National identitet i en folkekirke i en tværkulturelt mangfoldig nation Af Peter Lodberg Kirkens identitet har i Danmark gennemgået store forandringer fra kongekirke til national servicekirke og nu på vej mod missionarisk kirke. Professor MSO Peter Lodberg beskriver i denne artikel den historiske udvikling af forholdet mellem kirke, folk og nation. Han påpeger, hvordan fleksibilitet i kirkeordningen har betydet, at den evangelisk-lutherske folkekirke har kunnet følge og tilpasse sig denne udvikling. På denne baggrund drøftes forholdet mellem kristendom og danskhed i lyset af folkekirkens faldende medlemstal. Lodberg forudser, at folkekirkebegrebets indhold ændrer sig i missional og frikirkelig retning, men fastholder, at målet må være ”at holde og udvikle forbindelsen mellem folk og kirke.”
Indledning Begrebet om folkekirken blev intro-
Historien om den danske kirke og de religiøse fremmede
duceret i Danmark med grundloven af
Danmarks Riges Grundlov bestemmer i
1849. Dengang udtrykte det en folkelig
paragraf 4, at ”den evangelisk-luther-
realitet, hvor omtrent hele den danske
ske kirke er den danske folkekirke og
befolkning var medlemmer af folkekir-
understøttes som sådan af staten.” Det
ken.
er den sidste af fire paragraffer, der be-
Sådan er det ikke længere, og det er ikke utænkeligt, at ”folkekirke” i fremtiden bliver til et missionsteologisk begreb, der udfordrer folkekirken til at indrette sig på, hvordan den igen kan blive hele folkets kirke. Udviklingen om at omstille folkekirken fra en servicekirke til en missionarisk kirke er allerede i gang.
NY MISSION 40
stemmer regeringsformen i Danmark, og folkekirken er således den fjerde statsmagt efter kongen (lovgivende og udøvende magt), folketinget (lovgivende magt) og domstolene (dømmende magt). I artiklerne om Kongehuset bestemmer grundloven, at ”(k)ongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Det indebærer, at kongen (dronningen)
19
