TOSPROGET
SPROG er da en gave Begrebet tosproget har fået klang af bal lade og brug for hjælp. Men seks unge har fået vendt selvbilledet med hjælp fra deres fransk lærer. Nu rejser de rundt på skoler og fortæller børn, hvor stolte de skal være over deres ekstra kompetencer.
TEKST
PERNILLE AISINGER
FOTO
HUNG TIEN VU
TEKST
PERNILLE AISINGER
FOTO
HUNG TIEN VU
D
e tre unge piger er travlt optaget af at klippe Wise Words-klistermærker ud, som de om lidt skal dele ud til indskolingseleverne. Men drengene Tommy og Samaleh har fået øje på to små drenge på legepladsen udenfor, som er kommet op at slås. Egentlig er alle i venteposition, inden de fem unge skal holde oplæg for indskolingen på Ørkildskolen. Men der er ingen lærere i skolegården, og man kan ikke komme igennem den direkte glasdør, så Samaleh reagerer. Han løber omkring og skiller de to kamphaner ad. Den ene er rasende og slår ud til alle sider. Men Samaleh taler med ham og når at få ham lidt ned, inden skoleleder og lærer kommer til, for drengen forstår tydeligt alt, hvad Samaleh siger til ham. »Det er første gang, jeg har prøvet det«, siger Samaleh tilbage blandt kammeraterne, som roser ham. Han ryster lidt på hovedet, og så er han klar til endnu et oplæg om fordelen ved at kunne flere sprog sammen med Tommy, Jasmina, Sahar og Imane.
Jeg var bange for at tænke på persisk
Jasmina og Sahar går i dag i gymnasiet, Imane og Samaleh går i 10. klasse, og Tommy går i 9. klasse. Men de vil alle gerne bruge deres ekstra sprog fremover. Samaleh som politimand, Imane som sportsjournalist, og Sahar vil arbejde med kommunikation mellem lande, som ikke forstår hinanden. 44 /
I dag er fem af de unge fra gruppen på besøg på Ørkildskolen for at fortælle om det fede ved at kunne flere sprog. De er hver især vokset op med en følelse af, at det at være tosproget var noget, man skulle skamme sig over. Men da de i 7. klasse mødte fransklærer Gro Caspersen, gik det op for dem, at de mange sprog, de har med hjemmefra, er en kæmpe styrke. Det gjorde så stort indtryk, at de nu tager omkring til skoler sammen med Gro Caspersen for at bringe budskabet videre til andre børn. »Jeg har gået på jeres skole og haft jeres matematiklærer Filip. Jeg kan huske, at jeg var megabange for, at jeg skulle komme til at tænke på persisk, for så ville stykkerne sikkert blive forkerte«.
FOLKESKOLEN / 05 / 2016
147413 p44-47_FS0516_Tosprogede.indd 44
04/03/16 13.09