Kulturel mangfoldighed og menighedens fællesskab bibelteologiske perspektiver Af Johannes Nissen Artiklen indledes med en afklaring af vigtige hovedbegreber. Med dette udgangspunkt præsenterer Johannes Nissen – med udblik til vores nutidige situation – en række eksempler fra Det Nye Testamente på håndtering af møder og konflikter mellem forskellige kulturer i de første kristne menigheder: Striden mellem hebræere og hellenister angående uddelinger, ”apostelmødet”, striden mellem Peter og Paulus i Antiokia. Paulus’ forståelse af kirken som et inkluderende fællesskab og hans opgør med splittelser og gruppedannelse. Herefter drøftes, hvornår adskillelse kan komme på tale for vidnesbyrdets og missionens skyld. Afslutningsvis belyses forholdet mellem interkulturalitet og kontekstualitet ud fra pinseberetningen.
Indledning
interkulturel) ligger på linje med den,
Denne artikel skal ses som et bibelteo-
som findes i artiklen om ”interkultur”
logisk bidrag til den aktuelle debat om
på Wikipedia. Her ses interkultur som
kirken og den kulturelle mangfoldig-
det, der opstår, når to eller flere kultu-
hed. I artiklen rejses spørgsmålet, om
rer mødes og interagerer. Interkultur
de første kristne menigheder var mo-
fokuserer på den ”mellemliggende”
nokulturelle, flerkulturelle eller tvær-
hybridkultur, der skabes, når forskelli-
kulturelle. Svaret afhænger ikke kun
ge kulturer smelter sammen og danner
af en historisk (-eksegetisk) læsning af
et nyt udtryk. Hvor ”monokultur” og
de nytestamentlige tekster, men også
”enhedskultur” benyttes til at beskrive
af, hvad der lægges ind i de forskellige
kulturel homogenitet, og hvor ”multi-
begreber.
kultur” og ”flerkultur” anvendes til at
Min forståelse af begreberne monokulturel
(enhedskultur),
flerkulturel
(multikulturel) og tværkulturel (eller
NY MISSION 40
beskrive en mangfoldighed af kulturer – uanset om de måtte være i samspil med hinanden eller eksisterer uberørt af hinanden, side om side i parallel-
105
