Årsberetning 2021

Page 14

ELITEUDVALGET Stort fokus på den lokale udvikling – også fremadrettet. Eliteudvalget arbejder primært med den lokale talent- og kredstræning samt talenttræningen i Dansk Håndbold Forbund. Vi har desværre igen i år været utrolig hårdt ramt af corona som alle andre. Næsten alle aktiviteter før jul blev aflyst, mens enkelte aktiviteter lokalt på pige- og drengesiden er blevet gennemført efter jul. Der arbejdes løbende ihærdigt på at finde løsninger, så ingen spillere eller årgange tabes på gulvet pga. corona. Samarbejdet mellem de lokale aktører og Dansk Håndbold Forbunds talenttrænere har været sat på en stor prøve, men vi er kommet godt i mål med løsninger overalt i landet. Ikke alle løsninger har været optimale, men alle har gjort en kæmpe indsats for at finde gode løsninger. Fremtidig lokal talenttræning Vi har igangsat et arbejde omkring centralisering af den lokale talenttræning med en god lokal forankring. Formålet med arbejdet i distrikter/kredse/region er fra Dansk Håndbold Forbunds side såvel at påvirke miljøet (klub/træner/forældre) samt at se og påvirke spillerne omkring kompetencer og motivation. Grundtanken er, at trænerne skal være mere ude i miljøerne i stedet for deciderede lokale samlinger, før spillerne kommer ind i DHF-systemet. På denne måde kan vi, udover at influere spillerne, også supervisere klubtrænerne og miljøerne lokalt. Denne ”opkvalificering” af miljøerne bør også gøre det attraktivt at være alle steder. Det skal også overvejes, hvordan selektionen skal være fremover, og om der overhovedet skal være en selektion, før vi når U-landsholdsalderen. Denne del har desværre ikke haft det fremskridt, som mange havde håbet, da der nogle steder ikke længere køres lokale kreds-træninger. Der er ligeledes andre steder, hvor der, efter en god dialog, er pilotforsøg med fokus på en ændret model for kredstræning.

14

Dansk Håndbold Forbund Årsberetning 2021

Samlet set er dette på ingen måde en optimal situation, for dem det går ud over, men der er ikke rigtig andre udveje her og nu end hårdt arbejde for ikke at tabe nogle årgange på gulvet. Projektet vil nu blive speedet op, så vi forhåbentligt kan komme i mål i 2023 med en god og funktionel træning og et setup for disse årgange. Øvrige tiltag Vi vil efter sommeren afholde talentseminar, som vi har en aftale om afholdes hvert andet år. Her drøftes talentarbejdet generelt, og der kommer input og diskussioner om, hvordan vi fastholder vores meget kvalificerede talentarbejde i Danmark.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.