værd at vide
Medlemsrabat på ferie- og sportsfiskerhuse Danmarks Sportsfiskerforbund kan nu i samarbejde med Novasol og dansommer tilbyde 10% rabat på leje af feriehuse og -lejligheder. Hos NOVASOL kan du vælge mellem 30.000 ferieboliger i hele Europa, og hos dansommer kan du i hele Danmark leje alt fra almindelige kvalitetssommerhuse til luksusferiehuse, tidligere landejendomme, herregårde, aktivitetshuse med masser af underholdning for hele familien eller huse med adgang til gratis badeland. Helt specielt for sportsfiskere er der lavet en kategori med deciderede sportsfiskerhuse, som altid er beliggende ved godt fiskevand med fryser, renseplads og så er der også nogle steder båd inkluderet i lejeprisen. Tjek ind hos NOVASOL og dansommer og find din ferie-fiske-bolig allerede nu: NOVASOL: www.novasol.dk/?wt.mc_id=ns_DK_Sportsfiskeren Dansommer: www.dansommer.dk/?wt.mc_id=ds_DK_Sportsfiskeren Rabatten hos dansommer og NOVASOL gælder hele året. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Bemærk venligst, at rabatten kun gælder nye bestillinger, og at der kun fratrækkes rabat på selve lejebeløbet. For at opnå rabatten, skal du oplyse dit medlemsnummer (står bagerst på magasinet Sportsfiskeren). Booker du via Novasol eller dansommers hjemmeside, er det vigtigt, du kontakter den pågældende salgsafdeling næstkommende hverdag inden kl. 11.00, for at opnå din rabat. Der kan kun opnås rabat, såfremt bestillingen er foretaget direkte hos Novasol eller dansommer. Du er velkommen til at ringe til dansommer på 39 14 33 00 eller NOVASOL på 70 424 424, hvis du skal have hjælp til at finde et feriehus, der opfylder netop dine behov.
Dræbergoplen ikke så drabelig
Foto: Hans Ulrik Riisgård
Meget tyder på, at dræbergoplen ikke kan leve op til sit navn – i det mindste ikke i Østersøen. DTU Aqua har fundet ud af, at ribbegoplen ikke formår at reproducere sig i stor stil i den relativt ferske del af Østersøen, og det er forklaringen på, at den de seneste år ikke er fundet i stort antal i det område. Ribbegoplen har blandt andet fået sit navn, fordi den er kendt for at æde alt i rette størrelse, som den møder på sin vej. Fiskere og biologer frygtede derfor, at den kunne blive en trussel mod Østersøtorskens larver og dermed for torskebestanden. DTU Aqua har fundet ud af, at ribbegoplen faktisk helst undgår torskelarver, og deres konklusion er, at dræbergoplen hverken som rovdyr eller konkurrent er en trussel mod torskebestanden i den centrale Østersø. Ribbegoplen findes i stort tal i de mere salte, danske farvande, men om den her udgør et problem for fiskebestandene, er ikke dokumenteret.
Østersølaksen som sportsfisk Østersølaksens mange unikke laksestammer, der er tilpasset hver sin lakseelv, er truede, siger ICES – det internationale, videnskabelige institut med rådgivende ansvar for udnyttelsen af Nordatlanten og Østersøen. Derfor er Europakommissionen blevet bedt om at komme med et forslag til, hvorledes fiskeriet på østersølaksen kan bedrives biologisk forsvarligt. EU-kommissionens forslag, der tilstræber at reducere anjtallet af fangne laks i Østersøen, er nu fremsat. Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med både det svenske og finske søsterforbund fremsat forslag om yderligere stramninger. Alt dette er samlet i en indstilling fra EAA – European Angler Alliance – som er den fælleseuropæiske sammenslutning af sportsfiskere. EAA udtrykker en tilfredshed med forslaget men understreger, at det er vigtigt, at lave et klart skel mellem rekreativt sportsfiskeri med stang og rekreativt fiskeri med andre redskaber. EAA foreslår, at der kun kan fiskes i elvene og tæt ved mundingen. På den måde fiskes der ikke ukontrolleret på blandede laksestammer ude i Østersøen. Og samtidig kan laksefangsterne bedre kontrolleres.
10 Sportsfiskeren
En amerikansk svovlorm har i al ubemærkethed invaderet Danmark og findes nu overalt langs kysterne i de indre danske farvande. Svovlormen stammer fra den nordamerikanske østkyst, og man formoder, at den er kommet til Europa som blind passager i ballastvandet på et containerskib. Svovlormen blev observeret ud for Skotlands kyst omkring 1980 og har siden bredt sig til store dele af Nordeuropa. I 1990 blev den observeret for første gang i Danmark, det skete i Ringkøbing Fjord. Siden har den spredt langs den jyske vestkyst, og i 2004 blev den fundet i Odense Fjord. Danske forskere frygter, at den nye, invasive art kan blive en alvorlig trussel for det danske havmiljø, da ormen fremmer dannelsen af giftgassen svovlbrinte. Foreløbige resultater tyder på, at svovlormens tilstedeværelse – og den øgede produktion af giftgassen svovlbrinte – kan have fortrængt den almindelige frynseorm, som tidligere var meget almindelig. Herudover mistænkes svovlormen, der kan blive op til 20 cm, for at være medskyldig i ålegræsskovenes tilbagetog.
Foto: Erik Kristensen
Foto: Percy Assarsson
Svovlorm fra USA invaderer Danmark
1 // Februar 2012
F