DATASKOLE
»Vi gør det, fordi vi er søde lærere« Side 10
Skoleleder: Den rigtige vej at gå Side 11
»Endnu en fiks ide« Side 12
Forvaltningen: Ikke endegyldige konklusioner Side 12
Lærerkredsen: Der mangler ejerskab Side 13
Brønderslev bakkede ud Side 14
Program for læringsledelse Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har søgt og fået den hidtil største bevilling fra A.P. Møller Fondens folkeskolemilliard – 21 millioner kroner – til Program for læringsledelse i p.t. 13 kommuner.
»Jeg vil styrke læreres professionelle dømmekraft«
Kommunerne er Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland med i alt knap 80.000 folkeskoleelever.
O
Professor Lars Qvortrup er hovedmanden bag et projekt, som skal gøre undervisningen i 13 danske kommuner »datainformeret«.
m to år, hvis du går hen til en lærer i Roskilde eller Haderslev eller Svendborg og spørger, hvorfor han eller hun starter sin time på en bestemt måde, vil du få et prompte og velformuleret svar, der handler om, at data viser, at den her klasses profil er sådan, at forskningen siger, at de har brug for den her tilgang. Det er i hvert fald det billede, som professor Lars Qvortrup ser for sig, når han fortæller om »Program for læringsledelse«, som er et projekt om datainformeret skoleudvikling. 13 danske kommuner er med i projektet. »For mig er det et vigtigt mål, at lærerne kan rette ryggen og være stolte lærere med så stærke kompetencer som muligt«, siger professor Lars Qvortrup om Program for læringsledelse. Drømmen trækker på flere kilder. Qvortrup har selv lanceret begrebet »den
6/
AF KAREN RAVN OG SEBASTIAN BJERRIL • ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH • FOTO PETER HELLES ERIKSEN
Arkivfoto: Linda Henriksen
Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, mindske betydningen af elevernes sociale baggrund og styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen. Om målet nås, måles ved spørgeskemadataindsamling før, midtvejs i og ved slutningen af projektet. Undervejs bruger man data som grundlag for at udvikle læreres, pædagogers og forvaltningers kompetencer og som input til målrettede pædagogiske indsatser.
myndige lærer«. Og den canadiske uddannelsesforsker Michael Fullan taler om lærerens »professionelle kapital«. Det er et begreb, han lancerede som led i et oprør mod den amerikanske tankegang, hvor undervisning som alle andre offentlige ydelser skæres til og forenkles, så det er let at tjekke, om målene er nået.
Der ligger ikke en såkaldt brændende platform bag projektet, forklarer Lars Qvortrup. Han tror ikke, at den type forklaringer skaber udvikling i skolen. Program for læringsledelse er drevet af ét eneste ønske: At gøre den danske folkeskole bedre, siger Lars Qvortrup.
Den professionelle kapital består af menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital: Den menneskelige kapital er lærerens evne til at sætte sig i barnets sted, den sociale kapital er forudsætningen for et velfungerende samarbejde i det professionelle læringsfælles-
FOLKESKOLEN / 05 / 2016
147413 p06-15_FS0516_Laeringsledelse.indd 6
04/03/16 14.05
