DISCIPLINÆRINSTANSEN FOR LIGA OG 1. DIVISION To sager har fyldt i året løb dog uden den store opmærksomhed fra pressen. Disciplinærinstansen har i sæsonen – ligesom tidligere – bestået af tre medlemmer. To jurister, der har mulighed for at inddrage to suppleanter, hvoraf den ene er jurist. Disciplinærinstansens sammensætning har således været Sigurd Slot Jacobsen (formand/advokat), Claus Mundus-Pedersen samt Martin Lind (advokat) med Carsten Holm og Morten Sølund Olsen (advokat) som suppleanter. Begge suppleanter har været inddraget undervejs i sæsonen, og dermed har alle i Disciplinærinstansen været i aktion. Frank Smith, Chef for Turneringsafdelingen hos Dansk Håndbold Forbund, har været tilknyttet Disciplinærinstansen som sekretær og har varetaget alle administrative opgaver relateret til sagerne. Disciplinærinstansen har haft følgende retningslinjer, værdier og målsætninger: • Gennemførelse af behørig høringsproces, indbefattende eventuel kontrahøring, til bedst mulig sagsoplysning. • Inddragelse af video, når denne mulighed foreligger. • Gennemførelse af grundig votering. • Udarbejdelse af afgørelser med tydelige og forståelige præmisser. • Gennemførelse af hurtig sagsproces således at en afgørelse så vidt muligt afsiges inden næste turneringsrunde. • Sanktionsfastsættelse med udgangspunkt i hidtidig praksis i lignende sager. Disciplinærinstansen har i sæsonen behandlet ni sager, der fordeler sig således: • Fire indberetninger • Tre protestsager • To øvrige sager Samtlige sager har været initieret udefra. Med andre ord har der i sæsonen ikke været sager, som Disciplinærinstansen har taget op af egen drift. Denne mulighed har Disciplinærinstansens ellers, men det klare udgangspunkt er sager, der kommer udefra.
38
Dansk Håndbold Forbund Årsberetning 2021
Der har ikke været fysiske møder i Disciplinærinstansen. Ved mødebehov undervejs er disse gennemført som Teams-møder. Hovedparten af sagerne har ligget i anden halvdel af sæsonen, og for samtlige sager gælder, at de er afgjort enstemmigt. To af de afgjorte protestsager er påklaget hele vejen via DHF’s Appelinstans til DIF’s Appelinstans. Den ene protestsag omhandlede et mål fejlagtigt tildelt udeholdet af hjemmeholdets tidtager, hvor protesten blev nedlagt ca. tre minutter efter hændelsen. Fejlen skete tidligt i 2. halvleg. Disciplinærinstansen afviste protesten som nedlagt for sent. DHF’s Appelinstans fandt derimod, at en vis reaktionstid var rimelig og realitetsbehandlede protesten. Men