Folkeskolen nr. 06, 2013

06 økonomi og lockout

Lærerne i aktion

arbejdstid på metropol

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer på spørgsmål fra medlemmerne.

Side 14

Demonstrationer og videoer på YouTube – lærerne aktionerer.

Side 18

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale.

Side 24

xxxxxxxxxxxx SIDE 16

n r. 06 / 2 1 . m arts

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

2 0 1 3 / fo l kesko l en .dk

vi vil undervise ikke konflikte!

• Striden om lærernes arbejdstid • Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel • 2.200 til stormøde i Odense

xxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxx Læs 16 sider om den truende konflikt . xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Side xx

139302 p01_FS0613_Forside_version_FINAL.indd 1

18/03/13 16.02

DANSK

E

KT E R I

D K S DAN rpt us k o f a – sk fagligt k dans Dansk direkte til 3. klasse udkommer sommeren 2013

Pris pr. bog Kr. 75,- ex moms

8615

I DANSK DIREKTE træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. ”Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Lærervejledningen med kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet.

For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning.”

Bitten Longholm i Læsepædagogen

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

8615_Ann_Folkeskolen_nr.6_DanskDirekte_210x285.indd 1 139302 p02-03_FS0613_Leder.indd 2

07/03/13 11.35 18/03/13 15.47

13 11.35

!

Man kan ikke banke sig til tillid

Så er vi nået til begyndelsen på slutningen af dramaet om lærernes overenskomst. Præcis hvordan stykket kommer til at slutte, kan ingen vide. Men ét er sikkert: På lærerværelserne er lærerne godt trætte af at opleve, at de bliver mistænkeliggjort, og at KL tilsyneladende ikke har flyttet sig i forhandlingerne. »Jeg har været med i 36 år, og det her slår alle rekorder«, siger en lærer inde i bladet. »Det er okay, at en overenskomstkamp ender 4-3. Men det virker, som om KL vil vinde 10-0«, siger en anden. Én ting er, at lærerne ikke får den samme tid til forberedelse, når KL og regeringen vil have flere lektioner presset ind i en arbejdsuge. Det behøver man ikke at have linjefag i matematik for at regne ud.

Noget andet er den mistænkeliggørelse, som ligger i argumentationen. Det kan jo kun lade sig gøre, hvis lærerne i dag har så meget luft i arbejdsdagen, at de kan lægge ekstra undervisning – og forberedelse – ind uden problemer. Det puster til den udbredte holdning i befolkningen, at lærerne bare tager tidligt hjem og holder sommerferie. KL burde være klogere.

Alt i alt forpester det luften – også længe efter at den nuværende kamp om overenskomsten er slut. Det giver lærerne en følelse af, at der ikke er tillid til, at de leverer et professionelt stykke arbejde.

At stå i et klasselokale og sætte sin person, sin viden, kreativitet og professionalisme i spil kræver en følelse af, at der er rimelig opbakning omkring en. Ikke ros, ikke medlidenhed, men blot ganske almindelig respekt.

Vi er på vej mod noget, der formentlig ender med et regeringsindgreb til fordel for kun den ene part i forhandlingerne. Totalt uhørt og ikke set siden den danske models fødsel i 1899.

Prisen vil blive mangel på tillid til den arbejdsgiver, som mistænkeliggør sine ansatte, på trods af at de arbejder inden for nogle rammer, som man selv har været med til at aftale. Manglende opbakning til den folkeskolereform, som lærerne selv bliver tvunget til at finansiere ved et lovindgreb.

Det er endnu ikke for sent. Lærerne har signaleret forhandlingsvilje og rakt hånden frem. Man må håbe, at regeringen kan løfte blikket fra

Excel-arkene et øjeblik og se, at den kortsigtede sejr, som den kan vinde ved at betale for en folkeskolereform med lærernes arbejdstid, ikke er prisen værd. Tænk lidt længere. Man

CITATER fra de faglige netværk

»Dansk er nøglen til samfund, uddannelse og arbejdsmarkedet. Jeg har ikke mødt nogen etniske minoriteter, der ikke vil lære dansk«.

Fra indlæg i netværket Danskundervisning af cand.pæd. Ahmet Demir

»Dejligt, at den mundtlige gruppeprøve er vendt tilbage. Så kommer der forhåbentlig også flere mundtlige aktiviteter ind i matematikundervisningen i indskolingen igen«.

Fra lærer Connie Nielsens blog fra min 2.-klasse på matematik-netværket

kan ikke banke sig til tillid!

»Skab ligeværd mellem praktiske og teoretiske fag NU«.

Fra Wisti Pedersens indlæg i bloggen Sløjdstafetten på netværket Håndværk og Design

Hanne Birgitte Jørgensen, Ansv. chefredaktør hjo@dlf.org

Kolofonen er flyttet til side 57

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p02-03_FS0613_Leder.indd 3

3

18/03/13 15.47

indhold

5g Læringskurve på

Faglige Dage i Tivoli giver sTejl læringskurve hos Dine elever

Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne?

6

14 En konflikt koster penge

Skal vi låne pengene af DLF, hvad med skat? Og tilbagebetaling? Læs svarene fra Per Sand Pedersen, formand for DLF’s organsiations- og arbejdsmiljøudvalg.

Lærerne vil undervise – ikke konflikte Den største konflikt nogensinde truer Danmarks Lærerforening.

Læs: Striden om lærernes arbejdstid - Opbakning til lærerne – Stormøde i Odense – Det siger lærerne om den truende konflikt.

Et lockoutvarsel har mange sider – 16 i dette blad

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli.

Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten.

I år kan eleverne modtage undervisning af Skoletjenesten i Tivoli hele sæsonen.

4.-6. klasser 6/5-31/5 2013 7.-10. klasser og gymnasier 26/8-20/9 2013

pris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og Turpas Tilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler

4/

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p04-05 FS0613_Indhold.indd 4

18/03/13 16.06

18

Læreraktioner

20

30

»Den morgen, lockouten træder i kraft, står jeg foran skolen med tavle og kridt, så forældrene kan se, at jeg er klar til at undervise«.

à Oversigt Rapporteret

Striden om lærernes arbejdstid................ /

6 Opbakning til lærerne................................. / 8 Fotograferet................................................. / 10 Lærere på stormødet.................................. / 13 Konfronteret: »En konflikt koster penge«........................ /

14

Kvantificeret: Så få lærere må arbejde under lockout................................. /

16

Tjenestemænd på arbejde under lockout............................................... /

Læs om events og aktioner fra lærerne – lige fra flash mobs over videoer til Mr. Teacherman.

Lockout lig med knockout......................... / Lokale lærere er med i kampen................. /

se

Vi spekulerer over lockout.......................... /

Lærer Thomas Jørgensen, Vestergårdsskolen i Aarhus

De brændte broers konflikt........................ /

17 18 19 20 21

Aktualiseret

Ny arbejdstidsaftale presser lærerne på Metropol.................................... /

24

Folkeskolen.dk..................................... / 26

»Lærerne har aldrig været i en større arbejdskonflikt, men i år er ikke første gang, Forligsinstitutionen er involveret i deres overenskomstforhandlinger«.

Kronik af Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen

Debatteret

Kronik: Arbejdstiden – knasten i lærernes overenskomstforhandlinger....... /

30

DLF mener: KL spiller hasard med folkeskolen............ /

32 Læserbreve................................................... / 33 Rapporteret

Ram elevens niveau – eller få en lussing.................................... /

38

Ny viden/Spot..................................... / 42 Ledige stillinger................................. / 46 Bazar.......................................................... / 54 Uskolet..................................................... / 58

God påske!

Næste nummer af Folkeskolen udkommer 11. april 2013.

Følg med på folkeskolen.dk folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p04-05 FS0613_Indhold.indd 5

5

18/03/13 16.06

rapporteret

Striden om lærernes arbejdstid Kommunerne vil af med lærernes arbejdstidsaftaler, og lærerne vil have sikret tiden til forberedelse. Parterne er tilsyneladende meget langt fra hinanden. Hvad drejer det sig egentlig om? Her får du et overblik over stridspunkterne.

Tekst

Maria Becher Trier

Foto

bo tornvig

Undervisning, forberedelse, retteopgaver, møder og forældresamarbejde er blot nogle af lærernes mange opgaver. I dag bliver opgaverne planlagt efter aftaler, som de lokale kredse af Danmarks Lærerforening indgår med kommunerne. Men sådan skal det ikke være fremover, hvis det står til kommunernes forening, KL. »Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe skal bruge deres arbejdstid på«, skriver KL’s formand for løn- og personalekontoret Michael Ziegler på KL’s særlige hjemmeside for lærerarbejdstid meretidsammen.dk

Derfor har KL fremlagt en aftale for lærernes forhandlere med DLF-formand Anders Bondo i spidsen. KL’s bud er, at lærerne skal have en årsnorm på 1.924 timer. Den enkelte lærers arbejdstid skal planlægges i samarbejde med skolelederen.

DLF har forsøgt at komme KL i møde ad flere omgange. Senest har DLF sagt, at hvis der ikke længere er noget loft over lærernes undervisningstid, skal man i stedet registrere, hvor meget en lærer har arbejdet i en fireugersperiode. Desuden skal der aftales regler for overtidsbetaling, lyder et par af de meget konkrete forslag, som Anders Bondo har stillet Michael Ziegler. »De siger jo, at vores arbejdstid skal ’normaliseres’, derfor må vi selvfølgelig have nogle sikringer ligesom andre kommunalt ansatte frem for en totalt ustyrlig årsnorm, man ikke genfinder nogen andre steder på det kommunale arbejdsmarked«, siger Anders Bondo.

Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde.

Michael Ziegler

6/

25 timer i stræk Tidligere i forhandlingerne har lærernes formand fremlagt flere konkrete forslag. Han har blandt andet foreslået, at lærerne fremover underviser 25 klokketimer om ugen. Det skal ske ved at afskaffe 45-minutters lektionerne og i stedet lave en sammenhængende skoledag. »Lad os for alvor nytænke undervisningsdagen og skabe et sammenhængende undervisningsforløb for eleverne, hvor det er elevernes undervisning, der er styrende, og ikke skolens ringetider. Med et sådant sammenhængende undervisningsforløb er vi parate til at undervise 25 timer om ugen og derudover stå for nogle af elevernes aktivitetstimer«, sagde Anders Bondo, da han første gang fremlagde forslaget i december sidste år.

Men KL kaldte de 25 sammenhængende timer for optisk bedrag. »Det lyder flot. Specielt fordi en lærer i dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p06-09_FS0613_Konflikt_hovedhistorie.indd 6

18/03/13 14.55

Allerede da KL’s topforhandler Michael Ziegler og lærernes formand Anders Bondo mødtes til forhandlinger for første gang i december, stod det klart, at lærernes arbejdstid ville fylde meget i de kommunale forhandlinger.

Kort forinden havde KL indgået en aftale med BUPL om skolepædagogernes arbejdstid.

I den er skolepædagoger sikret forberedelse, og det ønskede KL ikke at ændre. Der blev dog indgået en aftale om, at man skulle begynde arbejdstidsforhandlinger for skolepædagoger, når folkeskolereformen blev en realitet. Anders Bondo fremhævede derfor, at BUPL-aftalen kunne give gennembrud i lærerforhandlingerne. »Vi har hele tiden ment, at det giver mest mening, at folkeskolereformen er vedtaget, før vi forhandler arbejdstid«, sagde Anders Bondo Christensen, dagen efter at BUPL havde indgået aftalen.

Men Michael Ziegler så ingen grund til at udskyde forhandlingerne. »Hvis vi gør, som Anders siger, og venter på folkeskolereformen og så laver arbejdstidsregler, der matcher den, så laver vi arbejdstidsregler, som gør den folkeskolereform mulig og kun den. Så hælder man cement ud over det hele og lader den størkne«, sagde Michael Ziegler til folkeskolen.dk

Skolepædagogaftalen

om ugen. Men faktum er, at der ikke ligger én ekstra undervisningstime i forslaget. Lærerforeningen ’pumper’ nemlig undervisningstallet op ved kunstigt at udvide det klassiske undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser, skolebibliotek og timer, hvor lærere varetager læse- og matematikvejledning af kolleger«, skriver KL på meretidsammen.dk

Skolepædagogernes tid KL har ofte i debatten kommet med budskabet om, at lærernes arbejdstid skal normaliseres. »KL vil meget gerne forhandle med lærerne om en overenskomst og herunder også en ny arbejdstidsaftale. Men det skal ske med udgangspunkt i KL’s grundlæggende krav om, at vi skal væk fra, at overenskomsten regulerer, hvor meget tid lærerne bruger til bestemte opgaver. Vi ønsker en normalisering af lærernes arbejdstidsregler«, sagde Michael Ziegler i marts kort før det første møde i Forligsinstitutionen på KL’s hjemmeside.

Vi vil meget hellere have en professionsaftale, men vi bliver nødt til at finde et kompromis, for en konflikt vil ikke gavne folkeskolen.

Anders Bondo

Så foreslog Anders Bondo at kopiere skolepædagogernes arbejdstidsaftale, med det argument at KL ønskede ensartede regler. »Vi har meget svært ved at forstå, hvis lærerne i den danske folkeskole ikke kan arbejde efter de samme regler som de pædagoger, der arbejder i skolen. Vi vil meget hellere have en professionsaftale, men vi bliver nødt til at finde et kompromis, for en konflikt vil ikke gavne folkeskolen«, sagde Anders Bondo.

Men Michael Ziegler afviste prompte forslaget. Han mener, at skolepædagogernes aftale ligner den, som lærerne allerede har i dag.

Forligsen Siden varslede KL, at de vil lockoute langt de fleste af landets lærere efter påske. Det førte forhandlingerne over i Forligsinstitutionen, hvor forligskvinde Mette Christensen siden begyndelsen af marts har forsøgt at presse parterne tættere på hinanden. I Forligsen har parterne tavshedspligt. Så medierne får ikke at vide, om de nærmer sig en aftale, eller om konflikten bliver en realitet. mbt@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p06-09_FS0613_Konflikt_hovedhistorie.indd 7

7

18/03/13 14.55

rapporteret Tekst

Maria Becher Trier

Foto

jens dresling

»Ziegler, Ziegler, kom i gang. Ellers bliver der ramasjang«.

Det er mandag den 11. marts. Datoen for lærernes og KL’s andet møde i Forligsinstitutionen i indre København. Uden for den hvide bygning står kabinepersonale fra SAS, sygeplejersker og lærere og råber taktfast sammen. I begyndelsen af lærernes kamp for en arbejdstidsaftale til lærerne skrev mange medier, at Anders Bondo stod alene, men som dagene er gået, har flere og flere meldt deres støtte.

Blokeret lønforlig SAS’ kabinepersonale og flere lærerkredse demonstrerede mandag 11. marts foran Forligsen for at bakke Danmarks Lærerforening op.

Opbakning til lærerne

En lang række faglige organisationer støtter lærerne i kampen for arbejdstiden. De fleste gør det, fordi de ved, at det kan blive deres tur næste gang.

Mest overraskende var det, da det kommunale forhandlingsfællesskab KTO, der repræsenterer omkring en halv million danskere, ugen før demonstrationen valgte at blokere den fælles lønaftale for at støtte lærerne i at få reelle forhandlinger med KL i stedet for et diktat. »Vi har brug for en melding fra underviserområdet om, at der er realitetsforhandlinger i gang, før vi underskriver de forlig, der er indgået«, sagde formanden for FOA Dennis Kristensen, da han til repræsentantskabsmødet foreslog ikke at godkende det generelle overenskomstforlig, som ellers var det, alle repræsentanterne var mødt op for at gøre.

Han fik straks opbakning fra BUPL. »Resten af KTO kan ikke leve med, at en gruppe på den måde er blevet tilsidesat af KL. Lærer-

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

HISTORIE · BILLEDKUNST

8/

2

25 elevbøger plus lærerens håndbog www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p06-09_FS0613_Konflikt_hovedhistorie.indd 8

18/03/13 14.55

ne er blevet mødt af krav, der er forringelser, og som kan komme til at ramme os andre på længere sigt«, sagde BUPL’s formand Henning Pedersen.

Resten af organisationerne bakkede op om beslutningen, som betyder, at det generelle forlig, der blandt andet indeholder en lønstigning på 1,97 procent, er udskudt. Dermed må en halv million danskere vente på en lønstigning, de ellers var stillet i udsigt 1. april.

GL presser og støtter En anden støtte oplevede lærerne fra gymnasielærerne, som har indgået en aftale, der ligner den, KL kræver, at lærerne skal gå med til. Selv om gymnasielærernes repræsentantskab stemte nej til aftalen, så bliver den en

Lærerne er blevet mødt af krav, der er forringelser, og som kan komme til at ramme os andre på længere sigt.

Henning Pedersen, formand for BUPL

realitet som følge af en forhandlingsaftale med Akademikernes Centralorganisation.

Denne aftale forsøger staten og KL nu at bruge som murbrækker. Derfor er mange andre underviserorganisationer efterfølgende blevet mødt med kravet om at skrive under på den samme type aftale som den, gymna-

sielærerne fremover skal arbejde efter. Ved repræsentantskabsmødet besluttede Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, at man ville støtte lærerne økonomisk i tilfælde af lockout.

GL har også indrykket helsidesavisannoncer, hvor man støtter lærerne, og sendt en støtteudtalelse. »Folkeskolelærerne kæmper lige nu en kamp, vi gerne vil støtte. En kamp for at gøre befolkningen opmærksom på, at der ikke er tale om et kvalitetsløft i undervisningen, men tale om øgede besparelser og fjernelse af lærernes overenskomstmæssige rettigheder på bekostning af kvaliteten«, står der i udtalelsen.

må respektere, at modellen findes. Vil man ikke respektere det, må man lave modellen om«.

Sygeplejerske Diana Saksulv står med en stor rød fane. »Jeg er her for at støtte den danske fagbevægelse. Det er forhandlingsparterne, der indgår aftaler, og ikke regeringen. Regeringen kommer med en folkeskolereform, hvor bud-

Den danske model er i fare. Den skal vi bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi forhandler på.

Helge Thuesen, formand for kabinepersonalet i SAS

Den danske model i fare Formand for kabinepersonalet i SAS Helge Thuesen er med ved demonstrationen foran Forligsinstitutionen. Iført grøn T-shirt med ordene »Hold tommelfingeren i ro, Corydon og co« står han klar til at tage imod lærernes formand Anders Bondo, da han ankommer på sin sorte herrecykel. »Den danske model er i fare. Den skal vi bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi forhandler på. Hvis modellen er i fare, får det indflydelse for alle. Jeg frygter tilstande som i Sydeuropa, hvor det er regeringen, der lovgiver på arbejdsmarkedet. Sådan skal det ikke være«, siger Helge Thuesen.

Han mener, at det er vigtigt at kæmpe for, at regeringen holder sig ude af overenskomstforhandlingerne. »Det her er det samme, som vi var ude for, hvor Corydon sendte en sms til mig. Politikerne

skabet er, at den kun kan lykkes, hvis overenskomstforhandlingerne finansierer den.

Næste gang kunne det blive en sundhedsreform«, siger hun.

Anders Bondo har i flere sammenhænge takket for opbakningen. »Jeg er rigtig glad – vi har brug for opbakning fra den danske fagbevægelse. Men der er også rigtig meget, der står på spil. Det er den danske model. Det, der sker for lærerne lige nu, er vigtigt. Det er formentlig andre, der står for tur næste gang. Derfor har vi rigtig god grund til at stå sammen. Det er det, vi kender fagbevægelsen for«, sagde han, før han for anden gang i sit liv gik til forhandlinger i Forligsinstitutionen. mbt@dlf.org

NATUR/TEKNIK · SAMFUNDSFAG

2000 kr.!!! www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p06-09_FS0613_Konflikt_hovedhistorie.indd 9

9

18/03/13 14.55

fotograferet

Fa rv e l t i l p r ess e n

Stormødet havde en åben del og en intern del, hvor pressen blev bedt om at finde dørene.

2.200 DLF’ere TIL STORMØDE 2.200 lærere mødte den 5. marts klokken 12 op til Danmarks Lærerforenings stormøde for tillidsrepræsentanter i Odense. Ud over de mange medlemmer af DLF var også den samlede danske verdenspresse til stede – for med KL’s lockoutvarsel, der faldt torsdag 28. februar, havde lærernes arbejdsforhold og regeringens folkeskolereformudspil placeret sig centralt i offentlighedens bevidsthed.

tekst Esben Christensen / Foto Johnny Wichmann

10 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p10-11_FS0613_fotograferet.indd 10

18/03/13 15.21

»Se mig i øjnene

– Og fortæl mig, min undervisning bli’r bedre af mindre forberedelse«, stod der bag på trøjerne, som blev delt ud til alle.

4.400 hænder klappede

2.200 tillidsrepræsentantfolk repræsenterede skoler fra hele landet, og de indledte med stående klapsalver.

Fæ l l e s s k a b

»Vi kæmper alle for samme sag, så det var rigtig stærkt at opleve fællesskabsfølelsen«.

Emil Hemmingsen, tillidsrepræsentantsuppleant, Maglegårdsskolen, Hellerup.

Massivt medieopbud

Både de elektroniske og trykte medier følger sagen tæt – blandt andet har man siden kunnet læse, at Bondo medbragte tandbørsten til forhandlinger.

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p10-11_FS0613_fotograferet.indd 11

11

18/03/13 15.21

t

rapporteret Tekst Esben Christensen • Foto Johnny Wichmann

Skolernes tillidsrepræsentanter er dem, der lokalt skal forklare lærerværelserne, hvad konflikten betyder, hvorfor den er opstået, og hvordan man skal forholde sig i tilfælde af lockout. Vi mødte nogle af dem på stormødet i Odense den 5. marts.

lærere på stormødet

Janne Sunnesen: Ilskov Skole ved Herning Ole Nielsen: Ullestrup Skole Bo Lorenzen: Brændgårdskolen

Rikke Thomasen: Østervang Skole Janne Adby: Hadsten Skole

Sammenhold

Vi er i gang

»Selv om vi måske er på vej i konflikt, er det også en god oplevelse, for det giver opbakning og sammenhold«, siger Janne Sunnesen fra Ilskov Skole. »Det er en rigtig spændende tid!« fortæller Ole Lorenzen fra Brændgårdskolen. »Noget af det, der er spændende, er, at vi får en række konkrete spørgsmål, men ikke altid er i stand til at give konkrete svar«, uddyber han.

»Der er ikke rigtig noget nyt i reformen. Vi er i gang med mange af de ting, der er med i reformen, men det kommer nede fra lærerne og ikke oppe fra regeringen«, siger Rikke Thomasen, der til daglig er tillidsrepræsentant på Østervang Skole. »Vi har for eksempel meget fokus på bevægelse, så det er ikke tankegangen bag, men måden, det gøres på«, siger Janne Adby fra Hadsten Skole. »Vi har ikke stået i det før, og vi informerer helt vildt lige nu. Folk kommer med mange praktiske spørgsmål, og frem for alt vil de vide: Hjælper det noget?« fortæller Rikke Thomasen.

Teacherman, »uafhængig superhelt« Peter Melchior, Højby Skole, Odense

Normalisering af normaliseringsprocessen »Jeg er gået ind i kampen for at afværge katastrofen. Katastrofen er, hvis man trækker kaldet, lysten, engagementet ud af professionen, og som det ser ud nu, bliver det revet ud af hænderne på os«, siger Teacherman, der definerer sig selv som uafhængig superhelt. Han ønsker at forblive anonym og arbejder blandt andet for flere timer i døgnet.

12 /

Kan vi levere ordentlig undervisning? »Kollegaerne er bekymrede for lockout, og for om vi kan levere ordentlig undervisning i august 2014. Det er tåbeligt, at der ser ud til at blive konflikt mellem KL og DLF, for vi vil gerne undervise – også gerne på alternative måder«, siger Peter Melchior fra Højby Skole i Odense, der har sønnen Arthur med som en af de yngste deltagere på tillidsrepræsentantstormødet.

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p12-13_FS0613_voxpop.indd 12

18/03/13 14.04

139860

t

STIL OP TIL RI

N

UDFOR

D

Chatrum GER

KIG I DIN POSTKAS SE

BLIV HØRT

21. MARTS ,N DIT MEDLE ÅR DU FÅR MSBLAD

Lydrum Tumlerum Hjerterum

Refleksionsrum EL

SE

Trummerum

NYE INPUT

FRA LÆRE RNES PEN SION Her kan du læse mere om at være med i et m hvordan duedlemsforum, og selv kan sti lle op

MEDINDFL

YD

Fællesrum Udfaldsrum KL

Spillerum

ÆDT

PÅ T I L D E

Påklædningsrum

BA

Tidsrum

T

SYNSPUNKTER

Spektrum Tankerum Lirumlarum

OTIUM

Futurum Bagagerum Albuerum

Medlemsforum

VALG PLADS TIL ALLE MENINGER

TA’ MED

… ET RUM FOR MEDINDFLYDELSE PÅ DIN PENSION

139302 p12-13_FS0613_voxpop.indd 13 139860_LP_medlemsfora_Folkeskolen.indd 1

18/03/13 21/02/13 14.04 14.29

konfronteret

Foto: Bo Tornvig

»En konflikt koster penge« Bliver KL’s lockout en realitet, kan omkring 43.000 lærere stå uden løn fra 1. april. DLF vil i tilfælde af en langvarig konflikt yde medlemslån i stedet for konfliktstøtte. Det har fået mange medlemmer til at stille spørgsmål til formand for DLF’s organisationsudvalg Per Sand Pedersen. Han svarer her på Folkeskolens opsamling af spørgsmålene.

Maria Becher Trier udvælger og redigerer spørgsmål

H vorfor skal lærerne i tilfælde af lockout låne 825 kroner om dagen og betale dem tilbage i stedet for bare at få konfliktstøtte af DLF? »Hvis vi havde lavet en ordning, hvor medlemmerne fik konfliktstøtte, skulle de også betale pengene tilbage. Nu har vi valgt at lave en lånemodel for at kunne få pengene til at strække længere. En konflikt koster penge.

Selvfølgelig skal et lån tilbagebetales. Men der skulle betales lige så meget tilbage, hvis pengene var kommet som konfliktstøtte. Det gør ingen forskel. På begge måder skaber vi et sikkerhedsnet for vores medlemmer. Ingen skal gå fra hus og hjem, fordi de ikke får løn fra kommunen«.

Skal lærerne betale renter? »Hvis vi laver en låneordning, så skal vi også have en markedsrente. Sådan er reglerne. Vi ville egentlig gerne have en meget lille rente, men så kan vi ikke gøre det på den her måde.

Derfor ender vi på en rente på 4,75 procent«.

14 /

Per Sand PEDERSEN svarer:

I tilfælde af en måneds konflikt kommer en konfliktramt lærer til at skylde 18.000 kroner plus renter. Hvordan kan I bede medlemmerne om at gældsætte sig på den måde? »Det kan man godt komme op på, men det er der ikke mange, der tror vil ske. Hvis vi kommer i konflikt i en måned, vil vi sørge for, at der bliver en lang tilbagebetalingsperiode. Vi har snakket om, at lærerne ikke skal bebyrdes med mere end 300 ekstra kroner mere om måneden, i forhold til hvad de betaler nu. Vi er heldigvis mange om at dele byrden. De folk, der skal have en låneordning, kommer til at betale lidt mere om måneden til DLF, end de gør i dag. Men noget af tilbagebetalingen bliver som en nedsættelse af deres nuværende kontingent. Desuden skal de medlemmer, der ikke har været i konflikt, betale mere, når en konflikt stopper. Det skal være solidarisk, og derfor skal ikke-konfliktramte også betale«.

Er det ikke meget at bede medlemmerne

Konflikt-ABC Lockoutvarslet har udløst mange spørgsmål.

Langt de fleste af dem kan du finde svar på i DLF’s konflikt-ABC – den finder du på www. dlf.org – OK 13 – hvis der bliver konflikt.

Samme sted finder du spørgsmål og svar, som løbende opdateres.

Har du spørgsmål i forbindelse med KL’s lockoutvarsel, skal du henvende dig til din lokale kreds.

om at optage et lån, som de ikke kender tilbagebetalingsperioden på? »Jo, det er det. Men vi vil jo gerne have, at pengene strækker så langt som muligt. Ved en låneordning kan vi konflikte i 50 dage. Tilbagebetalingsperioden må være afklaret, når lærerne skriver under på lånepapirerne. De må

folkeskolen / 06 / 2013

139302_p14-15_FS0613_Konfronteret.indd 14

18/03/13 13.33

Vi vil jo gerne have, at pengene strækker så langt som muligt. Ved en låneordning kan vi konflikte i 50 dage.

simpelthen have tillid til os. Vi vil spænde et sikkerhedsnet ud under dem. Derfor vil vi selvfølgelig heller ikke komme bagefter og kræve ublu betaling fra dem. Det bliver på favorable vilkår, at tilbagebetalingen skal foregå«.

Hvornår bliver det besluttet, om DLF vælger lånemodellen eller almindelig konfliktstøtte? »Det bliver en lånemodel, hvis det bliver en omfattende konflikt. Det er os som hovedstyrelse, der beslutter, hvornår en konflikt er omfattende. Hvis 43.000 medlemmer har været i konflikt i fem dage, så kan vi godt beslutte, at vi hellere giver konfliktstøtte. Vi vælger selvfølgelig den løsning, vi vurderer er den bedste for alle parter. Det er ikke uden administrationsomkostninger at starte låneordningen. Så er vi nede i mindre beløb, vil det bedre kunne betale sig at betale konfliktstøtte«.

Hvorfor skal lærerne betale pengene tilbage? De har betalt kontingent i mange år, blandt andet til strejkekassen. »Vi stoppede med at betale penge ind til Særlig Fond i 1984. Hvis vi havde betalt bare 100 kroner om måneden til Særlig Fond, så havde vi haft mange flere penge. Medlemmerne har ikke betalt til en konfliktkasse i 29 år, og nu skal de til at gøre det. Vi kan ikke tillade os at give det her gratis til vores medlemmer. Så har vi ikke noget modsvar, hvis der kommer en ny konflikt om to år. Faktisk ser vi, at det har handlingslammet både sy-

geplejerskerne og BUPL, at de har været i strejke. Deres medlemmer skal også betale tilbage. Men de er i dag ikke i stand til at gå i konflikt. De er stort set nødt til at sige ja til alt, hvad de bliver tilbudt. Den situation skal vi ikke lande i«.

Almindelige lærere betaler knap 5.000 kroner i kontingent om året. De skal tage lån og betale konfliktstøtte tilbage, mens lærere, der ikke er medlem, kan gå på arbejde, få løn og ikke skal betale konfliktstøtte tilbage. Hvorfor kan det betale sig at være medlem af DLF? »Medlemmerne af de såkaldte gule fagforeninger kan få løn, hvis det er sådan, at de på en konkret forespørgsel fra skolelederen fortæller, at de ikke er medlem af DLF. Hvis den person ser sig fysisk og psykisk i stand til at tage det konfliktramte arbejde, så får han løn.

Det er spillereglerne. Det er kun organiserede, der bliver lockoutet. Men vores organisationsprocent er på 95,67. Der er altså under fem procent, der ikke er medlemmer. Det er ikke muligt at melde sig ud, efter at lockouten er varslet. Faktisk har vi fået 400 nye medlemmer inden for de sidste to måneder. Det er lærere, der gerne vil være med. Det her er en solidaritetskonflikt, og vi står sammen og kommer til at vise vores styrke«.

I konflikt-ABC på www.dlf.org skriver I, at Særlig Fond skal genoprettes på to år.

Men samtidig siger du, at der kan være

lang tilbagebetalingsperiode på en låneordning. Hvordan hænger det sammen? »Vi har haft en idé om, at Særlig Fond skal fyldes op inden for to år. Derfor har vi lavet et tænkt eksempel, hvor tilbagebetalingen sker på to år. Der er mange, der efterspørger eksempler. Men de er umulige at lave, når vi ikke ved, hvor lang tid konflikten varer. Vi har ikke truffet beslutning om, hvornår Særlig Fond skal være fyldt op igen. Hvis vi er ude i en langvarig konflikt, så kan det godt være, det skal tage ti år at fylde den op«.

Flere medier har kaldt lånemodellen for en skattemanøvre. Hvad mener du om det? »Man kan ikke sige, at det her er skattetænkning. Vi har kigget på, hvordan vi bedst kunne få vores konfliktkasse til at strække længst muligt. Vi har kontaktet Yngre Læger, fordi de har gjort det på denne måde. Derfor mener vi også, at vi kan gøre det. Der er stor forskel på, om DLF skal give 825 kroner til medlemmet som lån eller 1.500 kroner i konfliktstøtte, hvor medlemmerne derefter skal betale skat.

Der er en skattefordel ved at gøre det på den her måde. Det er ikke derfor, vi har valgt at gøre det. Vi har valgt det, for at Særlig Fond kan strække så længe som muligt inden for de regler, der findes«. mbt@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302_p14-15_FS0613_Konfronteret.indd 15

15

18/03/13 13.33

rapporteret

LÆSØ KOMMUNE

REBILD KOMMUNE

Andel tjenestemænd: 6,67 % Tjenestemænd i alt: 1

Andel tjenestemænd: 17,54 % Tjenestemænd i alt: 47 Tjenestemænd på hver skole: Bakkehusene: Bavnebakkeskolen: Haverslev-Ravnkilde Skole: Karensmindeskolen: Skørping Skole: Sortebakkeskolen: Suldrup Skole: Terndrup Skole: Øster Hornum Skole:

RUDERSDAL KOMMUNE

Tjenestemænd på hver skole: Læsø Skole:

3 5 4 10 6 4 2 8 5

1

Kilde: Medlemsservice, Danmarks Lærerforening Research: Jennifer Jensen Design: Peter Yde Jensen

PROCENT TJENESTEMÆND

Sort:

5-10 %

Rød:

10-15 %

Andel tjenestemænd: 10,02 % Tjenestemænd i alt: 53 Tjenestemænd på hver skole: Birkerød Skole: Bistrupskolen: Dronninggårdskolen: Egebækskolen: Høsterkøb Skole: Ny Holte Skole: Nærum Skole: Sjælsøskolen: Skovlyskolen: Toftevangskolen: Trørødskolen: Vangeboskolen: Vedbæk Skole:

15 5 5 0 5 5 2 8 0 4 2 2 0

Orange: 15-20 % Gul:

20-25 %

Grøn:

25-30 %

Blå:

30-35 %

BILLUND KOMMUNE Andel tjenestemænd: 25,29 % Tjenestemænd i alt: 66

LANGELAND KOMMUNE

Tjenestemænd på hver skole: Enggårdskolen: Grindsted Søndre Skole: Grindsted Vestre Skole: Hejnsvig Skole: Stenderup Skole: Sønder Omme Skole: Søndermarkskolen: Vorbasse Skole:

5 14 12 6 0 3 18 8

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation som varslet fører til en lockout af lærerne, er det kun de tjenestemands ansatte lærere, der må arbejde. På folkeskolen.dk har vi udarbejdet et kort over, hvor mange lærere det er fordelt på de enkelte skoler. Klik ind og se situationen i din kommune på folkeskolen.dk/524803 Udelukkende baseret på medlemmer af DLF.

16 /

Andel tjenestemænd: 14,42 % Tjenestemænd i alt: 15 Tjenestemænd på hver skole: Humble Centralskole: Nordskolen: Skrøbelev Skole: Ørstedskolen:

1 2 0 12

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p16-17_FS0613_Tjenestemaend_kvantificeret.indd 16

18/03/13 15.59

Se danmarkskortet og læs mere på: à folkeskolen.dk

Tjenestemænd på arbejde under lockout Hvis KL’s varsling om lockout af lærerne bliver en realitet, er det blandt DLF’s medlemmer kun lærere ansat på tjenestemandsvilkår, der får lov til at tage på arbejde. Det er op til de enkelte skolers ledelse at vurdere, om der er nok lærere til at holde skolen åben.

Tekst

Ann-Sofie Warnich

8.241 tjenestemænd svarende til hver femte af alle folkeskolelærere skal stadig møde på arbejde, hvis den varslede lockout bliver en realitet. Det stiller landets skoler i vidt forskellige situationer.

Ifølge Danmarks Lærerforening skal tjenestemændene blive på deres respektive arbejdspladser under en konflikt, og de må ikke foretage sig noget, som de normalt ikke

gør på skolen. Skolen skal imidlertid stadig leve op til sin tilsynsforpligtelse over for eleverne, hvis den vil holde åbent, og det er op til den enkelte skole at vurdere, om der er tilstrækkeligt mange tjenestemænd til at holde opsyn.

»Vi har aldrig prøvet det« Mange af de skoler, Folkeskolen har været i kontakt med, ved endnu ikke, hvordan de skal forholde sig under en lockout. På Dronninglund Skole i Brønderslev Kommune er seks ud af 60 lærere tjenestemænd, og også

her afventer skoleleder Preben Kjeldsen at træffe en beslutning. »Jeg er klar over, at vi med et lille antal tjenestemænd står i en vanskelig situation.

Vi har aldrig prøvet noget lignende før, så vi er stadig i tvivl om, hvad der skal ske i tilfælde af lockout. Vi er vant til altid at holde åbent og have et tilbud til brugerne, så det håber jeg også, vi kan have, hvis der bliver lockout«, siger skoleleder Preben Kjeldsen. asw@dlf.org

el

le

w Læs w in w.c me r g på onfl e p tlf ict å . 2 .d 27 k 58 09

rr

0

For personale og teams, der arbejder i konfliktfyldt farvand

KONFLIKTHÅNDTERING Inklusion og undervisningsdifferentiering er blot

Lars Mogensen er en af de mest humoristiske og

nogle af udfordringerne i dagens folkeskole.

medrivende foredragsholdere i Danmark.

Lars Mogensen holder årligt over 150 foredrag

Selv når han ruller sig ud om alvorlige emner,

og temadage for bl.a. skoler og institutioner med

formår han stadig at få publikum til at grine, og

udgangspunkt i din hverdag og de dilemmaer,

budskaberne bliver siddende længe efter.

du møder dagligt.

Konfliktcoachuddannelsen: 6 intense dage med to top engagerede og nærværende undervisere Læs mere på www.conflict.dk

conflict.dk folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p16-17_FS0613_Tjenestemaend_kvantificeret.indd 17

17

18/03/13 15.59

rapporteret Tekst

HENRIK STANEK

Foto

SIMON JEPPESEN

»Lockout, lockout er lig med knockout«.

Tonerne gjalder ud over Rådhustorvet i Randers. Omkring 100 lærere og forældre demonstrerer før byrådsmødet, hvor politikerne skal diskutere, om kommunen skal sige nej til at deltage i KL’s varslede lockout af landets lærere. »De danske kommuner har alene givet KL mandat til at forhandle med de faglige organisationer, men ikke til at erklære kampskridt over for samme organisationer«, lyder et af Beboerlistens argumenter i byrådssalen.

Kathrine Junski taler til demonstranterne som mor til tre børn. »Jeg så filmen om Hvidsten-gruppen den anden dag. Her diskuterer gæsterne ved Marius og Gudruns sølvbryllup, hvad de skal gøre ved tyskerne. Nogle mener, man skal klappe hælene sammen, mens andre vil yde modstand. Jeg sammenligner ikke KL med nazisterne, men KL skal ikke bestemme, hvad der skal ske i Randers«, siger Kathrine Junski.

Hun er selv lærer på Kristrup Skole og undrer sig over, at KL vil have skolelederne til at styre, hvor meget tid lærerne skal have til forskellige opgaver. »Vi har arbejdet på mødeplan i to år i Randers, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke ser på, hvor svært det er for skolelederne, når de skal planlægge alt«, siger Kathrine Junski til Folkeskolen.

Blandt de fremmødte er Ole Lundbøll, som har en søn i 1. klasse på Rismølleskolen. »Jeg er bange for, at regeringen har givet KL carte blanche til at stå fast, så regeringen kan gribe ind. Men jeg undrer mig over, at lærernes forberedelsestid skal begrænses. Det er kun få dage siden, Helle Thorning var i Tanzania og afviste at svare på et spørgsmål om de nye meningsmålinger. Hun ville vente, til hun kom hjem. Hun har altså brug for at forberede sig i tre dage til et så simpelt spørgsmål«, siger Ole Lundbøll til akkompagnement fra skilte som »Vi vil gerne arbejde – genoptag forhandlingerne« og »Forhandling – vi vil gerne«. »Mange mennesker kan ikke huske, hvad en lockout er, så de tror, det er os lærere, der vil strejke. Vi vil gerne undervise, men vi vil også lyttes til i en reel forhandling med KL. Vi lægger os ikke bare fladt ned«, siger Tanja Jensen, lærer på Østervangsskolen. Skolens faglige klub har taget initiativ til demonstrationen.

I byrådssalen stemmer et flertal nej til Beboerlistens forslag. I stedet beslutter byrådet at opfordre de centrale parter til at finde en løsning i Forligsinstitutionen og opfordrer samtidig Folketinget til at lade dem forhandle i fred.

18 /

Lærerne i Randers vil gerne undervise til gavn for eleverne, men de lægger sig ikke fladt ned for KL’s krav om, at lærerne skal opgive deres arbejdstidsaftale.

Lockout lig med knockout

Omkring 100 lærere og forældre mødte mandag 11. marts op foran rådhuset i Randers og lykkedes til en vis grad med en opfordring til byrådet om at lægge pres på KL om at forhandle.

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p18-19_FS0613_læreraktioner.indd 18

18/03/13 13.28

Lokale lærere er med i kampen

Superlærer kræ minimum 30 timveerr i dø gnet

Lærere i hele landet bidrager til den faglige kamp med adskillige lokale demonstrationer, film og initiativer. Der er blevet delt blomster ud, danset »Gangvagt Style« og lavet flash mobs.

Her er et udpluk. Du kan se mere på folkeskolen.dk/ok13 TEKST: JENNIFER JENSEN

Vestegnens læ re delte vand ud til forære ldrene

12.000 flasker vand med teksten »Se mi gi øjnene – og fortæl mi g, at min undervisning bliver bedre af mindre forberedelse« fik lærer e fra Vestegnens Lærer forening delt ud, da de mandag den 4. marts stod klar ved samtlig e stationer på hele Ve stegnen. »Opbaknin gen blandt forældre og øv rige pendlere var sto r. Det hjælper jo lidt i kamp en«, siger lærer ved Glostrup Skole Majbritt Brander.

uffins Velforberedntesemrne til esbjerge

kendelse i video: Lærere går til be en Jo, vi arbejder i fritid mer i

røm Skole i Nordjylland ind Fire lærere fra Aabybro at jo, de ér, bedste cykelrytterman en YouTube-video på dre efæl for ierne, snakker med lægger læreplaner i fer stiden. ejd arb for på kurser uden ter klokken 18 og tager r sker, de ad hv , for er bekymrede »Mine kollegaer og jeg klynke, e ikk vil vi n Me t 8-16-job. hvis skolen bliver et ren budskaelse forsøger vi at levere så med den her bekend en, der ller Helle Nilsson, lærer bet med humor«, fortæ fra venstre i videoen. sidder som nummer to

r på hver eredelse« stod de rb fo r ve æ kr et lit »Kva rdag den 2. g Lærerforening lø er bj Es da n, uffi m borgerne. I n for at tale med marts var på gade -cards ud delt muffins og go to timer blev der har en be, at forberedelse med budskabet om t. isningens kvalite tydning for underv

139302 p18-19_FS0613_læreraktioner.indd 19

Voerladegård Skole ved Skanderborg fik torsdag den 28. februar be søg af superlæreren Teacherman, som ønske r, at døgnet bliver udvidet. Ellers kan han ikke nå alle sine arbejdsopgaver og levere kvalitetsu ndervisning. Han uddelte flyers til forældrene foran skolen sammen med de andre lærere – og fortalte gerne om sin nyetablerede supertænk etank, der sysler med en anderledes form for Viagra, der skal forlæng e lærernes arbejdsudhold enhed.

Flash mob – lære sk aber opmærksomhed ire bybilledet

Viborgs borgere blev ud sat for en flash mob lør dag den 9. marts, da en troubad our hev sin guitar frem midt i byens indkøbscenter. En flash mob betyder, at en stor flok mennesker pludselig gør det samme et sted i det offentlige rum. Pludselig sang flere end 200 lærer e med på en omskrivning af »Livstræets krone«: »Der er så meget der kan rykkes – gøre skoledagen god – undervisningen kan lykkes - bare giv os arbejdsro«. f o l k e s k o l e n / 0 6 / 2 0 1 3 / 19

18/03/13 13.29

rapporteret

Vi spekulerer over lockout Ditte Lodahl og Thomas Jørgensen fra Vestergårdsskolen i Aarhus er usikre på, hvordan en lockout vil forløbe, men de bekymrer sig først og fremmest om deres forberedelsestid.

Tekst

HENRIK STANEK

Foto

HELENE BAGGER

Det forekommer uvirkeligt for Ditte Lodahl og Thomas Jørgensen, at de står til at blive lockoutet. Alligevel kredser deres tanker om forhandlingerne om lærernes arbejdstid, og hvordan en lockout vil udspille sig. »Det virker til, at manuskriptet for forhandlingerne er skrevet for længe siden af regeringen og KL. Eller måske har regeringen sat pistolen for brystet af KL for at få indført heldagsskolen. Det ligner i hvert fald et skuespil, når KL forhandler med den ene præmis 20 /

at få lærerne til at bukke under«, ræsonnerer Ditte Lodahl.

Hun er lærer på Vestergårdsskolen i Aarhus og fordeler sine 24 ugentlige lektioner på 2. og 4. klassetrin og på skolens sprogværksted for tosprogede elever. Thomas Jørgensen har 23,5 lektioner i de ældste specialklasser. »KL beskylder lærerne for konflikten, men hvis vi skal presse mere undervisning ind, går det ud over eleverne. Og hvis vi skal være på skolen fra 8 til 16, hvor skal vi så forberede os? Derhjemme har jeg et kontor til mine bøger og materialer«, siger han.

Ditte Lodahl er frustreret over, at hun skal forsvare sin arbejdstid.

»Hvis vi skal undervise flere lektioner, skal tiden ikke alene tages fra vores forberedelse. Vi får heller ikke tid til at forberede de ekstra lektioner«, siger Thomas Jørgensen og Ditte Lodahl.

»Forleden var jeg til møde til klokken 18 og nåede lige at være hjemme i en time, før en forælder ringede og talte i en halv time. Derefter satte jeg mig til computeren. Min mand havde besøg af fem gutter, som var dybt overraskede over, at jeg ikke havde fri. Jeg er glad for, at de kunne se, at jeg ikke bare går hjem og holder fri efter skoletid«.

Hvis Ditte Lodahl skal undervise mere, skal tiden ikke alene tages fra forberedelsen.

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p20-23_FS0613_to_laerere.indd 20

18/03/13 16.12

Hun får heller ikke tid til at forberede de ekstra lektioner. »Jeg har elever i 2. klasse, som lige har knækket læsekoden, mens andre læser ’Harry Potter’. Jeg skal nå begge yderpoler med min undervisning, men det tager KL ikke højde for«.

Elever lurer i baghovedet Udsigten til at blive låst ude bringer flere overvejelser frem hos Thomas Jørgensen. »Det er vigtigt, at tjenestemændene kun underviser i deres egne timer, og så tænker jeg over, at min kone også er lærer, så en lockout vil koste os penge. Eleverne ligger også i baghovedet. Jeg har en elev, som møder i ti minutter hver dag for at blive sluset ind i skolen. Når han er parat, skal han med ind i klassen. Ved en lockout kan vi begynde forfra«.

Lærerne på Vestergårdsskolen har udvekslet mobilnumre og mailadresser, så de kan kommunikere under en lockout, og de har indstillet sig på, at de får taget deres nøgler og iPads, og at de bør huske deres personlige ejendele, når de går på påskeferie. »Den morgen, lockouten træder i kraft, står jeg foran skolen med tavle og kridt, så forældrene kan se, at jeg er klar til at undervise«, siger Thomas Jørgensen.

Et 4-3-nederlag er til at bære, men KL er opsat på at vinde med 10-0, selv om det ikke er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark.

Lærer Ditte Lodahl, Vestergårdsskolen i Aarhus

Det handler om at vinde befolkningens gunst gennem oplysning, mener Ditte Lodahl. »KL og regeringen har travlt med at nedgøre vores arbejde med buzzwords som modernisering af vores arbejdstid, og at vi underviser så lidt, at vi nok kan klemme et par lektioner mere ind. Derfor bliver det vores opgave at fortælle forældrene, at vi gerne vil undervise, men at vi ikke må«.

KL vil vinde 10-0 Selv om Thomas Jørgensen ser et tæt bånd mellem regeringens skolereform og forhandlingerne om deres arbejdstid, synes han, at det er for stort for ham at koble heldagsskolen med forsvaret af den danske model.

»Vi forholder os til den aktuelle situation: Bliver der lockout eller ej? Det kan godt være, at det langsigtede mål er at knække fagforeningerne, men vi er nødt til at fokusere på vores arbejdstid«, siger Thomas Jørgensen.

Ditte Lodahl er bekymret for den danske model. »Når man sætter sig til forhandlingsbordet, bør begge parter kunne komme derfra med et resultat. Et 4-3-nederlag er til at bære, men KL er opsat på at vinde med 10-0, selv om det ikke er den måde, vi indgår aftaler på i Danmark«, siger Ditte Lodahl. freelance@dlf.org

De brændte broers konflikt Konflikten mellem KL og DLF må gå, som den går, men sårene kan ende med at blive for dybe til at kunne heles, frygter lærerne på Østre Skole i Nykøbing Falster.

Tekst

Andreas Brøns Riise

Foto

Hanne Loop

Lærer Claes Poulsen har set lidt af hvert igennem mange års virke i den danske folkeskole.

Han er ikke lige sådan at ryste. Alligevel er den rutinerede lærer dybt bekymret over de langsigtede konsekvenser af den verserende konflikt mellem Danmarks Lærerforening på den ene side og KL og regeringen på den anden. »Jeg har været med i 36 år, og det her slår alle rekorder. Det, der bekymrer mig allermest, er ikke, hvad der sker lige nu og her.

Det må gå, som det nu går. Det har jeg meget lidt indflydelse på, desværre. Jeg er mere nervøs for, hvad der venter på den anden side«, siger han. »Uanset udfald af konflikten bliver det svært at genskabe et tillidsforhold. Ikke nødvendigvis til ledelsen på skolen, men til politikere og eventuelt offentligheden. Grøfterne bliver gravet meget dybe i øjeblikket, og der bliver virkelig brændt nogle broer«.

Det flyver med beskyldninger Hans kollega Susanne Møllenbach er lærer på 30. år. Hun mener også, at den hårde retorik er et problem, der kan skade forholdet mellem lærere og politikere på længere sigt.

»Det flyver jo med beskyldninger om, at vi ikke laver noget. De 16 timer, Antorini har udlagt det som, at vi reelt arbejder, er jo skudt helt ved siden af målet. Vi lider under, at vi ikke har været gode nok til at synliggøre, hvad vi laver som lærere, nu hvor KL og regeringen buldrer ud i medierne med alle de ting, som de mener, vi ikke gør«, siger hun.

I sammenligning med de to kollegaer er Lotte Dreyer med sine fem år som lærer en vårhare i folkeskolen. Alligevel kan hun mærke, at stemningen i faget er på et lavpunkt. »Som nyankommen lærer er jeg lige så glad for at være lærer, som Susanne og Claes er efter mange, mange år i faget, men jeg synes, det er ekstremt hårdt at være sat i offentfolkeskolen /06 / 2013 /

139302 p20-23_FS0613_to_laerere.indd 21

21

18/03/13 16.12

rapporteret

Jeg synes, det er ekstremt hårdt at være sat i offentlig gabestok. Jeg synes virkelig, det er svært at opretholde gejsten.

Lærer Lotte Dreyer, Østre Skole, Nykøbing Falster

lig gabestok. Jeg synes virkelig, det er svært at opretholde gejsten«, siger hun.

Det er gamle fordomme, der er på spil igen, mener Claes Poulsen. »Da jeg startede, underviste jeg 32 timer om ugen, men havde mere fritid, end jeg har i dag. Det synes jeg er slående. Dengang hed det sig, at lærerne ikke lavede noget. Nu bruger man nøjagtig samme fordomme igen som argument for, at vi skal undervise noget mere. Jeg synes, det er trist, at min modpart i denne sag bruger gamle fordomme på så fræk en facon«, siger han.

Eleverne bliver taget som gidsler Som tjenestemand er Claes Poulsen den eneste af de tre, der ikke er omfattet af den varslede lockout. Lærernes bekymring i forhold til at blive låst ude fra deres arbejdsplads går dog først og fremmest på eleverne. »Jeg har været i mange brancher også i det private erhvervsliv, og hvis jeg skal vurdere lærerne, så er de opofrende, engagerede og tænker først og fremmest på eleverne. Både deres afgangsprøver og deres udvikling, nu hvor de risikerer at gå glip af en masse fagligt stof. Jeg tror dog ikke på, at lockouten kommer til at køre ret længe, for der kommer et hurtigt indgreb fra regerin22 /

gen. Corydon dikterer oppefra, at vi skal«, siger Lotte Dreyer, der oprindeligt er uddannet designer. »Vi har to 9.-klasser, der skal til Berlin i april, og jeg synes, det er uhørt, hvis de går glip af den tur, der skal være højdepunktet i deres udslusningstid her på Østre Skole, fordi politikerne og KL ikke vil forhandle. Det er under bæltestedet. Det synes jeg«, tilføjer Susanne Møllenbach.

De tre lærere har tænkt sig at give eleverne læseplaner, hvis lockouten kommer. De må nemlig ikke blive taget som gidsler, siger de.

Truslen om en lockout skaber et hårdt arbejdsmiljø, fortæller lærerne Claes Poulsen, Lotte Dreyer og bagerst Susanne Møllenbach.

»Men det kan man jo ikke undgå, at de bliver alligevel. For eksempel skal man jo i sprogfagene skrive opgave i april, som skal bruges til eksamen. Der har vi jo så den barokke situation, at det kan mine elever, fordi jeg ikke bliver lockoutet, men det kan parallelklassen ikke«, siger Claes Poulsen. freelance@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p20-23_FS0613_to_laerere.indd 22

18/03/13 16.12

Dansk · 7.-10. klasse

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebesvarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

(17399 · BureauLIST.dk) FS6-2013

litteraturen på skærmen

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk

Se en kort videopræsentation af iLitt.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666

139302 p20-23_FS0613_to_laerere.indd 23

18/03/13 16.12

aktualiseret

Ny arbejdstidsaftale presser lærerne på Metropol Rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann støtter KL i, at folkeskolelærerne skal have samme arbejdstid som på læreruddannelserne.

Rektor Stefan Hermann erkender at have begået fejl – Arbejdstilsynet har besøgt Professionshøjskolen Metropol og fundet store problemer blandt underviserne. Metropol har ikke længere en central arbejdstidsaftale.

på DTU

Tekst

Maria Becher Trier og Esben Christensen

Arbejdstilsynet har påvist, at manglende rammer om arbejdet har skabt sundhedsskadeligt arbejdsmiljø for underviserne på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg, hvor Stefan Hermann er rektor.

ab R Rtb Ch hk l rl k AFh aØ æ æ

Torsdag den 2. maj kl. 10:00 Lyd i det lyddøde rum Fold antennerne ud Funktionelle fødevarer LED-lys og sundhed Fri fysikleg i Nanoteket Mød bryggeren i DTU Bryghus Computer cookies – virtuelle småkager Ekstreme ansigter Mordopklaring på DTU En ulv er en ulv Elektronmikroskopet 24 /

Læs mere om steder, tider og tilmelding på

www.dtu.dk/ForskningensDogn

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p24-25_FS0613_Aktualiseret.indd 24

18/03/13 14.37

Professionshøjskolerne har ikke længere en central arbejdstidsaftale, og siden 2011 har Metropol heller ikke haft en lokal arbejdstidsaftale for underviserne.

Arbejdstilsynet har været på besøg på Metropol og fundet store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne føler ikke, at de har forberedelsestid nok. De er i tvivl om, hvornår de kan sige nej til nye opgaver. De finder det problematisk ikke at være ordentligt forberedt. De har meget overarbejde og bruger deres fritid til forberedelse.

Og de efterlyser redskaber til at holde styr på opgaverne.

Alt i alt fører de nye arbejdstidsregler på læreruddannelserne på Metropol (tidligere Frederiksberg Seminarium) til, at Arbejdstilsynet vurderer, at »medarbejderne ikke på sigt kan holde til presset, og samtidig er den hidtil gode medarbejderkultur i fare for at forsvinde«, som der står i et notat.

Tillidsrepræsentanterne har netop udsendt en fælles udtalelse med overskriften »Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt arbejdsmiljø«.

Lektor, pædagogisk uddannelseskonsulent og tillidsrepræsentant Hans Henrik Koch siger: »Mange har været tvunget til at forberede sig ekstra om aftenen og i weekenderne.

Og når de så er kommet til en mellemleder efterfølgende, har mellemlederne bare løftet hænderne og sagt, at det er ikke deres pro-

blem, det må man løfte inden for de rammer, der er«.

Stefan Hermann: Vi har begået mange fejl Rektor Stefan Hermann mener ikke, at han på noget tidspunkt har italesat den nye model som en mirakelløsning – og på Metropols læreruddannelse har det ifølge Hermann ikke udløst en forøgelse af timetallet.

Han kalder forløbet en stor læreproces på alle niveauer. »Vi har begået mange fejl undervejs, og det mener jeg også, at vi har stået ved. Jeg har sagt undervejs, at en af de største udfordringer bliver den ledelsesmæssige udfordring i det her. Det skal være betryggende for medarbejdere, men også så lederne kan udnytte det råderum i forhold til at prioritere og organisere arbejdet på nye måder«, siger Stefan Hermann.

Stefan Hermann ser en stor udfordring for landets folkeskoler, hvis de skal indføre en skole uden arbejdstidsaftaler, især bliver det en ledelsesudfordring, mener han.

2013

30. juni - 6. juli 7. - 20. juli 21. juli - 3. august 4. - 10. august

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ

www.kunstaeroe.dk

esc@dlf.org og mbt@dlf.org

Følg med på Dette er et uddrag af en længere artikel, hvor også de studerende fortæller om deres oplevelser. Læs den på folkeskolen.dk

Sætningsfuldendelse

Skriv året rundt

Til struktureret samtale, pædagogisk analyse og tilrettelæggelse af motiverende læreprocesser og hensigtsmæssig inklusion.

Fagligt skrivekursus på flere niveauer med forskellige genrer om årets mærkedage.

Bog og cd kr 298,-

VIDEO /FOTO

Lærerens bog kr 68,Sæt med 5 ens opgavehæfter kr 49,-

Svup Karoline, mavepine, sækken fuld af…

600 spørgsmål om kendte emner i danske børnesange til 5-7 årige. kr 68,-

Priser excl moms · læs mere og se eksemPler På www.sPf-herning.dk · Vi sender gerne til gennemsyn

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p24-25_FS0613_Aktualiseret.indd 25

25

18/03/13 14.37

N Y H E D E R F R A ne t t e t

Afgangselever på udvalgte skoler får netadgang til prøven

Tegner og lærerstuderende Jan Thrane har løbende kommenteret arbejdet med den nye læreruddannelse i sin tegneblog her på folkeskolen.dk

Læreruddannelsens nye rammer er klar Den endelige bekendtgørelse indeholder en understregning af den luthersk-evangeliske kristendom, men uden mere plads til faget KLM. Antallet af prøver er lempet, og tosprogsfaget er blevet et rent sprogligt fag.

Faget kristendomskundskab, livsfilosofi, medborgerskab – KLM – har været den store politiske knast i læreruddannelsen. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti samt Religionslærerforeningen ønskede mere vægt til faget end de afsatte ti ECTS-point.

Det ønske fik de ikke opfyldt i den endelige bekendtgørelse. Det blev til små justeringer.

Men politikerne glæder sig over at have påvirket indholdet i mere kristen retning.

De lærerstuderendes formand Bob Bohlbro forstår ikke, hvorfor den evangelisklutherske kristendom skal trækkes ind i KLM-faget. Men han er glad for, at der er skåret i antallet af prøver i den endelige bekendtgørelse. »Det giver flere resurser til vores undervisning, men det er også vigtigt i forhold til den kultur, man vænner de lærerstuderende til, når de skal videre ud i folkeskolen – at det ikke er en konstant testkultur«, siger Bob Bohlbro.

Der er ting i den nye bekendtgørelse, som bekymrer ham – blandt andet at man 26 /

har skåret i praktikken. Det bliver en kæmpe udfordring for den enkelte studerende at skabe en kobling mellem moduler og praktik, mener han.

Formanden for Foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere undrer sig over, at faget undervisning af tosprogede er blevet et rent sprogfag i den nye læreruddannelse.

I første udkast til bekendtgørelsen indeholdt faget både sproglige og kulturelle kompetencer, men nu er de to vidensmål interkulturel kompetence og interkulturel undervisning samt kulturteorier og kulturmødet i skolen blevet fjernet. »Det er meget underligt. For når vi som tosprogede lærere får spørgsmål fra de dansksprogede lærere, så handler det meget ofte om den kulturelle forståelse af de tosprogede elever. Og jeg møder også mange studerende, som netop oplever, at de mangler den kulturelle forståelse«, siger formand for Foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere Jamal M. Bakhteyar.

Sidste år deltog en række 8.-klasser i et pilotprojekt med adgang til internettet under afgangsprøven i skriftlig fremstilling. I år vil udvalgte 9.-klasser få netadgang som forsøg i fremmedsprog og i skriftlig fremstilling og 10.-klasser i skriftlig dansk. »Adgang til internettet under prøver er en naturlig udvikling hen imod at gøre prøverne virkelighedsnære«, mener undervisningsminister Christine Antorini. Elev Emma Nielsen fortæller, at det er lidt det samme som at sidde og skrive en stil derhjemme, bortset fra at eleverne ikke må kommunikere med andre over nettet.

Hovedstyrelsesmedlem i DLF har meldt sig ud af Socialdemokraterne Regitze Flannov har meldt sig ud af Socialdemokraterne: »Begrundelsen er hele håndteringen og sammenblandingen af folkeskolereformen og overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og KL. Det er uacceptabelt, at reformen er afhængig af, at lærerne skal undervise mere gratis«. Hun er ellers født ind i den socialdemokratiske bevægelse og har været medlem siden ungdommen. Regitze Flannov har længe overvejet udmeldelsen. Udslaget kom, da undervisningsminister Christine Antorini indrømmede, at det er rigtigt, at det er lærerne, der skal betale regeringens folkeskolereform.

pai@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p26-29_FS0613_Netnyheder.indd 26

18/03/13 13.47

Følg med på: à folkeskolen.dk

Kredsformand: KL håner ældre lærere Lærere på 62 år og derover holder 28 fridage om året, har KL’s topforhandler Michael Ziegler udtalt til nyhedsmedierne. Det er ikke alene usandt, det er også en hån mod lærerne, siger formand for Herningegnens Lærerforening Helen Sørensen. Hun fortæller, at fakta er, at lærere på 60 år har ret til to seniordage om året, når man er 61 år, har man ret til tre seniordage. Disse dage holdes efter aftale med skolelederen. Derudover er der den såkaldte aldersreduktion på 175 timer, som lærere over 60 år kan trække fra deres årsnorm. Aldersreduktionen har lærerne betalt for med overenskomstmidler – efter aftale med KL.

Skolemessedebat: Inklusionen kradser

»Inklusionen er uomgængelig, og den kradser og gør ondt«, sagde Erik Pedersen, centerchef i Lyngby-Taarbæk, der har skrevet en bog om inklusion.

Han debatterede med hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer, da fagbladet Folkeskolen inviterede til tapas og diskussion på Skolemessen i Roskilde.

Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene

Professor: Lærerprofessionen er under pres

Folkeskolen.dk har set på lærernes arbejdstid i de nordiske lande. I alle landene er lærerne sikret en mængde tid, de selv disponerer over, til blandt andet forberedelse. »I Finland minder det faktisk om vores A08-aftale, hvor der er et loft over undervisningstiden, og så har læreren pligt til at udføre alle opgaver, der følger med undervisningen«, siger formand for DLF’s overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen. I Norge har lærerne »selvstændig tid«, der udgør mellem 23 og 32 procent af årsværket. I Sverige har skolelederen kun råderet over 1.360 af lærernes årlige 1.700-1.800 arbejdstimer.

»Alle taler om, at Danmark vil fjerne lærernes forberedelsestid. Det er jo et tilbageskridt til den gamle fabriksmodel. Det er et direkte angreb på lærernes mulighed for at dele deres viden og ekspertise«, siger professor og uddannelsesrådgiver for flere amerikanske regeringer Linda Darling-Hammond. Hun er i Amsterdam til topmøde mellem undervisningsministre og lærerorganisationer fra de lande, der har klaret sig bedst i den seneste Pisa-undersøgelse. Her holdt hun workshop om udviklingen af lærerprofessionen som en ekspertprofession.

Vejle-udvalgsformand: Vi har presset citronen Lærerne i Vejle er hårdt presset og ramt på deres faglige stolthed. De er ramt af stress og besparelser, viser en rundspørge, som kredsen har foretaget. 75 procent af dem vurderer, at det kniber med at give elever med særlige behov kvalitet i undervisningen, og langtidssygdom præger mange lærere. Knap en tredjedel mener ikke, at deres arbejdsvilkår er i orden.

Børne- og familieudvalgsformand i Vejle Dan Skjerning (Socialdemokraterne) erkender, at lærernes vilkår er hårde. En besparelse på 15 procent kan mærkes, og han siger, at der ikke er tvivl om, at kommunen har presset citronen. Han lover, at folkeskolen bliver tilført flere midler fra næste skoleår. »Der er sparet meget, og det er hårde vilkår for lærerne. Det skal man anerkende. Arbejdsvilkårene er blevet hårdere, og det er jeg ked af og træt af«, siger Dan Skjerning. Han understreger, at Vejle ligger lavt i skatteprocent og udgifter til skolen. hl@dlf.org

Læs flere nyheder på:

• Lærere går til bekendelse i video: Jo, vi arbejder i fritiden

• Øv den mundtlige matematik

• Bob Bohlbro bliver de

lærerstuderendes nye formand

• Zieglers lockout er

upopulær i hans egen kommune

• Fagforbund udskyder forlig på grund af lærerne

Lærerne i Vejle kaldte projekt Skolen i Bevægelse for Skolen i Besparelse. Folkeskolen rapporterede fra Vejle i februar 2012.

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p26-29_FS0613_Netnyheder.indd 27

27

18/03/13 13.47

k i t a mm

K S ra g N , A g D n i L n I v T ta s R , E g D in E n s H NY atur, læ d e r h e t g t i i l L dt n u og m SE DE FLOTTE NYHEDER FRA 2013 på sebogen.dk

Sorter ordene Skriv selv Gæt et navneord bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr Ordforklaringer Med s eller ss?

Skil ordene ad Ordklassekonkurrence Fra nutid til datid Lav et nyt ord

De vigtigste bøjningsendelser

skriv til din læsEr

Bøgerne i denne serie handler om faglig skrivning. Her lærer eleven, hvordan man

navneord (kaldes også substantiver) ental

skriver til sin læser, når man skriver berettende tekster, beskrivende tekster, for-

flertal

klarende tekster og argumenterende tekster.

Bestemt

Ubestemt

Bestemt

bilen

biler

bilerne

hus

huset

huse

husene

bus

bussen

busser

busserne

bille

billen

biller

billerne

Med en argumenterende tekst vil skriveren overtale læseren til noget eller diskutere en problemstilling, så læseren selv kan tage stilling. Bogen gennemgår kendetegn ved forskellige typer argumenterende tekster, fx opbygning, forskellen på at vide

ental kaldes også singularis.

Flertal kaldes også pluralis. ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit.

Bestemt kaldes også bekendt eller definit.

og at mene, brug af argumenter og ordvalgets betydning. Gennem mindre øvelser lærer eleverne selv at skrive velfungerende argumenterende fagtekster.

Udsagnsord (kaldes også verber) nutid

Datid

navneform

førtid

Lang tillægsform

Bydemåde

hvisker

hviskede

hviske

hvisket

hviskende

hvisk

kører

kørte

køre

kørt

kørende

kør

hopper

hoppede

hoppe

hoppet

hoppende

hop

nutid kaldes også præsens. datid kaldes også præteritum. navneform kaldes også at-form eller infinitiv.

Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. lang tillægsform kaldes også præsens participium.

Bydemåde kaldes også imperativ.

skriv til din læsEr • bog 4

Ubestemt bil

ElisabEth arnbak

Styr på læsning til 6.-7. klasse gennemgår læseundervisningens vigtigste elementer i en funktionel sammenhæng. Materialet giver eleverne overblik over det, de har lært og allerede ved om læsning.

Med udgangspunkt i en række forskellige fiktive og ikkefiktive tekster sættes elevernes grundlæggende viden på udvalgte områder inden for læsning og tekster i spil. Der er konkrete opgaver til alle teksterne, og materialet kommer bl.a. omkring tekstbestemmelse, læseforståelse, læsehastighed, teksters sværhedsgrad og oplæsning.

Styr på læsning er en hjælp til læreren, når eleverne skal have overblik over deres læsefærdigheder. Teksterne i materialet kan med fordel anvendes i andre danskfaglige sammenhænge, og man kan vælge at inddrage andre tekster fra sin undervisning, når man arbejder med spørgsmålene i hæftet.

Hvordan bliver du en god litteraturlæser?

Hvordan får du mere lyst til at læse litteratur?  du taler med andre om det, du læser.  du lærer nogle måder at åbne en tekst på.  du lærer nogle måder at gå i dybden med en tekst på.  du lærer nogle måder at fortolke en tekst på.  du øver dig i at bruge faglige begreber til at tale om litteratur med. du kommer også til at arbejde: alene i litteraturcirkler med en samtalemakker

I Styr på læsning kan eleven enten skrive direkte i hæftet eller i et selvstændigt hæfte alt efter elevens behov, undervisningens tilrettelæggelse, hold eller klasseundervisning.

i klassesamtaler

Fagkonsulent Lise Vogt og pædagogisk konsulent og fagkonsulent fra 2001-2010 Birgitte Therkildsen er forfatterne bag materialet.

På den måde kommer du tæt på teksten, og teksten kommer tæt på dig.

I samme serie: Styr på læsning. 8-9. klasse

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR er blevet til på baggrund af udviklingsarbejde med afsæt i teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik og samarbejdsorienterede tilgange til læring. i materialet demonstreres forskellige metoder, der engagerer eleverne i litteraturens forskelligartede æstetik og anskueliggør læseprocessen for dem. Materialet er udviklet af Ayoe Quist Henkel i samarbejde med en række lærere og deres klasser, der løbende har afprøvet principperne og processerne.

skr v til din læsEr bog 4 • argumEntErEndE tEkstEr

6.-7. klaSSe

4. klasse

sAMMen oM At læse litterAtur. 6.-7. klAsse grundbog AF Ayoe Quist Henkel

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på forholdet mellem bogstaver og lyde ords betydningsdele (morfemer) ordklasser bøjningsendelser

ElisabEth arnbak

sikker stavning

sikker stavning · hæfte 1

Styr på læSning

til grundbogen hører Lærerens ressourcebog med procesark. af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt

gyldendal holger juul · gyldendal

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling.

gyldEndal

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder.

sammen om til elever

Arbejdet med Mere læsning i fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt periodekursus i 6.-7. kl. i dansk, matematilk, naturfaglige fag, kristendomskundskab og historie/samfundsfag. Danklæreren introducerer og afslutter forløbet, og lærerteamet omkring klassen planlægger i fællesskab, hvordan arbejdet med de enkelte delforløb koordineres og følges op.

6.-7. klAsse

grundbog

Det gør de ved • systematisk at øve sig i at læse forskellige elementer i en fagtekst, • at have fokus på, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre før, under og efter læsning af en tekst, • at bruge de erhvervede færdigheder, når de læser tekster i alle fag.

Bogen indeholder

• et introduktionskapitel til dansk, • fire fagtekster til hvert af fagene matematik, kristendomskundskab, naturfaglige fag, historie/samfundsfag,

• et evalueringskapitel til dansk.

En kort gratis lærervejledning til Mere læsning i fagene kan hentes på www.filer.gyldendal.dk

Gerd Fredheim Marianne Trettenes

LÆSNING I FAGENE

Arbejdet med Læsning i fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt periodekursus i fagene dansk, matematik, natur-teknik og historie i 4.- 6. klasse. Dansklæreren introducerer og afslutter forløbet, og teamet omkring klassen planlægger sammen forløbet – herunder hvordan arbejdet med bogen kan følges op, når eleverne skal læse tekster i de forskellige fag.

I Læsning i fagene arbejder eleverne med

Red. Kirsten Jakobsen

at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære at vide, hvad det er godt at gøre før, under og efter læsning af en tekst at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag

gyldendAl

OM FORFATTERNE Gerd Fredheim er lærer og pædagogisk konsulent. Hun er forfatter til At læse for at lære. Gerd Fredheim er kendt i Danmark for sine efterspurgte kurser om læringsstrategier og læseforståelse, hvor hun formidler sin store praksisviden på feltet.

Marianne Trettenes er lærer. Hun holder kurser om læsning og læringsstrategier og arbejder med skoleudviklingsprojekter.

OM FORFaTTeRne Gerd Fredheim har fungeret som lærer og skoleleder og er nu pædagogisk konsulent i læringsstrategier. Hun er forfatter til At læse for at lære og Læsning i fagene.

Gerd Fredheim har holdt kurser for over 10.000 danske lærere og læsevejledere.

Marianne Trettenes er lærer. Hun holder kurser om læsning og læringsstrategier og arbejder med skoleudviklingsprojekter.

Ayoe Quist Henkel

2 modelleringstekster til dansk 5 fagtekster til matematik 5 fagtekster til natur-teknik 3 fagtekster til historie 1 afslutningstekst til dansk En kort lærervejledning til Læsning i fagene kan ses/ downloades fra www.filer.gyldendal.dk

GYLDENDAL

Red. Kirsten Jakobsen

I Mere læsning i fagene lærer eleverne at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære.

Bogen indeholder

ISBN 978-87-02-08572-3

mere læsning i fagene

Mere læsning i fagene tager tråden op fra Læsning i fagene, men kan bruges selv om eleverne ikke har arbejdet med den første bog.

TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

gyldendAl

Faglig skrivning i 8.– 9. klassE

Gerd Fredheim Marianne Trettenes

i 6.-7. klasse

At læse litterAtur

GYLDENDAL

GYLDENDAL

9 788702 122992

gyldendal

ISBN 978-87-02-13446-9

GyLdendaL

9 788702 134469

gyldEndal 91838_cover_styr paa laesning_.indd 2-3

16.08.12 09.58

93301_cover_sammen om at laese 6-7_cs5_r3.indd

Mundtlig dansk 7.- 9. klasse

Grammatik 7.- 9. klasse

gyldendal-uddannelse.dk

Stavning 4. klasse

Faglig skrivning 7.- 9. klasse

93572_cover_mere laesning i fagene.indd

1

1

2/22/13

17/12/12

Læsning 6.- 7. klasse

Litteratur 6.- 7. klasse

3:04 PM

13.05

Faglig læsning Mellemtrin

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

8607 Folkeskolen nr.6_Dansk_opslag_420x285.indd All Pages 139302 p26-29_FS0613_Netnyheder.indd 28

18/03/13 13.47

8607

FANDANGO 7-9 præsenterer et ambitiøst og nytænkende bud på overbygningens danskundervisning.

Her foldes hele faget ud med nye vinkler på dansk: ¡ Med afsæt i nogle af tidens største ungdomsforfattere arbejder eleverne med værker i forskellige genreformater som noveller, romaner, digte og billedbøger. ¡ Moderne litteratur læses side om side med litteraturhistoriske klassikere. ¡ Læsedidaktik går hånd i hånd med litteraturdidaktik. ¡ Redskaber til analyse af nye medier kombineres med at udtrykke sig i forskellige genreformater – fx hjemmesider og soundslides. ¡ Australsk genrepædagogik danner ramme om forløb i skriftlig fremstilling. ¡ Teamsamarbejde støtter grundtanken om, at eleverne konstruerer viden sammen i fællesskab. ¡ Differentiering og evaluering er naturligt integreret i arbejdet med bogens tekster.

Glæd dig til FANDANGO 7-9!

dendaL

2/22/13

3:04 PM

ng

139302 p26-29_FS0613_Netnyheder.indd 29

08/03/13 15.34 18/03/13 13.47

debatteret

Arbejdstiden

– knasten i lærernes overenskomstforhandlinger Lærerne har aldrig været i en større arbejdskonflikt, men i år er ikke første gang, Forligsinstitutionen er involveret i deres overenskomstforhandlinger. Det skete også i 1995 og i 1999, hvor problemet ligeledes var uenighed om arbejdstid. Forligsinstitutionen bilagde da uenighederne midlertidigt. Det kan stadig nå at ske denne gang, så lockouten undgås. kronik Mikkel Mailand lektor

Nana Wesley Hansen ph.d.-stipendiat

Det kan godt være, at lærerformand Anders Bondo Christensen i medierne fremstår som noget af en stridsmand i øjeblikket, men kikker man ned igennem historien, glimrer lærerne med deres fravær på listen over grupper af offentligt ansatte, der har været i konflikt. På listen findes ellers både akademikere, socialrådgivere, sygeplejersker, laboranter og social- og sundhedsassistenter. Men lærerne har været tæt på et par gange, og arbejdstidsspørgsmålet har også ved de lejligheder været stridens kerne.

I 1993 overgik lærerne fra det statslige til det kommunale overenskomstområde. Herefter skulle nyansatte lærere overenskomst- og ikke tjenestemandsansættes, hvilket blandt andet gav dem ret til at strejke. Det var også ved denne lejlighed, at man indførte registre30 /

ring af alle opgaver opdelt på undervisning, forberedelse og øvrig tid.

Overenskomsterne i 1995 og 1999 Der var fra starten utilfredshed med arbejdstidsreglerne. De blev opfattet som et optællingstyranni, der vanskeliggjorde det professionelle arbejde.

Ved Overenskomst 1995 indgik KL og DLF derfor en aftale om regelforenkling. I dele af DLF var man dog ikke tilfreds. En del fandt stadig reglerne for bureaukratiske og mente ikke, at de gav lærerne den fornødne tid, som de selv kunne disponere over i deres pædagogiske arbejde. Forliget blev derfor stemt ned, men et nyt kompromis, som gav bedre mulighed for at indgå aftaler om øvrig tid på den enkelte skole, blev efterfølgende fundet i Forligsinstitutionen.

Tilfredsheden med aftalen fra 1995 var dog ikke større, end at parterne i 1999 igen ændrede den. Der blev nu givet endnu bedre muligheder for lokale løsninger og gjort endnu et forsøg på at aflive optælleriet. Men igen stemte DLF-medlemmerne forliget ned, omend kun med et snævert flertal. Forligsinstitutionen måtte derfor nok en gang på banen.

Med forligsmandens hjælp enedes parterne

om enkelte justeringer, der efterfølgende blev stemt hjem ved urafstemningen. Strejkeretten kom altså heller ikke i anvendelse denne gang.

De to overenskomstfornyelser viser to ting: Den ene er, at arbejdstidsspørgsmålet længe har været en øm tå. Der har været uenighed mellem DLF og KL om balancen mellem ledelsesret og medbestemmelse, og internt i DLF har man skullet balancere mellem faste rammer om arbejdstiden, blandt andet for at undgå ulønnet arbejdstid, og rum til at gennemføre det pædagogiske arbejde professionelt. Det er en udfordring, som vores kollegaer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har formuleret som at skulle »gå på to ben«, et fagforeningspolitisk og et pædagogisk.

Forligsinstitutionens rolle For det andet viser forløbene fra halvfemserne, at der ikke er noget nyt i, at Forligsinstitutionen er involveret i at løse overenskomstknaster på lærerområdet. Det nye er, at Forligsinstitutionen er involveret på baggrund af et lockoutvarsel.

Endvidere er det værd at bemærke, at »Forligsen« faktisk gjorde en forskel i de to forløb. Det kan den også nå at gøre i det aktuelle forløb, hvor KL og DLF nu har mødtes

folkeskolen / 06 / 2013

139302_p30-31_FS0613_Kronik.indd 30

18/03/13 13.32

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

nogle gange. Parterne er pålagt tavshed om drøftelserne, så det er svært at vide, hvordan det går. Men fra debatten i medierne har man i skrivende stund (14. marts) ikke indtryk af, at en aftale er lige opover.

Tre mulige forløb Der er forskellige scenarier for det videre forløb. En mulighed er, at KL og DLF tilslutter sig en mæglingsskitse fra forligsmanden (der i dette tilfælde er en kvinde og hedder Mette Christensen). Det kan så danne baggrund for fremsættelsen af et egentligt mæglingsforslag, der kan sendes til afstemning. Her tror mange, at det handler om at »mødes på midten«. Men det gør det ikke nødvendigvis.

Forligsmanden skal tilstræbe en aftale, som hun mener, den ville have set ud efter en konflikt. Det vil sige, at magtforholdet mellem parterne skal indregnes. Og så kan man jo gætte på, hvem forligsmanden synes står stærkest. Lykkes det at fremkomme med et mæglingsforslag, som efterfølgende accepteres af KL’s hovedbestyrelse og DLF’s medlemmer, bliver lockouten ikke iværksat.

En anden mulighed er, at Forligsinstitutio-

nens mæglingsforslag forkastes, så lockouten bliver en realitet. Et sandsynligt forløb er så, at et folketingsflertal kommer med et lovindgreb, der afslutter konflikten, og at dette lovindgreb formuleres på baggrund af Forligsinstitutionens mæglingsforslag. Da forligsmændene er udpeget af arbejdsmarkedets parter, sikres det med denne metode, at indgrebet har en vis legitimitet hos parterne – selvom de måske helst havde været et politisk indgreb foruden.

En tredje mulighed er et politisk indgreb, der ikke bygger på Forligsinstitutionens mæglingsforslag eller mæglingsskitse. Det kan blive aktuelt, hvis mægling opgives, inden der er kommet noget på skrift, eller hvis folketingsflertallet af den ene eller anden grund ignorerer dette. Der er ingen foregående eksempler herpå i den offentlige sektor, men storkonflikten i forbindelse med den private sektors forhandlinger i 1985 afsluttedes på denne måde.

Vi vil ikke her spå om, hvad der er det mest sandsynlige forløb – det er der så mange debattører, der gør. Vi vil nøjes med at konstatere:

Et forlig vil bære mindst ved til bålet med beskyldninger om politisk indblanding i den danske model – og sikkert også give de mest medgørlige skolelærere, når den kommende reform skal implementeres.

Det modsatte vil være tilfældet, hvis det ender med politisk indgreb, der ikke bygger på Forligsinstitutionens bestræbelser.

Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen er ansat på Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier, FAOS, Københavns Universitet.

Ni råd om bachelorprojektet »Tag udgangspunkt i undren i stedet for i en problemformulering«, hedder det i et af Lars Emmerik Knudsens ni gode råd om arbejdet med professionsbachelorprojektet.

Læs dem og om dem på folkeskolen.dk og på Lærerprofession.dk

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302_p30-31_FS0613_Kronik.indd 31

31

18/03/13 13.32

debatteret

KL spiller hasard med folkeskolen DLF mener Anders Bondo Christensen formand for DLF

»Lærerne skal bare have arbejdstidsregler som alle andre«. Det hører vi igen og igen.

KL’s næstformand udtrykte det på denne måde i Berlingske: »Det er da en helt vild hovskisnovskiholdning, at fordi man er lærer, kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi har indgået overenskomst for 450.000 danskere, der er undergivet disse vilkår. Hvorfor skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en normalaftale?« Erik Fabrin var som borgmester i Rudersdal Kommune med til at bane vejen for den nuværende aftale. Et år før aftalen blev realiseret centralt, indgik kommunen helt frivilligt en tilsvarende aftale lokalt til borgmesterens store begejstring.

For få år siden udtalte Michael Ziegler: »Jeg er meget tilhænger af de nye principper i aftalen. Jeg tror, det er en aftale, der er bedre både for den enkelte skoleledelse og for den enkelte lærer. Den kan give plads til, at ledelsen kan være ledelse, som den er i andre virksomheder. Den giver mulighed for, at ledelsen kan ændre strategi undervejs«.

Nu fortæller den samme Ziegler, at aftalen er rigid og ødelæggende for at udvikle skolen!

I øjeblikket er der én undervisningsinstitution, der har en aftale, som KL ønsker, og det er Professionshøjskolen Metropol. Skolen er præget af massive arbejdsmiljøproblemer til stor skade for undervisningen, men i et tæt parløb har politikerne i regeringen og KL nu besluttet, at alle andre undervisningsinstitutioner med djævelens vold og magt skal underlægges samme regler.

Lokalt bliver der indgået den ene nye lokalaftale efter den anden. Det må være helt oplagt, at de kommuner, der i et tæt samar32 /

bejde med lærerne har aftalt gode rammer lokalt, kan vælge at fortsætte det samarbejde.

Danmarks Lærerforening har ingen tro på, at det, Fabrin kalder en normalaftale, skaber optimale rammer for engageret undervisning, hvor læreren tager det professionelle ansvar for kvaliteten – slet ikke. Hvis KL vil insistere på, at det skal være en mulighed, må det sikres, at skolelederen i det mindste har mulighed for at administrere aftalen på en måde, så lærerne kan leve op til kravene i folkeskoleloven.

Det må være helt oplagt, at de kommuner, der i et tæt samarbejde med lærerne har aftalt gode rammer lokalt, kan vælge at fortsætte det samarbejde.

På KL’s vegne udtalte Erik Fabrin, da han blev spurgt, om vi har ret i, at kvaliteten falder, hvis der bliver skåret i forberedelsen: »Jo, det ville de have ret i, hvis det var rigtigt. Det, der er tale om i virkelighedens verden, er, at alle lærere har samme forberedelsestid uanset fag, erfaring og klasse. Vi vil omfordele forberedelsestiden, så det matcher de konkrete krav på skolen. Det er ikke en discountløsning«.

Det må KL leve op til, ellers sidder skolelederne tilbage med aben: Et kæmpe bureaukrati og uden reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser.

Sporene fra Professionshøjskolen Metropol skræmmer.

Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk folkeskolen.dk/ok13 Niels Christiansen:

»… Kan man få at vide – vil I beholde det grå guld på skolerne, så vi kan give lidt af vores rutine til skolerne – eller skal vi bare indløse vores efterlønsbevis? Hvad er det, I ønsker?

I kan da bare sige det, som I har det. Men lad være med at bruge os i mudderkastningen – det er for uværdigt!«

}Klip fra indlægget »De ældre lærere – ’noch einmal’« Henrik Glensbo:

»Vi, som lærere, er blevet kørt over af den mest velsmurte kampagnemaskine, der er set i nyere fagforeningshistorie. Bag kampagnen står regeringen og vores arbejdsgivere. Forude kan man se konturerne af intern splittelse mellem lærerne og eksternt i forhold til andre faggrupper, efterhånden som vi pålægges opgaver, som vi alene kan varetage kvalificeret, når vi anvender ’interessetid’ (efteruddannelse/ arbejde i fritiden). Dernæst løndifferentiering og så videre ... Den danske forhandlingsmodel sættes helt ud af kraft«.

}Klip fra indlægget »Så smider vi handskerne« Olav Rørbæk:

»… Som UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) deler jeg vilkår med de øvrige ansatte på skolen. Skal min vejledning lykkes sammen med den unge og hendes forældre, er samarbejdet med læreren en forudsætning. Jeg er afhængig af lærerens indsigt i den unge og hendes undervisningsparathed. I lærere er sammen med børnehaveklasselederne og skolelederne fundamentet for den unges dannelse og uddannelse. Derfor er jeres arbejdstidsregler også vigtige for mig. I bør ikke have mindre tid til de vigtige opgaver, og skolerne bør bevare ordentlige ledelsesvilkår for skolelederne, så kampen om resurserne ikke kommer ud på den enkelte skole til skade for arbejdsmiljøet.

Derfor er fælles faglig organisering en styrke for folkeskolen og for hver af os …«.

}➢Klip fra indlægget »OK 13 – tanker fra en UU-vejleder«

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 32

18/03/13 15.55

XX XXXXXX Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 8 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 10. april klokken 9.00.

Pernille Langballe, folkeskolelærer og mor til dreng med blandt andet ADHD

Tragisk med fastholdelser og manglende uddannelse

Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk Pernille Kepler:

Så blev vi vidner til det igen. Endnu en lærer er blevet langtidssygemeldt på grund af trusler fra en elev (Folkeskolen nummer 4, redaktionen). Det er dybt tragisk, for bag denne hændelse sidder der også en elev. Er han også sygemeldt?

Min søn har hele sin skoletid været fejlplaceret i skolesystemet, og han har ligesom Heidi Wisén oplevet et stort arbejdspres, som han slet ikke har kunnet honorere. Han har også en posttraumatisk stresslidelse, men modsat Heidi Wisén har han ikke mulighed for at søge arbejdsskadeerstatning. Han har også prøvet at blive fastholdt foran en hel skole, hvor pågældende lærer øjeblikkelig fik krisepsykologisk hjælp. Min søn og jeg fik ingenting, ud over at vores møde med skolen måtte udsættes en dag på grund af psykologhjælpen til læreren. Samtidig fik vi en erstatningssag på 4.000 kroner, fordi der i kampens hede var ramt en parkeret bil.

Som Heidi Wisén også påpeger, så er nogle af specialskolerne ikke gearet til at håndtere disse elever. Lærerne er ikke uddannede, de har ikke de fornødne værktøjer og så videre, og det er det, som vi tilbyder sådanne elever.

Det svarer til, at man i sundhedssystemet

giver insulin til kræftpatienter og undres over, at det ikke virker. På min søns skole er lærerne gode til relationsarbejdet, men rent fagligt er der desværre ikke meget ADHD-pædagogik at hente, selv om det er en af kommunens ADHD-skoler. Der er for eksempel ingen udviklingsplaner, der er ingen belønnings-

Sager som disse er dybt tragiske for alle.

Der er kun tabere i dette spil! systemer, der er i det hele taget ikke meget synlighed, for slet ikke at tale om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der ikke er til at få i tale. Lærerne ser heller ikke noget til PPR. Jeg har forgæves forsøgt at spørge, hvem det er, PPR rådgiver og vejleder. Sager som disse er dybt tragiske for alle. Der er kun tabere i dette spil!

»Da jeg blev lærer i 1997, var der to linjefag. Så forbedrede man fagligheden ved at udvide til fire linjefag på samme tid. Kort tid efter forbedrede man fagligheden ved at skære ned til to linjefag på samme tid. Derefter forbedrede man fagligheden ved at skære i fag-fagligheden og øge pædagogik/psykologi i fagene, nu forbedrer man fagligheden ved at øge til tre linjefag og fjerne noget pædagogik/ psykologi fra fagene – stadig samme tid. Alt sammen på 15 år. Det er som at køre i karrusel på Bakken – rundt og rundt, vi ender samme sted – med kvalme«.

} ➢Kommentar til nyheden »Endelig plan for ny læreruddannelse klar i morgen«

Har jeres skole brug for penge?

Jeres samerbejdspartner

Brug vores salgskampagner, til at tjene de penge, I mangler, til at gennemføre jeres projekter.

Vi tilbyder 3 forskellige blomsterløgskampagner, chokoladekampagne og blomstrende postkortkampagne.

Vores koncept: - Et godt overskud

30% af omsætning er skolens fortjeneste.

- Baltus hjælper jer på vej

Gratis farverige salgskataloger og plakater.

- Ingen finansiel risiko

I sælger først, bagefter køber I ind.

Ingen krav om minimum bestilling.

Vil du modtage en gratis informationsmappe vedr. vores salgskampagner? Eller melde dig til allerede i dag?

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 33

33

18/03/13 15.55

DISPUK

debatteret

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

Efteruddannelse:

INKLUSION I SKOLEN

Kirsten Petersen, lærer, Viby J

Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og andre, som ønsker et fokuseret forløb, der arbejder målrettet med at håndtere inklusions-tænkningen i hverdagen, så den enkelte kan opleve sig selv gå forrest i inklusionsarbejdet. Forløbet vil introducere forskellige aspekter af narrativ praksis i forhold til konkrete dilemmaer i arbejdet, og der vil være supervision på deltagernes praksis.

FRA TIDLIGERE DELTAGERE: ”Vi har været de eneste to psykologer på ”Inklusion i skolen”. Vi har fået meget ud af at være i et tværfagligt fællesskab. Martin er en inspirerende og dygtig oplægsholder. Efteruddannelsen har i den grad været befordrende for det psykologfaglige arbejde i PPR. Efteruddannelsen kan virkelig anbefales!”

(Tanja og Mariam, Pædagogisk Udviklingscenter, Slagelse Kommune) ”Jeg har været på mange kurser og efteruddannelser i min tid, men jeg har aldrig oplevet så tæt sammenhæng mellem teori og praksis, som på denne efteruddannelse.

Vi bruger faktisk ikke ordet inklusion, men vi taler om det hele tiden.”

(Mette, AKT-medarbejder i PPR) ”Efteruddannelsen har været god for mig, fordi det har været meget praksisnært. Allerede efter første kursusgang fik jeg redskaber med mig hjem, som jeg kunne bruge med det samme. Jeg har fået noget med mig hjem hver gang. Efter hver kursusgang har jeg fået bygget mere ovenpå den eksisterende viden. De enkelte metoder supplerer hinanden, og gør dermed mig og den enkelte metode mere kompetent. Jeg har også fået et sprog for nogle af de vanskeligheder, jeg møder i min dagligdag.

Også i mit private liv, med mine børn, har jeg haft stor fornøjelse af det, jeg har lært her på kurset. Det har f.eks. været en gave for mig at have blik for min 4-årige søns intensioner frem for hans handlinger. Jeg har også fået øje for kvaliteter hos mig selv, som jeg tidligere har kategoriseret som svagheder. F.eks. da jeg fortalte om, at jeg har det med at rode mig ind i alle mulige projekter.

Jeg forbandt det med svaghed indtil Martin spurgte: ”Hvilken færdighed er det?” Jeg har siden set det som en styrke. ” (Mette, lærer på en folkeskole)

Snekkersten • start den 27. august 2013 Holdnr. 160-13 Århus • start den 4. september 2013 Holdnr. 161-13 Underviser: Martin Nevers • • • •

•

• • •

Født 1972 Uddannet folkeskolelærer fra Odense Seminarium Ansat i DISPUK 2008 Martin kommer fra et job som viceforstander på behandlingsinstitutionen Møllebakken Har tidligere arbejdet som lærer i en specialpædagogisk kontekst og med familiepleje Underviser på DISPUK’s 3-årige tværfaglige efteruddannelse Arbejder med terapi, coaching og supervision Medredaktør på bogen “Narrativ praksis i skolen”, Hans Reitels forlag 2012

Hverdagsrevolutionær praksis Snekkersten & Århus • www.dispuk.dk

34 /

Tak for kaffe, KL! »Drikker du ikke kaffe?« – »Nej, det gør jeg ikke« – »Jamen, alle lærere drikker da kaffe?« Vi kender alle stereotyperne omkring det omdiskuterede lærerjob – et job, som stort set alle har en mening om. Nogle påstande griner vi ad, nogle ryster vi på hovedet ad, andre kan vi svagt genkende.

Jeg modtog forleden en sms, hvori der stod: »Nå, nu truer de (KL) jer med hverdagsarbejde …«.

En følelse af frustration og uretfærdighed spirer. Skal jeg virkelig investere så meget af mit hjerteblod i andre folks unger – med troen, optimismen og kampen for at give vores børn de bedste muligheder her i livet – når mine omgivelser til stadighed tror, at jeg drikker kaffe dagen lang?

Jeg vil gerne arbejde fra 8-16 i et såkaldt »hverdagsarbejde«. Det vil glæde mig, at jeg kan nøjes med at arbejde fra 8-16 og dermed undgå weekendarbejde og aftenmøder, forældreopkald, møder og samtaler efter klokken 16, mailskrivning og almen forberedelse

til aftenkaffen, tyske stile og elevplaner til natmaden samt alle de andre opgaver, som medfølger for at kunne udføre et godt og tilfredsstillende arbejde.

Men for mig er dette ikke det vigtigste i debatten om ny arbejdstidsaftale. For mig handler det om gejsten og lysten til at fortsætte med at gøre en forskel. Fortsat at kunne være velforberedt og dygtig. Allervigtigst: en forståelse fra politikerne, kommunerne og omgivelserne af, at det kræver samarbejde for at løse denne opgave. Vi er endnu ikke blevet hørt!

Hvis jeg for fire år siden vidste, hvad jeg gik ind til af arbejdsopgaver, arbejdspres og stupide holdninger til mit erhverv, havde jeg nok sagt »tak for kaffe« og valgt noget andet.

Og dog. Jeg er indehaver af et af verdens bedste og vigtigste job. Gid politikerne mente det samme og lyttede til min stemme.

Sune Friis-Christensen, Egå

En halv million år til grin Med mere end en halv million års erfaring skulle man tro, at man ville blive taget alvorligt, når man påpegede, at der er noget råddent på vej i Danmark. Men respekten for alderdommen er stærkt vigende, når Michael Ziegler forhandler på KL’s vegne med Danmarks Lærerforening.

At man sender en grønskolling på femogfyrre uden nævneværdig undervisningserfaring for at forhandle med halvtreds tusinde specialister på området, er en genistreg.

Hvem anden kunne lade hånt om alle tidligere erfaringer med børn og undervisning?

Men hvad er det for et projekt, regeringen forsøger at sælge?

Jeg ved ikke, hvornår i kæden Ziegler fik sin kop te. Om det var før eller efter Antorini og Corydon? Men siden da har den samme tepose ligesom ikke rigtig lavet en god kop te.

Kan det virkelig passe, at vi skolelærere skal kopiere denne smag for mangel på essens?

Skal danske børn virkelig bydes på te kogt

på Antorinis, Corydons og Zieglers gamle tepose?

God undervisning, uanset fag, kræver omtanke, omhu og forberedelse. Er man utilfreds med undervisningen i folkeskolen, er mindre forberedelse ikke svaret. Vi kan selvfølgelig sagtens undervise flere minutter i alle fag. Det er blot et spørgsmål om flere gentagelser eller langsommere processer. Men mere end en halv million års erfaring siger, at denne tilgang ikke er optimal. Tynd te i rigelige mængder er nu engang blot … vand.

Danmarks Lærerforening har, krisetiderne taget i betragtning, tilbudt at øge mængden af undervisningstimer under forudsætning af en aftale om, at der bliver sat grænser for, hvad en folkeskolelærer ellers skal udføre af arbejde. Vi tilbyder altså lidt mere af det gode for den samme pris, mens KL tilbyder meget mere af den tynde kop te. God appetit.

folkeskolen / 06 / 2013

reception allan.indd 1

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 34

08-03-2013 10:49:09

18/03/13 15.55

Steen Hessner, lærer, Frederiksværk

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby

Er Hellerup Skole Lærer eller arbejdsmand en succeshistorie?

Folk med en god hukommelse vil erindre, at et utal af eksperter, anført af professor Niels Egelund, i sin tid faldt helt i svime over et af nutidens mest bekostelige udviklingsprojekter inden for skoleområdet, det såkaldte Skub-projekt med Hellerup Skole som flagskibet. Eksperimentet handlede blandt andet om at bryde med den mere traditionelle rumstruktur, og elitens lovprisning ville ingen ende tage.

På den baggrund er det tankevækkende at læse cand.pæd. Kasper Kjeldgaard Stoltz’ synspunkter i Politikens Kronik 18. februar, hvor han blandt andet skriver: »Strukturen er dog yderst tvivlsom fra et læringsteoretisk og pædagogisk perspektiv, og Hellerup Skole har da også døjet med massive støjproblemer som følge af lang resonanstid i de store rum såvel som distraktionsproblemer hos eleverne, der føler, at de sidder på en hovedbanegård«.

Nu er man så begyndt at bruge nye millioner på at opsætte vægge og forbedre akustikken.

Måske Niels Egelund vil forklare, om det er fornuftig anvendelse af borgernes skattekroner. Og er der ikke også nogle elever og lærere, der har betalt dyre lærepenge som »forsøgskaniner«?

Så fik jeg endnu en gang dokumenteret, at man i kommunerne regner lærere på linje med arbejdsmænd og industriarbejdere, som møder på bestemt klokkeslæt og stempler ud efter et vist antal timer på arbejdspladsen. Man er tilsyneladende ikke klar over eller har begreb om, at lærernes arbejdstid i højeste grad er fleksibel og omfatter mange forskellige opgaver med meget variabelt tidsforbrug; undervisning naturligvis, forberedelse hertil, møder med kolleger, samtaler og møder med forældre, opgaver i forbindelse med den enkelte elev og så videre.

Samlet løber det i visse uger op over 50 timer. Ferierne er så rigeligt dækket, men det er vanskeligt for selv de nærmeste samarbejdspartnere, forældrene, at fatte og tilsyneladende komplet umuligt for for eksempel KL. De har åbenbart lyttet for meget til dem, som intet ved. Man mener rask væk, at lærerne skal være fysisk til stede på skolen i 37 timer per uge. Man tager på den måde kun højde for selve undervisningen og ikke for nogle af de øvrige funktioner.

Måske fordi man ikke tænker.

Det er i grunden underligt, at man ikke forlanger, at for eksempel præsten skal være i kirkerummet, i ornat, 37 timer om ugen. Endelig undrer det også, at undervisere på for eksempel universiteter og

Det er i grunden underligt, at man ikke forlanger, at for eksempel præsten skal være i kirkerummet, i ornat, 37 timer om ugen.

seminarier kan nøjes med at holde foredrag nogle få timer om ugen. Tilmed uden at eleverne har mødepligt. Man har åbenbart den fordom, at kun folk med universitetsuddannelse er troværdige. Alle andre er ikke til at stole på. Endelig er det jo også kommunerne, som man forhandler med.

Bare truslen om lockout siger en hel del om KL’s forhandlingsvilje.

institut for idræt og ernæring kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Master i Idræt og Velfærd For skningsbaseret videreuddannelse ved Institut for I dræt og Ernæring på K øbenhavns Univer sitet Har du lyst til at bruge idræt og fysisk aktivitet til udvikling af danskernes velfærd, så er en master i Idræt og Velfærd sikkert noget for dig.

Undervisningen er en kombination af teori, projektarbejde, vejledning og selvstændigt studiearbejde.

På studiet udvikler du kompetencer til at kunne analysere de samfunds­ mæssige problemstillinger, der er knyttet til idræt, fysisk aktivitet og sundhed. Målet er at bruge din viden i udviklingen af befolkningens velfærd.

Ansøgningsfrist den 1. juni 2013. Informationsmøde afholdes tirsdag den 30. april 2013 kl. 17 – 19.

Læs mere på www.nexs.ku.dk/master eller kontakt Pia Hansen: phansen@ifi.ku.dk Tlf.: 3532 0821

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 35

35

18/03/13 15.55

debatteret Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC, og Anna Bach, afdelingsleder, Øster Farimagsgades Skole

Fra it og fag til kultur, medier og læring

Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk folkeskolen.dk/ok13 Kaya Deveci:

»I stedet for at udvide skoletiden, så det bliver stort set umuligt for børnene at gå til fritidsaktiviteter og stadig nå hjem i tide til aftensmaden (og det i et land, hvor man går meget op i, at borgerne deltager i foreningslivet ...!), skulle man hellere se på den uddannelse, folkeskolelærere får.

Ikke kun i forhold til faglighed, men i endnu højere grad netop i forhold til kreativitet omkring undervisning og undervisningsmetoder, pædagogik og børnepsykologi – så de kan håndtere de mange forskellige personligheder og særegne træk hos børnene«.

På Eggeslevmagle Skole ved Slagelse er der ikke længere it-vejledere (folkeskolen.dk 25. februar, redaktionen). I stedet er der ansat en tekniker, og det pædagogiske og didaktiske er overladt til fagvejlederne.

Hvis det betyder fortsat fokus på skolens fag, og herunder fagenes didaktik og it-muligheder, så kommer der til at mangle noget.

Et fagorienteret fokus er ikke nytænkning, det er for snævert og udfordrer ikke skolens pædagogiske dagsorden og praksis. Det udfordrer ikke skolens læringsrum og arbejdsformer – og heller ikke lærer- og elevrollerne.

Skoleudviklingen har de sidste ti år især fokuseret på it og fag og har overset skolens dannelsesmæssige betydning og den (medie)kulturelle dimension i skole-

}➢Klip fra indlægget »Ikke mere tid; mere kvalitet, tak!«

arbejdet: Børn skal også møde, deltage i og skabe kultur.

Fokus skal derfor rettes mod udvikling af en almen medieforståelse og -brug i skolen. Skolen har forsømt at arbejde innovativt, kreativt og eksperimenterende – og dermed undladt at give elever og lærere mulighed for at udfordre den traditionelle pædagogiske dagsorden. På tværs af fag – og på tværs af tid, sted og rum.

Resursepersoner i skolens kultur- og læringscenter skal udfordre og videndele, så der gives rum til eksperimenter, der møder elevernes uformelle mediebrug, gør brug af analoge, digitale, netbaserede værktøjer – og grundlæggende udfordrer vores forestilling om, hvad der er god undervisning i dag. Kultur, medier og læring skal i fokus.

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2012 4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 6. Godkendelse af kandidat til valgområde 5 for medlemsgruppe 2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 7. Valg af revisor 8. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport m.v. kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” og underpunktet ”generalforsamling”.

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest mandag den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K På bestyrelsens vegne Carsten Mørck-Pedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S)

Indkaldelse til generalforsamling - Folkeskolen_192 x 118.indd 1

36 /

25-02-2013 09:44:31

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 36

18/03/13 15.55

Ved Det Grønne Bord Folkeskolens afgangsprøve på video Karsten Bräuner, lærer, Klarup Skole

Nu også online

Træk jer fra Ny Nordisk Skole!

Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning henvender Ny Nordisk Skole sig til skoler, der har »lyst« til at begive sig ud på en »forandringsrejse«, der er kendetegnet ved at »overskride sine vante forestillinger«, »ville forandre sig« og »stille spørgsmålet: Hvor kan vi blive endnu bedre?« Jeg går ud fra, at der i den nuværende

overenskomstsituation ingen skoler findes, der har »lyst« til at tage på Christine Antorinis rejse. Jeg opfordrer alle skoler, der har fået status af Ny Nordisk Skole, til at trække sig fra projektet og derigennem sende et signal til ministeren om, på hvilket »lyst«-niveau folkeskolen befinder sig i øjeblikket.

Olav Rørbæk, UU-konsulent, Herning

Historie skrives: Lockout 2013 Vi DLF’ere står midt i en afgørende tid; den bliver en væsentlig del af vores faglige historie: Lockout 2013.

Resultatet og afslutningen kender vi ikke, men forberedelserne til konflikt er i fuld gang, og nu gælder det dygtighed og sammenhold. Nu træder vore faglige ledere i karakter fra Anders Bondo over hovedstyrelse og kredsstyrelse til tillidsrepræsentanten. Hvad jeg ser, er professionel faglig ledelse, som fremmer min faglige stolthed.

Vi medlemmer giver udtryk for aktiv opbakning og deltagelse, og vi er klar til at gøre vores pligt, også vi tjenestemandsansatte – selvfølgelig underlagt konfliktens regler.

Tak til fagbladet Folkeskolen for en sober redaktionel linje og det meget vigtige og vægtige tema i blad nummer 5 af 7. marts 2013: »Lærerne mister indflydelse«. Her er virkeligheden i skolen sat i perspektiv på en konkret og indsigtsfuld måde. Vi bliver klogere gennem læsningen, vi bliver stærkere i hver vores sammenhænge.

Som vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) deler jeg vilkår med de øvrige ansatte på skolen. Skal min vejledning lykkes sammen med den unge og hendes forældre, er samarbejdet med læreren en forudsætning. Jeg er afhængig af lærerens indsigt i den unge og hendes undervisningsparathed.

I lærere er sammen med børnehaveklasselederne og skolelederne fundamentet for den unges dannelse og uddannelse. Derfor er jeres arbejdstidsregler også vigtige for mig.

I bør ikke have mindre tid til de vigtige op-

Resultatet og afslutningen kender vi ikke, men forberedelserne til konflikt er i fuld gang, og nu gælder det dygtighed og sammenhold. gaver, og skolerne bør bevare ordentlige ledelsesvilkår for skolelederne, så kampen om resurserne ikke kommer ud på den enkelte skole til skade for arbejdsmiljøet. Derfor er fælles faglig organisering en styrke for folkeskolen og for hver af os.

Det er med stor anerkendelse, at jeg ser øvrige faglige organisationer og enkeltpersoner udtrykke deres opbakning til DLF – og at hele KTO og nu Sundhedskartellet afventer godkendelse af Overenskomst 13, indtil KL er i realitetsforhandlinger med DLF. Selv om så mange i så mange år har forsøgt at aflive solidaritet, findes den stadig derude i den virkelige verden. God faglig kamp og solidaritet.

Autentiske afgangsprøver og voteringer.

Den pædagogiske ide bygger på elevernes egen aktive medvirken.

Før visningen forbereder eleverne sig på de opgaver, der prøves i på videoen.

Før voteringen giver eleverne selv karakter.

To prøver på hver DVD.

Prøvefag 9. kl.: • • • • • • • • •

Dansk Matematik gruppeprøve Historie Tysk Fransk Samfundsfag Engelsk Fysik/Kemi Kristendomskundskab

NY

rd

nne Bo

t Grø Ved De

Se mere på www.vdgb.dk PTV film

tlf 8626 2288

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p32-37_FS0613_Debatteret.indd 37

37

18/03/13 15.55

rapporteret

Ram elevens niveau

– eller få en lussing Tekst

HENRIK STANEK

Foto

Helene bagger

Luder, svin, kraftidiot …

Bid, slag, spyt, krads, skub og ting, der ryger gennem luften med en lærer som mål.

Hver måned gennemgår arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen og ledelsen på Åmoseskolen en stak indberetninger fra lærere og pædagoger for at blive klogere på, hvordan de undgår konflikter med eleverne. »Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes. Det kan også være en elev, som reagerer på, at en kvindelig medarbejder har tørklæde på. Vi lærer af indberetningerne, fordi de tvinger os til at tænke over, hvad der er sket«, siger Peter Witt Jensen, der selv er lærer i afdelingen for elever med ADHD. 38 /

En undersøgelse fra 2012 viser, at 57 procent af lærerne på specialskoler hvert år bliver udsat for trusler og vold af eleverne.

På Åmoseskolen bunder en del episoder i, at eleverne har et højt stressniveau, fordi de ikke altid forstår den verden, de lever i.

Samtidig formår de ikke at sætte ord på deres frustrationer. »Vi kan ikke altid sige, hvad der udløser volden, men måske har eleven haft en dårlig oplevelse i bussen på vej herhen. Jeg sad sammen med en dreng, som slog mig, fordi en kollega sagde ’gaffel’ ude i køkkenet. Af en eller anden grund var det ubehageligt for ham at høre det ord den dag«, fortæller Mette Sommer, der underviser elever i autismespektret.

Lærerne kan også komme til at sætte overliggeren for højt, fordi eleverne taler væsentligt bedre, end de forstår.

Rød smiley for vold Åmoseskolen fik i efteråret 2012 en rød smiley af Arbejdstilsynet. Den sure smiley skyldes i høj grad et arbejdsmiljø med vold og traumatiske hændelser. »Vi har lagt en plan, som skal hjælpe os af med den røde smiley. Vi skal blandt andet have en klar definition af, hvad der er vold her på stedet, så vi får afklaret, hvad lærerne må leve med, og hvornår en elev går over stregen. Men Arbejdstilsynet anerkender de tiltag, vi allerede har foretaget. Vi har i mange år registreret både små og store episoder med trusler og vold, så vi får det frem i lyset og kan handle på det. Ingen skal putte med det, indtil det er så tungt, at det ikke er til at bære«, siger viceskoleleder Henry Jørgensen. Åmoseskolen har tilknyttet en ekstern supervisor, og kollegial supervision er på tegnebrættet. Det er også vigtigt at holde fast i fælles kurser for personalet. »Vi har hele tiden behov for at blive klogere på, hvordan vi håndterer eleverne. Ellers kører vi fast i en rutine.

Rutiner kan være gode for børnene, men vi andre kører fast som mennesker, hvis vi ikke udvikler os«, siger Henry Jørgensen.

Grafik: Arbejdstilsynet

Over halvdelen af lærerne på specialskoler bliver hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde.

På Åmoseskolen i Herning bestræber man sig på at reducere omfanget, men man kan ikke helt undgå voldsomme reaktioner fra eleverne.

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes«, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen, der er lærer i afdelingen for elever med ADHD.

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p38-41_FS0613_Rap_Vold_2.indd 38

18/03/13 15.40

Truende tilråb fylder mest Lærere på specialskoler udsættes først og fremmest for trusler. Det viser en undersøgelse med svar fra 19 specialskoler, som Branchemiljørådet Undervisning og Forskning offentliggjorde sidste år. På et år er:

79

57

procent blevet råbt ad på truende vis

procent truet med genstande

55

procent truet med bank Når det kommer til vold, er:

67

60 procent sparket

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men vi stræber efter at minimere den, og her er uddannelse en væsentlig forudsætning«, siger tillidsrepræsentant Kim Overgaard.

»Det kan smutte for os, at en elev på 14 år kun forstår som en syvårig, når vi taler med ham. Det kan også være fagligt, at vi rammer forkert. Nogle gange hjælper det at sætte det faglige niveau ned, men hvis jeg er på vej i konflikt, er jeg ikke bleg for helt at droppe mit krav. Det er, når et barn er i vanskeligheder, at det truer eller kradser«, siger Peter Witt Jensen.

Hænder på håndvasken Lærerne stræber efter, at eleverne udvikler sig, men der er ikke langt fra nærmeste udviklingszone til en voldelig reaktion, pointerer tillidsrepræsentant Kim Overgaard, der også underviser elever med autisme. »Balancen er hårfin. Kravene må ikke være for store, men hvis eleven hele tiden er på sikker grund, sker der ingen udvikling. Vores elever har ikke drive til at udvikle sig indefra, så den intuitive læring er minimal. Vi skal hele tiden motivere dem til at gå videre, men vi skal samtidig være bevidste om, at det, der synes enkelt for os, kræver store mentale resurser af dem«, siger han.

Nogle elever er meget motiverede, understreger Peter Witt Jensen. »Der er mange søde børn, som vi aldrig har bøvl med, og som er glade for at gå i skole, men de har brug for struktur og sikkerhed. Det er også tvingende nødvendigt, at vi arbejder anerkendende. De fleste børn gør deres bedste, og vi skal arbejde med det, de er gode til«.

Strukturen kan bestå i en fast arbejdsplads ved vinduet eller ind mod væggen, alt efter hvad der er bedst for den enkelte. Et skema på opslagstavlen gør det klart for eleven, hvad han skal lave, og en signalfarve eller et ikon kan guide ham væk fra at være voldelig. »Vi havde en elev, som ofte slog os på badeværelset, indtil vi fandt på at klistre et par hænder på håndvasken. Så vidste han, hvor hans hænder skulle være«, siger Mette Sommer.

Signal med fingrene Det er grimt at blive slået, sparket eller spyttet på. Mette Sommer har mere end en gang siddet grådkvalt på skolens kontor og talt

procent blevet skubbet til

57 50

procent slået

55 41 26

procent har fået kastet en genstand efter sig

procent revet/kradset

procent spyttet på

procent er blevet bidt

29

procent har fået knytnæveslag

28

procent slået med en hård genstand

10

procent har været ude for, at eleven har brugt en våbenlignende genstand Trods risikoen for trusler og vold føler over 96 procent af specialskolernes lærere sig trygge ved at færdes på deres arbejdsplads.

Som en udløber af undersøgelsen mødes ti specialskoler i et netværk, der skal komme med gode råd om, hvordan man forebygger trusler og vold mod personalet. Projektleder Lise Keller fra sekretariatet for branchearbejdsmiljørådene forventer, at pjecen er klar til sommer.

Du finder et link til undersøgelsen fra 2012 på folkeskolen.dk

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p38-41_FS0613_Rap_Vold_2.indd 39

39

18/03/13 15.40

rapporteret

med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel betragter de tre lærere trusler og vold som et vilkår, når man underviser elever med vidtgående behov. »Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men vi stræber efter at minimere den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne. Vi har også uuddannet personale på skolen, som af gode grunde ikke ved så meget om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro, at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en væsentlig forudsætning for at undgå trusler og vold«, siger Kim Overgaard.

Hele personalet har været på kursus i anerkendende pædagogik, og i et andet forløb fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter, for eksempel ved at trække sig væk fra en aggressiv elev frem for at provokere ham yderligere ved at gå tæt på.

Mette Sommer slår oversiden af sine fingre op mod undersiden af sin hage for at illustrere, hvordan hun kan signalere til en kollega, at hun har brug for, at han tager over, fordi en konflikt er ved at tage magten fra hende.

På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet til at spørge, om hun vil have hjælp.

Hun kan så nikke eller ryste på hovedet. »I begyndelsen følte jeg det som et nederlag, hvis jeg skulle bede en kollega om at tage over, men det kan være nok til at få eleven til 40 /

Om Åmoseskolen Åmoseskolen er en kommunal specialskole i Herning for børn med forskellige handicap. I år har skolen 114 elever mellem seks og 18 år, der er inddelt i klasser efter funktionsniveau og alder. Skolen har fire afdelinger: A: Elever i autismespektret med kognitive vanskeligheder.

B: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, for eksempel udviklingshæmmede og børn med Downs syndrom.

C: Elever med multiple funktionsnedsættelser, for eksempel fordi de er født meget for tidligt.

D: Elever med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, typisk børn med ADHD.

at falde til ro, at der kommer en anden voksen til, som eleven kender. Samtidig slipper jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger Mette Sommer.

Der går fem-seks elever i klasserne på Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne, eller også er læreren sammen med en pædagog eller en medhjælper. »Det er vigtigt at have én at sparre med: Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre, så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at klistre brandbiler på de sider, han skal læse«, siger Mette Sommer, der morer sig sammen med Daniel og Andreas over historien fra Valhalla.

man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af hinanden«, konstaterer Mette Sommer.

Positive oplevelser fylder mest Trods risikoen for at blive skubbet, slået og sparket er de tre lærere glade for deres job.

Det skyldes, at de positive oplevelser fylder langt mere end de negative. »Som lærer handler det om at gøre sig selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her, fordi mange af børnene ikke får viden ad andre kanaler end igennem vores undervisning.

Vi kan for eksempel lære dem at læse på et funktionelt niveau, så de kan orientere sig i et indkøbscenter og andre offentlige steder«, siger Kim Overgaard.

Mette Sommer kalder sit job spændende. »Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at klistre brandbiler på de sider, han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han arbejder med brandbiler på en måde, så han rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer. freelance@dlf.org

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p38-41_FS0613_Rap_Vold_2.indd 40

18/03/13 15.40

BLIv fAGJOURNALIST FylD TaSKen MeD JournaliSTiSKe FærDigheDer Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed få pressekort.

Læs i enten København eller Aarhus Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig, mens du går på arbejde.

For at blive optaget skal du som have en uddannelse på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende – og mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er studiestart i august 2013 Kom og hør mere Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere studerende og få også praktiske informationer om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er informationsmøde i: Aarhus onsdag den 3. april og København torsdag den 4. april Begge dage fra kl. 16.30-18.00 Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på dmjx.dk/fagjournalist

x DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

139302 p38-41_FS0613_Rap_Vold_2.indd 41

18/03/13 15.40

ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. ○

John Villy Olsen / jvo@dlf.org / esben christensen / esc@dlf.org

Hvordan virker eliteidrætsklasser?

Foto: Bo Tornvig

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan det er at være eliteidrætsudøver i folkeskolen.

Hvordan er skolegangen for de elever, der har særlige talenter inden for en given sportsgren? Og hvilke sammenhænge er der mellem idræt og talentudvikling, trivsel og læring? I forskningsprojektet »Plads til idrætstalenter i den danske folkeskole« skal idrætsklasser i folkeskolen belyses. Som det er i dag, er det kun tilladt at have optagelseskrav til idrætsklasserne på baggrund af forsøgsdispensationer – og de første dispensationer udløber til efteråret 2013.

Derfor glæder det Team Danmark at få undersøgt effekten af eliteidrætsklasserne, der bliver udbudt i en af de 15 såkaldte elitekommuner. »Idrætsklasserne i Team Danmarks elitekommuner er et vigtigt led i at skabe optimale vilkår for talentudviklingen i dansk elitesport. Jeg ser frem til, at vi nu får skabt klarhed over, hvad det er ved modellen, der virker – ikke kun

SKOLEMESSEN SKOLE MESSEN ESSEN

Danmarks største fagmesse for læremidler

Centralværkstedet og DGI-huset, Aarhus · 10. og 11. april 2013, begge dage 9 - 17

2013

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag Bjarne Reuter

NØRD’erne Emil og Kaare

Steen Hildebrandt

Helle Fisker

Mette Vedsø

sportsligt, men også i forhold til elevernes generelle trivsel«, siger bestyrelsesformand i Team Danmark Frank Jensen ifølge en pressemeddelelse.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser frem til undersøgelsen. »Jeg er meget glad for, at vi nu får foretaget en tilbundsgående undersøgelse af, om idrætsklasser er med til at motivere børn og unge til at lære, og hvordan elever i idrætsklasser trives såvel fagligt som socialt og sportsligt«, udtaler Christine Antorini.

Forskningsprojektet forventes at løbe over tre år og afsluttes med publiceringen af en samlet forskningsrapport. Der er afsat 3,2 millioner kroner til projektet.

På nuværende tidspunkt er det kun tilladt at have optagelseskrav til idrætsklasserne på baggrund af forsøgsdispensationer i forhold til den gældende folkeskolelovgivning, og de første dispensationer til skolerne udløber i efteråret 2013.

Se program og bestil foredrag på skolemessen.dk

Lars Qvortrup

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU. 42 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p42-43_FS0613_ny viden_spot.indd 42

18/03/13 13.42

Ved Jennifer Jensen / jje@dlf.org

Folkeskole, folkehøjskole, folkekirke, folketing, folkebibliotek. Folk I historie og andre fag underviser lærere i, hvad folket, landet og demokratiet egentlig er for størrelser. I de kommende år bliver den opgave endnu vigtigere, mener professor Ove Korsgaard (DPU), Aarhus Universitet. Lærerne skal nemlig til at fortælle en ny historie om det danske folk. »Selv om Danmark nu er et multietnisk og multikulturelt samfund, skal vi fortsat fortælle det danske folks historie. Men den historie kan kun fortælles sandfærdigt, hvis den flettes sammen med fortællinger om Europas historie og hele verdens historie«, siger Ove Korsgaard, der just har udgivet bogen »Folk«, som redegør for begrebets historie. »Uddannelsessystemet skal være med til at udvikle de medborgerkompetencer, som er nødvendige for, at demokratiet kan være både funktionsdygtigt og forskelstolerant. En af fremtidens helt store udfordringer bliver at svare på, hvordan forholdet mellem det etnisk-kulturelle folkefællesskab og det politiske medborgerskab håndteres«, tilføjer han.

Hans bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag i serien »Tænkepauser«, som er forskningsformidling i kort, letlæselig form.

Læs om serien på da.unipress.dk/bogserier/ taenkepauser/

Jordskælvet kommer – men hvornår?

Indstil gode læseinitiativer

Tag med tre unge på en videorejse gennem deres hjemby Kathmandu i Nepal – verdens mest jordskælvstruede millionby. De unge får at vide, at byen vil blive ramt af et meget kraftigt jordskælv inden for en overskuelig fremtid. I webdokumentarens 21 små film følger vi deres overvejelser om, hvordan de vil redde sig selv, deres nærmeste og deres by. Materialet består af videoer, lærervejledning med mere.

Det er gratis at benytte og henvender sig særligt til undervisning i samfundsfag, geografi, projektopgave og tværfaglige projekter i 7.-10. klasse.

Landsforeningen af Læsepædagoger indkalder nu indstillinger til Læseinitiativpris 2013. Alle kan indstille, og alle projekter om læsning kan blive nomineret, for eksempel projekter fra biblioteker og skoler.

Projekterne skal være nyskabende og/ eller igangsættende. Prisen, som gives i samarbejde med forlaget Alinea, består af 10.000 kroner. Sidste frist for indstilling er den 1. maj.

Find undervisningsmaterialet på thebigone.dk

Læs mere og indstil projekter på laesepaed.dk

Nørd-Akademiet puster liv i naturfagsundervisningen De to brødre fra »Store Nørd« er nu med i DR Skoles nye satsning, Nørd-Akademiet, som er rettet mod 7.-9.-klassernes fysik/kemi-, geografiog biologiundervisning. Sitet består blandt andet af 22 videoer, hvor de to nørder gennemfører en række fascinerende forsøg inden for temaerne krop og kost, vand og liv, energi og samfund og kulstofkredsløb. Det lægger op til masser af elevforsøg og indeholder desuden både evalueringsværktøj og lærervejledning. I april bliver der afholdt gratis lærerkurser i Nørd-Akademiet. DR Skole er gratis at benytte for alle skoler med Uni-login.

Besøg Nørd-Akademiet på dr.dk/skole

De fleste børn kender allerede Store Nørd-brødrene Kåre og Emil Nielsen fra DR Ramasjang.

Dag s p fra 1 ris 0 pr. p 0,er so n

BORNHOLM

Stik tæerne i det kridhvide sand på Dueodde. Nyd de knejsende klipper på Nordbornholm. Oplev Bornholms skabelse gennem millioner af år på NaturBornholm. Fra glødende lava til frodig Solskinsø. Mærk historiens vingesus på Hammershus. Duft livet blandt godtfolk og skidtfolk i middelalderen.

Bornholm er ikke bare læring på den sjove måde. Eleverne vil også elske lejrskolestederne med de gode feriehuse, swimmingpoolen og masser af aktiviteter.

Glæd jer til det store oplevelsesprogram – Vi gør det nemt og billigt, og rejsen til Bornholm er gratis for jer.

Vi har hjulpet over 500 skoleklasser med dejlige lejrskoledage. Må vi også hjælpe jer? Ring til os i dag.

Det bliver en god lejrskole!

Team Bornholm • info@teambornholm.dk • 56 95 85 66 www.Lejrskole-Bornholm.dk folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p42-43_FS0613_ny viden_spot.indd 43

43

18/03/13 13.42

Xplore og iXplore Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse.

Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig.

og geografi.

Xplore Natur/teknik 2 består af

opgaver, forsøg og eksperimenter

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore er opbygget med et indbydende og overskueligt layout. Kernestoffet formidles gennem en letlæselig tekst og et væld af fotos, tegninger, kort og diagrammer m.m.

For hvert opslag i elevbogen findes tilhørende praktiske opgaver i elevhæftet. I lærerhåndbogen findes konkret vejledning til læreren samt kopiark med ekstraopgaver og valgopgaver til evaluering. I Xplore Geografi, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi findes for hvert klassetrin tre fællesemner, der åbner for tværfagligt samarbejde.

NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

ndeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

logisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

delt i 3 faser

ELEVBOG

NY

- digitale læremidler.

Ny bagsidetekst

På opdagelse med Xplore

Natur·teknik 3

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

med vejledning og valgopgaver til evaluering

med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

Xplore

så anvendes hver for sig.

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Natur·teknik 1

er til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

ne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Natur·teknik 1

Xplore Xplore

Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

e

ndledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

elsesdel med det faglige stof

l med opsamling og valgopgaver til evaluering.

SKOLESTART 13 ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY

NY 9

788777 027369

og geografi.

Xplore Natur/teknik 5 består af

f

d opgaver, forsøg og eksperimenter

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

Xplore

Natur·teknik 6 ELEVBOG

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

g med vejledning og valgopgaver til evaluering

NY

- digitale læremidler.

med supplerende materialer, adaptive test mv.

Natur·teknik 5

Xplore Xplore

Natur·teknik 6

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

788777 027871

Xplore

rne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

gså anvendes hver for sig.

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Natur·teknik 1

mer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Natur·teknik 4

Xplore Xplore

Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

e

9

NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

ologisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

Ny bagsidetekst

ddelt i 3 faser

indledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

belsesdel med det faglige stof

el med opsamling og valgopgaver til evaluering.

SKOLESTART 13 ISBN 978-87-7702-607-2 ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY

NY 9

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

- en elevbog

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

dbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering - en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

rdybelsesdel med det faglige stof

Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Xplore

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

XploreNYer naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Fysik · kemi 8 Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Xplore Xplore

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

ELEVBOG

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

9

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

788777 026041

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Geografi 8

Xplore

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Biologi 8

Biologi 8

ISBN 978-87-7702-604-1

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Xplore

nde indledning med målbeskrivelse

de del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Xplore

er inddelt i 3 faser

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

t i geografisk perspektiv.

Mød os på Skolemessen i Aarhus d. 10.-11. april (stand 22) og få en præsentation af både Xplore og iXplore.

ELEVBOG

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

NY

Biologi 7

Xplore

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore Geografi 7 består af

side med supplerende materialer, adaptive test mv.

evbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

systemerne kan også anvendes hver for sig.

står af

Geografi 7

Xplore

Biologi 7

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

788777 027871

Xplore

ELEVBOG

Geografi 7

Fysik · kemi 7

stemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

emerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

an også anvendes hver for sig.

Fysik · kemi 7

Xplore Xplore

9

Xplore

Xplore

re

788777 027369

ELEVBOG

ISBN 978-87-7702-604-1

Ny

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Ny bagsidetekst

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

Xplore

Geografi 9 ELEVBOG

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- en elevbog

På www.geografforlaget.dk kan du læse mere, bestille gennemsynseksemplarer og en måneds gratis prøveabonnement.

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver - en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

NYHEDER

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY ISBN

9

Folkeskole - dobbelt xplore.indd 1 139302 p42-43_FS0613_ny viden_spot.indd 44

Fysik · kemi 9

Fysik · kemi 9

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore

Xplore

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Xplore

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

788777 027321

9

788777 027321

18/03/13 13.42

1.- 9. klasse

– trykte og digitale naturfagsssystemer

NYHEDER

iXplore Digitale naturfagssystemer med progression fra 1.-9. klasse Kernestof og interaktive ressourcer iXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse. iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler, leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen. iXplore består af 15 websites, der sælges som klasseabonnement: iXplore Natur/teknik 1 iXplore Natur/teknik 2 iXplore Natur/teknik 3 iXplore Natur/teknik 4 iXplore Natur/teknik 5 iXplore Natur/teknik 6 iXplore Geografi 7 iXplore Geografi 8 iXplore Geografi 9

iXplore Biologi 7 iXplore Biologi 8 iXplore Biologi 9 iXplore Fysik/kemi 7 iXplore Fysik/kemi 8 iXplore Fysik/kemi 9

Se udgivelsestidspunkter på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

139302 p42-43_FS0613_ny viden_spot.indd 45

01/03/13 15.50 18/03/13 13.42

Lederstillinger Har du mod på at indgå i ledelsesteamet og samarbejde med et engageret personale?

Vil du lede Københavns internationale profilskole ?

KøbenhaVns Kommune

købenHavns kommune

sKoleleder

afdelingsleder/souscHef

Københavns Internationale profilskole søger en udviklingsorienteret skoleleder. Randersgades skole er en velfungerende tosporet Østerbroskole med 480 glade elever og 45 engagerede medarbejdere. Vi søger en skoleleder, som har en tydelig ledelsesstil og er empatisk. Du formår at sætte arbejdsglæde, pædagogisk udvikling, samarbejde og dialog øverst på dagsordenen. Du skal være det samlende omdrejningspunkt og drivende kraft i samarbejdet med alle skolens interessenter.Tiltrædelse den 1. juni.

vil du spille en aktiv rolle i kvalitetsudviklingen af familiekursernes indsatser og indgå i flerfamiliearbejde og kompetencecenter? Så tilbyder vi et udfordrende lederjob på en dynamisk arbejdsplads med flere afdelinger i københavns kommune.

ansøgningsfrist den 2. april 2013 Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

ansøgningsfrist freDag Den 19. april 2013 Kontakt skoleleder Kirsten Dreyer på telefon 2618 8213. Familiekurserne københavn er en familieskole under børne- og ungdomsforvaltningen. se det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

Københavns Kommune

en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund,

www.kk.dk/job

personlighed og evner.

Københavns Kommune

www.kk.dk/job

Kom til tapas og debat på SkolemeSSen i AArhuS Bliv klogere på folkeskolens aktuelle problemstillinger – vi serverer lækre tapas.

Onsdag 10/4 kl. 13.30

Torsdag 11/4 kl. 13.30

Nye prøveformer i matematik Fra sommeren 2013 kan danske folkeskoleelever efter 9. klasse komme til mundtlig afgangsprøve i matematik – enten alene eller i grupper. hvad betyder de for undervisningen og for eleverne?

Metodefrihed – hvad bruger vi den til? metodefrihed er en hjørnesten i den danske skoletradition. og de færreste danske lærere vil opgive den. men hvad bruger vi den til? hvad bør vi bruge den til? og kan vi undvære den?

Debatterne finder sted på Dialogscenen i Centralværkstedet.

Vind et weekendophold mød dit fagblad på stand 113 i Springsalen og deltag i konkurrencen om et dejligt weekendophold for 2. Værdi over 7.000 kroner. Se mere om konkurrencen på folkeskolen.dk/523448 Skolemessen, Centralværkstedet og DGi-huset, Værkmestergade, Aarhus – lige ved banegård og rutebilstation. Se mere på skolemessen.dk 46 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 46

18/03/13 15.09

Lederstillinger

Job

Job

Krabbeshus Heldagsskole søger ny skoleleder

Skolechef til Skive Kommune

Vi søger ny skoleleder pr. 1. august 2013 eller snarest derefter.

Vi søger en visionær, engageret og udviklingsorienteret leder, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse af Krabbeshus Heldagsskole, som er en specialskole for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser og andre tillægsdiagnoser. Skolen har godt 80 elever i alderen 6-18 år og et samlet personale på ca. 78 ansatte.

Vi forventer, du bliver en samlende og synlig leder, der vægter det udvidede forældresamarbejde og et højt informationsniveau både internt som eksternt.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra autismeområdet. Vi forventer du har interesse i at bevare skolens netværk og potentiale til at udvide det – nationalt såvel som internationalt.

Vi tilbyder en yderst veldrevet skole med engagerede medarbejdere og høj faglig viden.

Se hele stillingsopslaget på www.skive.dk > Ledige stillinger Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824 eller afdelingsleder Henriette Mundbjerg Nielsen, tlf. 2962 0302 samt på www.krabbeshus-heldagsskole.dk og www.skive.dk Ansøgningen sendes pr. mail til Skive Kommune, Karina Kjeldgaard, kkje@skivekommune.dk, så den er os i hænde senest den 4. april 2013 kl. 12.00.

Der forventes afholdt samtaler mandag den 15. april 2013.

Stillingen opslås som akutjob.

Skive Kommune søger ny skolechef pr. 1. august 2013.

Skolechefen skal være en nøglespiller i den fortsatte udvikling af et velfungerende skoleområde med engagerede og kompetente medarbejdere på alle niveauer.

Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, og at du ser det som en helt naturlig del af din rolle at være synlig i organisationen. Du kommer til at stå overfor mange store udviklingsopgaver, hvor overblik og prioritering er essentielt. Du skal med andre ord kunne holde mange bolde i luften og samtidig sikre, at de kommer i mål.

Du skal have lyst til at lede en organisation, hvor involvering er en naturlig del af vore beslutningsprocesser, og hvor der lægges stor vægt på decentralt engagement og ansvar i vores fælles skolevæsen. Vi anser evnen til at samarbejde med det politiske niveau og områdets øvrige interessenter for meget vigtig. Samtidig betragter vi dyb indsigt i folkeskolen samt erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation som væsentlige forudsætninger for succes i dette job.

Hele stillingsprofilen kan læses på www.skive.dk.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Per Nors, tlf. 9915 6010, eller konstitueret skolechef Mette Nielsen, tlf. 9915 6824.

Aflønning sker i henhold til aftalen om aflønning af kommunale chefer.

Ansøgningen sendes til Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen, Torvegade 10, 7800 Skive, att. Anni Albertsen, anni@skivekommune.dk, så den er os i hænde senest den 11. april 2013 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 19. april 2013 på Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive.

Stillingen opslås som akutjob.

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge.

Skive – det er RENT LIV I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk

www.skive.dk

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge.

Skive – det er RENT LIV I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi.

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk

www.skive.dk folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 47

47

18/03/13 15.09

Lederstillinger

Rungsted private Realskole søger

Ny viceskoleleder pr. 1.8.2013

Er du en ambitiøs og visionær ildsjæl, der evner at gå forrest og få skolens værdier »til at leve« blandt børn, forældre og medarbejdere, så er du måske Rungsted private Realskoles nye viceskoleleder.

Skolen Rungsted private Realskole (RpR) er en 3-sporet skole med 600 skønne elever fordelt på forskoleklasse/børnehaveklasse – 10. klasse samt en tilhørende miniforskole med ca. 50 elever i perioden 1.1. – 30.6.

Skolen har en engageret medarbejderstab på 65 medarbejdere. Der er knyttet en SFO til skolen med ca. 200 børn, 15 ansatte og en SFO-leder.

Rungsted private Realskole har været inde i en særdeles god og spændende udvikling gennem de seneste år og er godt rustet til de udfordringer, der ligger i at drive en privat grundskole i dagens Danmark. Økonomien på skolen er god.

Mere om skolen Rungsted private Realskole er en boglig skole, der ser det som sin vigtigste opgave at udvikle eleverne i en fin balance mellem det boglige, kreative og sociale for herigennem at skabe det bedste grundlag for deres videre uddannelse.

Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner – herunder morgensang hver morgen for alle elever.

Skolen gør en ekstra indsats for at holde eleverne i god fysisk form, hvorfor alle elever fra 5. klasse

skal deltage i et ugentligt morgenløb ud over den almindelige idrætsundervisning. Derudover er skolen opdateret på it-fronten med en cloud-løsning, smartboards og et stort antal bærbare PC-er.

Se i øvrigt beskrivelse af skolen på skolens hjemmeside www.rpr-skole.dk.

Vores forventninger: • Vi søger en ny viceskoleleder, som kan indgå i det daglige arbejde med at varetage opgaver omkring forældre, elever og lærere. Du er skolelederens nærmeste sparringspartner.

• Du indgår i et ledelsesteam med skolelederen og to afdelingsledere samt en SFO-leder.

• Det er en forudsætning, at du hurtigt er inde i privatskolernes løn- og ansættelsesvilkår.

• Det vil være en god ide, hvis du har erfaring fra lignende administrative job eller har taget en lederuddannelse.

• Du skal være god til at lede, til at samarbejde, til at motivere og til at skabe varme relationer.

• Du skal være fleksibel i hverdagen og ikke bange for nye udfordringer – du skal kunne »tænke ud af boksen«.

Vi kan tilbyde: • En dynamisk arbejdsplads med en fantastisk fysisk ramme.

• Et alsidigt job med mange udfordringer.

• Store muligheder for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet.

• Et spændende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et udviklingsorienteret ledelsesteam. Et team hvor du får mulighed for at sætte dit præg på Rungsted private Realskole.

• En engageret og meget samarbejdsvillig lærerstab og forældrekreds • Meget motiverede elever og særdeles gode rammer for undervisningen.

Ansættelsen sker som intervallønnet i intervallet kr.

399.653 – 463.784 (1.4.2012-niveau), og lønnen fastsættes ved forhandling med bestyrelsen og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale mellem Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening. Ønsker du mere information kontakt da skoleleder René Leiholm på tlf. 45 86 32 81.

Ansøgning stiles til: Bestyrelsen · Rungsted private Realskole · Vallerød Banevej 23 · 2960 Rungsted Kyst eller mailes til rl@rpr-skole.dk og skal være skolen senest i hænde fredag den 19. april 2013

48 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 48

18/03/13 15.09

Lederstillinger Sankt Annæ Skole Otto Ruds Vej 7 2300 København S. Tlf. 32 58 05 35

Viceinspektør til Susålandets Skole Susålandets Skole søger viceinspektør til fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller snarest derefter.

Vi er en almindelig folkeskole – beliggende i Glumsø – med ca. 520 elever og ca. 70 medarbejdere.

Vi tilbyder • Som de øvrige Næstved skoler, er vi optaget af inklusion, og er derfor også en LP-skole. Den vidtgående specialundervisning er udlagt til skolerne.

• Vi står foran byggeri af et helt nyt indskolingshus samt renovering af den øvrige skole. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceinspektør (dig), pædagogisk afdelingsleder, administrativ leder, SFO-leder samt souschef i SFO. Vi forventer, at du • Vi søger en leder, som er anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil, og som kan være med til at sikre skolens fortsatte udvikling samt fastholde gennemførelse af nye initiativer. Sammen med den pædagogiske afdelingsleder vil du få ansvaret for de mål og indsatsområder, der opsættes nationalt, kommunalt og på skolen selv.

• I august 2014 står vort nye indskolingshus færdigt, og alle lokaliteter i dette er fælles for undervisning og SFO. Det er derfor vigtigt, at du ser SFO-en som en integreret del af skolen.

• Vi forestiller os, at dine ansvarsopgaver kunne være følgende: Skoleårets planlægning, vikardækning, prøveafvikling og sammen med den pædagogiske leder at stå i spidsen for den pædagogiske udvikling af skolen m.v. Der er endvidere tillagt stillingen en mindre undervisningsforpligtelse. Vi er dog åbne i ledelsesteamet for at ændre i denne opgavefordeling.

Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse som leder i Næstved Kommune er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører Den Offentlige Lederuddannelse eller en lignede uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse og skal drøftes med din nærmeste leder.

Sankt Annæ skole Sankt Annæ skole søger pr. 1. august 2013 en ny afdelingsleder.

Du skal have lyst til at indgå i skolens ledelsesteam sammen med skoleleder og viceskoleleder, men dit hovedområde vil være at stå i spidsen for vores bh.kl.-6.kl, ledelse af skolens resursecenter og samarbejde med skolens SFO. Vi søger en afdelingsleder, der bl.a.: • Arbejder loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag • Kan koordinere, administrere og udvikle skolens resursecenter • Er visionær, initiativrig og har evner og lyst til pædagogisk udviklingsarbejde • Har gode samarbejdsevner og empati • Er læreruddannet • Har taget relevant efteruddannelse eller er parat til at gøre det Stillingen som afdelingsleder indeholder udover ledelsesfunktionerne 6-10 lektioners undervisning samt samarbejde med skolens viceskoleleder om vikardækning.

Sankt Annæ skole er en katolsk skole, som bygger på det kristne livs – og menneskesyn, og den er et tilbud til såvel katolske som ikke katolske elever.

Skolen blev stiftet i 1897 og er tosporet med ca. 560 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Vi kan tilbyde et positivt arbejdsklima, aktive elever og forældre, og en hverdag præget af pædagogiske og faglige drøftelser.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolen og på skolens hjemmeside: www.sanktannaeskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønnen aftales indenfor intervallet 355.837 kr. - 443.868 kr.

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til skolens leder Søren Blinkenberg på info@sktannaeskole.dk, således at den er skolen i hænde senest torsdag den 11.april 2013.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 16 og 17.

Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte skoleleder Alexander Osmund på telefon: 5588 4501, hvor du også kan aftale evt. besøg på skolen.

Ansøgningsfrist fredag, den 5. april 2013.

Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk.

Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/job. Her kan du også se, hvor du kan få hjælp til elektronisk ansøgning, hvis du har behov for det.

Lockoutvarsel og forhandlinger – følg med på

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen »Send ansøgning« neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV i begrænset omfang.

Har du oplyst e-mail-adresse, vil du få besked her.

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 49

49

18/03/13 15.09

Lederstillinger

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeRSøgelSe” (RSu)

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeRSøgelSe” (RSu)

Teamleder

psykologer

vil du STå i SpidSen foR videReudvikling af fRemTidenS model foR foRebyggelSe og Rådgivning?

eR du en af gRibSkov kommuneS nye pSykologeR?

Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU).

Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20 medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/ fysioterapeuter.

Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole) Opgaverne består blandt andet i • myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet • interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats • understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer og kommunale specialtilbud

Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU).

Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at finde nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter kommunens inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft omkring de børn som befinder sig i en vanskelig position. Nye veje der bygger videre på og forstærker vores praksis med sparring, supervision og gruppeinterventioner i skoler og dagtilbud.

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), og du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysioterapeuter. Teamet arbejder med børn og unge, og grupper af børn og unge, i de almene og specialiserede pædagogiske tilbud (dagtilbud og skole).

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk) eller har anden relevant videregående uddannelse og erfaring. Vi ser også gerne, at du har, eller er interesseret i at tage, en diplomuddannelse i ledelse.

Opgaverne består bl.a. i • myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet • interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats • understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og kommunale specialtilbud.

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores organisation på www.gribskov.dk

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 7249 7191.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 7249 7191.

Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside, så vi har den senest søndag 14. april.

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi har den senest 10. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2. samtalerunde 29. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2. samtalerunde 24. april.

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job

50 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 50

18/03/13 15.09

Lederstillinger

Vi vil noget med Helsingør Kommunes skoler!

Vil du noget med ledelse af Hornbæk Skole?

Helsingørs skolevæsen er i udvikling. Vi søger en skoleleder der vil lede en enhed på 90 ansatte med 676 elever og samtidig være del af det kommunale fællesskab og det forpligtende samarbejde med Hellebæk Skole.

Du skal være stærkt motiveret af ledelse i samspil og dialog, og du skal være klar til at lede en skole med store traditioner for ikke blot at være en skole i fremdrift, men også lokalområdets skole i stort og småt. Udvikling er i højsædet, så skoleåret starter med implementering af helt ny struktur på udskolingen.

Der er plads til ledelse i et miljø med totalrammestyring og generel selvforvaltning.

Er du den der kan fastholde de gode værdier og samtidig holde fast i en skole i bevægelse, så kunne dette job være dit næste.

Læs nærmere og søg jobbet på www.helsingor.dk

Ansøgningsfrist 8. april 2013

Lærerstillinger

Trællerupskolen

- De siger vi er en meget populær skole. Nu ved vi der er noget om snakken Vi oplever stor tilstrømning fra andre skoledistrikter. Over 50 af skolens 315 elever kommer fra andre skoledistrikter. Læs om skolens liv og se selv hvorfor, på vores webside. Vi kalder os byens bedste, men ved vi er mere end dét.

Nu søger vi to nye kolleger.

• Overbygningslærer, skemaet indeholder mange tysktimer, så det skal ligge i blodet hos dig. Vi er interesseret i en levende kollega, der også byder ind med idræt og naturfag, i den åbne fagfordeling vi snart skal i gang med. Vi har en overbygning der er langt i udnyttelsen af mulighederne i fleksibelt skema og en rigtig god elevgruppe.

Læs hele annoncen på skolens egen webside: www.traellerupskolen.dk eller www.laererjob.dk

• Indskolingslærer, der primært brænder for matematik og naturfag. Men pigeidræt og dansk bliver efterspurgte i forårets fagfordeling. Du ser dig selv som klasselærer og byder ind med professionelt teamsamarbejde i vores yngste afdeling.

Akutjob. Alle er velkomne til at søge uanset om de er omfattet af akutjobpuljen eller ej

Ansøgning med bevis for uddannelse og eventuelle anbefalinger sendes med mail til Traellerupskolen@Lejre.dk senest den 2. april kl. 12. Vi holder samtaler d. 5. april.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 51

51

18/03/13 15.09

Lærerstillinger Copenhagen Euro-School Gammel Kongevej 15 C 1610 Kbh. V tlf. 3325 2248 www.euroschool.skoleintra.dk

Copenhagen Euro-School is looking for a great English teacher

Ledige lærerstillinger Esbjerg Kommunes skolevæsen Vi søger et mindre antal lærere herunder også vikariater pr. 1.8.2013 til vores skoler. Yderligere oplysninger om skoler, fag, kontaktpersoner, ansøgningsprocedure m.v. kan fra den 5.4.2013 ses på www.esbjergkommune.dk under ledige stillinger.

Are you as passionate about your subject as about the social well-being and development of your students?

Flere oplysninger: Skoleadministrationen, Kirsten Petersen, tlf. 7616 8644 eller Lene Johansen, tlf. 7616 8645

Do you want to work in a multicultural, dynamic, friendly and supportive environment where there is a high degree of independence and responsibility?

Are you a native English speaker, but also have a command of the Danish language?

Ansøgningsfrist: 12.4.2013 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.991

Fredericia Realskole søger lærere Til det kommende skoleår søger vi 2-3 lærere, som med engagement og faglig dygtighed vil bidrage til at lave god skole.

Vi er i færd med en udvidelse til 3 spor fra 6. klasse og vil fra august have godt 500 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Fredericia Realskole Købmagergade 72 7000 Fredericia

Vi søger lærere med undervisnings-kompetencer i en række fag: biologi, fysik og orientering (3.-6. klasse), matematik, fremmedsprogene engelsk og tysk, idræt for såvel piger som drenge. Vi er på udkig efter kolleger, som vil give vores elever god og interessant undervisning samt samarbejde og videndele med skolens øvrige pædagogiske personale og ledelse.

Læs mere om os og de ledige stillinger på www.fredericia-realskole.dk og send os din ansøgning vedlagt cv og eksamensbevis på e-mail: fredericia.real.607015@skolekom.dk eller med posten: Købmagergade 72, 7000 Fredericia, så det er skolen i hænde fredag den 5. april kl. 12.

52 /

Folkeskolen 21.3.2013

Se annoncerne på www.esbjergkommune.dk/job

Your main responsibility will be to teach English in Grade 8 and 9. For candidates wishing a full time position the remainder of the position will involve one, or more, of the following: Math, Biology, Geography, Homeroom teacher, Home Economics or History, all of which are taught in Danish. For the right candidate we are prepared to offer a fair degree of flexibility both in terms of subjects, and hours. The position starts August 1, 2013.

Copenhagen Euro-School is a private, multicultural school with an international perspective and a diverse student body of around 210 from Prep Class to Grade 9. Please see www.euroschool.skoleintra.dk for more information about the school. For more information about this position, please contact Gareth Shearman, at 3160 2156 or 3325 2248. Applicants chosen for an interview will be asked to come to the school for a visit with the Principal prior to the interview.

Please send applications to: jobs@euroschool.dk Applications must be received by Monday April 15th by 11.30 am.

Interviews will take place on Wednesday, April 24th in the afternoon/evening.

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærenes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved De Frie Skoler. Samtykkelse til indhentning af en Børneattest er en forudsætning for ansættelse.

Folkeskolen Næste nummer udkommer torsdag den 11. april God påske!

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 52

18/03/13 15.09

Specialstillinger

Net-nr. 9860

Byens Skole, Københavns Kommune

Har du høje ambitioner? § Ansøgningsfristen er den 02/04/13 Net-nr. 9913

Tale-hørekonsulent til PPR og Specialpædagogik PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger to tale-hørekonsulenter med tiltrædelse henholdsvis pr. 15. maj 2013 (vikariat med udløb april 2014) og 15. august 2013 (tidsbegrænset etårig stilling).

Favrskov Kommune

Leder til Ungdommens Uddannelsesvejledning § Ansøgningsfristen er den 10/04/13 Net-nr. 9901

Mercuri Urval, Københavns Kommune

Se det fulde stillingsopslag på http://www.aarhus.dk/da/job/ledige-stillin-

Konsulent

ger.aspx

§ Ansøgningsfristen er den 05/04/13

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPR leder Sydvest,

Poul Christian Sørensen, tlf.nr. 8940 4774, eller PPR leder Nordvest, Jette Nissen, tlf.nr. 8940 5742.

Net-nr. 9878

Laursens Realskole, Aarhus Kommune

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Ansøgning sendes til PPR og Specialpædagogik, Grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J, att. Claudia Risbæk eller pr. e-post til adr.: clari@aarhus.dk

Pædagogisk leder på byens bedste skole § Ansøgningsfristen er den 22/03/13 Net-nr. 9915

Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. april 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler for-

Vestskolen, afd. Vibeeng, Faxe Kommune

ventes at finde sted fredag den 19. april 2013.

Børnehaveklasseleder § Ansøgningsfristen er den 15/04/13 Net-nr. 9910

jobannoncer fra lærerjob.dk

Ministeriet for Børn og Undervisning, Københavns Kommune

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til fire kategorier:

§ Ansøgningsfristen er den 01/04/13

Lederstillinger Lærerstillinger

Specialstillinger Stillinger ved andre institutioner

Pædagogiske konsulenter

Net-nr. 9904

Instituttet for Blinde og Svagsynede, Gentofte Kommune

Konsulent/underviser (akutjob) § Ansøgningsfristen er den 21/03/13 Net-nr. 9903

Net-nr. 9905

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Udland

PPR, Ishøj Kommune

Skoleleder på Bredsted Danske Skole

Psykolog til mor/barn-tilbud søges

§ Ansøgningsfristen er den 08/04/13

§ Ansøgningsfristen er den 04/04/13 Net-nr. 9914

Net-nr. 9909

Janderup Skole, Varde Kommune

Ringsted Privatskole, Ringsted Kommune

Visionær og synlig skoleleder?

Friskolelærer

§ Ansøgningsfristen er den 30/04/13

§ Ansøgningsfristen er den 04/04/13

Net-nr. 9907

Net-nr. 9912

Børne- og fritidsforvaltningen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngs Idrætsefterskole, Struer Kommune

GENOPSLAG - Leder til Trongårdsskolen

Lærer

§ Ansøgningsfristen er den 01/04/13

§ Ansøgningsfrist den 19/04/13

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 53

53

18/03/13 15.09

Net-nr. 9908

Net-nr. 9886

Giersings Realskole, Odense Kommune

Gørlev Idrætsefterskole, Kalundborg Kommune

Fastansatte lærere søges

Ledig stilling

§ Ansøgningsfristen er den 03/04/13

§ Ansøgningsfristen er den 02/04/13

Net-nr. 9880

Net-nr. 9879

Laursens Realskole, Aarhus Kommune

Dyhrs Skole, Slagelse Kommune

Lærerstilling

Lærer til Dyhrs Skole, Slagelse

§ Ansøgningsfristen er den 22/03/13

§ Ansøgningsfristen er den 08/04/13

Net-nr. 9911

Net-nr. 9897

Sankt Birgitta Skole, Lolland Kommune

Ilulissat, Børne- og Kulturforvaltningen, Grønland

Dansklærer

Kullorsuup Atuarfissua søger lærer

§ Ansøgningsfristen er den 12/04/13

§ Ansøgningsfristen er den 22/03/13

bazar ikke-kommercielle annoncer fra dlf-medlemmer

Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen. dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk

Sommerhus nær skov og strand på Ulfshale, Møn

Sommerhus nær Ebeltoft udlejes.

Telefon: 43451906/40592383

Telefon: 86891734/ 40333254/29689034

Funktionelt, lyst ældre hus. 4 sengepladser. Roligt, naturskønt. Kun 250 m. til strand. Lav 1800+ el. Høj 2400+el

Dejligt lyst sommerhus ved Nykøbing Sj.

105 m2. Stor stue. 2 værelser. 8 sengepl. Opvaske- + vaskemask. Tæt ved Sommerland Sj. Udlejes påske og sommer Telefon: 2763 2585

Billig lejlighed udlejes 2500 kr for en uge.

Hyggelig 3 værelses lejlighed udlejes i ugerne 28,29,30,31 og 32. Pris 2500 kr. for en uge. Kontakt 60636800.

Telefon: 60636800

Lejlighed udlejes i København, Vesterbro

Sommerhus i Bakkebølle, Vordingborg

90 m2 med altan og dejlig gårdhave. 4 voksensenge + 2 børn. Udlejes fra d. 20 marts til d 3 april. 4.000,- pr.uge

Dejligt sommerhus på 80 m2, beliggende 350m fra strand i naturskønne omgivelser. Stor sydvendt terrasse.

Telefon: 51897098

Telefon: 50934016

Nyere sommerhus i Fuglslev udlejes. Ledigt uge 29,30,31 og 32. 3 værelser med hver to senge.

Børnevenligt.

FERIEHUS -MARSTAL - ÆRØ - UDLEJES

Centralt beliggende tæt ved havn og strand. Uge 27 + 2 gratis dage samt uge 42. Se mere på: feriehusimarstal.dk Telefon: 59430223/24625893 feriehusimarstal.dk

Budapest 2013

Luksuslejlighed i Budapest. 88 kvm m. udsigt over Donau.Spa, pool og fitness. 3800 pr uge. lao@lao-dialog.dk Telefon: 29641618

SOMMER I KØBENHAVN

Nyrenoveret, lys lejlighed på 110 m2 i stille gade på Nørrebro. 4 pers. Udlejes i uge 29,30,31. 3000 kr. pr. uge Telefon: +4527783859 icoach.mono.net/9421/ Udlejning

54 /

Mols Skødshoved Strand.Dejligt lyst sommerhus

Sommer i det grønne Valby

Tæt ved vandet. 3 soverum, max 6 pers. Fx brændeovn, spa, sauna, opv.mask. 2500 kr/uge indtil uge 25

Dejlig 2 vær.m.altan tæt på Valby St. Sovevær.m.dob.sengmuligh.for opredning i stue. Uge 24-33 kr./uge 2.500

Telefon: 23819145

Telefon: 51940431

Dejlig 5 v lejlighed i hjertet af Vesterbro

Vi udlejer vores skønne og børnevenlige 5-værelses lejlighed, i hjertet af vesterbro, i uge 28,29 og 30.

Telefon: 28 78 34 84

Oplev Storebælt 24/7

Sommerhus sælges 8 km nord for Kerteminde. Et af de sjældne steder. Fin tilgængelighed. Meget velholdt.

Telefon: 21642681

12 pers. idyl midt i Nationalpark Vadehavet

Stråtækt idyl tæt på Ribe Mandø og Rømø. Masser af plads til 12 pers. Stor dejlig grund. Se hjemmeside.

Telefon: 60199482 - 40811133 www.rahede.mono.net

NÆR ROM-FANTASTISK PANORAMAUDSIGT

Unik 1600-tals lejlighed, 124 m2 i charmerende bjergby. Veludstyret, udsigtsbalkon og privat have. 6 personer.

Telefon: 61376860 www.close2rome.com

Charmerende Bornholm

Nyrenoveret byhus med havkig i den idylliske gamle bydel i Rønne.

Gåafstand fra færge,til skov,strand og bymidte.

Telefon: 30289461

ATHEN - ferielejlighed lige midt i centrum

fritidshus på bornholms østkyst

Telefon: 20598057 www.athen4u.dk

Telefon: 20263431 www.aahoej.mono.net

Ferielejlighed med altan v. søerne

Herskabsvilla i Katalonien til 4-13 pers.

Telefon: (+45) 24 91 42 33 goo.gl/maps/v2SQ3

Telefon: 0034-678866588 www.CasaArgentera.com

Med panoramaudsigt over Akropolis. 4v – total ny renoveret - ud til åben grøn plads med cafeer.

Fra 5 dage.

udlejes i påske 23/3-1/4, pinse, Kr. Himmelfart, sommerferie. 3000DKK/ påske 1200/lang we. 2V., 45kvm+10kvm altan....

Dejligt fritidshus på bornholm tæt på svaneke.100 m2, 1 1/2 plan.Udlejes til max 6 per.4000 pr uge alle ferier.

Fin have med svømmepøl og legefaciliteter i bjerglandsby tæt ved strand, vinområde og tog direkte til BCN.

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 54

18/03/13 15.09

Udsigt i Odsherred

Gl. Skagen

Telefon: 30249461

Telefon: 22 59 59 68 jollen.skagennet-brugere.dk

Herskabsvilla i Katalonien til 4-13 pers.

Vesterhavet. Svinkløv/ Jammerbugten

Sommerhus med meget flot udsigt, ugenert beliggende i det naturskønne Odsherred tæt på børnevenlig badestrand.

Fin have med svømmepøl og legefaciliteter i bjerglandsby tæt ved strand, vinområde og tog direkte til BCN. Telefon: 0034-678866588 www.CasaArgentera.com

LÆSØ - også Påsken

Helårshus: 3 værelser med 6 sovepladser, 2 bad/toilet, stue, køkkenalrum med opvaskemaskine. Ledig uge 27-28

rubrikannoncer Skolerejser - RING GRATIS 80 20 88 70 - www.alfatravel.dk

Berlin i 4 dage

fra 1.395,-

Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam etc.

Skønt stråtækt sommerhus udlejes i hele uger og weekender. 8 sovepladser(4 værelser). Se huset på: www.bj-som...

TjekkieT – Bøhmiske Paradis – i 6 dage

fra 1.885,-

Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag

2 aktivitetsdage og én nat i Prag

fra 1.695,-

Telefon: 29423726 – www. bj-sommerhus-udlejning.dk

Rækkehus Costa Blanca

Foredrag i København www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344 Karen Glistrup

I Santa Pola v Alicante for 2-4 prs. 1800-2200 kr. pr uge inkl el og vand 300 m til strand, 12 km til lufthavn

SkolerejSer Hvad børn ikke ved, har de ondt af www.eurotourist.dk

Telefon: 98232138

Telefon: 20252915 www.santapola.dk

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

Sommerhus i Snogebæk på Bornholm

København i centrum

Kursus i København

100 fra vandet og tæt ved lille by. Udsigt til vandet. Plads til 5 og cykler til 5. Leje pr. uge 3500 kr.

Lejl. på 81 m2 i Adelgade mellem Kgs. Nytorv og Kgs. Have udlejes i påsken, weekends i foråret samt sommeren 2013

Telefon: 40212005

Telefon: 4081 3118

Ben Furman Kids' skills for børn og voksne 30. april, 1. og 2. maj 2012

Feriebolig - Bornholm

Fur- 1 række med lille robåd.

Hunde tilladt. Udlejes billigt. Spar ca.30%.

Lille Kalmarhus 56m² m.brændeovn.Fri brænde.

Grund 10000m².

Ferielejlighed på 40 m2 med plads til 4 personer udlejes. 100 m. til strand.

3.200 kr for en uge i højsæsonen.

Telefon: 24985388

120 kvm. sommerhus, egen strandgrund. Udlejes uge: 20-26 pris 2800 kr/27-35 pris 3800 kr Telefon: 60887905

- til konkurrencedygtige priser

Med bus, fly, skib eller i europa 15. tog marts 2012

Skolerejser i hele Europa Tlf. 9812 7022

Foredrag i København

MEDMENNESKELIGHED OG MEDFØLELSE KursusGlistrup i København Karen i arbejdet med mennesker Misser Berg Hvad børn ikke ved, har de ondt af ToSøskenderelationer dages workshop med fordybelse på Esrum kloster den 2. og 3. september 2013.

15. marts 2012 20. ogRISSOM, 21. september 2012RIGTRUP, JENS-ERIK MADHURIMA SUSAN HART og MARIANNE BENTZEN.

Panoramaudsigt over Kalundborg fjord

Dejligt sommerhus 90 kvm.m / 6 sovepladser. Stort køkken.Stor lys stue. Badeværelse m / varme. 3.450 kr. Pr uge Telefon: 29903697 skipperlinien.dk/

Stevns Klint, Rødvig: Sommerhus udlejes

Sommerhus Nykøbing/Rørvig

Enkelt og hyggeligt sommerhus på naturgrund 7 min. gang til skønneste sandstrand. Pr uge 2700kr + el. Max 4 pers.

Telefon: 62214728

Villa i Bagsværd sommerperioden

maj, juni og uge 27, 2500 pr uge, 6 sovepl. heraf 2 i aneks, 2 i stuen, 150 m til børnevenlig sandstrand

Møbleret (124 m2) med dejlig have tæt på Bagsværd Sø, udlejes fra 2 uger til 2 mdr. start midt i juni. E-mail: lone@ kropp.dk

Telefon: 40968383

Telefon: 26426697

Kursus i København www.psykoterapeutforeningen.dk Ben Furman Besøg Universe Danfoss Universe på Als Besøg på Alsskills BERLINSPECIALISTEN Kids' for børn og voksne Besøg Danfoss Universe på Als Og bo på det sjoveste vandrerhjem bo på det sjoveste vandrerhjem Danmarks førende i grupperejser til Berlin.

Og bo på det sjoveste vandrerhjem www.visit-sonderborg.dk Kombinerer studietur og undervisning. www.visit-sonderborg.dk www.visit-sonderborg.dk 30. april, 1. og 2. maj 2012 NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Idrætslejrskole

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Kursus i København Berg Han HerredMisser FrItIdscenter Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22 Søskenderelationer Email mail@hhfritid.dk www.hhfritid.dk 20. og 21. september 2012 såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller samt en svømmehal m.m.

SE NY HJEMMESIDE

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 55

www.psykoterapeutforeningen.dk

55

18/03/13 15.09

amsterdam fra kr.

1.335 Bus • 6 dg/3 nt.

ITALIEN HOS HANNE familiehotel

På hyggeligt i Rimini ved Adriaterhavets skønne sandstrand fra kr. 200/pers.

2 ferielejligheder.

Eller nær TOSCANA , 2 landhuse Nu også med

Med pejsestue, køkken, 3 værelser, 2 wc og lille have, udlejes hele året. Fra kr. 3.200/uge.

Hanne Astrup Pietroni Tlf. +39 335 8239863

Top 3 studiebesøg: Skolebesøg • Anne Fransk hus • Besøg på center for gadebørn

Skolerejser med fagligt indhold

Grønland...

Berlin, bus, 4 dage/3 nætter .............................

Budapest, fly, 5 dage/4 nætter ..........................

Prag, fly, 5 dage/4 nætter .....................................

Paris, bus, 6 dage/3 nætter .............................

Manchester, fly, 5 dage/4 nætter ....................

Team Benns laver også skolerejser til Grønland.

Pris pr. person fra kr.

690,2.070,1.690,1.825,2.745,-

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

4.395,-

Priser er pr. person og inkl. flersengsværelser på hostel Mød os på facebook.com/TeamBenns

www.hotel-dalia.it e-mail: hanne@hotel-dalia.it

studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com www.team-benns.com

kilroygroups.com

Ferietilbud

Tilmeld dig Sinaturs nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et ‘All Inclusive’ ophold for 2 (Værdi 1.980 kr.).

Klik ind på sinatur.dk/nyhed og tilmeld dig konkurrencen.

Vinderen bliver udtrukket d. 31.3 og får direkte besked.

Udsigten fra Hotel Haraldskær.

Hotellet ligger midt i Vejle Ådal.

Bo på et af Sinaturs 6 hoteller. De smukkeste steder i Danmark.

Weekendophold

nst

u Kultur & K fra

825 kr.

fra

kl. menu pr. pers. in uffet og morgenb

725 kr.

kl. menu pr. pers. in uffet og morgenb

Kultur & kunst

Weekendophold

Bo på fx. Hotel Frederiksdal og vælg om I vil besøge Sophienholms kunstudstillinger eller Frederiksborg Slot. Gå en tur langs Mølleåen og i det smukke Nordsjælland. Afslut dagen med en skøn 3-retters menu i restauranten. Tag afsted alle uges dage.

Få nærværet i højsædet og mærk roen sænke sig med et weekendophold på fx. Hotel Haraldskær. Gå en tur i bakkerne eller i skoven og nyd de smukke om-givelser. Slut dagen med en dejlig middag.

I står selvfølgelig op til en morgenbuffet fyldt med lækkerier.

tag ud og oplev...

tag afsted...

sinatur.dk/ferie Genåbner 2. april - et helt nyt hotel

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

56 /

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 56

18/03/13 15.09

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 Telefax 3369 6333 dlf@dlf.org www.dlf.org

Sekretariatet Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag klokken 8.30-15.00.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 8.30-16.30 og fredag kl. 8.30-15.30.

Servicelinjen, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandagtorsdag fra klokken 8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til 15.00.

Medlemshenvendelser Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Kontingentnedsættelse eller -fritagelse kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org Lån Henvendelse om lån kan ske på telefon 3369 6300, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

»Folkeskolen – fagblad for u­ ndervisere« og folkeskolen.dk udgives af Danmarks Lærer­ forening. De redigeres efter journalistiske væsentligheds­kriterier, og det er chefredak­tøren, der har ansvaret for alt indholdet. Bladenes ledere udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter.

06 økonomi og lockout

lærerne i aktion

arbejdstid på metropol

Per Sand fra DLF’s hovedstyrelse svarer på spørgsmål fra medlemmerne.

Side 14

Demonstrationer og videoer på YouTube – lærerne aktionerer.

Side 18

Sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger Arbejdstilsynet efter ny arbejdstidsaftale.

Side 20

xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

Formand Lærerstuderende Tobias Holst.

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

SIDE 16

2 01 3 / folk es kole n . d k

Sekretariatschef Lærer Hans Ole Frostholm

Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

n r . 06 / 2 1 . ma rts

Formand Lærer Anders Bondo Christensen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

vi vil undervise ikke konflikte!

• Striden om lærernes arbejdstid • Det siger lærerne om KL’s lockoutvarsel • 2.200 til stormøde i Odense

xxxxxx

WWW.LPPENSION.DK

xxxxxxxxxxxxxxxxx LæS 16 SIDEr om DEn truEnDE konfLIkt . xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Side xx

139302 p01_FS0613_Forside_version_FINAL.indd 1

18/03/13 14.47

Forsidefoto: Johnny Wichmann

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS. 130. årgang, ISSN 0015-5837

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1.

5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk og klik på »Klag over bladleveringen« nederst til højre.

Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: 33 69 63 00 E-mail: medlemsservice@dlf.org Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 64 00 E-mail: folkeskolen@dlf.org folkeskolen.dk Cvr-nummer: 55602816

Hanne Birgitte Jørgensen chefredaktør, ansvarshavende hjo@dlf.org Bente Heger,chefsekretær beh@dlf.org telefon: 33 69 64 00 Henrik Ankerstjerne Hermann bladredaktør hah@dlf.org telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn, webredaktør kra@dlf.org telefon: 33 69 64 06 Journalister Pernille Aisinger, pai@dlf.org Esben Christensen, esc@dlf.org Jennifer Jensen, jje@dlf.org Ann-Sofie Warnich, asw@dlf.org Helle Lauritsen, hl@dlf.org John Villy Olsen, jvo@dlf.org Maria Becher Trier, mbt@dlf.org Layout og grafisk produktion Datagraf Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@dlf.org telefon: 33 69 64 04 Kontrolleret oplag Juni 2012: 84.782 (Specialmediernes Oplagskontrol) Læsertallet for 1. halvår 2012 er 193.000 Index Danmark/Gallup. folkeskolen.dk Faglige netværk: Matematik, Danskundervisning, It i undervisningen, Idræt, Musik, Håndværk og design, Ernæring og sundhed, Specialpædagogik facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk

Abonnement Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår.

Løssalgspris: 40 kroner.

193.000 læsere Annoncering Media-Partners, Niels Bohrs Vej 23, DK-8660 Stilling Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446 Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk

Forretnings- StillingsUdgivelser annoncer annoncer Folkeskolen nr. 7 19. marts 2. april Folkeskolen nr. 8 9. april 15. april Folkeskolen nr. 9 19. april 29. april Folkeskolen nr. 10 2. maj 13. maj

Udkommer 11. april 25. april 8. maj 23. maj

folkeskolen / 06 / 2013 /

139302 p46-57_FS0613_Lukkestof.indd 57

57

18/03/13 15.10

uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHEDER

a l t

Hærværk: »Den Danske Model« vandaliseret

k o r t e

NYHEDER

Regeringen og KL ønsker normalisering af lærerne »Vi er nødt til at kræve, at lærerne normaliseres«. Ordene er finansministerens, og hans udtalelse får nu opbakning fra resten af regeringen og KL. »Lærerne er helt særlige, og problematikken er grundlæggende den samme på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne

f o r

som i folkeskolen«, skriver ministeren i sine krav, »de er bare ikke normale nok, de lærere, de er simpelthen for … unormale, hele banden«.

I en kommentar fra lærerne hedder det onsdag, at: »det kan ministeren selv være«.

Kendte gerningsmænd har i ly af vinterens mørke øvet groft hærværk mod en af landets væsentligste attraktioner. Det drejer sig om »Den Danske Model«, som hvert år er et yndet mål for tusindvis af udlændinge, der opsøger klenodiet for at hente inspiration.

Den på mange måder skrøbelige model, der betegnes som en af grundstenene i den moderne arbejdsmarkedsorganisering, har ved gerningsmændenes hensynsløse indblanden lidt uoprettelig skade, mener bekymrede forhandlingsledere. Imidlertid har myndighederne et klart signalement af anstifterne, som optræder dagligt i medierne.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Ny undersøgelse: Måske skal der alligevel kun én til tango?

Ny kampagne:

Endnu en socialdemokrat melder sig ud af Socialdemokraterne i protest.

Nu kun ganske få socialdemokrater tilbage i Socialdemokraterne. »Nå, men så lad os da benytte lejligheden til at brainstorme lidt på de dér aktivitetstimer«.

Samfundsfagslærere topbegejstrede for forhandlingskoks: »Vi er jo simpelthen ved at drukne i relevant undervisningsmateriale!«

Så kan de lærer det / 34

58 /

folkeskolen / 06 / 2013

139302 p58-60_FS0613_Uskolet.indd 58

18/03/13 13.39

Morten, Sari, Camilla og Emil havde svært ved at læse og skrive Et år på en ordblindeefterskole hjalp dem videre på en ungdomsuddannelse

morten, læreplads i tøjbutik

Sari, Gymnasiet

emil, mekanikerlærling

Camilla, Handelsgymnasiet

Se mer e på W W W.OR D B L . D K

Ordbl_Eftersk_Folkeskolen_192x261mm_v3.indd 1

139302 p58-60_FS0613_Uskolet.indd 59

04/12/12 13.47

18/03/13 13.39

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

(17415 · BureauLIST.dk) FS6-2013

Matematik · 0.-10. klasse

Vil du teste MaxiMat? Deltag i testen – helt gratis!

Netop nu har du en enestående mulighed for at teste Danmarks første digitale matematiksystem. Vi inviterer dig til at teste MaxiMat sammen med dine 4. og 7. klasser. Det er helt gratis at være med – vi ønsker blot at høre din mening, når testperioden er færdig.

Tilmeld dig allerede i dag Send en mail til bka@alinea.dk allerede i dag. Husk at oplyse skolen navn, adresse, klassebetegnelse og navn. Du kan også læse mere om MaxiMat, testperioden og tilmelde dig ved at scanne QR koden eller klikke ind på maximat.dk.

– det digitale matematiksystem • Digitale muligheder til at fremmer elevernes forståelse MaxiMat er et overskueligt grundsystem bygget op om Fælles Mål og faglige pointer. I MaxiMat er der en naturlig brug af digitale medier til at fremme elevernes forståelse af matematik.

• Undervisningsforløb klar til brug Du kan bruge de færdige undervisningsforløb, som matcher de faglige emner, du skal undervise i til foråret. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

139302 p58-60_FS0613_Uskolet.indd 60

18/03/13 13.39