Jobmulighed
Har du lyst til at arbejde med mennesker og formidle din viden som underviser?
-> Vi søger nye kollegaer til at blive en del af vores stærke team på VVS-installatøruddannelsen.
Kan du se dig selv i en fleksibel hverdag på en moderne videregående uddannelsesinstitution? Du får de bedste kollegaer, et stærkt fagligt og socialt sammenhold, gode faciliteter og plads til at have det sjovt på jobbet. Som underviser på Zealand tilbyder vi dig plads til faglig udvikling og mulighed for at gøre noget for dig selv. Du kommer med din VVS-faglighed og erfaring, og har lyst til at sætte dit præg på uddannelsen og de kommende installatører.
Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte studieleder Henrik Agerskov på mail heag@zealand.dk eller på telefon 50 76 27 86. Læs mere om stillingen på -> zealand.dk.
FAGBLADET BLIK&RØR NR. 1 JANUAR 2023
Den nye lønstatistik viser, at VVS’ernes løn i 2022 er steget. Men at der er store forskelle på, hvad du tjener, alt efter hvor du bor
57-årig Stig Rud Lauritsen modtog prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant. Det var Stigs kollega, der havde indstillet ham – og Stig blev både overvældet og rørt over at modtage prisen.
VVS-LÆRLING VINDER SAG: OPSAGT FOR AT DELTAGE I BYRÅDSMØDER 27
Mød Rune Mikkelsen, der har fået en godtgørelse på 241.731 kr. for uberettiget at have fået opsagt sin uddannelsesplan.
& TRICKS: HJÆLPEMIDLER,
Fagbladet Blik & Rør kommer med tips og tricks til, hvordan du kan gøre dit arbejdsliv lettere, hvis du er ordblind eller har læse- og skrivevanskeligheder.
SØREN VANDT EN PØLSEVOGN
MED 17 32
Når man deltog i lønstatistikken 2022, var man samtidig med i konkurrencen om et besøg af en pølsevogn. Søren Mikkelsen fra Hauge Installation A/S var den heldige vinder og fik derfor en pølsevogn ud på byggepladsen.
FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 1 • JANUAR 2023
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Ulrik Jantzen
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Andreas Petersson (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
Læs om overenskomstforhandlingerne 2023: hvordan forløber de rent faktisk? Hvordan vurderer forbundsformand Henrik W. Petersen dem? Og hvad siger medlemmerne?
NYT FJERNVARME-RØRSVEJSER KURSUS 18
Kreds Nord-Midtjylland og Kreds Sydjylland-Fyn har afholdt de første fjernvarmerørsvejser-kurser. Læs om de første erfaringer, og om hvorfor to medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundets har valgt at deltage.
Lars arbejder 400 km hjemmefra: Jeg er i den bedste branche
LANGT FLERE DANSKERE DØR AF ASBEST 35
Nye beregninger viser, at det årlige dødstal for asbestrelaterede sygdomme er fire gange højere, end hvad man tidligere har regnet med.
FIRE LÆRLINGE ER KLAR TIL DM I SKILLS 2023 36
Mød de fire regionsmestre, der skal konkurrere ved årets DM i Skills.
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.312
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik&Rør
Fagbladet Blik&Rør udkommer 6 gange årligt Redaktionen lukkede dette blad den 17. januar 2023. Næste udgivelse er 27. marts 2023.
Kalenderen siger 2023, og det betyder – for os på det private arbejdsmarked – at overenskomstforhandlingerne for alvor er gået i gang.
Overenskomstforhandlingerne er den vigtigste opgave, vi som faglig organisation løfter. Derfor ser mine kollegaer og jeg også meget frem til forhandlingerne – og til forhåbentlig at kunne præsentere et godt resultat, som et flertal af I medlemmer vil kunne stemme ja til.
Begejstringen kunne dog ligge et meget lille sted, da den nye SVMregering kort tid inde i det nye år fremlagde deres plan om at afskaffe store bededag. Jeg og Blik- og Rørarbejderforbundet har helt fra starten tordnet imod det forslag. Jeg kan godt forstå, at nogle undrer sig over, hvorfor vi i fagbevægelsen råber sådan op over for afskaffelsen af en helligdag, som blev indført tilbage i 1686. For mit eget vedkommende er det ikke udtryk for en pludselig religiøs vækkelse. Det handler i bund og grund om, at store bededag er en lønmodtagerfridag, hvor betalingen er sikret gennem overenskomsterne.
Det er ikke alene en uhørt indgriben i den danske model. Det er et eklatant angreb på hele vores aftalemodel.
Og jeg undrer mig meget over, at en regering hvor Socialdemokratiet og Venstre indgår, og som normalt er fortaler for den danske arbejdsmarkedsmodel, på den måde tilsidesætter kollektive aftaler på det danske arbejdsmarked – og så endda lige før en i forvejen meget vanskelig overenskomstforhandling.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Blik- og Rørarbejderforbundets side vil blive ved med at kæmpe imod det her forslag, sammen med vores kollegaer i resten af fagbevægelsen. Og samtidig vil vi lægge vores kræfter i de kommende overenskomstforhandlinger, så vi forhåbentlig kan nå frem til et resultat, som et flertal af I medlemmer kan stemme ja til – uafhængigt af, hvad der sker med store bededag.
MAJA SKOV VANG
er forbundets nye journalist og kommunikationskonsulent og kommer til at stå for fagbladet og forbundets øvrige medier. Maja har en baggrund fra blandt andet A4 Beskæftigelse og Ekstra Bladet.
ALLAN SNITKER er ansat i en nyoprettet stilling som arbejdsmiljøkonsulent. Han overtager arbejdsmiljøarbejdet fra tidligere forbundssekretær, Søren Schytte, i samarbejde med næstformand Stig Søllested, som er politisk ansvarlig for området. Allan har de seneste 15 år arbejdet i Arbejdsmiljørådets sekretariat.
SARA KÜMPEL NØRGAARD
er forbundets nye jurist og kommer til at beskæftige sig med blandt andet fagretslige sager og rådgivning i forhold til spørgsmål om både overenskomster og lovgivning. Sara har erfaring fra både Forsyningstilsynet, Danske Regioner, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.
SANDRA MIE
BØDKER SCHJØTT
er ansat som sekretær og sagsbehandler i forbundet og kommer sammen med de to andre sekretærer til at arbejde med sagsbehandling og administrativt arbejde. Sandra har en baggrund fra blandt andet FOA og Dansk Metal.
Lodtrækningen om leje af Blik og Rørs ferieboliger i højsæsonen er afsluttet. Og hvis du ikke var en af de heldige, som fik sit ønske opfyldt, så skal du læse med her.
Den 6. februar kl. 10:00 åbnes der op for alle de ledige uger, som endnu ikke er booket. Men du skal være hurtig, da ugerne uddeles efter først til mølle-princippet.
Du kan læse mere om forbundets ferieboliger og se de ledige uger på www.blikroer.dk/feriehuse
Der er både roser og tidsler i det regeringsgrundlag, som blev fremlagt kort før jul af den nye SVM-regering.
+
MOD EU-MINDSTELØN
Regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn, ikke politikerne eller EU. Derfor har fagbevægelsen, og herunder Blik- og Rørarbejder forbundet, opfordret den nye regering til at anlægge et annullationssøgsmål om direktivet.
og ydelsen hæves med omkring 1.000 kr. De lægger derfor op til, at der fortsat skal være en ret til at trække sig tidligere tilbage, hvis man har været nok år på arbejdsmarkedet. Til gengæld bliver den nuværende seniorpension forringet, da ydelsen bliver sænket og perioden bliver forkortet. Seniorpension er en ordning, man skal visiteres til af en læge, hvor det skal dokumenteres, at man ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.
ERHVERVSUDDANNELSERNE
Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger en erhvervsskole frem for gymnasiet.
Desuden vil de overveje modeller for, hvordan der kan stilles nye krav til arbejdsgiverne om at oprette lærepladser.
Kun ti dage inde i det nye år fremlagde regeringen et lovforslag om at afskaffe store bededag. Forslaget har vakt kraftig modstand i store dele af fagbevægelsen, herunder fra forbundsformand Henrik W. Petersen, som undrer sig over, at forslaget om at afskaffe en helligdag blev fremlagt uden forudgående drøftelser med arbejdsmarkedets parter.
- Store bededag er en lønmodtagerfridag, og betalingen for den er sikret i overenskomsten. Derfor undrer jeg mig også meget over, at regeringen helt uden varsel eller dialog med arbejdsmarkedets parter
har præsenteret et forslag om at afskaffe en helligdag, siger forbundsformand Henrik W. Petersen. Han mener, det er et voldsomt angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel.
- Titlen på regeringsgrundlaget er ”Ansvar for Danmark”. Det lyder jo meget godt. Men at tage ansvar for Danmark indebærer også at tage ansvar for den danske model, som politikerne ofte står i kø for at rose. Det klinger derfor hult, når regeringen pludselig foreslår at afskaffe en helligdag. Det er ikke alene et indgreb i den danske model. Det er et fuldstændig uhørt angreb på vores aftalemodel, siger Henrik W. Petersen.
Regeringens forslag kommer forud for overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked (OK23), som netop er skudt i gang. Og netop den timing gør kun situationen værre, mener forbundsformand Henrik W. Petersen:
- Debatten om afskaffelse af en helligdag er et politisk skabt problem, som politikerne selv må løse, og som det er urimeligt at forvente, at overenskomstsystemet skal finde en løsning på. Og jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen til at tage netop det her forslag af bordet. Det er ikke for sent at blive klogere, siger han.
Den nye lønstatistik for 2022 fra Blik- og Rørarbejderforbundet viser endnu et år med fremgang i lønnen. Dog er der stadig stor forskel på, hvad du tjener, alt efter hvor du bor.
Det har været et år med økonomisk usikkerhed, men alligevel er der sket en beskeden fremgang i lønnen på 3,46 procent. Det samme så vi i 2021, hvor der dog var en lidt højere lønstigning på 3,88 procent. I kroner er lønnen på landsplan for VVS’erne steget med 7,42 kr. siden sidste år, hvor der til sammenligning i 2021 var en lønstigning på 8,02 kr.
De nyeste stigninger kommer i lyset af inflation og job-usikkerhed i den nære fremtid, og stigningen udjævner ikke det hul, som inflationen på 8,9 procent i 2022 efterlader. Det er værd at nævne, at lønnen er forhandlet lokalt tilbage i foråret, og inflationen først ramte i efteråret.
Den overenskomstbestemte løn er en minimumsløn, og derfor er lokalaftalerne vigtige for at kunne hæve lønnen.
Gennemsnitligt ligger timelønnen for VVS’erne på 222,18 kr. Fordelingen af lønnen viser stadig relativt store forskelle alt efter geografisk område. København ligger stadig højest med en
LØNOPLYSNINGER
gennemsnitsløn på 244,22 kr. Det er den typiske tendens, at København har højere gennemsnitslønninger blandt andet på grund af større beskæftigelse i området.
Den næsthøjeste gennemsnitsløn finder vi i Sjælland Nord, som ligger på 224,04 kr. med en stigning på 1,39 procent i 2022. Den laveste gennemsnitsløn er at finde på Fyn, hvor den gennemsnitlige timeløn ligger på 200,73 kr. Her er der dog sket en fremgang på hele 2,06 procent siden 2021. Og selvom der er lønfremgang over hele landet, og fremgang altid er en god ting, er der stadig forbehold ifølge næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Niels Braaby.
- Der er stadig store forskelle i lønnen, når man ser på Danmarkskortet. Det er vigtigt at huske på, det er ved lokalforhandlingerne, at man skal sikre sin realløn, og samtidig få lukket de løngab, der er rundt om i landet, forklarer næstformanden.
TEKST
Josefine Theill Macfarlane
I slutningen af hvert år indsamler Blik- og Rørarbejderforbundet data om medlemmernes lønoplysninger. Det gør vi for at hjælpe dig, når vi skal forhandle overenskomster, og når I skal forhandle lokalt. Dataene er anonyme.
NORDJYLLAND
TIMELØN 209,95 kr.
Ændring i kroner +5,66 kr. Ændring i procent +2,77%
VESTJYLLAND
TIMELØN 213,77 kr.
Ændring i kroner +7,09 kr. Ændring i procent +3,43%
SYDJYLLAND
TIMELØN 206,81 kr.
Ændring i kroner +9,21 kr. Ændring i procent +4,66%
FYN
TIMELØN 200,73 kr.
Ændring i kroner +4,04 kr. Ændring i procent +2,06%
ØSTJYLLAND
TIMELØN 220,77 kr.
Ændring i kroner +3,40 kr.
Ændring i procent +1,56%
LANDSGENNEMSNIT
TIMELØN 222,18 kr.
Ændring i kroner +7,42 kr.
Ændring i procent +3,46%
BORNHOLM
TIMELØN 202,52 kr.
Ændring i kroner +8,07 kr.
Ændring i procent +4,15%
SJÆLLAND NORD
TIMELØN 224,04 kr.
Ændring i kroner +3,07 kr.
Ændring i procent +1,39%
KØBENHAVN
TIMELØN 244,22 kr.
Ændring i kroner +12,75 kr.
Ændring i procent +5,51%
SJÆLLAND SYD
TIMELØN 210,40 kr.
Ændring i kroner +3,34 kr.
Ændring i procent +1,61%
Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster på det private arbejdsmarked udløber den 1. marts 2023. Derfor skal der optimalt forhandles en ny inden. Deadline kan dog udskydes to gange med to uger hver gang. Herunder kan du få et overblik over processen.
Forbundsformanden for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen og forbundets daglige ledelse var rundt i landet og tale med medlemmerne om ønsker til en ny overenskomst.
Det er de såkaldte gennembrudsforlig, der danner de overordnede rammerne for overenskomsterne for de andre forbund. For VVS-overenskomsten gælder det Industriens overenskomst, der er forliget mellem Dansk Industri og CO-industri. CO-Industri er et forhandlingsfællesskab mellem flere forbund - heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet.
Selvom forbundene allerede har indledende forhandlinger i januar og februar, så venter de også på Industriens overenskomst. Industriens overenskomst danner således en økonomisk ramme for de andre overenskomster i forhold til eksempelvis satser, fritvalgskonto, løn og pension.
Medlemmerne drøftede forslag ude i afdelingerne og kredsene, som herefter blev indsendt til forbundet i juni.
Det er ikke til at sige, hvor længe forhandlingerne varer. Men Industriens overenskomst falder typisk på plads i løbet af de to første uger i februar. Skorstensfejeroverenskomsten er en såkaldt normallønsoverenskomst. Her er det gennembrudsforliget mellem Dansk Industri (DI) og 3F Transport, der danner de overordnede rammer.
I alt blev der indsamlet 301 krav fra Blik-og Rørarbejderforbundets medlemmer. De blev gennemgået og prioriteret i november og december af Hovedbestyrelsen.
Herefter gik de indledende drøftelser i gang mellem forbundene og arbejdsgiverne
Fagforbundene forhandler i løbet af februar med arbejdsgiverorganisationerne med udgangspunkt i Industriens overenskomst. Blik- og Rørarbejderforbundet er gået sammen med Dansk Metal om en overenskomst. Det er forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, der er topforhandler. På den anden side af forhandlingsbordet sidder TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Forhandlingerne foregår hos TEKNIQ Arbejdsgiverne i Glostrup.
Skorstensfejeroverenskomsten bliver forhandlet mellem Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet hos Skorstensfejerlauget i Tønder.
Her er det Blik- og Rørarbejderforbundets forbundssekretær Kim Fusager Balle, der er topforhandler.
MEDLEMMER INDSENDER ØNSKER OG INPUT
DIALOGMØDER
6)MARTS/APRIL
2023
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer alle forbundene, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer alle arbejdsgiverne, og forligsmanden samler alle overenskomsterne og danner et såkaldt mæglingsforslag. Det gør de for at sikre, at alle får en overenskomst. Forslaget skal begge parter være enige i.
De forbund, der ikke har kunnet blive enige om en overenskomst med arbejdsgiverne, bliver således samlet op af det samlede mæglingsforslag.
Det har tidligere været tilfældet for Blik og Rørarbejderforbundet. Dog ikke ved OK20.
Når der er opnået enighed i Forligsinstutionen bliver overenskomsterne sendt til afstemning hos alle medlemmerne i de forskellige forbund.
OK2023 VVS- OG SKORSTENSFEJERBRANCHEN. FØLG MED I OK23 I FACEBOOKGRUPPEN:
RESULTAT
AFSTEMNING
FORHANDLINGSFASEN FAGBLADET BLIK&RØR NR. 1 JANUAR 2023 OK23
Forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik
W. Petersen spår om vanskelige overenskomstforhandlinger.
Det samme gør arbejdsmarkedsforskere, der peger på inflationen som hovedårsag.
Der har stort set været den samme ordlyd fra forhandlingspartnerne hver gang, der har været overenskomstforhandlinger: Det bliver de sværeste forhandlinger nogensinde. Men denne gang er trods alt historisk på grund af den usædvanlige økonomiske situation, som Danmark og resten af verden står i.
Af den årsag har arbejdsmarkedsforskere som optakt til selve forhandlingerne i januar varslet stor risiko for, at forhandlingerne vil ende i konflikt.
Nu er optakten slut og fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne har for længst sat sig om forhandlingsbordet. Det gælder også Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Henrik W. Petersen, som trods de dystre profetier har bevaret optimismen:
- Forventningerne har været, at det vil blive svære forhandlinger. Vi står i en situation, som jeg ikke har kendt lignende i min tid. Der er altid risiko for konflikt, og den er ikke
blevet mindre denne gang. Men når det er sagt, så forventer vi selvfølgelig at komme med en aftale, som de fleste medlemmerne vil stemme ja til.
Også chefforhandler for CO-Industri (forhandlingsfællesskab som Blik- og Rørarbejderforbundet er med i) og formand for Dansk Metal, Claus Jensen, deler den betragtning.
- Vi siger hver gang, at det bliver de sværeste forhandlinger. Men denne gang siger vi det uden glimt i øjet, sagde han, da CO-Industri havde inviteret til pressemøde i Industriens Hus, da forhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.
Claus Jensen understreger dog også, at, det vil være ”kontraproduktivt” at gå til forhandlingerne med troen på, at det ender i konflikt.
Den situation som både Henrik W.
Petersen og Claus Jensen peger på som en svær forhandlingsfaktor, er blandt andet inflationen, der har medført, at lønnen er mindre værd, og som reelt har betydet et stort et fald i reallønnen.
Christian Lyhne Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, forklarer det således:
- Årsagen til de meget svære forhandlinger er, at lønmodtagernes løn bliver ædt op af inflationen. Derfor ønsker lønmodtagerne højere løn. Mens samtidig mener arbejdsgiverne, at de mister konkurrenceevnen hvis lønnen bliver for høj - især fordi de selv har højere udgifter med materialer.
Forskeren forklarer også, at der kan være risiko for en såkaldt lønspiral, hvis lønningerne stiger for meget. Det sker, når højere lønstigninger medfører øget økonomisk forbrug, der fastholder inflationen på et meget højt niveau.
- Nogle økonomer – eksempelvis i Det Økonomiske Råd, vurderer risikoen til at være lav i øjeblikket, forklarer forskeren.
Forbundsformanden er udmærket klar over medlemmernes forventninger til lønstigninger. Men løn er ikke en direkte del af VVS-overenskomsten:
- Det er klart, at medlemmer forventer en lønstigning, der kan kompensere for inflationen. Men vi kan ikke alene trække resultatet hjem ved forhandlingerne, fordi VVS-overenskomsten er en minimallønsoverenskomst. Derfor skal lønnen forhandles lokalt, forklarer Henrik W. Petersen.
En såkaldt minimallønsoverenskomst betyder, at overenskomstforhandlinger kun fastsætter en mindsteløn, men at selve lønforhandlingerne foregår ude i virksomhederne - modsat en normallønsoverenskomst, der forhandles direkte ved overenskomstforhand-
lingerne. Skorstensfejernes overenskomst er eksempelvis en normallønsoverenskomst.
- Man kan se i vores lønstatistik for VVS’erne (se side 8-9), at medlemmerne har en stigning på 3,46 procent. Det vidner om, at overenskomstforhandlingerne danner de større rammer, som efterfølgende bliver fulgt op af lokale forhandlinger ude på arbejdspladserne.
Det er meget mere end løn, der betyder noget for Blik og Rørarbejderforbundets medlemmer. Det forklarer Henrik W. Petersen, der i løbet af året har været rundt i hele landet og tale med medlemmerne:
- Pension fylder meget hos medlemmerne. Det samme gør arbejdsmiljødelen og seniorordninger, fritvalg/SH-kontoen og så er der hele socialdumpingsområdet. Vi forhandler også satser og zonepenge.
Formanden understreger også, at det ikke kun er udhulingen af reallønnen, der skaber svære vilkår for forhandlingerne.
-Vi står også i en situation, hvor arbejdsløsheden formentligt vil stige. Vi ser det allerede i nogle brancher. Eksempelvis er en del af nybyggeriet næsten gået i stå, fordi det er blevet for dyrt at købe materiale. Samtidig mangler mange virksomheder stadig arbejdskraft.
Der er seneste deadline for en ny overenskomst den 29. marts. Derefter skal medlemmerne afgive deres stemme.
Kiki J. Nielsen og Andreas
(49 ÅR), ANSAT SOM BLIKKENSLAGER I JK+, MEDLEM I KREDS SYDJYLLAND-FYN
HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER?
- At de selvfølgelig kommer ud med noget godt og får forbedret lidt på det, man nu kan.
ER DER SÆRLIGE TEMAER, DER ER VIGTIGE FOR DIG?
- Der må jeg nok sige pensionen, fordi jeg er nået den alder, hvor man tænker mere over det, end man gjorde, da man var 20 år. Jeg ville ønske, der blev sat flere penge af til pensionen. Jeg vil gerne selv betale lidt mere, men vil også gerne have, at arbejdsgiver betaler lidt mere.
HVAD TÆNKER DU OM HELE DEN ØKONOMISKE SITUATION, OG HVAD DET HAR AF INDFLYDELSE PÅ FORHANDLINGERNE?
- Jeg tror, at vores lokale forhandlinger kommer til at give lidt mere end normalt. Ellers skal de hæve grundlønnen lidt op. Det håber jeg, for alle priserne stiger.
(32 ÅR), ANSAT SOM VVS-MONTØR I BRAVIDA, MEDLEM I KREDS NORD-MIDTJYLLAND
HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER?
- Det er, at vi får et beskedent løntillæg til vores overenskomst.
ER DER SÆRLIGE TEMAER, DER ER VIGTIGE FOR DIG?
- Jeg har børn derhjemme, så jeg vil gerne have de penge, jeg kan få ud af det nu og her. Men både penge og frihed betyder noget. Så det er da træls, at vi skal miste en fridag (store bededag red.).
HAR DINE FORVENTNINGER TIL FORHANDLINGERNE ÆNDRET SIG PÅ GRUND AF DEN NUVÆRENDE SITUATION, VI STÅR I?
- Nej, det har jeg ikke tænkt over.
Forud for opstarten af overenskomstforhandlingerne har forbundsformand Henrik W. Petersen været rundt i landet for at tale med medlemmer fra alle fire kredse om deres forventninger til de kommende forhandlinger.
Læs mere om, hvad medlemmerne synes er vigtigst i de kommende forhandlinger, her.
Forbundsformanden mødtes blandt andet med medlemmer fra Kreds Nord-Midtjylland, som arbejder for Bravida på byggeriet af Hospitalsapoteket Region Midtjylland.
(56 ÅR), ANSAT SOM BLIKKENSLAGER I TOFT KOBBER, MEDLEM I KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM
HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER?
- Det må være, at vi hæver feriepengene. Fritvalgsordningen kunne man også kigge på. Det er penge, vi får oven i hatten, som mester skal betale, så det går jeg selvfølgelig ind for.
ER DER SÆRLIGE TEMAER, DER ER VIGTIGE FOR DIG I DIT ARBEJDSLIV?
- Nej vi forhandler mere eller mindre vores egen løn med mester.
HVAD ER VIGTIGST FOR DIG - FRIHED ELLER LØN?
- Jeg er nok lidt speciel, for jeg har det fint med at gå på arbejde. Men konen vil gerne have jeg har fri, så vi kan rejse hele tiden. Det skal der også være råd til.
(20 ÅR), VVS-ENERGISPECIALIST-LÆRLING HOS ENCO VVS OG SPRINKLER, MEDLEM I KREDS KØBENHAVN
HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL RESULTATET?
- Nu er jeg jo selv lærling og aktiv i Blik og Rør Ungdom. Så jeg håber og forventer, at ungdommen bliver husket i forhandlingerne, og at der lander et resultat, hvor også lærlinge oplever mærkbare forbedringer.
HVAD ER DET VIGTIGSTE TEMA FOR DIG
TIL OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE?
- Jeg synes, at det vigtigste er fuld pension fra starten af læretiden – også for lærlinge under 18 år. Det er kun retfærdigt. Og det er vigtigt for at kunne skabe sig en sikker fremtid, så man kan trække sig værdigt tilbage, når kroppen begynder at sige fra efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv.
Der kan være svært at forstå alle begreber i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Her er et overblik over nogle af de vigtigste, som du med sikkerhed vil høre om igen og igen.
Der bliver forhandlet minimalløn såvel som normalløn, men der er stor forskel på de to typer overenskomster. Arbejder du under en minimallønsoverenskomst, forhandles kun minimumslønnen centralt af parterne under overenskomstforhandlingerne. De sætter altså grænsen for, hvad du mindst må tjene. Men det er ude i virksomhederne, den egentlige lønforhandling foregår.
Arbejder du derimod under en normallønsoverenskomst, forhandles hele din løn centralt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har ret til at forhandle løn lokalt. Der kan dog være mulighed for at forhandle for eksempel kvalifikationstillæg. Derfor kender du i hele overenskomstperioden din løn, og hvilken stigning den årligt bør have.
Typisk varer en overenskomst 2-3 år, før den igen skal forhandles. Overenskomster har altid en udløbsdato, fordi den danske model understøtter et dynamisk arbejdsmarked, hvor man skal kunne tage højde for forandringer.
Dog er der i år flere tegn på, at forhandlingerne i 2023 kan blive svære. Det kan få indflydelse på udløbsdatoen på de nye overenskomster.
Forhandlingerne startede formelt set den 4. januar 2023. Her gik CO-industri og DI (Dansk Industri) i gang med at forhandle overenskomst på ”Industrien”. Når disse forhandlinger er slut, og der kan opnås et forlig, kaldes afgørelsen for et gennembrudsforlig. Det gør det, fordi forliget sætter rammen for, hvad de resterende fagforeninger kan forhandle for deres medlemmer blandt andet i forhold til løn.
En sammenkædning sker til sidst i processen. Her samler Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og forligsmanden alle de overenskomster, deres medlemsorganisationer har forhandlet på plads.
Dem, der ikke kunne blive enige, bliver ’samlet op’ af mæglingsforslaget. Det betyder, at alle medlemmer af FH’s organisationer kan stemme samtidig, og at alle dækkes af en overenskomst, også dem der ikke kunne blive enige under forhandlingerne. Det sikrer, at alle som minimum stilles lige i forhold til rettigheder.
Men det betyder også, at der bliver storkonflikt, hvis flertallet af alle FH’s organisationers medlemmer stemmer nej. Sammenkædning kommer især mindre forbund til gavn, da de ellers ikke står stærkt i forhold til arbejdsgiverne.
Der skal en del til at bevæge en 57-årig og næsten to meter høj blikkenslager. Men det skete, da Stig Rud Sandholm Lauritsen modtog prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant til A4 Mediers prisoverraskelse i DR Byen. En pris, som han er blevet indstillet til af sine kolleger.
- Jeg var rimelig kølig både, da jeg fik at vide, at jeg var nomineret, og også da vi ankom til festen. Men mens vi sad og spiste i salen, og priserne blev uddelt, så skete der noget. Jeg blev stille og spændt, og da jeg så vandt, blev jeg overvældet og rørt. Jeg kan faktisk mærke, at jeg bliver det igen, når vi taler om det, fortæller han.
Da blikkenslageren gik på scenen for at modtage prisen, blev han mødt med stående klapsalver fra omkring 300 gæster, der primært bestod af medlemmer, valgte og ansatte fra fagbevægelsen.
- Når man tænker på alle de timer, man har brugt, og der samtidig sidder en hel sal fuld af ligesindede, så bliver man stolt. Der var også en del unge mennesker, der vandt - blandt andet et 22-årig Just Eat-bud og lærlingeoprøret. Det betyder meget, at der er gode kræfter på vej.
Stig Rud Sandholm Lauritsen henviser til den 22-årige August Madsen
Bentholm, der blev Årets Organiser, mens lærlingeoprøret fik prisen for Årets Initiativ.
Stig Rud Sandholm Lauritsen blev udlært blikkenslager i 1984 og har siden 2005 været ansat i firmaet John Jensen VVS i Hedehusene. Et år senere blev han arbejdsmiljørepræsentant.
- Vi er et af de fag, der arbejder hårdest for at sikre et godt arbejdsmiljø. Og derfor kan det også være slidsomt at være arbejdsmiljørepræsentant. Vi har jo blandt andet en kedelig kammerat, der hedder asbest at slås med.
Det blev afspillet små film undervejs. Her er det Stig Rud Sandholm Lauritsens kollega, der fortæller om, hvorfor de har indstillet Stig til prisen.
Der har vi på min arbejdsplads lavet vores egne procedure, der går længere end lovgivningen.
Hvad er din primære opgave som AMR?
- Det er at sikre, at du kan gå på arbejde og komme sikkert hjem. Sekundært er det, at du ikke bliver udsat for nedsling, kemiske stoffer og asbest.
Rud Sandholm Lauritsen var helt rolig, da han
prisfest i DR Byen, men da han først vandt prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant blev han rørt.
I både kreds Nord-Midtjylland og kreds Sydjylland-Fyn har de holdt de første fjernvarme-rørsvejser kurser. Kurset, der er et opkvalificeringskursus for både ufaglærte og VVS’ere og blikkenslagere, har oplevet stor søgning.
De første to nye fjernvarme-rørsvejser kurser er blevet afholdt, ét i kreds Sydjylland-Fyn og ét i kreds Nord-Midtjylland. Kurserne varer cirka 10 uger og skal sikre, at der er folk til den stigende efterspørgsel inden for fjernvarmeområdet.
De er planlagt i samarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, jobcentre og uddannelsesinstitutionerne.
Jørgen Jakobsen, formand for Kreds Sydjylland-Fyn, forklarer, hvorfor det giver mening at være med i sådan et samarbejdet som fagforening:
- En vigtig del af det er selvfølgelig, at vi taler om opmåling med deltagerne, og hvad de kan bruge rørprislisterne til. Alternativet til, at vi opkvalificerer folk, er, at det er udlændinge, der kommer og tager arbejdet i stedet. Her sørger vi for at få dem organiseret, og får dem til at bruge rørprislisterne, fortæller han.
I Kreds Nord-Midtjylland startede det første kursus op den 30. november med alle pladser besat – og der står allerede folk på ventelisten, hvis de holder et kursus igen i foråret.
- Mange medlemmer har reageret på det, og overvejer, om fjernvarme er noget, de skal beskæftige sig med de næste år. Der er andre steder end fjernvarmen, hvor der ikke er så meget efterspørgsel – inden for typehuse, er der eksempelvis ikke så meget gang i den længere, lyder det fra Thomas Christensen, formand for Kreds Nord-Midtjylland.
Kurset kan altså være en måde at sikre sig kompetencerne indenfor de områder, hvor efterspørgslen er. Han forklarer, hvorfor det er nu Blik- og Rørarbejderforbundet skal holde sig til:
- Kort fortalt vil vi gerne være med til at understøtte den efterspørgsel, der kom-
mer til at være de næste 5-10 år. Der har hele tiden været planer om konvertering til fjernvarme flere steder i Danmark, men ikke så hurtigt, som det kommer til at gå nu. Så det er smart at have kompetencerne til det. Hvis ikke vi har det, så kommer der nogle andre og tager arbejdet, lyder det fra Thomas Christensen.
Martin Svane er udviklingschef indenfor erhvervsuddannelser og kursusområdet på Rybners i Esbjerg. Rybners dækker over en bred palette af uddannelser i Esbjerg – og har altså også med fjernvarme-rørsvejser kurset at gøre. Han peger på, hvordan folk kommer til kurserne med forskellige historier.
- Vi har én på kurset, der var blevet opsagt. Han startede allerede på kurset i sin opsigelsesperiode - og perioden efter, at han var opsagt. Han er på vej ud som fjernvarmesvejser nu.
Han nævner også, at én ting er screeningen til kurserne, men at det ikke er kompetencer, man kommer sovende til:
- Der er en stor gruppe ledige, som er screenet og vurderet til at passe ind på kurserne, men det kræver også, at de har et vist håndelag:
Han understreger også, hvordan kurserne er kommet til verden:
- Det er jo tilrettelagt sammen med arbejdsmarkedets parter, som er blevet enige om, hvilke kompetencer der skal tilbydes.
Henrik W. Petersen forklarer i et indlæg på Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside, hvorfor kurserne giver mening at afholde. I den forbindelse skriver han blandt andet:
”Lad mig starte med at slå én ting fast: et 10-ugers kursus i fjernvarme rørsvejsning er IKKE en erstatning for en 4-årig VVSenergiuddannelse!
VVS-energiuddannelsen omfatter meget mere end svejsning, og derfor vil det altid være nødvendigt at have faglærte med svendebrev/ uddannelsesbevis. Det, der er tale om her, er opkvalificering af allerede faglærte eller svejseoplæring af ufaglærte i forbindelse med udrulning af fjernvarme.”
”Kurserne er med til at sikre, at vi bidrager med kvalificeret arbejdskraft. Alternativet ville formentligt være, at virksomhederne hiver billig udenlandsk arbejdskraft ind. Samtidig sikrer vi med kurserne, at kursisterne oplyses om vores overenskomster og opmålersystem.” forklarer forbundsformand Henrik W. Petersen.
”Det er både et kompetenceløft af faglærte og ufaglærte. De faglærte får nogle færdigheder med i bagagen, de kan bruge videre i deres arbejdsliv. Og de ufaglærte bliver løftet, så svejsearbejdet er i orden," fortæller Henrik W. Petersen.
”Historisk har mange af de ufaglærte, som har arbejdet med udrulning af fjernvarme- og naturgasnettet, meldt sig ind i Blikog Rørarbejderforbundet. Og erfaringerne er, at mange af dem faktisk ender med at søge ind på VVS-Energiuddannelsen," fortæller forbundsformanden.
Oliver har VVS-Energiuddannelsen med i bagagen. Han startede på fjernvarme-rørsvejserkurset den 30. november.
HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE MED PÅ FJERNVARME/RØRSVEJSER KURSET?
- Jeg var egentlig rejsemontør i København, men så ville jeg gerne tilbage til Århus. Men der er ikke så mange byggepladser lige nu, og så var det faktisk Blik og Rør, der foreslog kurset.
HVORDAN HAR DIN OPLEVELSE VÆRET AF DET INDTIL VIDERE?
- Den har været rigtig positiv, det har været et fint forløb. Mange er kommet gennem jobcentret, så der er selvfølgelig, nogle ting, der samles op på – for dem, der ikke kommer med kendskab fra faget.
- Vi var på Logstor (rørproducent red.) i Løgstør og se, hvad man bruger de forskellige ting til. Vi har prøvet nogle af dem lidt af på kurset.
HVORDAN SER DU JOBCHANCERNE MED KURSET I BAGHÅNDEN?
- De ser gode ud. Jobmulighederne er mange, når man har forløbet her og VVS-energiuddannelsen.
- Der kommer ikke ophold i arbejdet med fjernvarme lige foreløbigt. Det bliver nok lidt sværere for dem uden erfaring i faget. Men hvis de er dygtige nok, så skal det nok også lykkes.
Martin er uddannet VVS’er, og startede op på fjernvarme/rørsvejser-kurset den 2. januar. Fagbladet Blik & Rør talte med ham, inden han skulle starte op på kurset, om hans forventninger til det.
HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE MED PÅ FJERNVARME /RØRSVEJSER KURSET?
- Jeg har altid godt kunne lide at svejse, og så har jeg gået og tænkt på, om det ikke var fjernvarme, jeg skulle arbejde med. Desuden er der god løn, og jeg kan godt lide at svejse. Samtidig får jeg nogle svejsningscertifikater, jeg ikke har haft tidligere.
HVORDAN SER DU JOBCHANCERNE MED KURSET I BAGHÅNDEN?
- De er rigtig store. Der er 500 ledige jobs inden for fjernvarmen i hele landet og arbejde til de næste 5-10 år. Jeg har tidligere arbejdet som ren VVS’er og blikkenslager og med ventilation og vindmøller, men jeg har gået noget tid og ikke vidst, hvad jeg rigtig ville. Jeg tror, det er den rigtige beslutning, jeg har truffet nu.
Udsigten fra 8. etage på Lars Trolle Nielsens midlertidige arbejdsplads kan han ikke klage over. Heller ikke selvom tågen ligger tungt over de Københavnske tage den regnfulde januardag, hvor Fagbladet Blik & Rør følger ham i hælene.
Men den 58-årige blikkenslager og VVS’er klager heller ikke. Tværtimod. - Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet. Jeg er i den bedste branche, lyder svaret prompte, da snakken falder på, om han tæller ned til pensionen.
Det er ikke svært at forstå hans arbejdsglæde. Udover udsigten fra ottende etage, er der også en ro, man sjældent oplever på en byggeplads. Det er kun Lars og hans faste makker, der er til stede på etagen. Der er ingen, der blander sig i arbejdet.
De bestemmer selv, hvornår de holder pause, og i høreværnet hører Lars rockmusik, som regel fra radiostation MyROCK. Og så foregår de fleste dage i tørvejr. Ikke alle er så heldige.
- Ude på taget i regnvejret, står min kollega Christian (Olesen red.), siger han og peger.
Som svar på hvorfor det ikke er Lars, der står derude, lyder det:
Der er mange fordele ved at være rejsemontør, mener Lars Trolle Nielsen. Han finder i øjeblikket glæde ved at arbejde i en ni-etages ejendom med gode kolleger fra hjemstavnen i AalborgTEKST: Maja Skov Vang FOTO: Ulrik Jantzen
Mellem værktøj og materiale har Lars Trolle Nielsen og hans makker en stol hver i skurvognen. Her bruges pauserne. Lars medbringer som regel sin kaffe i en termokande.
Lars Trolle Nielsen og hans kollega Christian Olesen har udsigt over det meste af København fra bygningen i Nordhavn.
- Jamen jeg er den ældste, så det er mig, der bestemmer, siger han og trækker på skuldrene og smilebåndet.
Der er også andre omstændigheder, der gør Lars’ arbejdsliv til noget særligt. Han er nemlig over 400 kilometer væk hjemmefra. Det vil sige, at der er over fire timers kørsel til hustruen og hunden hjemme i Aalborg.
- På den måde slipper jeg for alle pligterne derhjemme. Jeg skal kun sørge for mig selv og hverken gå tur med hunden eller tømme opvaskemaskinen, siger han og griner.
De seneste fem måneder har hans arbejdsplads ligget i Nordhavn i København. Her installerer Lars køl og varme i den næsten opførte tilbygning til den eksisterende PFA-bygning.
De er et sjak på seks, der har den opgave. Heraf er fire VVS’ere, ligesom Lars, lejet ud til SH Installation fra det aalborgensiske firma Ib Andersen VVS - en arbejdsplads, hvor Lars har været ansat i sammenlagt 16 år.
Selvom de er fire kollegaer fra Aalborg, bruger de ikke deres sparsomme fritid på at hænge ud.
- Når man kommer hjem på hotellet, er man træt, så der skal man bare have noget mad og så i seng.
Sjakket er, da Blik & Rør er på besøg, i gang med at sætte de sidste af i alt 350 radiatorer op i den ni-etagers høje bygning.
Men det rutineprægede job generer ikke den erfarne blikkenslager. Og I næste uge er det køl, som skal installeres.
Det er ikke første gang, Lars har taget arbejdstjansen langt væk hjemmefra. Han har tidligere arbejdet både i Tyskland, Skotland og Norge. Men rejseaktiviteterne stoppede, da hans søn, der i dag er voksen, var omkring syv år.
- Han blev ked af det, når jeg tog afsted. Nu er alle mine tre børn voksne, så derfor kan det godt lade sig gøre at rejse. Min kone er efterhånden også vant til det.
Det er tre år siden, at Lars senest tog arbejde langt væk hjemmefra. Dengang foregik det i Hedehusene, en stationsby på Sjælland.
At være rejsemontør kommer også med den fordel, at Lars får lov at bruge
- Jeg er ikke vild med at køre service, det er ikke mig. Det giver mig stress at skulle bruge tid på at køre og lede efter parkering og blive kigget over skulderen, når man laver sit arbejde. På en byggeplads føler jeg en større frihed.
På trods af den store arbejdsglæde kommer efterhånden 42 år som håndværker også med en pris.
- Nedslidning er klart det værste ved jobbet. Jeg har jævnligt både smerter i knæ, albuer og skuldre samtidig har jeg problemer med hørelsen. Da jeg startede som lærling i 1980, var der hverken sikkerhedssko, høreværn eller knæpuder.
Så selvom Lars ikke planlægger at skulle
- Det giver en tryghed for både mig og mine kollegaer. På den her byggeplads er jeg en af de allerældste, jeg tror gennemsnitsalderen er omkring de 40 år.
Lars faste makker på radiatoropsætningen har sidste dag i København om få dage: ” så er det tilbage til hjemlandet”, siger han. Og snart følger Lars også med tilbage til hjemlandet. Men han ved endnu ikke præcis, hvornår det bliver. Sådan er vilkårene ofte for rejsemontører.
- Byggeriet skal stå færdigt til sommer, men så længe regner jeg trods alt ikke med at skulle være her.
De omkring 350 radiatorer hænger efterhånden som perler på en snor i den 9-etagers høje bygning.
Den 10. februar er sidste frist for at indstille jeres arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2023. Arbejdsmiljørådet hylder med Arbejdsmiljøprisen 2023 de arbejdspladser, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. Prisen uddeles i kategorierne Arbejdsulykker, Ergonomi, Psykisk arbejdsmiljø samt Kemi og vådt arbejde.
Læs mere om de fire kategorier og indstil jer på www.arbejdsmiljøprisen.dk
Rune Mikkelsen fik en godtgørelse på 241.731 kroner fra sin arbejdsgiver efter uberettiget at have fået ophævet sin uddannelsesplan.
Du må vælge, om du vil være medlem af byrådet, eller om du vil være lærling her. Nogenlunde sådan lød beskeden fra Rune Mikkelsens mester i januar 2022. Beskeden kom i forlængelse af, at Rune et par gange havde bedt om fri for at deltage i møder med byrådet.
Rune forklarede sin mester, at han som udgangspunkt skal have fri for at passe sin pligt som byrådsmedlem. Derefter ophævede mesteren hans uddannelsesplan. Blik- og Rørarbejderforbundet indbragte sagen for Tvistighedsnævnet, der den 21. november slog fast, at det var en uberettiget afskedigelse, og at virksomheden skulle betale en godtgørelse på 241.731 kroner til Rune, svarende til 39 ugers løn.
- Udover afgørelsen er vigtig for vores medlem, så er det også en principiel afgørelse, der er vigtig for hele vores demokrati. Det er den, fordi den beskytter de folkevalgte i at kunne passe både deres politiske liv og deres arbejde, siger Carsten Kringelum Duus, der er næstformand i Kreds Sydjylland-Fyn, som har ført sagen
Forinden havde parterne sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne forsøgt at løse striden ved et forlig, men det lykkedes altså ikke. Efter dommen var Rune lettet.
- For mig handler det ikke om pengene. Det er en principiel sag.
I Bekendtgørelse af Lov om kommunernes styrelser står der, at ”Et medlem af kommunalbestyrelsen, der er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt…” Arbejdsgiverens forklaring til nævnet var, at han synes, at de cirka 15 dage, som Rune skulle have fri om året, var mange dage, og det var nødvendigt, at Rune bad om fri med længere varsel.
Desuden undrede han sig over, at Rune skulle have hele dage fri. Samtidig lagde han som grund for opsigelsen, at Rune ikke deltog tilstrækkeligt i sociale arrangementer.
Rune nåede kun at være lærling en måned, inden han blev opsagt. Men i den tid var han glad for sin elevplads.
- Det var et rigtig godt sted med gode kollegaer, og jeg blev taget godt imod. Jeg har heller aldrig haft en bedre chef, så det er da rigtig træls, det er endt på den her måde.
I den første tid efter, han var blevet opsagt, havde Rune egentlig ikke tænk sig at gøre en sag ud af opsigelsen, selvom Blik- og Rørarbejderforbundet mente, han var blevet uberettiget opsagt. Det var først, da han fandt ud af, at han heller ikke kunne få en skolepraktik, at han besluttede sig.
TEKST
Tekst: Maja Skov Vang
- Efter afskedigelsen tikkede der et brev ind i min e-Boks, om at jeg ikke kunne søge skolepraktik på grund af selvforskyldt opsigelse. Det var den begrundelse firmaet havde givet til skolen. Og det ville jeg ikke have hængende på mig. Og så var det, at jeg kontaktede Blik- og Rørarbejderforbundet igen.
Arbejdsgiveren betalte godtgørelsen til Rune, men har efterfølgende sagsøgt Rune i et privat søgsmål.
- Det kommer ikke bag på mig, og jeg har heldigvis ikke brugt en krone.
Blik- og Rørarbejderforbundet vil bidrage med advokatbistand i den kommende retssag.
- Fagforbundet og min kreds (SydjyllandFyn) har stået ved min side i hele forløbet. De har altid fulgt op på mine spørgsmål med det samme, når jeg har kontaktet dem. Og jeg har aldrig været i tvivl om deres opbakning.
Rune arbejder på nuværende tidspunkt som bager. Han ved ikke, om han vender tilbage til VVS-faget.
- Lige nu træder jeg vande og afventer, hvad der sker, før jeg tager en beslutning.
TIPS & TRICKS
Er du ordblind eller går det bare ikke så stærkt, når du læser og formulerer dig på skrift? Så kan der være situationer i løbet af arbejdsdagen, hvor det føles som en hindring. Men det behøver der langt fra at være. Der findes nemlig en lang række af hjælpemidler, du kan benytte dig af - så du kan fokusere på din faglighed i stedet.
TEKST
Jonathan Roed KirkedalDer findes flere programmer, der gør det muligt at tage et billede – og omdanne det til digital tekst. Det betyder, at hvis du ude på byggepladsen støder på noget tekst – så kan du tage et billede af det, omdanne det til digital tekst og få det læst op med et af oplæsningsprogrammerne.
OPLÆSNING
Måske skal du læse instrukserne til et nyt apparatur? Eller din arbejdsgiver sender dig dine arbejdsopgaver på tekst?
Et godt værktøj i en sådan situation er et program, der kan læse tekst fra eksempelvis en hjemmeside eller en besked højt for dig. Programmerne er igennem årene blevet så gode, at oplæsningen lyder meget naturligt.
Et eksempel på et sådant program er ’Adgangforalle’, det kan hentes gratis til PC og Mac – og er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen. Her markerer du den tekst, du gerne vil have læst højt og trykker så på ’afspil’ – og vupti, teksten bliver læst op for dig.
Der findes flere forskellige programmer med en sådan funktion, så det er med at finde det program, der fungerer bedst for dig. Og med en stemme, du synes, der er behagelig at lytte til.
Flere programmer til både computer og mobiltelefon kommer med ordforslag til dig, når du begynder at skrive de første bogstaver i et ord. I nogle af dem indretter programmet endda forslagene efter, hvilke ord du tidligere har brugt. I flere af programmerne er det også muligt at oprette dine egne fagordbøger – så de ord, der er vigtige i dit arbejde, kommer frem.
Flere uddannelser kan hjælpe dig med en ordblindetest. Er du testet ordblind, så kan du få en lang række hjælpemidler, der gør det lettere at komme igennem for eksempel VVS-energiuddannelsen. Du kan blandt andet få adgang til Nota, hvor du kan finde fagbøgerne i elektronisk form – så du kan få dem læst højt for dig.
FVU (Forberedende Voksenundervisning) har blandt andet forskellige tilbud til dig, hvis du er ordblind. Det er kurser, der kan hjælpe dig med, hvordan du kommer mest muligt udover dine boglige vanskeligheder. Det er også muligt at søge VVSbranchens Kompetenceudviklingsfond til FVU-kurser.
TALE TIL TEKST
Er det en gang imellem svært at få ned på skrift, hvad du egentlig gerne vil sige?
Det er faktisk muligt at benytte sig af programmer, der registrerer, hvad du siger – og som så skriver det ned for dig. Og en del af dem understøtter også dansk som sprog. Så skal du sende en besked til en kollega eller mester, men det er tidskrævende og besværligt – så kan du benytte dig af funktionen.
På iPhone er der et indbygget ’tale til tekst’ program – på Android kan man hente forskellige apps til det.
I2021 var der rivende fremgang på lønnen for skorstensfejerne over hele landet med en stigning på 3,59 procent. Helt så skyfrit var billedet ikke i 2022, men der er dog sket en fremgang i lønnen på landsplan på 0,91 procent ifølge undersøgelsen.
Gennemsnitslønnen for hele landet ligger på 219,74 kr. Den er trukket op af især Sjælland og København, der har oplevet en stigning på 1,35 procent, og i dag har en gennemsnitsløn på 222,74 kr. Sammenlignet med overenskomsten viser det, at flere rent faktisk ligger over normallønnen i dette område.
Stigningen på 0,91 procent kan virke som en lille stigning, da den skal være på 2 procent hvert år ifølge overenskomsten. Men gennemsnitslønnen, fordelt på område, følger faktisk overenskomsten, som den skal. Den forholdsvis lille stigning skal ses i lyset af den store stigning i 2021 på 3,59 procent, hvor man flere steder lå over normallønnen. Det er også værd at bemærke, at statistikken er baseret på medlemmernes svar. Derfor kan der også forekomme større udsving, hvis det ikke er de samme medlemmer, der svarer hvert år.
2022 gav anledning til et stadigt forskelligartet billede. Nord-Midtjylland og Sjælland-Bornholm lå i 2021 på nogenlunde samme niveau med en gennemsnitlig timeløn på omkring 219 kr.
Nord-Midtjylland har i 2022 haft en mindre tilbagegang og adskiller sig derfor en del fra Sjælland-Bornholm med en gennemsnitligt timeløn på 217,96 kr. Det er et fald på -0,48 procent, eller -1,05 kr., fra sidste år.
I 2021 lå Sydjylland-Fyn lavest med et gennemsnit på 214,81 kr. i timeløn. I 2022 oplevede de dog fremgang med en gennemsnitlig timeløn på 217,94 kr., hvilket er en fremgang på hele 1,46 procent.
Alt i alt ser forbundssekretær for Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle, positivt på udviklingen:
- For skorstensfejere, som er på normallønsområdet, kan vi forvente en stigning på 2 procent hvert år ifølge overenskomsten. Så derfor er det da positivt, at man flere steder har et overskud til at belønne medarbejderne for den ekstra indsats, de har ydet i løbet af året.
På en normallønsoverenskomst aftales lønstigningerne en gang for alle ved den centrale forhandling. Alle kommer altså til at stige lige meget, og stigningen er lagt fast for de år, som overenskomsten gælder. Når der forekommer tilbagegang i et område, betyder det derfor ikke, at området ligger under den overenskomstfastsatte løn. Det kan blot være et udsving efter for eksempel en nedlukning af et erhverv.
NORD- MIDTJYLLAND
TIMELØN 217,96 kr.
Ændring i kroner -1,05 kr.
Ændring i procent -0,48%
TIMELØN 217,94 kr.
Ændring i kroner +3,13 kr.
Ændring i procent +1,46%
LANDSGENNEMSNIT
TIMELØN 219,74 kr.
Ændring i kroner +1,99 kr.
Ændring i procent +0,91%
SJÆLLAND-BORNHOLM
TIMELØN 222,74 kr.
Ændring i kroner +2,96 kr.
Ændring i procent 1,35 %w
TEKST Jonathan Roed Kirkedal
FOTO: Robert Attermann
I forbindelse med årets lønstatistik deltog alle, der indberettede deres løn, i konkurrencen om et besøg af en pølsevogn. Søren Mikkelsen, der arbejder for Hauge Installation A/S, blev udtrukket som den heldige vinder. Han går for tiden på en større renovering af Bregneparken i Haderslev.
Derfor behøvede han og kollegaerne ikke at bekymre sig om madpakker, da der onsdag d. 21. december trillede en pølsevogn ind på byggepladsen – og der blev langet pølser over disken til den helt store guldmedalje.
- Jamen, jeg var dagens mand i skysovs. Jeg var vældig populær.
Han og kollegaerne har gået på renoveringen af Bregneparken i lidt over et år, og Søren regner med, at de kommer til at gå der et års tid endnu.
Præmien på et besøg af en pølsevogn inkluderede mad til 20 personer, men det var ikke helt uden problemer – eftersom det er en større renovering, og de derfor går mange håndværkere på pladsen. Men der viste Søren sig som en handlingens mand
- Jeg måtte selvfølgelig først spørge om lov til, at der måtte komme en pølsevogn ud på byggepladsen. Men der var jo en begrænsning på antal, så jeg var oppe og spørge hovedentreprenøren, om de ville give resten. Og det ville de gerne, fortæller han.
Og så var der altså pølser til alle på byggepladsen.
Søren indberetter sin løn til lønstatistikken. Og det ligger der nogle helt klare overvejelser bag.
- Det er relevant, at folk ved, hvad hinanden får i løn. Så dem der ikke får så meget, ved hvad vi andre får, og kan gøre brug af det. Jeg har aldrig lagt skjul på, hvordan min lønseddel ser ud – og den må andre gerne se.
Og der er en klar agenda bag hans åbenhed om lønsedlerne.
- Jeg har prøvet at provokere folk til, at de begynder at få målt op. Jeg plejer at sige til folk, at i stedet for, at de kigger på, at mester kører rundt i en Porsche – så ville det da være federe selv at få råd til en. Eller hvad man nu vil bruge sine penge på, fortæller han og tilføjer: - Jeg har arbejdet akkord hele mit liv, og jeg har haft et godt liv på den måde.
Det er bestemt ikke det første år, at
På billedet ses (t.v.) Erik Kofod, der er faglig organisator i Kreds Sydjylland-Fyn, og (m.f.) Carsten Sejr, faglig organisator i organiseringssekretariatet, i en samtale med Torben Nørbo Jensen (t.h.), der er blikkenslager i Søren Østergaard A/S.
Det blevet taget rigtigt godt imod det, da madpakken d. 21. december kunne skiftes ud med pølser.
(t.v.) Søren Mikkelsen, der er i gang med at forsyne sig i pølsevognen som selvfølgelig har overenskomst. I kø bag ved ham er det Kenneth Carlsson, der er ventilationsmontør. Forrest i billedet står Sørens makker, Klaus Skovdal Hansen (t.h.).
"DET ER RELEVANT, AT FOLK VED, HVAD HINANDEN FÅR I LØN"
Blandt deltagerne i årets lønstatistik blev der udloddet et besøg af en pølsevogn på arbejdspladsen. Søren Mikkelsen, der til dagligt arbejder ved Hauge Installation A/S, var den heldige vinder.
Måske tænker du, at uddannelsen for længst er i hus, og at du nu bare skal passe dit arbejde. Men det er faktisk vigtigt, du vedligeholder dine kompetencer, og måske endda udvider dine kompetencer, når du er i arbejde, såvel som når du står uden.
KURSUS:
Varmepumper – installation og service (48892)
VARIGHED:
4 dage
OPSTART:
Januar og frem til sommer
Det kan godt være, du har taget den tunge del af uddannelsen, og føler dig klar til at imødekomme alle udfordringer. Men verdenen er i konstant forandring, og det er ikke en dårlig idé at smede, mens hjernen er varm. Flere kvalifikationer på CV’et stiller dig bedre, når du skal forhandle løn, men også hvis du søger arbejde. Ligesom du får bedre muligheder for at variere dine opgaver eller skubbe virksomheden til at udvide deres kompetencer.
og service. Det er en del af den grønne omstilling, at mange får installeret varmepumper, derfor er det godt at have færdigheder inden for det felt. Kurset tager fire dage, og giver dig kompetencer til blandt andet at kunne installere en varmepumpe, udøve service på den, og placere termostater og udefølere.
Du får dertil en bred viden om virkemåder, miljømærkning og lovgivning både nationalt og internationalt på området.
KURSUS:
Rensning af ventilationsanlæg (48038)
VARIGHED: 5 dage
OPSTART:
Marts
På amukurs.dk får du både overblik over kurserne inden for netop din branche og over, hvilke kompetencer du kan bygge videre på. Med kompetenceudviklingsfonden kan du få dækket størstedelen af din løn, transport og logi samt få tilskud til at dække kursets omkostninger i forbindelse med materialer.
Som VVS’er har du et bredt udvalg af kurser til rådighed, som du kan tage over hele landet. Et populært kursus er kurset til varmepumpeinstallering
Er du skorstensfejer er der også mange muligheder for efteruddannelse. Du kan blandt andet blive sværvægter i rensning af ventilationsanlæg, hvor du både får teoretiske og praktiske færdigheder. Du får også værktøjer i at måle effekten ved ventilationsrens, så du kan vejlede nuværende og fremtidige kunder. Du vil også kunne dokumentere effekten og foretage kvalitetskontrol. Det er god erfaring at have i takt med, at den grønne omstlilling kun fylder mere og mere.
1.300 danskere dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme. Det viser nye beregninger fra et europæisk samarbejde mellem en række journalister, som bl.a. TV2 Nord er en del af.
Hidtil har antagelsen været, at omkring 300 danskere dør af asbest om året. Men en ny og mere retvisende udregningsmetode viser nu, at det årlige dødstal i Danmark er 1.300 og ikke 300. Dermed er der nu international anerkendelse af, at mere end fire gange så mange danskere dør af asbest end hidtil antaget.
De nye beregninger er både bekymrende og alarmerende, mener forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ligefrem var overrasket over, at antallet af dødsfald er langt højere end tidligere antaget. For det bekræfter desværre en mistanke, vi har haft længe – nemlig at asbestproblemet er langt større, end de fleste går og tror, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.
- I Blik- og Rørarbejderforbundet møder vi alt for ofte kollegaer, der er blevet syge af at have arbejdet med asbest. Hvert eneste sygdomstilfælde og hvert eneste dødsfald er en tragedie for det enkelte menneske, deres familie og deres kollegaer, fortsætter han.
At det årlige dødstal for asbestrelaterede sygdomme i Danmark er markant højere end hidtil antaget, sætter en tyk streg under behovet for – og nødvendigheden af – en autorisationsordning på asbestarbejde.
Kort før valgkampen til folketingsvalget i 2022 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om, at der skal indføres en autorisationsordning på asbestarbejde. Det skete efter flere års politisk pres fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
I den politiske aftale er der lagt op til, at udviklingen af ordningen skal ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med relevante
myndigheder. Netop dét arbejde skal ifølge Henrik W. Petersen sættes i gang hurtigst muligt.
- Den nye regering og den nye beskæftigelsesminister skal vide, at det haster med at få en autorisationsordning på plads. Vi ser frem til at bidrage til dét arbejde. Vi skal sikre, at ordningen bliver skruet sammen på en måde, så ingen risikerer at blive udsat for det dødsensfarlige materiale – hverken på arbejdet, derhjemme eller i nabolaget, siger han og fortsætter:
- Der er ingen tvivl om, at en autorisationsordning er et vigtigt våben i kampen mod asbesten og på vejen mod et asbestfrit Danmark. Det handler ikke alene om arbejdsmiljø. Det handler om menneskeliv. For asbest dræber.
- Jeg glæder mig til udfordringen. Både selve opgaven, men også det pres, man kan mærke, når alle kommer og kigger på. Jeg glæder mig til at mærke stemningen. Det bliver en stor oplevelse.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det er et meget alsidigt arbejde. Man kommer ud og prøver mange forskellige ting. Jeg synes også, at det tekniske og teoretiske i VVS-faget er meget spændende.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN VED DM I SKILLS?
- Jeg har selvfølgelig trænet det teoretiske og faglige håndværk, der er i VVS-faget. Men jeg har også prøvet at forberede mig på det mentale aspekt, når der kommer så mange mennesker og kigger på det fag, man fremviser og brænder for.
ALDER: 20 ÅR
SKOLE: HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE
FIRMA: HANNING VVS APS
REGION NORD- OG MIDTJYLLAND
- Jeg glæder mig til at se, hvor mange folk der kommer for at se det, og jeg glæder mig til at være en del af så stort et projekt. Det bliver virkelig fedt!
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE
I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det fedeste er, når man kan gå og hygge sig med montering på et badeværelse. Det skal altid sidde lige i skabet, og det giver en god følelse af tilfredshed, når man er færdig.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL
KONKURRENCEN VED DM I SKILLS?
- Jeg har gjort, som jeg altid gør, når jeg skal op til en prøve: Lade vær med at tænke på det. Så bekymrer jeg mig ikke om det – indtil sidste øjeblik, hvor jeg så kan koncentrere mig.
ALDER: 19 ÅR
SKOLE: RYBNERS
FIRMA: CARL W. REIS A/S
REGION SYDDANMARK
FOTO: Pia Brandt Halling,
- Det, jeg glæder mig mest til, er at komme i gang med opgaven og opleve den stemning, der foregår rundt om én. Jeg har fået at vide, at vores lille hold – os, der skal konkurrere mod hinanden –bliver lidt som en lille familie.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det fedeste er, at man får en bedre forståelse for, hvordan tingene virker og ikke kun, hvordan de skal laves – men også hvordan det skal indstilles og programmeres.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN VED DM I SKILLS?
- Jeg er blevet kaldt ind på skolen en måned forinden for at træne, så det ligger på rygraden, og så jeg forhåbentlig ikke laver nogen fejl.
ALDER: 20 ÅR
SKOLE: ROSKILDE TEKNISKE SKOLE
FIRMA: TROLLE VVS & GASTEKNIK APS
REGION SJÆLLAND OG ØERNE
- Jeg glæder mig til udfordringen som helhed – og at få lov til at fordybe mig i det projekt, vi får udleveret. Jeg glæder mig også til at se, om jeg lærer noget nyt om mig selv i den her udfordring, for der kommer til at være et helt andet pres, end jeg normalt oplever.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE
I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det fedeste er, at jeg går hjem fra arbejde og er klar over, at jeg har udrettet noget. Enten fordi jeg har været ude at fejlfinde på et centralvarmeanlæg, der ikke virker optimalt – eller også har jeg været med til mindre renoveringer, hvor man kan se det gode slutresultat.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST
MULIGT TIL KONKURRENCEN VED DM I SKILLS?
- Der bliver lagt en del arbejde i det. Vi har fået udleveret vores projekt, men det kan ændres op til 30 procent ved konkurrencestart – så der er et stort element af uvished. Jeg har talt projektet godt igennem sammen med en lærer fra min skole, og så har det været ren træning. Arbejdstempoet skal skrues i vejret for at nå det hele.
ALDER: 24 ÅR
SKOLE: TEC, GLADSAXE
FIRMA: FRILAND VVS APS
REGION HOVEDSTADEN
Den 2.-4. februar 2023 løber DM i Skills af stablen – det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. I år finder begivenheden sted i MESSE C i Fredericia. De fire håndværkertalenter – Simon, Silas, Gustav og Mads – er i lære som VVS-energispecialist og kommer fra hver sin del af landet. Efter regionsmesterskaberne konkurrerer de nu om titlen som danmarksmester.
EVU
Så kan du forkæle dig selv eller dem, du holder af
Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet får du 10 % rabat på forsikringer hos Alka. Det er nemt og enkelt at beregne din pris og købe dine forsikringer på alka.dk
* Gavekortet er en selvbetjeningsrabat og er til at shoppe for.
Se mere på alka.dk eller ring 70 12 14 16
Organisationen SkillsDenmark har 25-års jubilæum. Siden 2011 har de stået for de årlige Danmarksmesterskaber i Skills. Før DM blev stablet på benene - var det SkillsDenmark, der stod for at sende unge med til verdensmesterskaberne. Her var Blik- og Rørarbejderforbundet også repræsenteret ad flere omgange.
Både faglig og mental træning: Lui Paldrup repræsenterede Danmark på VVS-området til VM i Skills i 2007. Op til verdensmesterskaberne havde Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk VVS stået for både mental og faglig træning – så han var godt klædt på til konkurrencen.
I 2005 var det Henrik Hansen, der repræsenterede Danmark til VM i Skills – der blev afholdt i Finland. Med sig hjem kunne han medbringe en sølvmedalje. Finland løb med sejren - selvom Henrik Hansen ellers tidligere på året slog dem til de nordiske mesterskaber
Mikkel Larsen (på billedet) deltog som regionsmester fra Syddanmark. Han måtte dog se sig slået af Lennart Theodor Rokkjer fra Nord/Midtjylland, der løb med sejren.
Foto: Søren Schnoor/SkillsDenmark
Har du taget fri i vinterferien, og mangler du nogle tips til, hvordan du kan fordrive tiden i den kolde tid? Så bliv inspireret til, hvad du kan lave i vinterferien, og spar penge samtidig, når du benytter én eller flere af PlusKorts fordelagtige rabataftaler.
FORDYB DIG I GODE
E- OG LYDBØGER
Gå på opdagelse i Mofibos store bogunivers med mere end 600.000 e- og lydbøger i forskellige genrer. Smid stængerne op og fordyb dig i en god krimi eller roman. Med PlusKort får du hele 23 procent rabat på dit abonnement hos Mofibo.
LEJ SOMMERHUS ELLER
FERIEBOLIG MED NOVASOL
OG DANCENTER
Har du brug for luftforandring? Så tag væk i vinterferien med NOVASOL eller Dancenter, og bo tæt på vandet i hyggelige omgivelser. Flere sommerhuse og ferieboliger har indendørs swimmingpool, spa, sauna, pejs og legeområde. Du kan leje ferieboliger både i Danmark og i udlandet. Du får 10 procent rabat hos NOVASOL og Dancenter.
LEJ BIL MED SIXT
MED PLUSKORTAPPEN PÅ DIN MOBIL
HAR DU ALTID DIT
PLUSKORT LIGE VED
HÅNDEN, og du får nemt overblik over alle rabataftaler nær dig - plus info om nye rabatter og særlige tilbud. Hent appen i App Store eller Google Play.
Læs mere på pluskort.dk
Skal du leje en bil i ferien, så får du op til 15 procent rabat hos SIXT biludlejning. Du kan spare penge på brændstof til turen med et PlusKort Shell Card, der giver dig 20-25 øre/l i rabat, når du tanker bilen hos Shell, Q8 og F24.
AKTIVITETER
FOR HELE FAMILIEN
I vinterferien har Zoologisk Have i København en masse aktiviteter til børnene. Der er mulighed for at være kreative med perler og nøgleringe, høre koncerter eller klatre med pandaer og kænguruer i en højde, der giver perspektiv som giraffernes. Du får syv procent rabat på alle voksenbilletter og otte procent på børnebilletter. Er det en indendørs aktivitet, der trækker, kan du spare 10 procent på billetter til Det Kongelige Teater. Her er der mulighed for børneoplevelser såvel som opera, teater og ballet.
TAG PÅ EVENTYR I NORGE MED DFDS PÅ
Forkæl dig selv og din partner med et MiniCruise til Oslo. Her får du to dage til søs samt et ophold i Norges skønne hovedstad Oslo. Du kan også vælge DFDS' rute mellem Frederikshavn eller København og Oslo som et alternativ til at køre eller flyve, når du skal på ferie i Norge. Du får hele 10 procent rabat hos DFDS med dit PlusKort.
Oplev et hav af rejsemål og hoteller med Apollo. Book f.eks. familiehoteller, sportshoteller og voksenhoteller.
3-5 %
Flyv med Primo Tours på en Rigtig go’ ferie til sydens sol, og få samtidig gratis parkering i Billund Lufthavn.
2-5 %
Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.
10 %
Hos Best Travel finder du rejser og flodkrydstogter i Europa med historisk og kulturelt indhold.
Tag afsted med familie og venner og overnat tæt på natur, kultur og attraktioner i hele landet med Danhostel.
Oplev berømte forlystelsesparker, hyggelige storbyer og naturskønne omgivelser med DTF Travel.
Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.
Hvis en overenskomst udløber, uden at den er blevet fornyet, f.eks. fordi parterne ikke kan nå til enighed, eller hvis forhandlingsresultatet ikke godkendes af begge parters respektive forsamling, kan organisationerne iværksætte en kollektiv arbejdskonflikt. Det betyder, at der kan iværksættes konflikt, hvis Blik- og Rørarbejderforbundet under overenskomstforhandlingerne ikke når til enighed med arbejdsgiversiden om medlemmernes løn- og ansættelsesforhold, eller hvis medlemmerne stemmer
De to konfliktformer går ud på at presse arbejdsgiveren ved at fjerne eksisterende (organiseret) arbejdskraft og ved at afskære tilgang til anden (organiseret) arbejdskraft.
En lockout består i, at arbejdsgiverforeningen eller den konkrete arbejdsgiver nægter at lade medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger fortsætte arbejdet hos de eller den konfliktramte arbejdsgiver. En boykot betyder, at medlemmerne udelukkes fra at søge ansættelse hos den eller de konfliktramte arbejdsgivere.
På arbejdsgiversiden spiller lockout i praksis den væsentligste rolle, og dens primære formål er at lægge et økonomisk pres på lønmodtagerne ved at afskære dem fra lønindkomst.
HVORDAN ER JEG STILLET SOM MEDLEM VED STREJKE?
- Omfattes du af strejken, må du ikke gå på arbejde, så længe strejken varer.
- Du modtager ikke løn fra din arbejdsgiver under konflikten.
- Blik- og Rørarbejderforbundet udbetaler strejkegodtgørelse til medlemmer af forbundet.
- Strejkegodtgørelsen besluttes af hovedbestyrelsen og har ved tidligere overenskomstfornyelser svaret til dagpengesatsen.
Rørarbejderforbundet forhandler i år,
- Deltager du frivilligt i en strejke, modtager du ikke strejkegodtgørelse.
HVORDAN ER JEG STILLET
SOM MEDLEM VED LOCKOUT?
Der er flere forskellige typer konflikt, arbejdsgiversiden kan gøre brug af. På lønmodtagersiden kan der gøres brug af strejke og blokade, og på arbejds-
En strejke betyder, at lønmodtagerne indstiller arbejdet hos den eller de konfliktberørte arbejdsgivere. En blokade indebærer, at lønmodtagerne undlader at søge arbejde hos den eller de konflikt-
- Din arbejdsgiver udelukker dig fra dit arbejde.
- Du modtager ikke løn under konflikten.
- Blik- og Rørarbejderforbundet udbetaler godtgørelse til forbundets medlemmer på samme vilkår som ved strejke (se ovenfor).
HVOR LÆNGE KAN
EN KONFLIKT VARE?
Konflikten varer, indtil parterne indgår eller fornyer overenskomsten, eller indtil der kommer et eventuelt regeringsindgreb.
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14
1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand:
Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofoed
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kontorelev:
Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent:
Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Jurist:
Sara Kümpel Nørgaard
Mobil: 51 53 31 53
skn@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Melisa Honoré
Oldendow-Jantzen
Direkte: 36 38 36 08
mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Pernille Lund Eilerskov
Direkte: 36 38 36 16
pej@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Sandra Mie Bødker Schjøtt
Direkte: 36 38 36 03
sbs@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr
Mobil: 51 56 17 09
cse@blikroer.dk
Faglig organisator:
Bjarke Krebs Arnbo
Mobil: 51 56 17 08
bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Josefine Theill Macfarlane
Mobil: 51 56 17 02
jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Jonathan Roed Kirkedal
Mobil: 51 56 17 05
jrk@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand: Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler:
Gert Zacho Andersen
Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm
Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg
Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 20 67 34 02 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler:
Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø
Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED
Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup
Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1
3700 Rønne
Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Mandag (lige uger) kl. 10:30-16
Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16
KREDS KØBENHAVN
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus
Lygten 10
2400 København NV
Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær:
Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær:
Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler:
Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Sebastian Morgner sem@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder:
Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
Journalist:
Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
6. FEBRUAR 2023
RØRPRISLISTEKURSUS Medlemskursus Dansk Metalskolen Jørlunde
9. FEBRUAR 2023
G1 – MIDDELFART Medlemskursus Hotel Severin, Middelfart
9. FEBRUAR 2023
KREDSBESTYRELSESMØDE Møde og konference Sydjylland-Fyn
FEBRUAR MARTS
9. MARTS 2023
G1 – VIBORG Medlemskursus Best Western Golf Hotel, Viborg
23. MARTS 2023
G1 – RINGSTED Medlemskursus Scandic Hotel, Ringsted
FACEBOOK - INSTAGRAM - LINKEDIN - TWITTER
