Vi er her for at hjælpe
Vi er her for at hjælpe
• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site
• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site
• Altid lagerførende
• Altid lagerførende
• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site
• Altid lagerførende
• Altid markedets bedste priser
• Altid markedets bedste priser
• Altid markedets bedste priser
Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)
Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)
EHS Standard
EHS Standard
EHS HT Quiet Premium
EHS HT Quiet Premium
• Driftsikker ned til -25 °C
• Driftsikker ned til -25 °C
EHS Standard
• Fremløbstemperatur op til 65 °C
• Fremløbstemperatur op til 65 °C
• Driftsikker ned til -25 °C
• Leverer 90% effekt ved -10 °C
• Leverer 90% effekt ved -10 °C
• Fremløbstemperatur op til 65 °C
• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks
• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks
• Leverer 90% effekt ved -10 °C
• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks
Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).
Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).
Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).
Åderupvej 65-67
Åderupvej 65-67
4700 Næstved
4700 Næstved
Tlf. 55 77 60 90
Tlf. 55 77 60 90
www.dkc-klima.dk
• Driftsikker ned til -30 °C
• Driftsikker ned til -30 °C
EHS HT Quiet Premium
• Fremløbstemperatur op til 70 °C
• Fremløbstemperatur op til 70 °C
• Driftsikker ned til -30 °C
• Leverer 100% effekt ved -25 °C
• Leverer 100% effekt ved -25 °C
• Fremløbstemperatur op til 70 °C
• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB
• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB
• Leverer 100% effekt ved -25 °C
• All-in-one tank eller kontrolkit
• All-in-one tank eller kontrolkit
• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB
• All-in-one tank eller kontrolkit
Premium udedel, mono: 8-14kW
Premium udedel, mono: 8-14kW
Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb) Åderupvej
Mød os på VVS’23 24.-26. maj
Mød os på VVS’23 24.-26. maj
Premium udedel, mono: 8-14kW Mød os på VVS’23 24.-26. maj
NR. 3 MAJ 2023
Efter næsten 13 år som professionel cykelrytter begyndte Asbjørn Kragh Andersen at uddanne sig til VVS'er. Han trives med både den nye hverdag og ikke mindst den nyvundne frihed.
G-KURSUS: KURSISTER BLEV
ÆLDRE PÅ FÅ MINUTTER
AFSTEMNING: ET KLART OG TYDELIGT JA TIL OK23
Fire ud af fem af stemte JA 10
VVS’ERE UDSAT FOR ASBEST: ”JEG FORSTÅR IKKE, AT ARBEJDSTILSYNET SIGER, DEN ER HELT GAL, OG ALLIGEVEL FÅR KOMMUNEN INGEN STRAF”
Greve Kommune fik taget positive asbestprøver, men de fortalte det ikke til håndværkerne 12
MED PÅ JOB
23 kursister fik lov at prøve på egen krop, hvordan det er at blive ældre 16
TIPS & TRICKS
Hvilke krav er der egentlig til skurvognen? 18
ÅRSMØDE I BLIK OG RØR UNGDOM
Nicolai Krølbøll er ny formand for Blik og Rør Ungdom 20
HVAD MED AT SPØRGE ARBEJDERNE?”
Det var en af pointerne fra forbundsformand, Henrik W. Petersen, da han holdt tale til 1. maj i Fælledparken.
FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 3 • MAJ 2023
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Maria Tuxen Hedegaard
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Andreas Petersson (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
JEG HAR TIDLIGERE KOLLEGAER, DER VILLE DØ, HVIS DE HAVDE MIN STILLING
Thomas er offentligt ansat på nyt supersygehus og er noget så sjældent som en VVS’er med stillesiddende arbejde.
NYE SATSER I OVERENSKOMSTERNE
Se hvilke satser, der allerede er steget med de nye overenskomster – og hvilke, der stiger i løbet af året 30
ROLF FEJER FÆRGEN
Skorstensfejer Rolf Møller Jensen var på en opgave, der ikke var, som de er flest 39
ANNONCESALG
Maja Skov Vang
msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.312
ISSN 0907-7243
Fagbladet Blik&Rør
Fagbladet Blik&Rør udkommer 6 gange årligt Redaktionen lukkede dette blad den 16. maj 2023. Næste udgivelse er 31. juli 2023.
NU KAN JEG SPISE EN FRANSK HOTDOG ELLER DRIKKE EN FYRAFTENSØL
FORMANDEN HAR ORDET
Efter mange måneders forberedelser, forhandlinger til langt ud på natten og tre uger med afstemning, har medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet fået nye overenskomster.
Med en flot stemmeprocent og en JA-procent på 81,8 % til VVS-overenskomsten og 93,1 % til Skorstensfejeroverenskomsten trådte de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023. Det betyder, at mange af de nye satser og tekster allerede er trådt i kraft. Måske har du allerede set resultatet af det på din lønseddel.
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke alle jer, som gjorde brug af jeres demokratiske medlemsret og stemte om de nye overenskomster. Og tak til jer, som deltog i debatten på medlemsmøderne og de sociale medier.
Nu skal overenskomsterne ud af forhandlingslokalerne og ind på arbejdspladserne. Jeg håber derfor, at I vil tage de mange nye ting i brug. Særligt de nye bestemmelser for tillidsrepræsentanter skal vi have gjort brug af – det kommer nemlig alle medlemmer til gavn, når der er en stærk tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.
Med OK23 er der også givet et godt økonomisk afsæt til de lokale lønforhandlinger ude i virksomhederne. Husk, at bakke jeres lokale forhandler op, når de skal ind til forhandlingerne. Det betyder mere, end man tror at have sine kollegaers opbakning med sig ind i forhandlingslokalet.
GOD LÆSELYST FOTO Jonas Krøner
28. marts landede der en arbejdsmiljøaftale blandt alle Folketingets partier med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i spidsen. I aftalen bliver det slået fast, at færre skal udsættes for asbest. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet skal have mulighed for at udstede administrative bøder, ligesom der kommer en autorisationsordning for asbestarbejde.
- Det har været et stort ønske for os at få en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Så vi er selvfølgelig vældig tilfredse med, at det nu også bliver fulgt til dørs. Vi er selvsagt meget optaget af, at der bliver foretaget en ordentlig asbestsanering, inden vores medlemmer skal udføre deres arbejde, lyder det fra forbundsformand Henrik W. Petersen.
Ifølge aftalen er det planen, at autorisationsordningen skal træde i kraft 1. januar 2025. Der ligger et stort arbejde forud for ordningen, virksomhederne skal have tid til at kunne blive autoriserede – og så skal arbejdsmarkedets parter ikke mindst inddrages.
- I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi i den grad klar til at smøge ærmerne op for at få lavet en autorisationsordning, så vores medlemmer kan blive en bekymring mindre, slår Henrik W. Petersen fast.
Aftalepartierne har afsat 20 millioner kroner i perioden 2023-2026 til initiativer, der skal medvirke til, at færre udsættes for asbest.
Indtil årsskiftet var det muligt at få 110 % af dagpengesatsen, mens man var i gang med et uddannelsesløft eller -skift til en af de erhvervsuddannelser, der kommer til, at mangle folk indenfor i fremtiden.
Den ordning lægger regeringen nu op til at genindføre fra 1. juli og året ud.
- Siden ordningen blev indført, har der været historisk mange uddannelsesløft af både ufaglærte og faglærte lønmodtagere. Derfor undrer det også, at regeringen ikke gør ordningen permanent, som den tidligere socialdemokratiske regering lagde op til, lyder det fra forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.
Han minder desuden regeringen om, at manglen på faglært arbejdskraft – særligt inden for de tekniske fag i bygge- og installationsbranchen – er en af de største barrierer for, at Danmark kan leve op til det ambitiøse klimamål.
Din pensionsordning er meget mere end en opsparing til alderdommen. Den består nemlig også af en række forsikringer, der holder hånden under dig og dine nærmeste økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg, mister evnen til at arbejde, eller hvis du går bort.
Du kan tjekke, hvilke forsikringer der er med i din pensionsopsparing – via Industriens Pensions eller PensionDanmarks app, eller ved at logge ind på deres respektive hjemmeside.
Bliver du arbejdsløs, er du typisk forsikret i 12 måneder efter den seneste indbetaling. Men derefter er det muligt selv at forlænge forsikringerne.
Hos Industriens Pension kan du forlænge dem med to år, hvor betalingen tages fra pensionsopsparingen. Ønsker du at forlænge dem yderligere, må du have pungen op af lommen.
Hos PensionDanmark kan du forlænge forsikringerne med fire år, hvor pengenes tages fra opsparingen. De anbefaler, at du beholder forsikrin gerne, hvis ikke du har andre.
Den 1. maj trådte et nyt beskæftigelsestillæg i kraft. Det betyder, at dagpengemodtagere nu har mulighed for at få et tillæg på cirka 3.600 kr. i de første tre måneder af ledighedsperioden.
Der er dog et par krav for, hvornår du er berettiget til at modtage beskæftigelsestillægget;
• At du op til, at du bliver ledig, har været medlem af en a-kasse de seneste fire år
ASBJØRN KRAGH ANDERSEN SKIFTEDE CYKELKARRIEREN
UD MED VVS-UDDANNELSEN:
I næsten 13 år levede Asbjørn Kragh Andersen som professionel cykelrytter, men for et halvt år siden steg han af cyklen med beslutningen om at uddanne sig til VVS’er. Den nye hverdag trives han i, og han nyder især, at der følger en frihed med ikke længere at være sportsudøver.
Asbjørn cykler stadig til og fra arbejde, men omgivelserne i industrikvarteret i Kolding kan ikke rigtig sammenlignes med bjerglandskabet i Spanien, hvor Asbjørn boede tidligere.
Da han var 17 år, begyndte Asbjørn at uddanne sig til VVS’er. Han holdt en pause fra faget i 13 år.
Det er nok de færreste, der forbinder det med stor frihed at arbejde syv-otte timer om dagen fem dage om ugen. Men det gør 31-årige Asbjørn Kragh Andersen.
Og det er endda på trods af, at han indtil for nyligt levede et liv, hvor han i perioder var sin egen chef og arbejdsdagen dermed afhang af selvdisciplinen.
Asbjørn har nemlig, siden han var 1718 år, været professionel cykelrytter. I de seneste fire år har han kørt på det højeste niveau, World Touren. Men i efteråret hoppede han af cyklen midt i et belgisk cykelløb og parkerede dermed den professionelle cykelkarriere.
- For at være helt ærlig var jeg bare kørt død i det. Jeg gad sgu ikke mere. Og så søgte jeg noget mere frihed, hvor hele
Asbjørn trives med både sin mester og sine kollegaer. Når arbejdsdagen er ovre, mødes de alle som regel i firmaet.
livet ikke er skemalagt. Og så havde jeg også lyst til at prøve noget nyt.
Allerede da han steg af cyklen, havde han en plan om, at han ville uddanne sig til VVS’er - og få måneder senere startede han på uddannelsen som VVS-energispecialist. En uddannelse han faktisk startede på som 17-årig, inden han blev professionel cykelrytter.
- Det var egentlig, fordi mine forældre mente, at jeg skulle have papir på noget. Og så kendte de en, der havde et VVSfirma, hvor jeg så startede i mesterlære. Og det kunne jeg egentlig ret godt lide.
Her godt 13 år senere var det ikke Asbjørns forældre, der ville have, at han skulle ”have papir på noget”, men Asbjørn selv.
- Det skulle jo være inden, jeg blev for gammel. Jeg vidste, når jeg var færdig med at cykle, så ville jeg gøre uddannelsen færdig. Jeg har altid godt kunnet lide at bruge mine hænder, og jeg kan ikke sidde stille på en kontorstol. De andre håndværksfag som tømrer- og elektrikerfaget siger mig ingenting. Jeg har rodet med el tre gange og fik stød hver gang.
NU NYDER HAN CYKELLØBENE
Som førnævnt følger der også en frihedsfølelse med karriereskiftet. Den følelse udspringer fra et sted, som os der ikke har været professionelle sportsudøver, sjældent forbinder med frihed.
- Nu kan jeg spise en fransk hotdog eller drikke en fyraftensøl, hvis jeg har lyst til det. Jeg skal slet ikke tænke over, hvad jeg putter i hovedet, og hvornår jeg gør
det. Jeg kan gå i seng klokken halv et om natten, hvis jeg vil. Og når jeg har fri, har jeg fri og skal ikke tænke på jobbet, overhovedet.
Helt fri har han dog ikke, for han har en bibeskæftigelse som cykelkommentator på Warner Bros. Discovery. Og det betyder, at han i løbet af foråret og sommeren skal se sine tidligere cykelkollegaer træde i pedalerne på nært hold. Men han afviser, at det gibber i ham for at være med.
- Jeg har få gange tænkt, det var sgu da også meget fedt. Men sådan generelt tænker jeg, at det er et overstået kapitel. Jeg synes, det er megarart, at jeg kan tage afsted til cykelløbene og sidde og kigge på og bare nyde det. Jeg ved jo virkelig, hvad det drejer sig om, og hvor hårdt det er. Jeg er sgu i bund og grund glad for, at det ikke er mig længere.
Selvom det lyder som en kæmpe omvæltning at skifte klik-skoene ud med sikkerhedssko, og træningsturene i Spanien ud med ti minutter på en gammel Kildemoes fra hjemmet til arbejdsplad-
sen i Kolding, så føler Asbjørn sagtens, han kan bruge noget fra cykelkarrieren i VVS-jobbet
- Jeg har altid brugt mine hænder til at reparere min cykel. Og meget af den disciplin jeg har fået som professionel sportsudøver, kan jeg også bruge på en arbejdsplads. Jeg er desuden vant til at arbejde meget og arbejde hårdt.
- Det kan de helt unge, som jeg møder på skolen, måske have sværere ved end mig, siger Asbjørn og bevæger sig ind på emnet om, hvordan det er at starte på en erhvervsuddannelse, hvor man næsten er dobbelt så gammel som mange af holdkammeraterne.
- Nu går jeg på skole en gang om ugen og læser op på det, jeg mangler. Og der går jeg jo sammen med nogle unge drenge og al respekt til dem, men jeg er et helt andet sted i livet. Det må jeg indrømme, at jeg kæmper lidt med, siger den tidligere cykelrytter, der for fire måneder siden blev far til en dreng.
Hvordan er skiftet fra at være sportsudøver til at være lærling?
- Der er jo mega meget hierarkialtså, hvor mesteren er øverst, så er der overmontøren, så er det svenden, og så er det lærlingen. Og der kommer det selvfølgelig til udtryk, at jeg også er en voksen mand. Så jeg finder mig heller ikke i hvad som helst. Jeg kan godt finde ud af at tænke, så ingen behøver snakke til mig, som om jeg er 15 år, siger Asbjørn og supplerer med, at han har det rigtig godt med sine kolleger og sin mester.
Asbjørn hopper stadig op på jernhesten også udover cykelturen til og fra arbejde. Et par gange om ugen kan cykelturen vare 2-3 timer. Det gør han enten alene eller sammen med en tidligere kollega og nogle gange også sammen med sin bror, den professionelle cykelrytter, Søren Kragh Andersen.
Men der er en stor forskel.
- Nu gør jeg det, når jeg har lyst. Og hvis det regner, så gider jeg i hvert fald ikke.
Asbjørn Kragh Andersen er færdiguddannet VVS-energispecialist til februar 2026.
Det var ikke denne cykel, som Asbjørn Kragh brugte i World Touren.
Fire ud af fem af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer stemte JA til OK23. Dermed lå stemmeprocenten på niveau med overenskomstforhandlingerne i 2020, der ellers havde den højeste deltagelse i 20 år.
Det var ikke ligefrem et rosenrødt billede, Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, tegnede, da han i årets første fagblad kaldte udsigterne til OK23 for ”de sværeste forhandlinger nogensinde”. Derfor var det også med ekstra stor glæde, at det den 11. marts lykkedes at lande
et overenskomstforlig med TEKNIQ Arbejdsgiverne på VVS-området. En aftale, der blandt andet sikrer stigninger på akkordprislisterne på 4 og 3,9 procent, 2 procent mere på fritvalgskontoen, at arbejdsgiver indbetaler 2 procent mere af pensionen – og en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle ude i virksomhederne.
Og det var blandt andet de resultater, som et stort flertal af Blik- og Rørarbej derforbundets medlemmer nu har vist deres klare og tydelige opbakning til. Helt konkret var det 81,8 procent, der stemte JA til VVS-overenskomsten – og altså mere end hver fjerde ud af fem.
Det betyder, at den toårige overenskomst nu er gyldig med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023.
- Som forbundsformand glæder jeg mig naturligvis over et så flot afstemningsresultat. I en rigtig fagforening er det medlemmerne, der stemmer og bestemmer. Det er suverænt dem, der afgør om de overenskomstaftaler, vi har forhandlet os frem til på vegne af fællesskabet, og som vi beder vores medlemmer om at tage stilling til, skal godkendes. Vi er intet uden vores medlemmer, og derfor betyder den store opbakning og tillid, som medlemmerne har vist os, rigtig meget, lyder det fra Henrik W. Petersen.
ENDNU STØRRE OPBAKNING
TIL SKORSTENSFEJEROVERENSKOMSTEN
Selvom det krævede en tur i Forligsinstitutionen, fordi forhandlingerne i Tønder, hvor Skorstensfejerlauget holder til, i første omgang brød sammenlykkedes det alligevel 13. marts at indgå et forlig om en ny Skorstensfejeroverenskomst. Hele 93,1 procent stemte ja til aftalen.
En aftale, der blandt andet udover stigninger i arbejdsgiverbetalt pension og fritvalgsordningen, også sikrer bedre efteruddannelsesmuligheder, fuld løn under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov, og fuld arbejdsgiverbetalt pension til lærlinge fra 1. marts 2024.
- Det er dejligt, at medlemmernes opbakning til den nye overenskomst er så markant.
Der er flere gode elementer i den nye aftale, blandt andet barsel med fuld løn og fuldt ud arbejdsgiverbetalt pension til lærlingene. Så den store opbakning viser, at det rent faktisk er resultater, der kommer til at have en positiv betydning for mange skorstensfejeres hverdag, lyder det fra Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og hovedforhandler på Skorstensfejeroverenskomsten.
Aftalen er også toårig, og gælder også med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023.
Den samlede stemmeprocent landede på knap 60 procent, hvilket er på niveau med overenskomstforhandlingerne i 2020.
Arbejdet henimod OK23 startede allerede i foråret 2022 med dialogmøder i kredsene, hvor forbundsledelsen var rundt i landet for at tale med medlemmerne og høre deres ønsker til en ny overenskomst.
Mens urafstemningen har været igang, er der igen afholdt medlems- og informationsmøder for tillidsrepræsentanter og medlemmer i hele landet, hvor det har været muligt at blive klogere på de nye aftaler og spørge ind til dem.
- Det har været en fornøjelse at mærke det store engagement blandt vores medlemmer.
Det tog lidt tid inden blandt andre Blik-og Rørarbejderforbundets forbundssekretær Kim Fusager Balle (tv) og Kim Bast (th) landsformand i Skorstensfejerkredsen, kunne blive enige med Skorstensfejerlauget om en ny overenskomst.
Man har virkeligt kunnet mærke, at den demokratiske samtale lever i organisationen. Vores medlemmer har stærke holdninger og en stærk faglig identitet. Jeg er stolt af at være en del af vores fællesskab, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.
På tværs af alle fagforbundene, der er med i Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), er det hele 79 procent, der har stemt JA til deres nye overenskomster. Derfor er det altså 600.000 privatansatte lønmodtagere, der nu får en ny overenskomst. Da FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forhandlede om en mæglingsskitse, var det kun omfattende 2 procent af lønmodtagerne. Det er et historisk lavt tal sammenlignet med tidligere år. Det betyder, at de resterende forbund har indgået forlig på deres område.
Se de nye satser på side 30.
VVS-OVERENSKOMSTEN:
STEMMEPROCENT
58,72 %
SKORSTENSFEJEROVERENSKOMSTEN:
STEMMEPROCENT
67,35 %
Greve Kommune fik taget positive asbestprøver, men de fortalte det ikke til håndværkerne, før der var gået en måned. Alligevel har Arbejdstilsynet vurderet, at kommunen hverken skal have bøde eller politianmeldes.
De fleste blikkenslagere og VVS’ere har prøvet at arbejde steder, hvor der var mistanke om asbest. Mange har desværre også været udsat for at arbejde steder, hvor der var asbest. Men det er trods alt de færreste, der har arbejdet steder, hvor bygherre vidste, at der var asbest, uden at fortælle det til håndværkerne.
Men det var tilfældet for omkring 40 håndværkere, der var ved at renovere Strandskolen i Greve sidste forår. Blandt dem var de to VVS’ere Christian Pedersen på 39 år og John Schick på 46 år fra firmaet IMS VVS.
De arbejdede blandt andet med renovering i skolens teknikrum, hvor der var foretaget en positiv asbestprøve. Men bygherre, som er Greve Kommune, holdt den viden for sig selv i en måned. Imens skar John og Christian i rør, der var fyldt med asbest, uden at være iført værnemidler.
- Det gør mig stiktosset, siger Christian Pedersen.
- Ja, man bliver rigtig sur. Og det, man bliver mest sur over, er, det menneskesyn bygherre tilsyneladende har.
- Jeg risikerer måske først at blive syg om 20-30 år, men der render også skolebørn på 7 år rundt i de områder, hvor der var asbest. Og Christian har små børn derhjemme. Han kan have taget asbestfibre med hjem i arbejdstøjet, supplerer John Schick.
Der blev taget fem positive asbestprøver i perioden fra den 24. marts 2022 til den 25. maj 2022.
Men bygherre gav først besked om de første positive prøver til hovedentreprenøren den 20. maj. Altså gik der godt en måned fra beskeden var modtaget, til den blev videregivet.
De positive prøver, der blev taget den 25. maj, blev hovedentreprenøren først orienteret om d. 14. juni. Altså tre uger senere. Det viser en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet.
Ifølge Christian og John blev de af deres mester fra firmaet IMS VVS bedt om straks at forlade skolen, da det stod klart, at de blev udsat for asbest.
- Vores firma bestilte også selv prøver, der viste sig at være positive. Vi er heldige med vores mester, han går meget op i, at vi ikke skal udsættes for noget. Han har hjulpet os og synes også, det er noget forfærdeligt svineri, siger John.
ARBEJDSTILSYNET SVIGTER
Christian, John og de andre håndværkere havde store forventninger til, at Arbejdstilsynet ville straffe kommunen, efter de den 28. juni kom på tilsynsbesøg. Men igen blev de skuffede.
- Vi viser dem alle de steder, der er problemer med asbest. Og de kan godt se, at det er helt ude i hampen, fortæller Christian og John supplerer:
- Ja og der er flere steder, hvor de tilsynsførende slet ikke vil gå ind. Da vi kom tilbage til skuret, sagde en af
”JEG FORSTÅR IKKE, ATTEKST Maja Skov Vang
Christian Pedersen og John Schick er skuffede over, at Greve Kommune ikke er blevet straffet med bøde eller anmeldelse af Arbejdstilsynet.
de tilsynsførende, at kommunen ville få et rødt kort. Vi spurgte, om de kan få to af dem, hvortil vi fik at vide, at det får man ikke i fodbold, ”og det gør vi heller ikke her”.
Men kommunen fik ikke noget rødt kort af Arbejdstilsynet. Selvom tilsynet kunne påpege flere lovovertrædelser, handlede bygherre efterfølgende blandt andet ved at asbestsanere, og derfor blev konklusionen ”Afgørelse uden handlepligt”. Det betyder, at kommunen ikke skal foretage sig yderligere, end det de allerede havde gjort. Senere afgjorde Arbejdstilsynet, at kommunen hverken skulle have bøde eller politianmeldes.
- Jeg forstår ikke, at Arbejdstilsynet kan sige, at den er helt gal og alligevel ikke give en straf. Du kan heller ikke overtræde færdselsreglerne og køre en cyklist ned, og så sige undskyld bagefter, og så sker der ikke mere ved det, siger Christian.
FØRT
Christian og John har fået lavet en asbest-protokol, der betyder, at firmaet har registeret, at de har været udsat for asbest.
- Og så kan vi ellers bare vente 20-30 år for at finde ud af, om vi bliver syge, siger John.
Både John og Christian er glade for, at Folketinget for nyligt vedtog en Arbejdsmiljøaftale, hvor der er afsat 20 millioner kroner til at komme asbest til livs. Store dele af aftalen vil gøre en forskel, mener de, især det, der handler om krav til de virksomheder, der sanerer for asbest (se mere om den nye arbejdsmiljøaftale på side 5).
- Det giver god mening med autorisationsordningen for saneringsvirksomhederne. Men i lyset af det, der skete for os, så tror jeg ikke, det vil gøre den store forskel, at Arbejdstilsynet frem-
over får flere muskler at spille med, siger han og henviser til, at det er aftalt, at Arbejdstilsynet fremover blandt andet vil have mulighed for at udstede bøder.
Om få måneder skal de to VVS’ere tilbage til Strandskolen for at fortsætte renoveringen.
- Det har jeg det egentligt okay med nu, fordi vi har været igennem nogle processer, og fordi der er lavet asbestsanering. Det bliver lavet en visuel kontrol, og så bliver der taget prøver, hvor det er vores mester, der bestemmer, hvor prøverne skal tages, så de ikke bliver taget et vilkårligt sted. Det gør det mere trygt for os. Men alligevel er tilliden meget lille, siger Christian.
ARBEJDSTILSYNET:
Fagbladet Blik & Rør har blandt andet spurgt Arbejdstilsynet, hvorfor Greve Kommune fik afgørelse uden handlepligt og ikke en bøde eller en politianmeldelse, samt hvad der skal til for, at en virksomhed får den type sanktioner.
- Arbejdstilsynet afgiver et forbud, påbud eller afgørelse uden handlepligt, hvis en virksomhed har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet afgav en afgørelse uden handlepligt, fordi arbejdet var afsluttet.
- På baggrund af de konstateringer og oplysninger, som Arbejdstilsynet har i sagen, har Arbejdstilsynet efter en samlet vurdering af sagen ikke fundet, at alle betingelser for en bøde eller politianmeldelse har været opfyldt, oplyser tilsynschef Flemming Bentzen i en mail.
Under tilsynsbesøget kom der en repræsentant for bygherre, der tidligere har været ansat hos Arbejdstilsynet. Christian og John mistænker, derfor at det har haft indflydelse på udfaldet af sagen. Ligesom de også mistænker, at det kan have indflydelse, at bygherre er en kommune og ikke en privat virksomhed. Det afviser Arbejdstilsynet.
- Arbejdstilsynet er som offentlig myndighed forpligtet til at følge forvaltningsloven og principper for god forvaltningsskik. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet i sine vurderinger og beslutninger ikke lægger vægt på hverken personlige forhold eller på, om der er tale om offentlig eller privat virksomhed.
Arbejdstilsynet oplyser desuden, at det ikke er de tilsynsførende, der beslutter, om en virksomhed skal anmeldeles, men derimod en juridisk afdeling.
Rikke Hvelplund, der er centerchef hos Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune, erkender overfor Fagbladet Blik & Rør, at kommunen begik en fejl.
- Det var en fejl, der skyldtes uvidenhed på det tidspunkt.
Så det havde ikke noget at gøre med, at det ville blive en dyr proces, hvis der skulle asbestsaneres?
- Det havde intet at gøre med, at det var blevet dyrere. Det handler mere om en generel uvidenhed om, hvornår noget er så alvorligt, at man skal lukke helt ned. Vi havde lavet nogle indledende prøver, så vi og entreprenøren vidste, vi skulle asbestsanere. Vi var i gang med at undersøge stederne, da vi så får yderligere positive prøver fra blandt andet teknikrummet i kælderen. Vi ville danne os et overblik over omfanget, før vi meldte noget ud. Vores viden om, at alle skal sendes ud, når der er fundet asbest, var ikke stor nok. Den adfærd fortsætter vi naturligvis ikke med videre i renoveringen
Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du 10 % rabat på forsikringer hos Alka. Og med et Alka Tjek tager det kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.
Se mere på Alka.dk/alkatjek
Hvordan er det at blive ældre og stadig skulle skrue rør og lægge tag? Det kan være svært at forestille sig.
24 VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere fik lov at prøve på egen krop, hvordan det er at blive ældre. Det gjorde de ved at iføre sig såkaldte aldringsdragter, der blandt andet hæmmer synet, hørelsen og bevægeligheden.
Men 24 VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere fik muligheden for at mærke alderdommen på egen krop, da de til et G-kursus iklædte sig såkaldte aldringsdragter. Det vil sige dragter, der lægger ekstra kilo til kroppen, forringer synet og nedsætter hørelsen og bevægeligheden. Da dragten var på, fik de en række opgaver, de skulle udføre.
Allan Snitker, der er arbejdsmiljøkonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, mener, der er mange gode grunde til, at kursisterne fik lov at mærke alderdommens fysiske begrænsninger på egen krop:
- Den nyeste undersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø viser, at VVS’ere er blandt den gruppe, der oftest arbejder med armene over skulderhøjde, sidder i hug eller ligger på knæ. VVS’ere er også i den kedelige ende af
skalaen, når det drejer sig om at være begrænset i arbejdet pga. smerter.
- Data viser også, at smerter og begrænsninger kun bliver værre med alderen. På kurset havde jeg taget en masse lagkage-diagrammer med, hvor jeg præsenterede den nyeste data. Men jeg håber, at ved, at de prøver ’aldringen’ på egen krop, kan få en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt at forebygge fysisk nedslidning.
Da dragterne var taget af og sveden tørret af panden, fik kursisterne et oplæg om, hvordan man kan holde sig fysisk sund af Line Akiba Perlmutter, der er udviklingskonsulent hos PensionDanmark og uddannet sygeplejerske.
- Det er min opfattelse, at mange af vores medlemmer har svært ved at forestille sig, hvor svært de får det med alderen, hvis de ikke passer på sig selv. Og det illustrerer de her dragter fint.
Og det behøver slet ikke være avanceret at passe på sig selv, fortæller hun.
Kursisterne blev udsat for forskellige opgaver, der udfordrede både koordinationen og bevægeligheden, mens de havde aldringsdragterne på.
JAKOB KJÆRGAARD, 43 ÅR:
– JEG SYNES, DET VÆRSTE VAR DEN EKSTRA VÆGT. DET VAR BESVÆRLIGT OG TUNGT AT BEVÆGE SIG. DET VAR ISÆR SVÆRT AT GÅ.
Ifølge Line er det ikke nødvendigt at gå i fitnesscentret mange gange om ugen og løfte tungt for at styrke kroppen til hårdt fysisk arbejde.
- Det kan være noget så simpelt som at træne med en elastik tre gange om ugen derhjemme. For at få det bedste resultat er det en god ide at få lavet et program af en fysioterapeut, så man lærer at lave øvelserne ordentligt og får styrket de rigtige muskler.
Line understreger flere gange vigtigheden af at få styrket kroppen i sin fritid, så den kan klare et arbejdsliv med usunde stillinger og mange løft.
CHRISTOFFER LINDSTRØM, 31 ÅR:
- DET SVÆRESTE VAR, AT MIT SYN BLEV SÅ HÆMMET. JEG BRUGER BRILLER TIL
DAGLIG, SÅ DET GJORDE BARE UDFORDRINGEN
EKSTRA STOR, AT MIT SYN BLEV FORRINGET YDERLIGERE. JEG KENDER ALLEREDE FLERE AF DE UDFORDRINGER, DER KOMMER MED ALDEREN. DET HER MED AT VÆRE LAMMET I KNÆENE, OPLEVER JEG ALLEREDE NU. JEG KAN GODT BLIVE BANGE FOR, HVORDAN DET VIL BLIVE DEN DAG, JEG IKKE KAN KOMME NED PÅ KNÆ.
NIKOLAJ LINNEMANN, 44 ÅR:
- DET SVÆRESTE VAR AT FINDE UD AF, HVORDAN MAN SKULLE UDFØRE OPGAVERNE, NÅR MAN HAVDE DE HER BRILLER PÅ, DER HÆMMEDE SYNET.
- De fleste håndværkere henvender sig til vores sundhedsordning med muskelskeletsmerter, der kommer på grund af skader og nedslidning. Et forløb hos en fysioterapeut kan nedbringe smerter og forebygge fremtidigt slid og skader. Hvis man er i tvivl om, hvad der er det rigtige i forbindelse med den problematik man har, kan man altid ringe og tale med en fysioterapeut i vores behandlerrådgivning
Som medlem hos PensionDanmark kan man blandt andet få behandling af en fysioterapeut og kiropraktor og få hjælp til at få stillet en hurtig diagnose.
OLE MORTENSEN, 60 ÅR:
- JEG HAR ALLEREDE EN DEL PROBLEMER MED, AT RYGGEN LÅSER, NÅR JEG STÅR FOROVERBØJET LÆNGE. DA JEG FIK DRAGTEN PÅ, BLEV JEG LIDT MERE HÆMMET I MINE BEVÆGELSER. DE EKSTRA KILO SVARER TIL DEN VÆGT, VI NORMALT SLÆBER RUNDT PÅ PÅ ARBEJDET.
Der kan være forskellige regler for eksempel afhængigt af, hvor mange I er på byggepladsen, hvor længe I skal være der – og om skurvognen er bygget før eller efter 1. juli 2021. Derfor kan det være en rigtig god ide at gå ind på www.haandbogen.info, hvor du kan slå op, hvilke rettigheder du har i lige præcis din situation.
Når I starter op ude på byggepladsen, skal der anvises velfærdsfaciliteter – og det er arbejdsgivers ansvar, at de er til rådighed.
Typisk vil det være:
1. Toilet
2. Håndvask med rindende koldt og varmt vand
3. Badefaciliteter med omklædningsmulighed
4. Adskilt omklædning og spiseplads
5. To skabe til hver ansat, som skal være aflåselige
6. Køleskab
7. Tørreskabe
8. Mulighed for at opvarme mad og vand
Det kan både være i form af nærliggende bygninger eller i form af en skurvogn.
(Kilde: BFA)
Det er vigtigt at tænke på, at der skal være plads til hinanden i skurvognen. Ryd for eksempel op efter dig selv. Tænk over, om jargonen eller udsmykningen kan virke grænseoverskridende for de andre. Vær i det hele taget opmærksom på, at det er et sted, hvor I alle sammen skal føle jer tilpas, og hvor I skal kunne slappe af i jeres pauser.
Det kan være en god idé også at tænke i sociale arrangementer, så I får nogle gode oplevelser sammen, der ikke handler om arbejde. Det kan være alt lige fra pebernødder og klejner i december, til fællesfrokost om fredagen – eller en fyraftensøl, hvis det er tilladt på arbejdspladsen.
Hvis I er flere køn på byggepladsen og deler skurvogn, er der særlige regler til bade- og omklædningsrum. De skal enten være adskilte, eller også skal der indgås en skriftlig aftale om, hvordan de samme faciliteter kan benyttes af de forskellige køn hver for sig.
(Kilde: BFA)
På årsmødet i Blik og Rør Ungdom blev der kigget tilbage på et år, hvor der i den grad er sket en udvikling med det faglige ungdomsarbejde. Der var stort engagement, faglig stolthed og stærkt fællesskab blandt de 70 medlemmer, der var samlet i Svendborg.
Iweekenden den 12.-14. maj var der årsmøde i Blik og Rør Ungdom. Traditionen tro blev årsmødet – som er den øverste myndighed i Blik og Rør Ungdom – afholdt i Svendborg på Fyn. Her samledes medlemmer fra hele landet for at sætte retningen for det faglige ungdomsarbejde i det næste års tid.
Om fredagen var der delegationsmøder i kredsene, hvor der blev valgt landsudvalgsmedlemmer. Senere på aftenen var der høvdingebold-turnering i Midtbyhallen.
Selve årsmødet blev afholdt om lørdagen. Der blev budt velkommen ved formand Daniel Arildslund, der indstillede det mangeårige landsudvalgsmedlem Stefan Degner fra Kreds Nord-Midtjylland som dirigent til at styre slagets gang.
Efter formalia-punkterne med blandt andet godkendelse af dagsorden og
mandatopråb var det tid til, at Daniel Arildslund som formand skulle aflægge beretning på vegne af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.
- Når jeg står her og kigger tilbage på det sidste års tid, har det været helt vildt. Vi satte en ny og mere ambitiøs retning for Blik og Rør Ungdom. Jeg er stolt af den udvikling, der er sket med det faglige ungdomsarbejde, sagde Daniel Arildslund i sin beretning på årsmødet.
På årsmødet deltog også en række gæster fra både faglige og politiske ungdomsorganisationer. Undervejs blev årsmødet suspenderet et par gange, da nogle af gæsterne ønskede at give en hilsen på vegne af deres organisation.
En af gæsterne satte i sin hilsen også fokus på uddannelsessnobberiet og tilføjede:
– Flere håndværkere oplever, at der bliver kigget skævt på én, eller at det kan være svært at score i byen, når de fortæller om deres uddannelsesbaggrund. Måske har nogle af jer også oplevet, det kan være svært at score, når man siger, at man er VVS'er.
Det fik nogle i salen til at råbe "nej, nej" og ryste på hovedet.
– Det må være tømrerne, der oplever det problem, lød det fra et af medlemmerne, hvilket fik salen til at grine.
FRA LATTER TIL ALVOR
Efter frokostpausen var der besøg af 46-årige Dan Henriksen, som var inviteret til at fortælle sin historie. Som lærling blev han udsat for asbest og fik senere i livet konstateret lungehindekræft.
Over halvdelen af de 70 lærlinge og nyudlærte svende rakte hånden i vejret, da Dan spurgte, hvor mange der havde været udsat for asbest.
- I skal betragte det, som om I har fået en pistol for panden. Nogle gange vil den blot klikke. Andre gange vil det sige bang, lød ordene fra Dan Henriksen.
Da Dan gik fra scenen, var det til stående klapsalver. Der var ingen tvivl om, at det var dagens mest rørende indslag.
Udover præsentation af det nye landsudvalg – med både ny- og genvalgte landsudvalgsmedlemmer – blev der valgt formand, næstformand og kasserer.
Daniel Arildslund genopstillede ikke som formand, men fortsætter i landsudvalget. Derfor stillede den nu tidligere næstformand, Nicolai Krølbøll, op som ny formand.
- Det er med stor ydmyghed, at jeg nu rækker hånden ud og beder om jeres tillid til at stå i spidsen for Blik og Rør Ungdom. Selvom vores forening står bedre end nogensinde før, må vi aldrig stille os tilfredse eller sætte os tilbage og trille tommelfingre. Vi skal fortsætte den positive udvikling – og vi skal lægge på, sagde Nicolai Krølbøll i sin opstillingstale, hvor han motiverede for sit kandidatur og samtidig opfordrede sine lærlingekammerater til at blive fagligt aktive.
Thobias Elleholt blev valgt som ny næstformand, og Nanna Christensen valgt som ny kasserer. Sidstnævnte var én af kun to kvindelige medlemmer på årsmødet, og hun er den eneste kvinde i det nye landsudvalg.
- Jeg vil gerne gøre en forskel for kvinder i VVS-faget og være en rollemodel for andre kvinder, der overvejer at blive håndværkere. Det savnede jeg selv, da jeg skulle vælge uddannelse. Der var ikke mange kvinder, jeg kunne snakke med om deres erfaringer, siger Nanna Christensen, da Fagbladet Blik & Rør fanger hende til et kort interview på årsmødet.
Dan Henriksen delte sin historie om at være blevet udsat for asbest i sin læretid. Han advarede lærlingene på årsmødet om at tage det hamrende alvorligt!
- Jeg er stolt af alt det, vi har opnået, når jeg kigger tilbage på det seneste års tid. Men vi skal ikke hjem – vi skal videre, sagde Daniel Arildslund, da han holdt sin beretning
Nanna Christensen fra Kreds Sydjylland-Fyn deltog på sit første årsmøde og var også på talerstolen. Hun glæder sig til det faglige ungdomsarbejde i landsudvalget.
- Blik og Rør Ungdom har taget nogle store skridt i det seneste år. Men potentialet er endnu større, og jeg har fortsat store forventninger til jer, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen i sin hilsen til årsmødet.
Kreds Nord-Midtjylland
Stefan Degner
Kristian Mejer Nørgaard
Per Tørresø Nielsen
Kreds Sydjylland-Fyn
Nicolai Krølbøll
Nanna Christensen
Daniel Arildslund
Kreds Sjælland-Bornholm
Andreas Baagøe
Carsten Dueholm
Andreas Krogsbøll
Kreds København
Thobias Elleholt
Mattias Outzen
Lasse Andersen
Hvorfor valgte du at stille op som formand i Blik og Rør Ungdom?
- Jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der taler lærlingenes sag. Vi har utroligt mange udfordringer med hårdt arbejdsmiljø og asbest, som ikke bliver taget seriøst nok. Det der med at tale sine lærlingekammeraters sag, og at der er nogle, der tager teten og også politisk forsøger at forandre nogle ting, det kan vi i Blik og Rør Ungdom.
Hvor kommer dit faglige engagement fra?
- Jeg startede på arbejdsmarkedet som butiksmedarbejder, som mange unge mennesker gør, og jeg så, hvordan overenskomsten ikke altid blev fulgt. For
eksempel klassiske ting som at folk selv skulle finde en afløser, når de var syge. Det kunne jeg mærke, at jeg ikke var OK med. Jeg prøvede at tage dialogen. Men jeg blev først senere hen opmærksom på, hvad det vil sige at være i en fagforening. Og der synes jeg, at jeg har fundet stedet, hvor jeg kan tage de kampe. Din fagforening har altid din ryg. Jeg vil gerne være med til at skubbe på, så unge mennesker husker, at vi er der.
Har du nogle særlige ting, du vil kæmpe for?
- Der er mange ting, som jeg virkelig brænder for. En af tingene er, at vi skal have flere faglige meningsdannere. I den politiske debat og i medierne
tales der alt for ofte om de akademiske uddannelsers behov og alt for lidt om erhvervsuddannelserne. Lærlingeoprøret var undtagelsen. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på forholdene på erhvervsskolerne, hvordan det er at være lærling, og hvor fedt det er at være VVS’er. Når jeg kigger rundt på mine kollegaer, ser jeg en utroligt stor faglig stolthed. Men det er ikke det, der fylder i Mediedanmark.
Det her betyder, at du skal bruge din fritid på det faglige ungdomsarbejde. Hvad tænker du om det?
- Nu har jeg jo været næstformand i det seneste år, så jeg har vænnet mig til det. Daniel (fhv. formand, red.) og jeg har delt mange af opgaverne. Det ligger bestemt ikke fjernt for mig at bruge meget tid på det her. Det er noget, jeg brænder for, og jeg ved, hvad jeg går ind til.
Nicolai Krølbøll
Alder: 24 år
Er i lære som VVSinstallationstekniker, der er et af de fire specialer på VVS-energiuddannelsen
Ny formand i Blik og Rør Ungdom
På årsmødet blev Nicolai Krølbøll fra Kreds Sydjylland-Fyn valgt som ny formand i Blik og Rør Ungdom. Fagbladet Blik & Rør har stillet fire skarpe til den nye ungdomsformand.Josefine Theill Macfarlane
Kompetenceudviklingsfonden kører nu på 3. år og er en rettighed, der er forhandlet hjem i overenskomsten. Her kan du få dækket 100% af din løn under efteruddannelse, hvis du planlægger kurset i samarbejde med din arbejdsgiver. Alternativt kan du få dækket 85% af din løn, hvis det er selvvalgt efteruddannelse. Fra 1. september stiger de 85% dog også til 100%.
En af dem, der har gjort brug af fonden, er Thorbjørn Kornum fra København. Han tog et A-certifikat i køl. Det gav ham nye kompetencer inde for varmepumper. Og betyder, at han nu må rode med kølefyldninger – og arbejde med frostrum og kølerum.
- Jeg startede på maskinmesteruddannelsen, og den åbner mange døre i forskellige brancher. Der kunne jeg se, at køl var interessant. Så kom jeg tilbage til VVS-faget, og her mødte jeg nogle folk, der havde problemer med at læse el-diagrammer. Jeg kiggede på det, og løste det ret hurtigt. Så gik jeg faktisk bare i gang derfra med efteruddannelsen.
Netop sit møde med andre i branchen gjorde, at Thorbjørn kastede sig ud i
A-certifikat i køl. Og har holdt fast i at tage uddannelsen - også gennem skiftende arbejdsgivere.
- Med efteruddannelsen søgte jeg mere udfordring. Det fik jeg virkelig med køl, fordi der er så meget i det, og man kan nørde videre. Jeg lærer stadig nyt om det, fordi branchen er i rivende udvikling, forklarer Thorbjørn.
ANBEFALER ANDRE
AT BRUGE MULIGHEDEN
Selvom Thorbjørn ikke nødvendigvis bruger sin tillærte viden fra kurset i sit nuværende job, er han stadig glad for at have det med i sin hverdag og anbefaler andre at kaste sig ud i det. Thorbjørn selv er også klar på mere efteruddannelse i fremtiden. Han synes dog, kurserne godt må række endnu bredere.
- Lige nu skal jeg i gang med formandskurser og opmålerkurser. Det glæder jeg mig til. Jeg gad godt, at udbudslisten var lidt større, især for VVS’ere. Det kunne være fedt, at man fik lov at udvikle sit håndværk lidt mere, fordi vi har faktisk rigtig meget styring, der er kommet ind over vores fag, siger Thorbjørn.
VIL DU OGSÅ GERNE BRUGE KOMPETENCEUDVIKLINGSFONDEN TIL
DIN EFTERUDDANNELSE?
DU KAN LÆSE MERE OM
FONDEN HER:
Thorbjørn Kornum tog et A-certifikat i køl. Og han er langt fra færdig med at lære nyt.
"JEG HAR TIDLIGERE KOLLEGAER, DER VILLE DØ, HVIS DE HAVDE MIN STILLING"
Thomas Andersen er noget så sjældent som en VVS’er med stillesiddende arbejde. Det skyldes blandt andet, at han er tillidsrepræsentant for 39 håndværkere fra forskellige faggrupper.
Der er ikke mange arbejdsdage, hvor Thomas Andersen har et værktøj i hånden. Han har ikke et job, man normalt forbinder med at være VVS’er. Det er en erkendelse, Thomas også selv har.
- Jeg har tidligere kollegaer, der ville dø, hvis de havde have min stilling. De kan satanedme ikke sidde stille i længere tid, griner han.
Thomas Andersen er ansat på det splinternye supersygehus i Gødstrup. Han er også tillidsrepræsentant for 39 håndværkere i den tekniske afdeling, og det betyder, at han bruger to tredjedel af sin tid på kontorarbejde.
- Jeg står blandt andet for planlægningen af vores vagtaftale og for lokalforhandlinger, og så går jeg til mange udvalgsmøder.
DET ER TILLID FRA MIN MESTER Selvom meget af arbejdet er kontorarbejde, har den 44-årige arbejdsbukserne på. For han har trods alt enkelte VVS-opgaver. Det er nemlig ham, der står for vedligeholdelse af det store sygehus' sterilcentral.
- Det er nærmest professionelle opvaskemaskiner. De instrumenter, der bliver brugt til operation, bliver vasket og steriliseret her, forklarer han og viser centralen frem for Fagbladet Blik & Rør.
De otte professionelle opvaskemaskiner og fem autoklaver, som de apparater kaldes, der ved hjælp af damp steriliserer de mange operationsvogne og instrumenter, står på rad og række. Flere af maskinerne er i gang med spule- og damp-arbejdet, da fagbladet er på besøg.
Thomas forklarer, hvorfor arbejdet med vedligeholdelse og drift af sterilcentralen er vigtigt for hele sygehusets drift.
- Det er jo en tillid fra min mesters side, at han siger ”Thomas, du skal tage dig af sterilcentralen”, for hvis der ingen sterilcentral er, så kan lægerne ikke operere.
Der er andet end de mange timer på kontor, der adskiller Thomas arbejde fra de fleste andre VVS’ere. Han er nemlig offentligt ansat. Det betyder også, at den overenskomst, som han arbejder under, ikke har skullet forhandles her i vinter, som de fleste andres.
Hvordan er det at være fagligt aktiv, og så være offentligt ansat, når der er OK-forhandlinger og røde faner? Gibber det lidt i dig for at være med?
- Ja det gør det lidt, men vi kommer jo til at læne os op ad VVS-overenskomsten til næste år, når der skal forhandles overenskomst på det offentlige område. På den måde er vi jo interesserede i, hvad der bliver aftalt.
Har I andre arbejdsvilkår i det offentlige end i det private?
- Man skal kunne leve med tingene på en anden måde. Der er visse ting, du ikke har indflydelse på. Og det er bare sådan, det er. Jeg er jo også tillidsmand for alle håndværkere i tekniskafdeling. Vi er 39 håndværkere, blandt andet tømrer og elektrikere. Så jeg taler også med Dansk Metal, 3F og Dansk El-Forbund.
- Men jeg får tid til at være tillidsrepræsentant her. Der er mange jobs, hvor du skal være det i din fritid. Jeg har de timer, der skal bruges. Det er dejligt.
Hvad er forskellen på at være privat ansat og offentligt ansat?
- Det er et lidt andet arbejdsmiljø og også et andet arbejdspres. Vi kan godt gå i vores normale vedligeholdelses-mode i lang tid, og så kan vi pludselig stå i situationer, hvor vi skal være færdige nu og her. Ellers er der jo et sygehus, der ikke fungerer. Hvis eksempelvis en trykluftkompressor går ned, så kan lægerne ikke operere. Så der er et andet pres. Vi kan ikke bare sige; ”nu er klokken halv fire, så tager vi resten i morgen”.
KÆLDER FULD AF TEKNOLOGI
Selvom Thomas kun har haft sin nuværende stilling i cirka otte måneder, kender han sygehuset bedre end de fleste. Det er der en årsag til.
Siden 2020 har Thomas været ansat på det nye supersygehus. Før det kørte
Som tillidsrepræsentant for 39 håndværkere foregår det meste af arbejdsdagen på kontoret.
Thomas Andersen sørger for vedligeholdelse af sterilcentralen på Gødstrup Sygehus. Hvis sterilcentralen ikke fungerer, kan sygehuset ikke sterilisere de mange operationsinstrumenter.
han i otte år service på det gamle sygehus i Herning. Og så flyttede han med da sygehuset flyttede til det nybyggede sygehus i Gødstrup.
- Det firma jeg arbejdede for tidligere, stod for ombygning på det gamle sygehus, og så blev jeg sendt herop, og så så de mig aldrig igen. I starten kørte jeg småservice på vandhanerne. Jeg kan både lave ventilation, VVS og lodde. Det var derfor, jeg blev sendt med på det nye sygehus, hvor jeg skulle sørge for vedligehold af medicinske luftarter (som eksempelvis lattergas, red.).
Thomas viser fagbladet hjemmevant rundt i de kilometer lange kældergange, som patienterne aldrig ser.
Hernede er det tydeligt, at sygehuset, der har været åbent for patienter i et års tid, ikke er helt færdigt.
Væggene er kun beklædt med rå beton, og alle rør er synlige – nogle steder mangler der loftplader. Til gengæld virker det til, at der er styr på det meste af det tekniske. Fører-
løse vogne farer rundt på de lange gange i et hastigt tempo. Og Thomas viser det ene rum efter det andet fyldt med den nyeste teknologi frem.
I et rum sørger de enorme rør for ventilationen til det i alt 176.000 etage-kvadratmeter store hospital. I et andet rum producerer maskiner medicinsk-trygluft. Og i et tredje er sprinklercentralen.
Og så er der det store affalds-/linned-sug – det vil sige store rør, der suger linned fra afdelingerne til et samlet sted i kælderen. Det samme sker med affaldet. Thomas forklarer, at der har været lidt problemer med suget, så affald og linned uheldigvis endte samme sted.
Thomas savner hverken et fast sjak eller livet som servicemontør eller akkordsvend.
- Men nogle gange ville det være rart at kunne lægge hatten og gå i gang med at arbejde. Bare at sætte snude-
skaftet i sporet og så afsted. Sådan er det ikke her. Men det som Thomas kan savne, bliver i høj grad vejet op af, at han skåner sig selv på en måde, som VVS’ere, der kører service eller går på byggeplads, ikke kan.
- Jeg har problemer med meniskerne. Begge mine knæ er færdige efter at have stået på stiger og ligget på knæ gennem de seneste 20 år. Det var også en af årsagerne til, at jeg skiftede til et mere skånsomt job.
I forbindelse med jobskiftet, lavede han et regnestykke.
- Jeg er 44 år. Problemet er, at hvis jeg får lavet mine knæ, så kan de holde i cirka otte år. Og man kan kun få lavet tre knæoperationer. Jeg skal arbejde, til jeg er 72 år. Så kan du selv regne ud, hvornår man kan begynde at skære i lortet, siger han og slår ud med armene.
Blik- og Rørarbejderforbundet fik traditionen tro markeret Arbejdernes Internationale Kampdag rundt omkring i landet. Her er et lille udpluk af, hvordan det så ud.
1. maj Aalborg: Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds Nord-Midtjylland havde inviteret medlemmerne på morgenmad med blandt andre Dansk Metals og Malerforbundets medlemmer på Hadsundvej. Senere var der optog gennem Aalborgs gader med blæseorkester og røde faner. Optoget sluttede i Kildeparken.
Der var godt fyldt op på bænkene foran scenen i Vognbølls Parken i Esbjerg, hvor også Blikog Rørarbejderforbundet var repræsenteret.
1. maj Odense: I Odense holdt Blik og Rør Ungdoms netop afgåede formand, Daniel Troels Arildslund, tale. Senere var der 1. maj-fejring i Kongens Have i Odense.
maj København: Hos Byggefagenes Hus på Lygten var de københavnske medlemmer inviterede til morgenmad, bitter, band og fællessang, inden der var optog gennem gaderne på Nørrebro med afslutning i Fælledparken.
Der var omkring 50 medlemmer, der var kommet til morgenmad hos Kreds Sjælland-Bornholms kontor i Roskilde. Formanden for Roskilde Afdelingen, Rasmus Damsted Andersen, holdt tale, inden der var fanemarch mod Stændertorvet.
På Bornholm indtog en række unge lærlinge scenen – heriblandt VVS-lærlingen Nicolaj Rømer – for at gøre opmærksom på erhvervsuddannelserne. Derefter var der optog fra Storetorv i Rønne til Bornholms Efterskole med faner.
Blandt talerne på FH Hovedstadens Hovedscene var i år Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Henrik W. Petersen.
Formanden indtog talerstolen blandt andet med budskaber til politikerne om at inddrage fagbevægelsen, når de vil øge arbejdsudbuddet:
- Politikerne har mange kreative bud på, hvordan vi får folk til at arbejde mere og længere. Nogle mere absurde end andre - for eksempel afskaffelse af en helligdag, forringelse af seniorpensionen, forringelse af dagpengesystemet, men jeg har sgu et forslag: Hvad med at spørge arbejderne? lød det fra formanden.
Derefter bidrog Henrik W. Petersen selv med nogle af de svar, som politikerne ikke havde bedt om:
- Hvis vi gerne vil øge arbejdsudbuddet. Og hvis vi gerne vil redde den her klode, så kræver det, at vi får uddannet nogle flere dygtige faglærte. For det andet så skal vi forebygge nedslidning og sygdom. De fleste VVS’ere jeg taler med, de vil gerne arbejde så længe som overhovedet muligt.
Forbundsformanden pointerede efterfølgende, at der også hviler et ansvar hos lønmodtagerne selv:
- Hvis man er slidt i knæ, skulder og ryg som 50-årig, så er der sgu lang vej til
pensionsalderen. Det her problem mener jeg faktisk kun, at vi kan løse i samarbejde. Politikerne, arbejdsgiverne og os lønmodtagere. Politikerne skal lave lovgivning, der beskytter mod dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne skal tage ansvar for, at det daglige arbejde sker under ordnede forhold. Og vi lønmodtagere skal også kigge indad – for vi har også et ansvar! Vi skal stoppe med at lege Tarzan, sagde formanden.
Med en overbevisende opbakning til de nye overenskomster ved urafstemningen, er flere af satserne trådt i kraft fra 1. marts 2023 med tilbagevirkende kraft. Her kan du se de satser, der stiger allerede i år.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
NY SATS PR. 1. MARTS. 2023
Fleksibel arbejdstid Parterne er enige om, at den maksimale arbejdstid i § 9 stk. 2, nedsættes fra 50 timer pr. uge til 46 timer pr. uge.
Efteruddannelse – tilskud til dækning af medarbejderne løntab Løntilskud, inkl. evt. offentlig løntabsgodtgørelse, udgør 100 % af den enkelte medarbejders sædvanlige tidløn (træder i kraft for uddannelsesforløb, der tildeles støtte og gennemføres efter 1. september 2023)
Pension pr. 1. juni 2023
Arbejdsgiverbidraget 10 % Arbejdstagerbidraget 2 %
Pensionsbidrag under barselsorlov
For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere, indbetales under de 10 ugers orlov efter § 14, stk. [2], et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødsels- eller modtagelsestidspunkt. Dette ekstra bidrag udgør:
For deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Barsel
På grund af den nye barselslov er overenskomsten blevet tilpasset
Ved arbejde, der udføres over 75 km fra virksomhedens adresse, betales et beløb pr. overarbejdstime, såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen forud på 19,69 kr./t.
Pension (pr. 1. juni 2023)
Arbejdsgiverbidraget 10 % Arbejdstagerbidraget 2 %
Barsel (1. juli 2023)
På grund af den nye barselslov er overenskomsten blevet tilpasset. Den maksimale sats under barslen forhøjes i alle uger til 186,50 kr. i timen fra 1. juli 2023
Pensionsbidraget under barselsorlov forhøjes med 9,39 kr./pr. time for medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt
Efteruddannelse (1. september 2023):
Løn under selvvalgt efteruddannelse stiger fra 85 % til 100%.
Ændringen træder i kraft for uddannelsesforløb, der tildeles støtte og gennemføres efter den.1. september 2023.
Lønperioder for VVS-branchens lærlinge:
Barns sygdom, hospitalsindlæggelse, Lægebesøg med barn
Barns 1. sygedag (anciennitetskrav på mindst 6 måneder)
Barns hospitalsindlæggelse Samme betingelser og rettigheder som ved ”barns 1. sygedag”, dog blot den ene indehaver af forældremyndigheden og maksimalt en uges frihed pr. barn indenfor 12 måneder
NY SATS PR. 1. MARTS. 2023
Rejsearbejde uden overnatning
Tillæg for rejsearbejde ved overarbejde: 19,69
Satser:
København City:
Pensionsbidrag: 14 % arbejdsgiverbetalt / 3 % arbejdstagerbidrag (gælder også lærlinge)
Sygdom/arbejdsulykke:
Indtil 6 uger fra første fraværsdag: 173,95 pr. time
Barnets hospitalsindlæggelse: 173,95 pr. time
Barsels- og forældreorlov (pr. 1. maj 2023)
På grund af den nye barselslov er overenskomsten blevet tilpasset.
Barsels- og forældreorlov for lærlinge (pr. 1. maj 2023)
Lærlinge/voksenlærlinge får fuld løn ved fædre-, barselsog forældreorlov
Pension (pr. 1. juni 2023)
10 % arbejdsgiverbedrag
2 % arbejdstagerbidrag
Lærlinge – pensionsbidrag
11 % arbejdsgiverbidrag
1 % lærlingebidrag
Rådighedsvagt
22,90
28,75
Tillægsbetaling
Medarbejdere, der arbejder med ventilationsrensning på skiftende arbejdssteder, hvor AT-meddelelse nr. 1.03.1 – velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder – gælder: 63,80 kr. pr. dag
I anledning af, at OK23 netop er afsluttet med et stor JA, har Fagbladet Blik & Rør været en tur i arkiverne for at se, hvordan overenskomstafstemningerne er forløbet tidligere. Her får du blandt andet et indblik i, hvordan storkonflikten i 1998 blev dækket – og hvordan mere end ni ud af ti af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer i 2004 fulgte hovedbestyrelsens anbefaling og stemte nej til mæglingsskitsen.
’ET BRAGENDE JA’, stod der i Fagbladet Blik & Rør. 54,5% af forbundets medlemmer deltog i urafstemningen om overenskomsten, og 87,5% af dem stemte altså ’ja’. Overenskomsten sikrede blandt andet løn under sygdom de første 14 dage (ved 9 måneders anciennitet), stigninger på prislisten og højere pension.
I år 2000 var fagbladet på besøg i en skurvogn for at høre reaktionerne på overenskomstaftalen. Her blev der givet højeste karakter for indførelsen af den 6. ferieuge. Stigningen på prislisterne blev også rost. Det var da også 87,7% af medlemmerne, der stemte ja til overenskomsten på VVS-området.
I 2004 lykkedes det ikke at lande en overenskomstaftale, og derfor var det mæglingsforslaget, der blev sendt til urafstemning. Hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet anbefalede medlemmerne at stemme nej. En anbefaling medlemmerne bestemt også fulgte, da hele 91,9% stemte nej til mæglingsforslaget.
I 1998 lykkedes det ikke at indgå en overenskomstaftale. Dog stemte et knebent flertal på 54,68 % af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer ja til mæglingsforslaget – 53,24% af medlemmerne deltog i urafstemningen.
Men blandt alle industriarbejderne var der ikke et samlet flertal for mæglingsskitsen. Her stemte 55,8% nej, og derfor udbrød der storkonflikt – som i dag måske bedst huskes som gærkrisen. Konflikten stoppede, da regeringen greb ind. Indgrebet fik hårde ord med på vejen fra Blikog Rørarbejderforbundet.
Har du endnu ikke planlagt, hvad der skal ske i sommerferien? Med PlusKort kan du spare penge på din ferie, uanset om du skal ud at rejse eller holde ferien herhjemme. På den måde er der råd til flere oplevelser og større isvafler.
HVIS TUREN GÅR TIL UDLANDET
Skal du på en charterrejse, kunne Apollo være et bud at bestille igennem. Her får du fem procent rabat med dit PlusKort, hvis du bestiller mindst 30 dage før afrejse – og stadig tre procent rabat, hvis du bestiller indenfor de sidste 30 dage.
Et bud kunne også være et MiniCruise med DFDS fra København til Oslo – eller transportrejser fra København eller Frederikshavn. Her får du ti procent rabat på din bestilling.
Du kan også få ti procent rabat (dog kun 5 procent i juli) på de forskellige færgeoverfarter til Sverige, som StenaLine tilbyder.
Igennem NOVASAL kan du leje over 50.000 sommerhuse i både Danmark og resten af Europa. Med PlusKort får du ti procent i rabat på din booking. Så er der lidt ekstra at hygge sig for på ferien.
Ligeledes kan du hos DANHOSTEL få ti procent i rabat på din overnatning på deres mange forskellige hoteller og vandrehjem rundt om i landet. Og de har sågar også lavet en guide til gode oplevelser for børn i Danmark – hvor der er masser af inspiration til, hvad I kan opleve sammen som familie.
Hos Comwell Hotels får du 20 procent i rabat på deres hoteller rundt om i landet. Small Danish Hotels, der har mere end 60 trendy cityhoteller, eventyrlige slotte, historiske herregård, badehoteller og klassiske kroer – giver også 9 procent i rabat på dit ophold, hvis du bestiller med PlusKort.
HUSK OGSÅ FERIEBOLIGERNE
Det kan også være en idé at tage et kig på Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger. Du kan måske være heldig, at de ikke er booket – og så har du altså mulighed for at få opholdet til en god pris som medlem. Der er både ferieboliger i udlandet; I Barcelona, Berlin, London, Malaga og Toscana. Men også i Danmark; I Tønder, Sdr. Fjand, på Bornholm og i Blokhus.
Du kan finde ferieboligerne på blikroer.dk/feriehuse, og hvis du trykker dig ind på den enkelte feriebolig, kan du se, hvornår boligen er ledigt.
Med PlusKort kan du opnå mærkbare rabatter på alt fra hverdagsindkøb til ekstraordinære oplevelser. Som medlem af Blik & Rør har du helt automatisk adgang til PlusKort.
Næsten 1 mio. medlemmer fra forskellige fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i dag adgang til PlusKort og de mange rabatter. Med så stort et fællesskab bag sig kan PlusKort opnå store fordele hos mange spændende samarbejdspartnere.
Handler du i en butik, skal du blot vise dit PlusKort i appen (eller fysisk, hvis du har et fysisk kort) for at få fratrukket rabatten.
Ved online køb skal du gå via pluskort.dk eller appen for at få adgang til de mange rabatkoder og unikke links.
Rabatter lige ved hånden med PlusKort appen
Når du er logget ind i appen, har du adgang til en masse kontante rabatter og fordele i mere end 1.300 butikker og webshops landet over.
Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.
Rørmaterialers holdbarhed i brugsvandsinstallationer afhænger af mange forhold - for eksempel kombinationen af rørmaterialer og vandsammensætning. Bliver det ikke gjort på den rigtige måde, er der en risiko for, at der sker korrosion – og at det kun bliver værre med tiden. Men det er faktisk muligt at undgå.
Det kan hurtigt blive en dyr affære at skulle udbedre korrosionsskader – hvor metallet eller legeringen i de installationer, man har lavet, simpelthen er blevet nedbrudt med tiden. Skal du helt undgå problemer med korrosion i brugsvandsinstal-
lationer, er det både et spørgsmål om korrekt materialevalg og materialekvalitet. Men også et spørgsmål om at sikre, at installation og driften gennemføres på en måde, så korrosionsrisikoen reduceres.
Anette Alsted Rasmussen, der er Ph.d. ved Danmarks Tekniske Universitet, har i samarbejde med BYG-ERFA (fond der arbejder for at øge den tekniske kvalitet i byggeriet), udgivet otte ’erfaringsblade’, der kommer med den nyeste viden på området.
Hun forklarer, hvorfor der egentlig sker korrosion:
- Korrosion er en naturlig nedbrydningsproces af metaller, som kan reducere levetiden på bl.a. brugsvandinstallationer – i nogle tilfælde med store vandskader til følge. Metaller, der anvendes i brugsvandsinstallationer, udvindes fra malme under et stort energiforbrug – og eksisterer derfor i en energirig tilstand. Det er derfor en naturlig drivkraft for frigivelse af den oplagrede energi, siger hun og uddyber:
- Energien kan frigives, hvis metallet kemisk eller elektrokemisk bringes til en mere energi-fattig tilstand – dvs. korroderer. Det kan sammenlignes med at vand, der er
placeret højt, gerne vil strømme til det laveste niveau og dermed til den laveste energitilstand.
Internationale studier viser, at ca. 15-35 procent af de direkte omkostninger forbundet med korrosionsskader kunne være undgået ved at drage nytte af allerede eksisterende viden og teknologi (NACE Impact Study 2016, red).
Der er med andre ord et stort behov for at få udbredt den eksisterende viden, peger Anette Alsted Rasmussen på. Hun nævner to grundlæggende udfordringer: At mekanismerne forbundet med korrosion ofte er meget komplekse og afhænger af mange – ofte indbyrdes afhængige – faktorer. Men også at der florerer nogle misforståelser i branchen.
- Nogle gange overses indflydelsen fra mikroorganismer, fordi man ikke gennemfører skadesopklaringen korrekt. Andre bruger mikroorganismer som forklaring på korrosion, selvom der ikke er dokumentation for det, lyder det fra Anette Alsted Rasmussen.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der opstår misforståelser – for den fulde forståelse af de grundlæggende mekanismer kræver specialistviden om både materialer og mikroorganismer, forklarer hun.
Én af Sundbussernes tre færger ligger på værftet i Gilleleje Havn. Her får den en større overhaling - og det betyder også, at skorstenen skal have sig en tur. Rolf Møller Jensen har været på opgaven.
Selvom kalenderen siger marts, og foråret officielt skulle være indtruffet, så daler sneen ned over Gilleleje, da Fagbladet Blik & Rør møder Rolf Møller Jensen. Rolf er skorstensfejer og har i de seneste 25 år kørt i Gilleleje. Kørt de samme ruter, og fejet mange af de samme steder.
- Der har været lidt bøvl, når jeg har haft afløser på – for når jeg er kommet tilbage igen, har jeg fået at vide: ”Det gør du ikke igen, siger han og hentyder til, at borgerne forventer, at det er ham, der kommer.
- Jeg er jo kommet mange af stederne, siden børnene var små, og har også nået at se dem flytte hjemmefra. Det er lidt sjovt.
Og der er ingen tvivl om, at Rolf kender borgerne i Gilleleje – og at de kender ham. På de små 700 meter, der er fra stationen til havnen i Gilleleje, når han at hilse på flere af de modkørende bilister.
Men i dag skal han på en opgave, der ikke ”bare” er som alle de andre.
På værftet på Gilleje Havn ligger nemlig en af Sundbusserne, som er navnet på de færger, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Den buttede færge rager op i vejret med sine røde, blå og hvide farver. Den er omgivet af containere, små stilladser, en gaffeltruck og servicebiler. Med sneen, der lægger sig som en hvid hin-
de hen over tagene på havnens røde træskure, og på presenningerne, der overdækker de fortøjede både, er det tydeligt, at det endnu kun er i forårets dæmring.
Færgen er i gang med at få en større overhaling. Der er håndværkere i gang både her og der, og Rolf har fået til opgave at feje skorstenen.
En af grundene til, at opgaven er ganske særlig, er, at lovgivningen ikke er den samme maritimt som på land. For hvor der for et villahus eksempelvis er klare regler for, hvor ofte skorstenen skal fejes – så er der ingen regler til vands.
Skorstensfejerhatten måtte af, da Rolf Møller Jensen skulle omkring i maskinrummet.
Det inspiceres, hvordan rørene er trukket i maskinrummet.
Derfor har Rolf også kun 4 - 5 gange tidligere haft maritime opgaver. Og så har det mest været på fiskekuttere, hvor skorstenen har været tilstoppet.
Så det er første gang, at han skal feje skorstenen på en færge, og han er ikke klar over på forhånd, hvordan rørene er trukket. Så det er ikke uden en vis spænding, at han går til opgaven.
LIDT HOKUS POKUS”
Der er også stor forskel på boliger og færger, når det kommer til, hvornår i byggeprocessen, at skorstenen bliver ført.
- Rørføringen på sådan en færge er sådan lidt hokus pokus alt efter, hvad der lige kunne lade sig gøre, da de byggede skibet. Hvor man i et villahus kan sige, i hvert fald i gamle dage, at det er lige før, at man byggede skorstenen først, og så groede huset rundt om den. Så kan man sige, at her der kommer skorstenen ind som noget sekundært, og bliver snoet rundt, hvor der er plads.
Ombord på færgen danner Rolf sig et overblik over, hvordan han kommer ind til skorstenen, så han kan rense den fra toppen af. Derefter går turen ned ad den smalle trappe til færgens maskinrum for at finde ud af, hvordan rørene er ført dér, så han også kan komme ind til skorstenen og feje den fra bunden af.
DER MANGLER ET HUL
I maskinrummet er skorstenen tilkoblet et centralvarmeanlæg, som Rolf fortæller, ikke adskiller sig fra et, der kunne sidde i et villahus.
Han møver en del i maskinrummet, hvor der ikke ligefrem er for meget plads at give af, så han må smide den høje hat, der er så karakteristisk for skorstensfejerne – for bedre at kunne komme til. ”Der er sådan lidt ’Das Boot’ (film om ubåde fra 1981, red.) over det, konstaterer han tørt med et smil på læben.
Han får pillet isoleringen af rørene, men det viser sig, at idet skorstenen ikke tidligere har været renset, så er der ikke noget hul til at komme ind til
Selvom færgen lå på land, så lå den ikke ligefrem lige. Så det krævede både en god balance - og et fast tag i gelænderet.
den. Så Rolf fanger en håndværker, der indvilliger i at svejse et hul ind til skorstenen og bagefter svejse en klap på igen.
Turen går derefter til dækket, hvor Rolf skal rense skorstenen fra toppen, men snevejret gør ikke ligefrem arbejdet lettere.
- Det var skideglat deroppe på det der malede dæk. Men sneen har betydning for arbejdet generelt, tempoet bliver skruet voldsomt ned, fordi det er koldt, og man bliver våd, lyder det fra Rolf.
Og det er egentlig situationer, Rolf undgår, hvis det er muligt
- Vi skal passe på. Det er også derfor, jeg for eksempel har faldsikring på, hvis jeg skal op. Men det er sjældent, vi skal det i snevejr. Vi er blevet gode til at lade være, hvis vejret ikke tillader det. Så finder vi noget, hvor vi kan gå indendørs i stedet for eller klare opgaven nedefra.
Det vrimler ikke ligefrem med turister på havnen i Gilleleje sådan en dag i marts, men de mange restauranter vidner om, at det langt fra altid er sådan, den tager sig ud.
- Gilleleje er jo speciel. Det er ligesom i Skagen. Der er altid liv på havnen. Om sommeren er det næsten for meget på grund af turisterne, fortæller Rolf Møller Hansen.
Og det er også noget, der afspejler sig i jobbet som skorstensfejer, fortæller Rolf.
- Heroppe adskiller vi os ved, at vi har rigtig meget sommerarbejde, hvor vi fejer sommerhuse. Det er faktisk næsten halvdelen af vores arbejdsopgaver, forklarer han.
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14
1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand:
Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofoed
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kontorelev:
Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00.
Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler:
Gert Zacho Andersen
Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm
Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent: Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent:
Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Melisa Honoré
Oldendow-Jantzen
Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Pernille Lund Eilerskov
Direkte: 36 38 36 16
pej@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr
Mobil: 51 56 17 09
cse@blikroer.dk
Faglig organisator:
Bjarke Krebs Arnbo
Mobil: 51 56 17 08
bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Josefine Theill Macfarlane
Mobil: 51 56 17 02
jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Jonathan Roed Kirkedal
Mobil: 51 56 17 05
jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Malthe Rosenkvist
Andersen Mobil: 51565170 mra@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Lærke Mai Roos lmr@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Katja Enemark Kastrup kek@blikroer.dk
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder:
René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø
Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED
Åderupvej 12
4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1
3700 Rønne
Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Mandag (lige uger) kl. 10:30-16
Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus
Lygten 10
2400 København NV
Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler:
Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder:
Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist:
Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
