Den fleretniske, almindelige kirke Af Laura Bjørg Serup Petersen I denne artikel præsenterer ph.d.-studerende Laura Bjørg Serup Petersen på baggrund af sin empiriske forskning en overordnet karakteristik af praksisser, når danskere og migranter mødes i folkekirken, for dernæst at fokusere på ét forhold, som hyppigt udfoldes i hendes feltarbejde: Kirken som en på samme tid eksplicit religiøs og almen socialitetsunderstøttende størrelse, der udfoldes i møder mellem kristne og ikke-kristne, danskere og ikke-danskere, religion og stat.
Praksisser under statistikkens radar I 2018 gav Danmarks Statistik for første gang indsigt i forholdet mellem danske borgeres etniske herkomst og medlemskabsstatus i folkekirken. Statistikken viste, at mens mere end 85 % af borgere af etnisk dansk oprindelse er medlemmer, er forholdet omvendt blandt indvandrere og efterkommere: 15,9 % af vestlige indvandrere og 24,5 % af disses efterkommere er medlemmer. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er tallet endnu lavere, under 3 % (Danmarks Statistik 2018).1 Den markante forskel affødte en debat om folkekirkens aktualitet som folkets kirke under demografiske forandringer, og kirken blev blandt andet kritiseret for at være en ”klub for gammeldanskere” (Krak 2018). Statistikken kunne
NY MISSION 40
tyde på, at folkekirken i det store og hele ikke appellerer til migranter.2 Vender man blikket fra medlemstal til praksisser, viser der sig dog en underskov af interaktioner mellem migranter og danskere i folkekirken. Disse praksisser udspiller sig i møder mellem i langt de fleste tilfælde danske folkekirkemedlemmer og migranter, som ikke er medlemmer. Derfor går de under statistikkens radar. Men hvorfor og hvordan er migranter del af folkekirkers praksisser, hvis ikke som medlemmer? Denne artikel præsenterer indsigter fra sådanne interaktioner baseret på kortlægning af og feltarbejde i udvalgte folkekirker 2017-2020.3 Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er en forståelse af kirken som social størrelse udgjort af praksisser.4 Med praksisser menes sammenhænge af handlinger, der er genkendelige for
61
