NordJyLLAND
Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk
Fang og vind i Uggerby Å
Tidligere vindere ved Uggerby Å Cup
Fangstrapporterne fra de nordjyske åer i juni og juli viser, at der er blevet fanget store og flotte havørreder. Derfor er der store forventninger, når Sportsfiskerforeningen for Hjørring og omegn afholder fiskekonkurrence i Uggerby Å den 9.-11. september 2011. Alle har mulighed for at få del i den store præmiesum på 100.000 kr., hvoraf førstepræmien for største havørred har en værdi af ca. 20.000 kr. Sidste år blev der fanget en usædvanlig flot laks på 4,3 kg, og største havørred var på 2.2 kg og 57 cm.
Der er præmier til alle deltagende børn til og med 15 år, og der er gratis camping ved Bindslev Gl. Elværk. Man kan læse mere på Sportsfiskerforeningen for Hjørring og omegns hjemmeside på www.uggerbyaa.dk Efter en lang sommer, hvor vandet langs kysterne har været over de 20 grader, kan man i september begynde at finde steder, hvor vandet er køligere tæt på land. Dette betyder, at det igen bliver aktuelt med kystfiskeri om aftenen og morgenen, men husk at mange af fiskene er ved at anlægge gydedragt, hvorfor man bør behandle dem med omtanke.
Nyt omløbsstryg i Guldbækken Aalborg Kommune har i juni måned givet tilladelse til etablering af omløbsstryg i Guldbækken ved Ridemandsmølle Sø ved Godthåb. På en ca. 400 meter lang strækning skal der etableres et nyt snoet vandløb. Der skabes derved en faunapassage, der erstatter en kammerfisketrappe. Med projektet forventer man, at fisk nu uhindret kan vandre op til velegnet gyde- og opvækstvand opstrøms søen.
Spækhuggerflok set ved Hanstholm En flok på ti spækhuggere med mindst to kalve og flere unge dyr blev den 2. august observeret af biologer fra Aarhus Universitet. Dyrene blev set 55 km nordvest for Hanstholm - nærmere bestemt i Natura 2000-området »Det Gule Rev«. Der er formentlig tale om den største flok af spækhuggere, der er observeret i danske farvande i nyere tid. Steffen Nilssons havørred på 6,2 kg fra Simested Å - med den knækkede fiskestang på tværs.
Kæmpe havørred knækkede stangen Steffen Nilsson fra Støvring fik sig noget af en overraskelse, da en stor havørred vendte efter fluen den 18. juli 2011 ved Simested Å. Flere fisketure til åen og fjorden havde ikke givet det ønskede afkast. Men det lavede Steffen resolut om på ved at kroge og lande et pragteksemplar af en havørred på 6,2 kg og 80 cm fra Simested Å. Det er hans største havørred til dato og den første over de magiske 5 kg. Under kampen med bæstet knækkede hans favorit klasse 8 Loop fluestang og gaffen måtte tages i brug, før den store ørred kom sikkert på land.
Fredet fugl spiser invasiv art Lars Bølling med en flot havørred på 5,2 kg.
Isfuglen er vigtig at passe på, ikke kun på grund af sin flotte fremtoning, men den holder tilmed bestanden af den ødelæggende og invasive fiskeart båndgrundling nede. Henning Larsen fra Frederikshavn var ude ved Elling Å, og her fik han dette billede af en isfugl, som havde fanget en båndgrundling.
Fine fangster i Lindenborg Å Hen over sommeren blev der rapporteret om sporadiske fangster i de nordjyske vandløb, der ikke har fisket op til vanlig standard til trods for perioder med rigelig nedbør. Dog har enkelte personer haft heldet og dygtigheden med sig, som f.eks. Lars Bølling, der har fanget flere havørreder i Lindenborg Å mellem 1 og 5,2 kg i løbet af sommeren. Det er ofte i de sene nattetimer havørredfiskeriet har været bedst. Dog blev der også fanget flere flotte havørreder i dagtimerne med orm og spinner, som kan komme ned, hvor fiskene befinder sig om dagen. Senest er der fanget en flot havørred på 80 cm på orm af Lars Bo Andersen om formiddagen i Lindenborg Å.
Makrelmekka i Frederikshavn Juli og august måned bød på mange makrel langs de danske kyster. En af dem som har nydt det gode fiskeri er Peter Bjerregaard. Sammen med sin far fandt han et hot spot på havnen i Frederikshavn, hvor det hurtigt blev til syv store, fede makreller, som gav kamp til stregen, fortæller Peter.
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
Brasholt www.brasholt.dk
J.C. Fiskegrej www.jcfisk.dk
ALMAs www.almas.dk