddelelser og invitationer til det lokale plejehjem. Vi har haft et tæt samarbejde med oplevelsesmedarbejderen på Tjørnehaven.”

Gør det til en gennemført oplevelse

”Mange mennesker med demens kommer ikke så meget ud, så gør det til en god oplevelse for dem med popcorn og hygge bagefter, hvor de kan sidde og snakke om det, de har set.”

”Det er et lille setup for os, men det er et godt tilbud til nogle, der ellers ikke får så mange tilbud. Alene det at komme i biografen og sidde der i de bløde sæder og se film er en stor oplevelse for mange,” siger Elsebeth.

”Ja, og sidst var der nogle, der efterspurgte popcorn, så det har de også fået i dag,” smiler Tove Severinsen, formand for BIO Huset.

BIO Huset er drevet af frivillige, og de var ikke i tvivl om, at konceptet ErindringsBio og samarbejdet med Ældre Sagen lige var noget for dem.

ErindringsBio er et filmtilbud fra Det Danske Filminstitut til alle med demens inde på livet.

Filmpakkerne indeholder dokumentariske filmklip fra primært 1950’erne og 1960’erne, der er skræddersyet til at vække minder fra barndommen og ungdommen.

ErindringsBio bliver vist i udvalgte biografer, men du kan også se filmene gratis online på din computer eller iPad hjemme i stuen. Inde på hjemmesiden kan du på et landkort finde gamle filmklip fra dit nærområde.

https://www.danmarkpaafilm.dk

”Det er et nyt tiltag fra Det Danske Filminstitut, og vi er en af de første biografer, der har testet konceptet. Første gang havde vi 35 fremmødte, og der er omkring 40 i dag, så det er skønt med så stor opbakning,” siger Tove.

Stor begejstring

Inde i biografsalen bliver lyset tændt, og man kan høre grin og hyggesnak, mens salen langsomt bliver tømt.

”Nå, du faldt ikke i søvn?” spørger en pårørende.

”Naej, men det var godt nok nogle gamle film,” bliver der svaret med et skævt smil.

Ude i den lille foyer bliver der fyldt ved alle borde, og snakken går lystigt over kaffe og småkager.

lokalområde
1 3 2 26 AKTIV FOR FRIVILLIGE
ELSEBETHS BEDSTE TIPS: Sådan laver du ErindringsBio i dit
OM ERINDRINGSBIO

Ved ét af bordene sidder 75-årige Hans Kristian Johansen fra det lokale plejehjem Tjørnehaven. Han er med til ErindringsBio for anden gang og er glad for arrangementet.

”Det var nogle gode film og sjovt at se noget fra den tid – især det med, hvordan man kommer i lære,” siger han.

Han har nemlig selv været i lære på en maskinstation, så han kan godt sætte sig ind i den unge Sørens følelser i filmen.

Ved et andet bord sidder Bente Lund på 77 år og hygger sig med sine bofæller fra plejehjemmet.

”Det er mange år siden, jeg sidst har været i biografen. Det var en god oplevelse. Og så var det noget, man kender – det var jo næsten fra min årgang,” siger hun og griner lidt.

Selvom det måske ikke er en oplevelse, alle kommer til at bære med sig, så er det en aktivitet, de vil fortsætte, fortæller Elsebeth:

”14 dage efter at vi afholdt arrangementet i efteråret, var jeg på besøg på plejehjemmet, og der kunne mange af dem ikke huske, de havde været med. Men det er heller ikke det vigtige. Det er nemlig at give dem en god her og nu-oplevelse, og at de har haft det rart, mens de var her.”

27 AUGUST 2023
Det er mange år siden, jeg sidst har været i biografen, så det var en god oplevelse

Hvordan hjælper du en med demens?

Er du frivillig på aktiviteter med mennesker med demens, eller vil du bare gerne blive klogere på, hvordan du kan hjælpe mennesker omkring dig med demens, så lyt med på Ældre Sagens populære podcastserie ’Demensguiden’ på din foretrukne podcastplatform eller via Ældre Sagens hjemmeside: www.aeldresagen.dk/demensguiden

I ’Demensguiden’ får du rørende fortællinger fra pårørende til mennesker med en demenssygdom, der deler deres erfaringer med følelsen af ensomhed, kærlighed og tabu. Demensguiden får også besøg af eksperter med viden om demens.

Få hovedet i gang igen, og tilmeld dig efterårets IT-kurser

Hvad med noget sjov med 3-d-print? Eller vil du blive klogere på, hvordan ældre kan sikre sig mod kriminelle svindlere på nettet? Du kan også blive inspireret af, hvordan andre afdelinger banker succesfulde IT-caféer op eller når ud til dem, som har rigtig meget brug for hjælp til alt det, vi skal kunne online i dag.

Alt det kan du lære noget om på efterårets webkurser, som du lige nu kan tilmelde dig og sikre dig en plads på.

Find og tilmeld dig kurserne på Frivilligportalen, hvor du også kan læse nærmere om de enkelte kurser: www.aeldresagen.dk/2301i

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote – eller hvordan det er at begynde som frivillig, eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

SAMMEN OM ET GODT ÆLDRELIV AKTIV FRIVILLIGBLADET APRIL 2023 ALT DET, VI KAN FRIVILLIGBLADET | JUNI 2023 1 2023 AKTIV Aktiv 2-2023_3.indd 03.05.2023 OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · SKRIV TIL AKTIV
28 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Fiks det ligesom Greve!

Det er godt for den grønne omstilling, det er godt for pengepungen, og ikke mindst er det godt for fællesskabet: en reparationscafé. Sådan en har de banket op i Greve, og her kommer mennesker med hænderne godt skruet på og reparerer det, som andre ikke vil smide ud.

Se, hvordan I kan gøre hos jer, og hvordan I kan søge støtte til opstarten, her: www.aeldresagen.dk/2302

I kan også kontakte Katrine Sølyst fra Frivilligafdelingen og høre mere på tlf. 51 33 56 47 eller ksh@aeldresagen.dk

Har du set den nye besøgsvennebog?

Bogen kan bruges som en personlig og samlende notesbog – til idéer, aftaler, telefonnumre osv. Derudover indeholder besøgsvennebogen svar på nogle af de praktiske spørgsmål og dilemmaer, du kan møde som besøgsven, samt inspiration til, hvad du kan lave sammen med din vært.

I bogen finder du også 52 drømmesamtale-spørgsmål, der inspirerer til samtaler, man måske ikke ville have haft uden. Besøgsvennebogen er tiltænkt nye besøgsvenner, men erfarne besøgsvenner vil også kunne have glæde af den. Hiv fat i din aktivitetsleder, hvis du kunne tænke dig et eksemplar – bogen kan købes i pakker a fem stk. på frivilligshoppen.dk

Pssst!

Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad

Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·
OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN
29 AUGUST 2023

Husk tilmelding til kurser i mandefællesskaber

ldre mænd deltager i ringere grad end ældre kvinder i aktiviteter. Det har nogle sundhedsmæssige konsekvenser for dem, at de er mindre aktive. Til gengæld viser erfaring, at deltagelse i aktiviteter fører til en sundere livsstil og en mindre grad af ensomhedsfølelse. Du kan være med til at gøre en forskel for mændene. Ældre Sagen afholder nemlig kurser for frivillige om mandefællesskaber.

Læs mere, og tilmeld dig kurserne her: www.aeldresagen.dk/2303

Hjælp os med at dokumentere besøgsvenners effekt

Er du aktivitetsleder for besøgstjenesten, vil du her i sensommeren og efteråret modtage en mail, hvor I inviteres til at deltage i et forskningsprojekt, som skal dokumentere besøgsvenners effekt på ensomhed. Ældre Sagen har nemlig sammen med Røde Kors sagt ja til at hjælpe med at indsamle viden til projektet, som varetages af forskningsog konsulenthuset DEFACTUM. Vi håber, at du vil være med til at finde mindst tre besøgsværter, som gerne vil deltage. Du skal blot informere om projektet og få besøgsværternes samtykke til at give deres kontaktinfo videre – så vil forskerne på projektet tage sig af resten. Læs mere inde i bladet på s. 20.

Har du spørgsmål? Så kontakt forsker og projektleder hos DEFACTUM Anne Bo på e-mailen annbo1@rm.dk eller på tlf. 29 32 08 88.

SÅDAN FÅR I FAT I FLERE FRIVILLIGE

Mangler I også hænder? Så kom på kursus i, hvordan I får flere med som frivillige. På kurset får du inspiration og håndgribelig viden, som du kan tage med tilbage til din lokalafdeling og bruge i praksis.

Deltagere bliver blandt andet introduceret til gode erfaringer og eksempler på rekruttering af frivillige, samt hvilke kanaler man skal have i overvejelserne, og hvordan man skal bruge dem.

Læs mere om kurset her: www.aeldresagen.dk/2304

Æ
OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·
30 AKTIV FOR FRIVILLIGE

ÆRESBEVIS

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

JYTTE LOUISE THEJLS

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Purhus. Du har været en aktiv og initiativrig formand, som har en stor andel i, at medlemsskaren er vokset til mange frivillige. Du har oprettet tryghedsopkald, vågetjeneste, spisetjeneste og telefonopkald. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

ANNELISE VESTERGAARD

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Aarhus. Du har været et aktivt og initiativrigt bestyrelsesmedlem. Med et brændende ønske om at gøre noget for svage ældre har du over syv år haft ansvaret for det ældrepolitiske område i lokalafdelingen. En af dine store bedrifter blev flyttevenner. Du har også ydet et stort arbejde for landsforeningen med din deltagelse i ad hoc-udvalg mv. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

LINDA NORVIN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Aabybro. Du har været et aktivt og initiativrigt bestyrelsesmedlem og senere suppleant. Du har påtaget dig mange andre frivillige opgaver som indkøber til søndagscafé og som leder af besøgsvennetjenesten. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

31 AUGUST 2023

Som våger sætter Jean-Thomas mere pris på livet.

Hvordan er det at være tæt på et menneske med demens?

Som frivillig på aktiviteter for mennesker med demens møder du ofte også pårørende. Men dem møder du også i alle mulige andre aktiviteter i Ældre Sagen. Derfor har du måske lyst til at blive klogere på, hvordan pårørende kan have det, og på, hvilken dagligdag de står i. Det bliver du i podcasten ’Jeg er blevet mor for min mor’.

Helles mor bliver ramt af demens, og det er et stort vendepunkt i Helles liv. Noget i relationen blev byttet rundt: Nu var det Helles tur til at passe på sin mor. I podcasten fortæller Helle om at acceptere sin mor, som hun er nu, for at få det bedste ud af livet med demens.

Hør podcastfortællingen her: www.aeldresagen.dk/mors-demens

AKTIV
LÆS PÅ SIDE 12
FRIVILLIGBLADET | AUGUST 20 2 3
NÅR FRIVILLIGE RYKKER HURTIGT OG GØR EN STOR FORSKEL
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 4

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.